Læsetid: 4 min.

Mellemlager til atomaffald kan trues af ’tab af institutionel kontrol’

Hvis danske politikere vælger at oplagre det danske atomaffald på et mellemlager et sted i Danmark de næste 100 år, kan ’samfundsmæssig ustabilitet’ eller krig blive en risiko, lyder advarslen nu fra ekspertgruppe
2. marts 2015

Ja, der kan godt etableres et mellemlager et sted i Danmark, hvor omkring 10.000 kubikmeter atomaffald fra Risø kan opbevares i de næste 100 år. Men… det vil kun være en midlertidig løsning, som endda i sidste ende bliver dyr, fordi lageret skal bemandes og overvåges i hele perioden. Og efter de 100 år vil spørgsmålet om, hvor affaldet så kan placeres permanent, stadig skulle håndteres.

Sådan lyder den overordnede konklusion i en aktuel rapport fra en embedsmandsgruppe med repræsentanter fra Danmarks Geologiske Undersøgelser og Dansk Dekommisionering. Med rapporten er det nu op til politikerne at afgøre, om myndighederne skal finde et sted i Danmark til et slutdepot eller et mellemlager.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Nissen
Erik Nissen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tab af institutionel kontrol! Det er opsigtsvækkende, at embedsværket anvender denne form for sprogbrug og tilsyneladende anser noget sådant som et realistisk scenarie. Hvorfor ellers nævne det? Måske ser de tegnene i sol og måne i den tiltagende kritik af - og manglende finansiering af - samfundets offentlige institutioner, som på sæt og vis også indebærer tab af institutionel kontrol - eller i bredere betydning tab af mulighederne for at varetage de mest nødvendige samfundsmæssige opgaver. Tab af institutionel kontrol er også tab af demokratisk indflydelse, idet der bag denne disse overvejelser formentlig ligger, at det fortsat vurderes som hensigtsmæssigt at flytte en række samfundsmæssige opgaver fra offentlig til privat regi - med det tab af demokratisk indflydelse den slags indebærer. Så alene det at nævne muligheden for, at der kan ske tab af institutionel kontrol er som nævnt opsigtsvækkende, idet det indebærer nedbrydning af de institutioner, som varetager vigtige samfundsopgaver. Det behøver ikke at afvente nogen form for katastrofer, men kan ske alene ved finansieringsmæssig udsultning med basis i fortsat ideologisk hamren på, at penge brugt i offentligt regi er dårligt brugte penge. Det lidt ærgelige i denne sammenhæng er, at tankegangen ikke udbredes til at gælde alle de områder, hvor det er essentielt at opretholde institutionel kontrol. Selvfølgelig er det dybt problematisk, at den institutionelle kontrol kan svigte på et så vitalt område som oplagringen af nukleart affald, men det er såmænd lige så problematisk - og givetvis meget mere indgribende for den enkelte og samfundet - hvis den institutionelle og demokratiske kontrol svigter på mange andre områder.