Læsetid: 3 min.

Hvad er mest ulækkert – at rode i skraldespande eller at smide god mad ud?

Jeg skralder. Eller er med det mere poetiske engelske udtryk en ’dumpster diver’. Det vil sige, at jeg cykler rundt i mit mondæne kvarter på Østerbro og ’dykker ned’ i skraldespande fra supermarkeder og bagerbutikker
18. marts 2015

Jeg er vild med god mad. Går sjældent på kompromis med smag og kvalitet, reflekterer over, hvad jeg putter i min krop, og hvordan det er produceret. Turen i skraldespanden kan derfor få venner til at studse. En skraldespand signalerer umiddelbart ikke kvalitet, sundhed, eller inviterer til løbende mundvand. Eller det skulle man ikke tro. Jeg vil hævde, at det burde den ikke.

Men det kan den. Fangsten er forbløffende. Det er oftest frugt og grønt. Meget økologisk og meget uden tegn på dårligdom. Æblerne måske lidt stødte, en enkelt tomat i bakken dårlig, eller spidskålens yderste blade gulnede. Denne del af fangsten kan forklares. Som forbrugere vil vi have varer, der ser friske ud. Og vi vil ikke betale for seks tomater, hvis kun fem er gode. Det vil jeg heller ikke. Det virker på en måde uretfærdigt. En ’sidste salgsdato rabat’ bliver heldigvis mere udbredt. Men indsatsen er langt fra tilstrækkelig.

Andre dele af fangsten bryder rammerne for absurditet, og frembringer en mærkværdig følelseshybrid af forargelse og tilfredsstillelse. Det sker, når cykelkurven fyldes med lækre franske eller himmerlandske oste, gammeldagsmodnede sild, ølandshvede eller nødder. Her er intet mønster. Datomærkningen kan være måneder ude i fremtiden. Jeg opdager under jagten, at jeg søger at finde mening i udsmidningen. Ønsker at forstå det valg, som hver eneste kassering jo er. Men må erkende, at meningsløshed eller ubevidsthed tilsyneladende gennemsyrer mange handlinger.

Madspild i tusinde tons

Der er naturligvis store mængder af reelt skrald, jeg aldrig ville sætte tænderne i. Desuden er ’skraldning’ et sæsonarbejde, for så snart forårssolen får os til at smide vinterjakkerne, kan jeg ikke opretholde de høje råvarestandarder. Skraldespanden er ikke længere et ekstra køleskab, men en bakteriebombe. Men mængden af gode og velsmagende fødevarer, jeg høster efterår og vinter, er chokerende. Og udsmidningen fortsætter året rundt.Vi smider i Danmark årligt over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Det er 137 kilo pr. person. Heraf faktisk blot 163.000 ton fra detailhandlen. Det størst spild sker i hjemmet med 260.000 ton årligt. Det, der på cykelturen bliver en personlig fangst, er altså blot en lille del af et enormt kollektivt spild. Og det er ikke kun et spørgsmål om mad. Landbrug & Fødevarer har vurderet, at danskernes madspild koster 11,6 mia. kr. årligt.

Kan det bære?

Hvis vi dertil kigger ud over de nationale grænser, får madspildet et etisk perspektiv. For ca. en milliard mennesker er under- eller fejlernæret. Samtidig forklares intensiveret landbrugsdrift (ofte med miljøskadelige konsekvenser) med, at vi skal producere 70 procent mere mad for at kunne brødføde kommende generationer. Men på verdensplan produceres der allerede i dag fødevarer til, hvad der svarer til 4.600 kcal per indbygger, dobbelt så meget som nødvendigt! Men fordi store dele af fødevareproduktionen bliver til dyrefoder frem for menneskelig kost, skaber vi global ubalance. Der går f.eks. syv kg korn til et kilo oksekød. Samtidig koster 1 kg oksekød ca. 25 kg CO2. Til sammenligning giver et kilo kylling ca.tre kilo og et kilo kartofler 0,2 C02.

Mindre madspild. Og lidt mindre kød. Ville det være så slemt? Den første skraldetur for over 1½ år siden krævede overvindelse. At samle mad fra en skraldespand er umiddelbart ulækkert og ekstremt. Men er det ikke mere ekstremt og ulækkert, at vi smider tusinder af ton god mad ud, mens mennesker sulter og vi tærer unødigt på jordens ressourcer?

Liv la Cour er cand.scient.pol., MSc, fuldmægtig samt medlem af netværket Omstilling Nu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • lars abildgaard
  • Kenneth Christensen
  • Ejvind Larsen
Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Kenneth Christensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Pedersen

Jeg synes afgjort det er ulækkert at rode i skrald fyldt med alt fra snot til spyt.

Jeg ved ikke om man kan få mennesker til at la vær at svine med mad som med så mange andre ting, vi var for 25 år siden tættere på målet end i dag.

Gad vide, om hun har prøvet at sende de gammeldags modende sild og himmerlandsostene ned til de små sultne børn i Afrika?

Troels Brøgger

Det er rigtig godt at der er nogen der tager den problematik op, for det er sgu da for sindsygt at så meget mad smides ud!! Og Tom, på trods af din ironiske kommentar: Der ER altså en sammenhæng der, uanset at man ikke kan sende sildene til Afrika.
Og så med hensyn til ulækkerhed: De varer skribenten tager fra skraldet er jo emballerede for pokker, så SÅ ulækkert er det heller ikke. Da fruen her en overgang arbejdede i Irma kan jeg huske vi frådsede i udmærkede franske oste til 1kr. Det var bare en skide dato der var kommet i vejen, men fedt nok for os!! Ostene smagte pragtfuldt, ordentligt modnede som de var.

Det var såmænd i en lettere irritation over at se det letbenede udsagn om såkaldt madspild og de sultne horder over hele verden, den ene mia. mennesker. En del af dem befinder sig i Ethiopien, og at hun redder nogle sild og lidt ost fra fortabelsen, sender jo ikke mere mad derned, og skaber heller ikke et overskud i resten af fødekæden. Der er langt og varmt til Ethiopien, der er jo en grund til, at hun kun skralder om efteråret og vinteren. Men der er muligheder i de lovgivningsmæssige rammer omkring, hvad hvornår og hvor længe detailhandlen må forhandle en given vare. De bestemmelser kunne godt gennemgåes med en tættekam, for at se om de alle er lige rimelige. Til gengæld er det svært at gøre noget fornuftigt ved husholdningernes affald. Hvis der er 2 mill. husstande i Danmark, er der jo kun lidt over 10 kilo madspild om måneden, og at det delvist bliver konverteret til mindre indkøb af madvarer vil jo heller ikke sende mere mad til de sultne.

Brian Pedersen

antallet af mennesker skal ned....alt andet er nytteløst..... så er pizzaen der skal deles meget lettere at håndtere.