Læsetid: 1 min.

Ministerier gav meroffentlighed i hver femte sag

Sidste år brugte ministerierne den omstridte paragraf om ministerbetjening til at give afslag på aktindsigt 275 gange. Alligevel gav de kun meroffentlighed i hver femte sag. Nu vil ombudsmanden undersøge hvorfor
2. marts 2015

Ombudsmanden har bedt fire ministerier om at forklare, hvordan de anvender den omstridte paragraf 24 i offentlighedsloven. Det er den omfattende paragraf, som gør det muligt at hemmeligholde oplysninger og dokumenter, der udveksles mellem myndigheder på et tidspunkt, hvor en minister antages at kunne få brug for embedsværkets rådgivning.

Ifølge en opgørelse fra ombudsmanden har regeringens 20 ministerier brugt ministerparagraffen i alt 275 gange. Øverst ligger Justitsministeriet med 50 afslag, Finansministeriet med 31, Skatteministeriet med 29, Udenrigsministeriet med 25 og Statsministeriet med 24 afslag. Til gengæld har de 20 ministerier kun brugt offentlighedslovens modsatrettede bestemmelser om såkaldt meroffentlighed i 49 sager. Myndigheden har nemlig pligt til også at overveje, om der trods muligheden for at undtage oplysninger alligevel kan gives aktindsigt. At det kun er sket i ca. hver 5. sag, har vakt ombudsmandens opmærksomhed. Derfor skal Justitsministeriet, Finansministeriet, Kulturministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet nu forklare, hvornår de har – og ikke har – brugt bestemmelsen om meroffentlighed. Det bliver interessant, for en myndighed, der giver meroffentlighed, er ikke forpligtet til at oplyse hvilke af oplysningerne, der er givet som meroffentlighed.

»Det er korrekt, at en myndighed ikke skal oplyse, hvad der er givet som meroffentlighed, og hvad der er givet som almindelig offentlighed,« siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. »En nærliggende mulighed vil være at bede myndighederne om at angive, hvad der er givet som det ene og det andet.«

– Når der ikke er pligt til at oplyse, hvad der er givet som meroffentlighed, kan man få mistanken om en ’gratis omgang’, når man endelig får meroffentlighed?

»Det kan du sige. Men jeg vil ikke udelukke, at hvis du vendte tilbage og bad om at få det oplyst, at så skulle man svare dig. Under alle omstændigheder har ombudsmanden beføjelsen til at få det oplyst,« siger han.

Blandt de 20 ministerier, der færrest gange har givet meroffentlighed i paragraf 24-sager, er Finansministeriet (0), Justitsministeriet (tre) og Statsministeriet (2).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hugo Barlach
  • Gert Romme
Hugo Barlach og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Jensen

Det kan godt være det er mig der er sortseer, men faktisk er 20% væsentlig mere end jeg havde regnet med på forhånd. Nu bliver det så interessant at se om de 20% er reelle eller "en gratis omgang" som det kaldes i artiklen.

I øvrigt er begrebet om meroffentlighed et af de mere fjollede juridiske begreber. Enten er der offentlighed eller også er der ikke. Og hvem bedre end offentligheden til at afgøre, hvad man er bekendt med eller ej?...

Med venlig hilsen

Det ér med andre ord lidt vanskeligt ikke at trække på smilebåndet over den juridiske 'opfindsomhed' i djøffistan. Men måske det er sådan, at juraen begrunder sin forskningsmæssige indsatser med mer-sandhed (eller mindre). Herude i offentligheden ryster man nok hellere på hovedet og bekymrer sig alvorligt over juristernes mentale sundhed...

Stadig med venlig hilsen