Nyhed
Læsetid: 2 min.

Nedturen skyldes national ligegyldighed

Danmarks herskende klasser ringeagter landdistrikterne, hævder ny bog om Udkantsdanmark. Selv kongehuset flygter derfra
Indland
23. marts 2015

Magthaverne i Danmark har kun ringeagt for livet i landets tyndtbefolkede områder. Denne ringeagt betyder, at områderne forsømmes og glider mod fortabelse. Det synspunkt bærer den aktuelle bog Oprør fra udkanten. Her forlanger en række debattører fra udkantsområdernerne en hjælpende hånd fra det øvrige Danmark.

En af de skarpe kritikere af nedladenheden fra magthaverne i bycentrene er lektor i historie og samfundsforhold ved Aarhus Universitet, Michael Böss, der bor i Holstebro. Han skriver i bogen:

»Debatten om ’udkanten’ er en værdipolitisk konflikt, som handler om sammenhængskraften i Danmark, og hvad det vil sige at være en nation. Den udvikling, vi er vidner til i disse år, er bl.a. et resultat af globaliseringen og et marked, der nådesløst ændrer på historiske bosætningsmønstre og økonomiske strukturer i lande ud over verden.«

Böss ser en lighed med situationen i begyndelsen af 1900-tallet, hvor en begyndende global konkurrence fik de danske regeringer til at indse, at det kunne medføre social splittelse og uro. De danske regeringers modsvar var ifølge Böss velfærdsstaten til at holde sammen på nationen.

Men sådan reagerer regeringer ikke i dag. Tabet af industrielle arbejdspladser i det perifere Danmark efter den økonomiske krise ses nu af mange eksperter i centrum som en uafvendelig udvikling i forskydningen fra industrisamfund til et videnssamfund, som der ikke er grundlag for uden for storbyerne.

Foragt for landet

Denne udvikling forstærkes ifølge Böss af »et generelt negativt syn på livet i landdistrikterne og provinsbyerne«. Böss fortsætter:

»Forestillingen om Danmark som en solidarisk nation inden for et sammenhængende territorium er begyndt at krakelere ... Det går jævnt ned ad bakke for den nationale bevidsthed.«

Som eksempler på danskhedens nedtur nævner Böss, at dansk er på vej ud af universiteterne, og at den historiske viden er sløj blandt de yngre generationer.

De nye sociale medier skaber ifølge Böss »i mindre grad nationale fællesskaber, end de nedbryder dem«. Det betyder, at »det landlige Danmark, som de nationalromantiske malere gjorde til nationale symboler og ikoner, i dag er ved at blive et fremmed territorium. Storbydanmark gør krav på at være fremtidens Danmark«.

Denne betragtning får Böss til at lange ud efter kongehuset. Der var nemlig »massiv symbolik over det, da prins Joachim og hans hustru , Marie, besluttede at afhænde godset Schackenborg og flytte til København«.

Böss citerer debattøren Katrine Winkel Holm for hånsordene:

»Nu er kongehuset selv skyld i, at Sønderjylland fremstilles som et sted, hvor de unge, de smarte og de kongelige umuligt kan holde ud at bo. Som et håbløst udkantsområde, hvor man kun kommer for at holde ferie for så skyndsomst at vende næsen hjem til Københavns mondæne enemærker.«

Som sin egen kommentar lægger Böss til:

»Hvad gavn gør nok så mange kongelige sommerbesøg i de danske provinsbyer? Mange af dem kæmper lige nu om at blive en af de 15 middelstore byer, som forudsiges at være levende byer om et par årtier.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her