Læsetid: 3 min.

’Vi er nødt til at tale lige ud af posen om, hvem der havner i æresrelaterede konflikter’

At både forskningen i og den praktiske hjælp til ofre for æresvold i Danmark er præget af såvel berøringsangst som manglende viden, kan en lektor og en projektleder skrive under på. Men venstrefløjen forsøger faktisk at italesætte problemet, siger ligestillingsordførere
31. marts 2015

I risikerer at dæmonisere etniske minoriteter. I burde fokusere på, at der også er mænd, som bliver udsat for vold af kvinder.

Sådan lød reaktionerne fra en række af Yvonne Mørcks forsknings-kolleger, da hun i 2011 sammen med sine to medforfattere præsenterede forskningen, der ligger til grund for bogen Familien betyder alt – vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier.

Reaktionerne på bogen, der bygger på 42 interview med voldsramte kvinder fra etniske minoritetsmiljøer, siger ifølge lektor på RUC Yvonne Mørck meget om tilgangen til æresrelateret vold i Danmark.

»Det er et meget betændt emne. At tale om mænds vold mod kvinder er i forvejen vanskeligt, for mænd føler sig hurtigt stødt. Når det så oven i hatten handler om etniske minoriteter, så har de færreste lyst til at røre ved det,« siger Yvonne Mørck.

Ikke kun muslimer

Da rådgivningen Etnisk Ung i efteråret lancerede sin seneste kampagne, blev den beskyldt for stigmatisering. Kampagnen – »Tal med os om det, du ikke må tale om« – afbilder mørklødede unge med en tilsvarende mørk mandehånd for munden. Og det fik folk til at henvende sig til projektleder Susanne Willaume Fabricius med klager om, at Etnisk Ung var med til at skabe et negativt billede af etniske minoriteter. Hun afviser kritikken:

»Hvordan skal vi nogensinde ændre noget, hvis vi ikke tør tale lige ud af posen om, hvem der havner i æresrelaterede konflikter? Vi er her jo for at hjælpe de unge.«

Projektlederen for rådgivningen, der i 2014 fik 1.183 henvendelser, ser kritikken som et udtryk for en manglende viden om æresrelaterede konflikter, hun også ser blandt nogle studievejledere, socialarbejdere og politifolk.

»Jeg hører fra unge, at de får besked på at gå hjem og tale med familien om problemerne. Hvis de følger det råd, kan det få meget alvorlige konsekvenser. Det er ufatteligt, at den slags stadig foregår i 2015,« lyder det fra Susanne Willaume Fabricius.

Berøringsangsten bunder for mange i, at de er bange for at kritisere en bestemt religiøs praksis og fejlagtigt tror, at æresrelaterede konflikter udelukkende knytter sig til islam, siger hun.

»Vi spørger altid til den unges etnicitet og religion, når fagfolk ringer ind og vil have vejledning. Og ofte får vi svaret: ’Det ved jeg søreme ikke, hun er vel muslim’. ’Nej, ikke nødvendigvis,’ svarer vi så. Hos Etnisk Ung møder vi repræsentanter for alle religioner.«

Den nye arbejder

Lektor Yvonne Mørck er enig med instruktør Deeyah Khan i hendes kritik af venstrefløjen for at svigte kvinder i æreskonflikter: »Problemet er, at den etniske minoritet har overtaget arbejderens rolle i venstrefløjens selvforståelse,« siger hun.

»Ligesom venstrefløjen i de marxistiske dage så det som sin pligt at forsvare arbejderklassen, fordi den var revolutionens spydspids, afholder venstrefløjen sig i dag i vid udstrækning fra at sige noget dårligt om etniske minoriteter.«

Özlem Cekic, ligestillingsordfører for SF, er forbeholden over for Yvonne Mørcks sammenligning. Og hun ser klare tegn på, at hjælpen til kvinder i æreskonflikter bliver bedre.

»Det er lovforslaget om udvidet adressebeskyttelse til kvinder på flugt fra æresvold og regeringens nationale strategi på området gode eksempler på. Men jeg er enig i, at det langtfra er nok,« siger hun og fortsætter:

»Jeg hører til gengæld mange fra venstrefløjen, der tager aktivt del i debatten. Men hvis nogle alligevel holder sig tilbage, skyldes det måske ikke kun en frygt for at generalisere, men også for at blive taget som gidsel af højrefløjen.«

»Dialog med imamer, moskeer, fædre og brødre er altafgørende for at komme problemet til livs. Men der har været en tilbageholdenhed i forhold til at inddrage aktører fra miljøerne, fordi højrefløjen råber op om, at man ikke skal engagere sig med farlige legekammerater.«

Jørgen Arbo-Bæhr, ligestillingsordfører for Enhedslisten, peger på, at hans parti har foreslået, at krisecentre, rådgivningscentraler og andre initiativer, der hjælper kvinder i æreskonflikter, skrives ind i serviceloven, så de ikke er afhængige af puljemidler:

»Og hver gang, jeg får muligheden for det, giver jeg udtryk for, at venstrefløjen ønsker at bekæmpe social kontrol og æresvold. Men jeg erkender, at vi skal blive bedre til at tage emnet op i Folketingssalen,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Carsten Hansen
  • Robert Kroll
  • Jan Weis
Viggo Okholm, Carsten Hansen, Robert Kroll og Jan Weis anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Kritik af voldsmænd er ikke og skal ikke være et særligt venstrefløjs-anliggende, der imod bør det være et alment mellem-menneskeligt anliggende. Kvinderne i de berørte etniske grupper må nok først og fremmest stå sammen om, at afvise enhver form for vold fra deres mænd og brødre - ellers får det jo aldrig ende.

Hvad skulle jeg som dansk venstreorienteret mand kunne gøre ved problemet?
Skulle jeg true de voldelige mænd med - et par på låget!
Kioskmanden nede på hjørnet virker i grunden som en rar mand, og konen smiler altid sødt. Ingen blå øjne eller synlige mærker efter vold.
Skal jeg mon alligevel tage en forebyggende snak, så venstrefløjen kan komme ud af skammekrogen og ind i kampen?

Kvinde bryd ikke sammen - bryd ud!
Især da, hvis du oplever vold.

"Jørgen Arbo-Bæhr, ligestillingsordfører for Enhedslisten, peger på, at hans parti har foreslået, at krisecentre, rådgivningscentraler og andre initiativer, der hjælper kvinder i æreskonflikter, skrives ind i serviceloven, så de ikke er afhængige af puljemidler"

Det kan der naturligvis ikke blive tale om; pointen er at vi skal gøre mindst muligt og råbe mest muligt - foruden at give stok og gulerod til den primitive befolkning, herunder naturligvis de primitive fremmede. Det er sådan, man skaber demokratiske tilstande; lov og orden.

Venstrefløjen er, som ovenstående viser, berøringsangst og vil intet gøre for at hjælpe folk. Jojo, det er sådan den nu skrues ammen og sømmes til, båret af velvillig, nyttig idioti

Robert Ørsted-Jensen

Et meget dansk problem dette. Ingen myndighed her i Australien hvor jeg er ville gøre forskel på indvandrede etniske grupper.Det er givet en væsentlig årsag til at man har flere problemer af denne art i Europa end man har her. Her er disse etniske grupper også mere aktive på arbejdsmarkedet end hjemme

Anderledes forholder det sig med Aboriginerne (her er det helt som med etniske minoriteter i Danmark)