Hvis den danske flexicuritymodel var en båd, ville der pible vand ind i skroget, men den ville stadig kunne sejle. Det er hovedpointen i en ny akademisk bog om det danske flexicuritysystem, hvor en række af landets førende samfundsforskere analyserer betydningen af de senere års reformer.
»Skibet tager lidt vand ind, men ikke noget, der er rigtig alvorligt,« siger lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard. Han har redigeret den nye bog Fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet, som udkommer til maj.
Kritikere har ellers hævdet, at dagpengereformen fra 2010 – der halverede dagpengeperioden og fordoblede genoptjeningsperioden – har flået så store huller i det sociale sikkerhedsnet, at flexicurity-modellen er afgået ved døden.
Men det er langtfra tilfældet, mener Thomas Bredgaard. »Vi har stadig et fleksibelt og sikkert arbejdsmarked, både når vi sammenligner med andre lande, og når vi spørger lønmodtagere og arbejdsgivere,« siger han.
Når skibet alligevel tager vand ind, skyldes det, at lønmodtagerne er mere utrygge i dag end tidligere, forklarer han.
»Man kan sige, at det går den forkerte vej, men vi har endnu ikke nået smertegrænsen.«
Udvikling fremfor afvikling
Filosofien bag flexicurity er, at virksomhederne let kan hyre og fyre medarbejdere, fordi staten holder hånden under lønmodtagerne med dagpenge, kontanthjælp og (efter)uddannelse. Det gør arbejdsmarkedet stabilt og omstillingsparat; en vigtig evne for en lille, åben økonomi som den danske med mange små og mellemstore virksomheder.
I den nye bog har forfatterne spurgt både arbejdsgivere og lønmodtagere om deres nuværende situation, og svarene viser, at flexicurity-modellens byggesten er intakte: Selv om to tredjedele af lønmodtagerne har mindre end tre måneders opsigelse, mener kun otte pct. af dem, at det er sandsynligt, at de mister deres job. Det vidner ifølge bogens forfattere om, at danske medarbejdere føler sig trygge og sikre. Og selv om dagpengesatserne har været konstant faldende siden 1990’erne, er de danske ydelser stadig blandt verdens højeste – i hvert fald i de to år dagpengeperioden varer.
Også når det gælder uddannelse af de ledige – en anden væsentlig komponent i flexicurity – fremstår Danmark ifølge bogen »tæt på det idealbillede, som igennem 2000-årene blev tegnet af den danske model«.
Bogen konkluderer således, at »dansk flexicurity ikke er under afvikling, men under udvikling«.
Mere utryghed
Alligevel er der dog en række »blinkende advarselslamper«, som Thomas Bredgaard formulerer det.
»Vi kan se, at lønmodtagernes oplevelse af sikkerhed er blevet mindre i de senere år, men om det betyder, at folk vil være mindre fleksible eller mindre villige til at skifte job, ved vi ikke,« siger han.
Noget tyder dog på, at udviklingen kunne gå i sidstnævnte retning. I 2005 svarede 78 pct. af lønmodtagerne, at det generelt er en god idé at skifte job med jævne mellemrum. I 2013 var det tal faldet til 53 pct., hvilket er et signal om, at flere i dag føler, at det er risikabelt at bevæge sig rundt på jobmarkedet.
»Det hænger sammen med krisen – at der er mindre efterspørgsel på arbejdskraft – men det hænger også sammen med politiske reformer og især dagpengereformen,« siger Thomas Bredgaard.
Forskningschef i Rockwool Fonden Torben Tranæs anerkender, at utrygheden vokser, men han mener ikke, at man bør bebrejde den meget udskældte dagpengereform.
»At man føler en hårdere konkurrence på arbejdsmarkedet i 2012 end i 2008, mener jeg først og fremmest skyldes den skærpede økonomiske situation plus en skærpet konkurrence fra østeuropæisk arbejdskraft,« siger Torben Tranæs.
Dagpengereformens betydning er overvurderet, mener han.
»Om du har fire eller to års dagpengedækning er ikke noget, der grundlæggende rykker på modellen. Havde der ikke været krise, så havde man måske slet ikke opdaget det. Man skal have dagpenge, så man ikke smider sine kvalifikationer væk på at finde et for dårligt job for tidligt. Men to år er stadigvæk lang tid til at gøre det,« siger han.
Krav om mere sikkerhed?
På Christiansborg er især Enhedslisten og SF uenige i det synspunkt. Begge partier har i skarpe toner kritiseret dagpengereformen, der har betydet, at tusindvis af danskere har mistet retten til dagpenge. Den forkortede dagpengeperiode skaber nemlig »utryghed for alle lønmodtagere«, som Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen har udtrykt det.
Gruppeformand for SF Jonas Dahl er heller ikke i tvivl om, at dagpengereformen har øget utrygheden for den almindelige dansker. Og især for landets fattigste.
»De højtlønnede skal nok have noget at tære på, hvis de mister jobbet, men hvad med lav- og mellemindkomstgrupperne? Har de sikkerhed for at kunne blive i huset, hvis de mister jobbet, nu hvor dagpengesystemet er blevet så forringet?« siger han til Information.
»Flexicurity-modellen er ikke skudt sønder og sammen – endnu – men den er under voldsomt pres. Spørgsmålet er, om vi kun har en flex-model tilbage, mens curity’en er røget ud ad vinduet? Det synes jeg er en reel bekymring,« siger han.
For at genskabe trygheden vil SF forkorte genoptjeningsperioden fra 12 til seks måneder og gøre den midlertidige arbejdsmarkedsydelse permanent.
Direkte adspurgt svarer seks ud af ti lønmodtagere, at dagpengereformen har gjort det vigtigere for dem at have tryghed i deres ansættelse (75 pct. blandt LO-medlemmer). Det er især lønmodtagere med korte uddannelser, der føler behov for mere tryghed.
Utrygheden kan være en trussel mod det fleksible arbejdsmarked, »hvis krav om mere tryghed fra lønmodtagerne omsættes til nye overenskomstrettigheder«, som det hedder i bogen. Med andre ord: Hvis medarbejdernes bliver så nervøse, at de kræver længere opsigelser og mere rigide kontrakter, forsvinder der fleksibilitet fra arbejdsmarkedet.
Danmark er dog fortsat et af de lande i OECD, hvor medarbejderne oftest skifter job. En dansk lønmodtager har i gennemsnit været i sit job i otte år; i Italien er tallet 12 år, og i Tyskland er det 11 år.
PS: hørte finansministeren BC refereret i P1-morgen , at socialdemokraterne ikke er færdige med at reformeret på overførslerne og på den offentligesektor. Ja BC har sandelig ret når han siger , at socialdemokratiet ikke længere er et parti til venstre for midten.
Ligeledes afviser SR-regeringen EL s forslag om at ledige mv. skulle kunne få indfrosset deres boligskatter i ledigheds og sygeperioderne på samme vilkår som pensionister har mulighed i dag - så kan det indfrosse beløb betales ved salg.
Med andre ord udviklingen tyder på en afvikling af velfærdsstaten og dermed trygheden for lønmodtagerne og ikke mindst dem udenfor arbejdsmarkedet. Hvorfor er afskaffelse-bevaring af Den danske model og Velfærdsstaten ikke hovedemnet i valgkampen.
Vi har forlængst nået smertegrænsen, den kom i 1994 med aktivering for understøttelsen fremfor ad hoc job, der hjalp folk til at opretholde deres faglighed, sørgede for, at ting, der ellers blev forsømt, blev gjort og sikrede borgeren imod sociale begivenheder. Det var formodentlig den billigste løsning, man nogensinde har haft.
Det er jo ikke dagpengene, som er problemet.
Det er det der sker, når menneskerne løber tør for dagpenge, der svier.
Så hvis bogens forfattere kun har beskæftiget sig med arbejdsgivere, lønmodtagere og dagpengemodtagere, så har de i den grad formået at cirkle udenom den varme grød.
Problemet er, Lise Lotte Rahbek, at vi har accepteret, at folk kan løbe tør for dagpenge.
Peter Hansen
Jeg tillader mig at forstå det sådan, at du er enig. :)
Forfatterne har vist glemt, at spørge de 40.000, som indtilvidere er faldet ud af dagpengesystemet. Men sådan er der jo så meget, der bare skubbes til siden efterhånden så vi alle sammen kan sige "her går det godt" og køre videre derudaf med lukkede øjne.
Eller de har kun undersøgt forholdene for DJØF ansatte i superfaste, velbetalte, med fed pension og fede arbejdsforhold i offentlige stillinger. Resten er sorteret ind under de overflødige.
@Peter
Problemet er, Lise Lotte Rahbek, at vi har accepteret, at folk kan løbe tør for dagpenge.
Vi har fortsat verdens bedste dagpengesystem og vi har fortsat kanon store underskud på statsbudgettet. Det kræver vist at man er rabiat enhedsliste vælger for ikke at se realiteterne i øjnene.
@Herman
at spørge de 40.000, som indtilvidere er faldet ud af dagpengesystemet
Suk, en løgn bliver jo ikke bedre af at blive gentaget og gentaget.
Thomas Andersen - hvori består løgnen? Hvor mange mener du da er faldet ud?
Hvis vi har så stort underskud, hvordan kan vi så have råd til føre krig ude i verden? Det er som bekendt langt fra billigt.
@Herdis
Løgnen består i at langt de fleste (ca. 35.000) er overgået til arbejdsmarkedsydelse (60-80 % af dagpenge), uddannelse eller kontanthjælp. Dem som er faldet ud er jo dem som kan forsørge sig selv ved ægtefælle, friværdi eller på anden måde. Sjovt som enhedslisten kæmper for denne gruppe!!!
Nej, det er ikke billigt at føre krig mod IS, men det er langt langt mindre billigt at føre dagpengesystemet tilbage. Den nuværende krig har alle pånær el stemt for, el ville føre krigen på en anden måde (ved at sende masser af våben derned til 'deres' venner).
Forståeligt at man ønsker at beholde sit brand som socialstat, men er det ikke efterhånden tydeligt at flexicurity blot er en notation, som indgår magtelitens diskurs om den danske model? Jeg husker statsministeren og finansministeren, som, ud over at blande sig regelstridigt i OK-forhandlinger og arbejdsretlige konflikter, udtalte at 'den danske model arbejder' under KL's lockout af folkeskolelærerne - selvom KL direkte tjente penge på at lockoute (altså absurd teater fra den helt høje ende).
Og dette
"I den nye bog har forfatterne spurgt både arbejdsgivere og lønmodtagere om deres nuværende situation, og svarene viser, at flexicurity-modellens byggesten er intakte: Selv om to tredjedele af lønmodtagerne har mindre end tre måneders opsigelse, mener kun otte pct. af dem, at det er sandsynligt, at de mister deres job."
viser velsagtens at der iht. Bredgaard & Co's vurdering af trygheden blandt arbejdstagere ikke spørges blandt arbejdsløse.
Bogens konklussioner er jo ikke så overraskende...
* Vi har fortsat verdens bedste dagpengesystem.
* Vi har et af verdens bedste kontanthjælpssystemer.
* Vi har fri adgang til sundhedssystemet.
* Vi har fri uddannelse, vi har endda SU under uddannelse.
* Vi har et smidigt arbejdsmarked hvor det er let at fyre og dermed også at ansætte folk.
* Vi har et fair pensionssystem med ofte stor valgfrihed for den enkelte.
Hverken Sverige eller Norge kan prale med alle disse på samme tid!
Thomas Andersen - jeg ved ikke, hvorfor du blander EL ind i denne diskussion - det er ikke ELs politik, vi diskuterer. Måske tror du bare, at alle, der ikke mener dagpengereformen er en velsignelse, stemmer på EL? Det gør vi ikke, kan jeg oplyse dig om.
Når man er på arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp eller lignende, så ER man de facto faldet ud af dagpengesystemet. Det er nærmest umuligt at komme ind igen, hvis man ikke får et par års lønarbejde på fuldtid p.g.a. den forlængede optjeningsret. For os, der arbejder i brancher, hvor deltid- og projektarbejde er reglen mere end undtagelsen, er det en katastrofe.
Thomas Andersen: Bogen slører forringelser på stort set alle dine opregnede parametre ved at henvise til omverdenens elendigheder når det kommer til de hårde tal - og supplere med elastiksprog på de blødere.
Thomas Andersen
30. marts, 2015 - 15:50
Jamen du har da evigt ret. Du glemmer bare de mange 100.000 med borgere, som ikke er kommet voldsomt under pres grundet nedskæringer i dagpengesystemet, efterløn, førtidspension, samt hetzen mod kontanthjælpsmodtagere. Så hvis du skærer dem, de overflødige, væk fra regnestykket, jamen så har du da evigt ret.
Et fejl placeret "ikke" fra min side må du selv sortere fra.
Thomas Andersen
30. marts, 2015 - 15:50
Lyder som en reklame skåret ud af CEPOS manualen.
Den danske flexicuritymodel er ikke helt død endnu, det har skribenten vel ret i. Men hvis ikke alle støtter op om den kamp kabinepersonalet ved Ryanair kæmper lige nu, så er det kun et spørgsmål om kort tid.
Gad vist, hvem der er forfattere til bogen? Er det en hemmelighed? Jeg kan i det mindste ikke finde deres navne. Forfatternes baggrund har efter min opfattelse stor betydning for bogens relevans. Ligesom spørgsmålet om hvem der har betalt for værket synes interessant.
Mit gæt - CEPOS
Det er bemærkelsesværdigt, og foruroligende, at ordet "fagforeninger" hverken optræder i artiklen eller i kommentarerne - dog underforstået hos Lars Bo Jensen, foroven.
Ole Meyer - det er ikke spor bemærkelsesværdigt. Fagforeningerne har forlængst besluttet sig til, at de lediges vilkår ikke interesserer dem en døjt. Flere goder til dem, der har arbejde - resten kan fanden tage.
Ingen burde tage Thomas Andersen alvorligt med den argumentation han disker op med. Når man er faldet ud af dagpengesystemet, så er man faktisk faldet ud. En arbejdsmarkedsydelse er på kontanthjælpsniveau. Den udfases med tiden. Når den så er slut, er der ingen hjælp at hente, hvis man har formue eller ægtefælle med indtægt.
Ebbe Overbye
Det er der vist heller ikke så mange her, som gør. Tager TA alvorligt, altså.
Til gengæld har man en langt, langt højere jobsikkerhed i Norge, Sverige, Tyskland, Italien, end i Danmark....
Nå ja, CEPOS er som bekendt uden for pædagogisk rækkevide.
CEPOS er som bekendt "ejet" af Saxo Bank på linie med Liberal Alliance. Om det så er direkte eller indirekte kan man jo mene om hvad man vil. Det ændre dog intet på resultatet at såvel CEPOS som Liberal Alliance er talerør for magt eliten og de rigeste 10% i Danmark.
Men, at købe sig til magt er udemokratisk feudalisme. Ganske enkelt uhørt.
Forskning der ligner noget som skal understøtte en bestemt politisk dagsorden (er det Rockwool Fonden der står bag?), kan ikke snakke udenom, at flexicurity ikke længere er et begreb der meningsfyldt beskriver forholdene på arbejdsmarkedet i Danmark. Den ekstreme nedskæring af dagpengene, fra fire års ydelser efter 6 måneders optjening, til 2 år efter 12 måneders optjening, siger rigeligt i sig selv. Var begrebet flexicurity ikke kendt i forvejen, ville man næppe indføre det, som en betegnelse om dagens danske arbejdsmarked. Og mon ikke at en del politikere i dag ærger sig over, at man overhovedet begyndte at bruge denne betegnelse?
Forskernes argumenter peger til dels også i retning af udenomssnak. Der bliver sagt, at de danske ydelser stadigvæk er blandt verdens højeste, men løse hentydninger til resten af verden siger jo intet om den udvikling systemet har gennemgået internt her i landet. Og desuden kan man ikke ubetinget bare hævde, at dagpengesystemet er bedre her end andre steder. Det kan godt være at ydelserne og ydelsesperioden ofte er mere begrænsede i andre lande, men det forekommer f.eks. også at optjeningsperioden er væsentligt kortere. Et andet af argumenterne er, at kun 8 procent af arbejdstagerne anser det for sandsynligt, at de mister deres job. Man kan diskutere, om det er en ubetydelighed, at 8 procent forventer at miste deres job, men at de øvrige arbejdstagere føler sig trygge i ansættelsen siger jo bare, at de ikke forventer personligt at blive udfordret af flexicurity-modellen, og ikke om denne virker eller ej.
Stramningerne på dagpengeområdet, har ikke kun mindsket sikkerheden, men også fleksibiliteten. Således er en kort optjeningsperiode en stærkt motiverende faktor, til at få besat forskellige løse og midlertidige jobs.
Problemet med den slags bøger og rapporter er, at deres budskab, f.eks at flexicuritymodellen ikke er død, kun kommer ud i overskrifter i medierne, f.eks i TVs nyheder. Og så ånder store dele af befolkningen lettet op, læner sig tilbage i sofaen med sikker overbevisning om, at det hele slet ikke er så slemt - og dem der falder helt ud af arbejdsmarkedet, er nok kun de dovne og dumme. ford em selv vil det aldrig kunne ske - og at det skete for genboen eller en tidligere kollega, der røg ud under en fyringsrunde, skønt e begge er både arbejdsomme og dygtige, er ren og tilfældighed. Det er bestemt ikke systemet,d er er noget galt med. Der er ingen grund til at gå fagbevægelsen eller politikerne på klingen om, hvad der lige er meningen. Herregud, nogle vil altid være uheldige. Det er ikke systemet, der er noget galt med - det er bare individuelt uheld.
Det handler ikke om det bedste, det handler kun om godt nok, Thomas Andersen, og det er det ikke længere. Vi havde faktisk et billigt dagpengesystem, selvom dækningen var høj og lang. Og det skal vi tilbage til, for i Danmark har folk selv betalt for at være dækket i hoved og røv - og det har de gjort i generationer.
Hvorfor politikerne ønsker at smide så mange ud af arbejdsmarkedet, som man gør, må man undre sig over, for det er i praksis det, man er, når man ikke længere er dagpengeberettiget. Der er folk, der ikke vil kunne opretholde deres profession, fordi de alt for hurtigt ikke har timer nok til at optjene en ny periode.
Peter Hansen, hvordan måler du om vi har et billigt dagpengesystem? Hvordan opgør at folk selv har betalt for det?
Thomas andersen-
Vel,vel, lad os da så få verdens dårligste dagpengesystem.! Og kontanthjælpssystem.! Er du så glad.??
Herdis:
"Fagforeningerne har forlængst besluttet sig til, at de lediges vilkår ikke interesserer dem en døjt".
Den oplevelse deler jeg. Fagbevægelsen har f.eks. besluttet, at nyttejobbere i min kommune ikke må kalde deres arbejde nyttejob, det skal hedde praktik, for ellers lyder det som om de tager arbejdet fra arbejdstagere. En eufemisme bruger de åbenbart hellere end at tage fat i de vilkår (underbetalt arbejde) der møder de håndværkere, der går og sætter kommunens bænke mm. i stand.
det er altid prioriteringsspørgsmål. Et nyt fly til 4.700.000 kr? Eller noget andet? Og hvorfor tror vi blindt på krigsmaskinenen der kører derudaf - med energi fra den velkendte FUD strategi, (også i DK) (Fear, Uncertainty og Disinformation)..... vi er sååååååå bange fordi militante muslimer vil overtage verden.... GET OVER IT!!!!! Det er PINLIGT at så mange danskere hopper på den galaj. Jeg mindes at i USA, hvor jeg boede som barn, troede alle også at KOMMUNISTERNE KOMMER OG OVERTAGER VERDEN.... fnis.... jeg som troede vi havde en veluddannet befolkning!
det er altid prioriteringsspørgsmål. Et nyt fly til 4.700.000 kr? Eller noget andet? Og hvorfor tror vi blindt på krigsmaskinenen der kører derudaf - med energi fra den velkendte FUD strategi, (også i DK) (Fear, Uncertainty og Disinformation).....
Fordi folk betaler skat, Mikkel Bech.
- og fordi folk på understøttelse har opnået retten til understøttelse ved at have arbejdet eller i det mindste taget en uddannelse, og hvis de modtager dagpenge forlænge, fordi der ikke er brug lige netop deres kompetence, blev de bedt om at bringe den i anvendelse i en offentlig institution eller en privat virksomhed.
Men spørgsmålet er mere grundlæggende og mere simpelt besvaret: der er nogen, der profiterer af vores samfundsindretning, og nogen, der taber på den. Derfor skal de, der taber på den, kompenseres.
Peter Hansen, ifølge den logik så har vi også et billigt forsvar?
"Fagforeningerne har forlængst besluttet sig til, at de lediges vilkår ikke interesserer dem en døjt. Flere goder til dem, der har arbejde - resten kan fanden tage."
Fagforeningerne har udviklet en eksklusivitet, som understreger hvor problematisk det er at arrangere sig med et forsikringssystem, der (bl.a. qua dets frivillighed) aldrig kan komme til at omfatte alle på arbejdsmarkedet - og derfor vil indgå i del og hersk-mekanismer på arbejdsmarkedet. Flexicurity og den danske model, som denne udspringer af Hovedaftalen fra 1899 (hvor arbejdsgiverne fik trumfet arbejderkampen med bl.a. fredspligten), er udtryk for en magtsyntese, som primært skal forskønne udbytningen, gøre den brug- og slugbar.
Ja, men et forsvar vil altid være for dyrt, Mikkel Bech.
I øvrigt skal man huske på, at flexicurity, dette mærkelige begreb, jo i sig selv udtrykker det forfald i velfærdsstaten, som Nyrup og Jelved stod for.
Det er lidt svært at forstå og acceptere, Peter Jensen, at folk kan være forpligtet til at sælge deres arbejdskraft på vilkår, de ikke er tilfredse med.
»Skibet tager lidt vand ind, men ikke noget, der er rigtig alvorligt,« siger lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard.
• "Hullerne er i hvert fald ikke større end de kan lukkes med en privattegnet lønsikring", kan man næsten høre den borgerlige fløj (inklusive Corydon) tilføje... Gu' ved om ikke Flexicurity-modellens opfindere roterer i deres grav?
"Og selv om dagpengesatserne har været konstant faldende siden 1990’erne, er de danske ydelser stadig blandt verdens højeste".
• Meget muligt. Men samtidig er de almindelige leveomkostninger, herunder ikke mindst til levnedsmidler, gået hastigt den anden vej. Så målt på købekraft, herunder muligheden for at blive i sin bolig, tvivler jeg på at de danske ydelser er blendt verdens højeste.
Problemet med økonomisk frihed er, at den kortslutter alle andre friheder.
Ravn
Jeg har ikke noget ønske om at få dig til at 'hoppe med på' noget som helst.
Ej heller ønsker jeg at forholde mig til din galde og vrede.
men fortæl mig, hvad denne frihed, du mener at se, består i?
"Jeg kan konstatere, at vi har 2 meget forskellige opfattelser af, hvad et frit land er, og det er jo netop noget af det smukke ved et frit land :o)"
Illustrativt for den pæne snak uden indhold er bl.a. udsagn som dette; enhver ved jo at der også i ufrie samfund hersker forskellige opfattelser af tingene - hvilket hverken indikerer nogen særlig grad af åndsfrihed eller nogen særlig grad af ytringsfrihed, blot at menenskers percepotioner og fortolkninger af verden og dens fænomener ofte varierer.
Sjot som jeg ikke skal tages seriøst, men alligevel bliver refereret en del gange :-) Jeg har en lang række kommentarer til øvrige indlæg siden mit sidste indlæg...
Herdis (16:04)
Når man er på arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp eller lignende, så ER man de facto faldet ud af dagpengesystemet.
Ja, men man er ikke faldet ud af forsørgelse. Og det er vel det som er det vigtige. Men jo, i ordets forstand har du da ret :-)
For os, der arbejder i brancher, hvor deltid- og projektarbejde er reglen mere end undtagelsen, er det en katastrofe.
Hvilken katastrofe? Selv med de nye regler skal man blot i gennemsnit være fuldtidsansat en trejdedel af tiden, så har man til stadighed opfyldt kravet om at have været fuldtidsansat 52 uger inden for de sidste tre år.
Nej katastrofen består i at vi allerede nu igen har brugt for over 100.000 kroner velfærd pr. dansker som alene kan betales tilbage ved besparelser på fremtidig velfærd. Det er ikke at være solidarisk med næste generation. Grækenlands gæld er altså mindre end 3 gange den danske gæld!
@Herman (15:50 og 17:18)
Jamen du har da evigt ret. Du glemmer bare de mange 100.000 med borgere, som er kommet voldsomt under pres grundet nedskæringer i dagpengesystemet, efterløn, førtidspension, samt hetzen mod kontanthjælpsmodtagere. Så hvis du skærer dem, de overflødige, væk fra regnestykket, jamen så har du da evigt ret.
Den usympatiske hetz mod kontanthjælpsmodtagere kan vi godt blive enige om at finde uspiselig. Jeg er stor fan af et stærkt velfærdssamfund, men det skal være økonomisk holdbart. Og selv med de nuværende ydelser er det knap nok holdbart, alene i år bruger vi for 10.000 kroner mere velfærd pr. dansker end der er råd til. Dette er hamrende usolidarisk med næste generation, for de kommer til at gennemføre besparelser (på f.eks. fremtidige dagpengeydelser) på grund af nuværende overforbrug.
Lyder som en reklame skåret ud af CEPOS manualen.
Hvad har jeg med CEPOS at gøre?
@Ebbe (18:08)
Ingen burde tage Thomas Andersen alvorligt med den argumentation han disker op med. Når man er faldet ud af dagpengesystemet, så er man faktisk faldet ud. En arbejdsmarkedsydelse er på kontanthjælpsniveau. Den udfases med tiden. Når den så er slut, er der ingen hjælp at hente, hvis man har formue eller ægtefælle med indtægt.
Hold dig lige til fakta. Arbejdsmarkedsydelsen er højere end kontanthjælpen for forsørgere. Og endvidere er den ubetinget af formue og ægtefælle. Og selvfølgelig er kontanthjælpen betinget af at man ikke kan klare sig selv uden, det modsatte ville da være helt forrykt i en situation hvor vi har massivt overforbrug på statsbudgettet.
@Karsten Aaen (18:44)
Til gengæld har man en langt, langt højere jobsikkerhed i Norge, Sverige, Tyskland, Italien, end i Danmark....
Ja, og arbejdsgivere som er langt langt mere tilbageholdende med at ansætte folk. Jeg kender eksempler på danske firmaer som afholder sig fra at etablere sig i Sverige alene pga. af dette.
@Herman (18:52)
CEPOS er som bekendt "ejet" af Saxo Bank på linie med Liberal Alliance.
Den må du gerne lige dokumentere. Jeg tror det bliver svært (Cepos universitetet er altså ikke Cepos).
Det ændre dog intet på resultatet at såvel CEPOS som Liberal Alliance er talerør for magt eliten og de rigeste 10% i Danmark.
Hmm, magten ligger hos rød blok i øjeblikket? CEPOS er ikke et politisk parti og LA er ikke tilnærmelsesvis ved magten i Danmark. Både LA og EL er snævresynede interessepartier som alene varetager egne vælgers kortsigtede særintresser. Det kommer der sjældent noget godt ud af.
@Gert (21:24)
Vel,vel, lad os da så få verdens dårligste dagpengesystem.! Og kontanthjælpssystem.! Er du så glad.??
Jeg synes det er en tåbelig kommentar, jeg har intet sted argumenteret for at forringe nuværende velfærdsydelser - tværtimod. Jeg bliver bare træt når folk i en uendelighed brokker sig over et af verdens absolut bedste samfund at leve i. Det kan sagtens blive bedre på mange områder, men bare at bruge løs i en situation hvor vi i forvejen har et kæmpe overforbrug løser ingen problemer.
@Herman (7:36)
Når jeg nævner CEPOS og Liberal Alliance som argumenter, så er det udelukkende fordi det er nok. Yderligere ord er komplet overflødige Gunhild.
Fuldstændig enig med Gunhild, det er ikke mange dybe argumenter som kommer fra din side. Enhver kan jo nævne navne på organisationer eller partier de ikke kan lide, det ændrer jo ikke noget. Jeg har ingen tiltro til at du ændrer mening ved at jeg siger 'enhedslisten', selv om jeg finder dem mindst lige så rabiate, snævertsynede, uduelige og tåbelige som liberal alliance.
@Peter (08:02)
Det er lidt svært at forstå og acceptere, Peter Jensen, at folk kan være forpligtet til at sælge deres arbejdskraft på vilkår, de ikke er tilfredse med.
Øj, sådan et samfund ville jeg også gerne leve i. Jeg ville ikke være tilfreds med mindre lønnen var tårnhøj så!!!
Det ville, Thomas Andersen, komme an på, hvad du kunne bruge pengene til, og hvad du skulle lave.
Thomas Andersen, det er pengene og ikke politikerne, der bestemmer i vores samfund i dag. Sådan var det ikke for 30, 20 eller 15 år siden; men så begyndte det for alvor at kunne mærkes, at alle opnåede sejre ved kapitalens forenede kræfter blev rullet tilbage.
Ravn
Du kan ikke argumentere for, på hvilke måder du anser Danmark for at være et frit land. Eller også vil du ikke.
I så fald er det sørme svært at tage dine indlæg seriøst.
Sider