Læsetid: 5 min.

Ny forskning: Ingen gevinst ved at genanvende madaffald

Ny rapport sår tvivl om fordelene ved, at danskerne sorterer deres køkkenaffald, så det kan bruges i biogasanlæg. Øget sortering er ellers et kardinalpunkt i regeringens ressourcestrategi. Miljøstyrelsen og miljøorganisationer er uenige i rapportens konklusioner
’Forbrændingsanlæggene i Danmark er så effektive, at de kan producere lige så meget energi fra organisk affald, som biogasanlæg kan,’ siger Morten Bang Jensen, der er kandidat i miljøvidenskab.

Casper Christoffersen

9. marts 2015

Der er ingen grund til at sortere kartoffelskrællerne fra plasticemballagen, for der er ingen miljøgevinst ved at genanvende madaffaldet. Det er konklusionen i et nyt ph.d.-projekt, som Morten Bang Jensen, kandidat i miljøvidenskab, har foretaget i et samarbejde mellem DTU Miljø og tre sønderjyske affaldsselskaber. Sortering af affaldet er ellers en krumtap i regeringens ressourcestrategi. Mindst halvdelen af alt organisk affald fra de danske husstande skal genanvendes i 2022.

I undersøgelsen har Morten Bang Jensen sammen med seniorforsker Jacob Møller og lektor Charlotte Scheutz fra DTU sammenlignet effektive danske forbrændingsanlæg, hvor affaldet forbrændes, og energien bruges til fjernvarme, med tyske biogasanlæg, hvor affaldet komposterer, og kulstoffet i affaldet omdannes til biogas. Selv om Tyskland er førende inden for biogasanlæg, konkluderer Morten Bang Jensen, at de moderne tyske biogasanlæg ikke giver nogen miljøgevinst sammenlignet med danske forbrændingsanlæg.

»Forbrændingsanlæggene i Danmark er så effektive, at de kan producere lige så meget energi fra organisk affald, som biogasanlæg kan,« siger Morten Bang Jensen.

Rapporten får Christian Udby, direktør i affaldsselskabet Arwos, til at sætte spørgsmålstegn ved regeringens målsætning om øget sortering af organisk affald.

»Der skal være et klart mål med sortering af affald. Inden vi kommunikerer til borgerne, at de skal affaldssortere, er det afgørende, at vi er klar over, hvilket formål sorteringen skal tjene, og det er uklart i dag,« siger Christian Udby.

Han får opbakning fra Uffe Jørgensen, som forsker i omdannelse af biomasse til energi på Aarhus Universitet.

»Både forbrænding og biogas er forholdsvis gode metoder. Mere sortering og omstilling fra forbrænding til biogas giver øgede miljøomkostninger, og man kan sætte spørgsmålstegn ved, om de positive miljøfordele ved biogas står mål med miljøomkostningerne. Det er jeg ikke overbevist om,« siger han.

Bidrager til drivhuseffekten

Når affald bliver til biogas, dannes blandt andet metangas i biogasanlæggene. Metangas er skadeligt for klimaet, da det bidrager til drivhuseffekten med en effekt, som er mere end 20 gange større end CO2 pr. molekyle. Det konkluderer Morten Bang Jensen.

Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet mener, at den skadelige virkning af udslippet af metangas kan være undervurderet i tidligere undersøgelser. Ifølge forskeren er der stadig mange områder, hvor sammenligningerne mellem biogas- og forbrændingsanlæg er mangelfulde.

»Derfor er der grund til at diskutere, om biogas bør være berettiget til så store driftstilskud, som det får lige nu,« siger han.

Affaldsforbrænding udleder til gengæld lidt mere CO2 i atmosfæren end bioforgasning. Det skyldes, at en del kuldioxid bindes i den kompost, som kommer ud af biogasanlæggene. Det er dog ikke af afgørende betydning, for organisk affald opfattes som CO2 -neutralt, da det netop er organisk og ikke er fossilt. Udslippet af metangas ved bioforgasning kan derimod ikke betegnes som neutralt, forklarer Morten Bang Jensen.

Når affaldet har været igennem biogasanlæggene, fortsætter det med at skade miljøet, mener han.

»Når affaldet har været gennem biogasanlægget og efterfølgende bliver spredt ud på markerne som kompost, vil flere næringsstoffer sive ud i havene end ved brug af kunstgødning, og det er potentielt til skade for vandmiljøet,« siger Morten Bang Jensen.

Der er dog også fordele ved at undgå at forbrænde affaldet, mener han.

»Når affald forbrændes, kan vi ikke genanvende den fosfor, som er i køkkenaffaldet. Det er et problem, for fosfor er ikke en fornybar ressource,« siger Morten Bang Jensen.

Bestillingsarbejde

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man ikke begejstret for rapportens konklusioner. Ifølge foreningens miljøpolitiske medarbejder, Sine Fauerby, er konklusionerne i rapporten misvisende.

»Når det organiske affald har været gennem biogasanlæggene og spredes ud på markerne som kompost, får vi vigtige næringsstoffer tilbage til naturen,« siger Sine Fauerby.

Hvis landmændene overholder reglerne og spreder komposten på markerne i de rigtige mængder, vil naturen ikke lide overlast. Tværtimod mener Sine Fauerby, at Morten Bang Jensen og hans kolleger har overset fordelene ved, at ressourcerne kommer tilbage i kredsløb i naturen, i stedet for at blive forbrændt.

»Det ser ud til, at de kun har haft fokus på energiudnyttelse og har udeladt vigtige forudsætninger for miljøet. Det ligner bestillingsarbejde fra affaldsorganisationerne. De har fået de resultater, de ønsker,« siger Sine Fauerby.

Hun henviser til, at affaldsselskaberne har en særlig interesse i at få affaldet til forbrænding, fordi de ellers vil mangle det i deres fjernvarmeanlæg.

DN-medarbejderen peger samtidig på, at organisk affald indeholder op mod 80 procent vand og derfor er mindre velegnet til forbrænding og mere velegnet i biogasanlæg. Det er Morten Bang Jensen uenig i.

»Selv om organisk affald indeholder meget vand, kan de moderne danske forbrændingsanlæg producere energi af affaldet, og den energi kan bruges til fjernvarme,« siger Morten Bang Jensen.

Ud over fordelene ved biogas mener Sine Fauerby også, at sortering af køkkenaffald vil gøre det nemmere at genanvende resten af affaldet.

»Hvis plasticemballagen ikke ligger sammen med tunsalaten, er det nemmere at genanvende plasten,« påpeger hun.

Fremtidens energikilde

Morten Carlsbæk, som er fagkonsulent hos Dansk Kompetencecenter for Affald (DAKOFA), der blandt andet består af affaldsselskaber, er heller ikke enig i rapportens konklusioner.

»Der er vigtige, afledte effekter af at bruge køkkenaffald i biogasanlæg, som ikke er med i rapporten. Hvis for eksempel køkkenaffald anvendes i gylle-biogasanlæg og medvirker til, at mere gylle bliver bioforgasset, så er miljøfordelene større end ved forbrænding af køkkenaffaldet. Det skyldes, at gylle har mindre negativ virkning på miljøet, når det har været gennem et biogasanlæg,« siger Morten Carlsbæk.

Han mener ikke, at konklusionerne i analysen er direkte forkerte, men at forskerne har undladt at medregne alle faktorer. Med de rigtige beregninger mener han, at biogas kan blive et rigtig godt supplement til vindenergi i fremtiden.

»Gas kan lagres og anvendes, når der mangler vindenergi, og gas kan også anvendes til drift af busser og lastbiler,« fremhæver Morten Carlsbæk.

Niels Bukholt, funktionsleder i Miljøstyrelsen, er enig.

»Biogas er fleksibelt. Det kan opgraderes og sendes ind på naturgasnettet, og det kan bruges i transportsektoren som brændstof. Derfor passer det godt til fremtidens energiforsyning,« siger han.

Niels Bukholt mener ikke, rapporten giver anledning til at genoverveje målene for affaldssortering i Danmarks ressourcestrategi.

»Genanvendelsesmålet i ressourcestrategien bygger på et omfattende udredningsarbejde om, hvordan teknologierne kan ses over for hinanden på længere sigt, og hvilken retning Danmark bør bevæge sig i frem mod mere genanvendelse af det organiske affald. Denne lokale analyse ændrer ikke ved konklusionerne.«

Ph.d.-rapporten er finansieret af EU, tre danske affaldsselskaber, to tyske affaldsselskaber og DTU Miljø.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • J R
J R anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jessen

»De har fået de resultater, de ønsker,« siger Sine Fauerby.

...ikke en helt urimelig tanke; DTU Miljø's forskning i affald finansieres af affaldsforbrændingerne.

Trond Meiring, morten Hansen, Sabine Behrmann, Richard Sørensen, Henrik Nielsen, Herman Hansen, lars abildgaard og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

Hvor er det strålende, at vi har affaldsselskaber som kan forfægte egne økonomiske særinteresser og denne vej rundt bidrage til sløring og tvivl i væsentlige miljøspørgsmål.

Trond Meiring, Brian Pedersen, Henrik Nielsen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg bor på Christianshavn og ved den glascontainer jeg benytter ser jeg aldrig andre. Gad vide hvad folk gør med deres glas? Måske kan det heller ikke betale sig at sortere glassene fra?

Steffen Jørgensen

Søren Kristensen,

De andre køber papvin; og sylter selv agurker i mormors gamle sylteglas.

Bo Carlsen, David Zennaro og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

"Udslippet af metangas ved bioforgasning kan derimod ikke betegnes som neutralt, forklarer Morten Bang Jensen".

Og her gik man lige og troede, at bioforgasning havde til formål, at omdanne den metangas procsensen frembringer til elektricitet og varme. Men nej. Forskningen viser nu den kun fremstilles for at slippes løs i naturen.

"Når affaldet har været gennem biogasanlægget og efterfølgende bliver spredt ud på markerne som kompost, vil flere næringsstoffer sive ud i havene end ved brug af kunstgødning, og det er potentielt til skade for vandmiljøet,« siger Morten Bang Jensen".

Og her gik man lige og troede, at den kompost og de næringsstoffer, som opstår ved bioforgasning havde til formål, at erstatte kunstgødning. Ikke gennem overgødning, men gennem målrettet gødning, så der netop ikke udledes overskydende næringssalte til naturen, præcis som det gøres med kunstgødning i dag. Kompost overskud kan eksporteres som bæredygtig gødning eller i værste fald sendes til forbrænding.

Forhåbentlig finder de privatiserede forsyningsselskaber ikke på, at få lavet en lignende rapport om genbrug af pap og papir, samt plast for at få det sendt tilbage til forbrænding for at opnå en million besparelse på.

Det er muligt, at affaldsforbrændings værkene er meget effektive i dag. Men de skal fodres. Med affald. Og affald til forbrænding er i dag en mangelvare. Ved at frasortere organisk affald fra husholdningsaffald vil mængden reduceres med omkring 40%. Kik selv efter i din køkkenspand. Allerede nu er man begyndt på at overveje import af forbrændingsegnet affald for at holde de eksisterende affaldsforbrændigsværker kørende, så hvis mængden af forbrændingsegnet forminkes yderligere vil det blive en kostbar fornøjelse for affaldsforbrændingsværkerne.Og regningen vil delvis havne på bordet af de privatiserede forsyningsselskaber, som således har en stor interesse i, at undgå opførelse af bioforgasningsanlæg.

Efterhånden som affaldsforbrændingsanlæggene nedslides og dermed udfases skal den manglende kapacitet erstattes med bioforgasning, det det både udvinder brændværdien af det organiske affald, samt værdifulde og til dels uerstattelige næringsstoffer.

Det er muligt, at rapporten har ret på nogen punkter her og nu. Men på den lange bane og vej hen mod bæredygtighed er konklusionen forkert.

Peter Jensen, morten Hansen, Brian Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Richard Sørensen og Thomas Larsen anbefalede denne kommentar
Richard Sørensen

Fosfat bliver en mangelvare om ganske få år, idet jordens reserver næsten er tømte. Når de fosfatholdige madrester brændes af i forbrændingsanlæggene bliver fosfaten uanvendelig. I stedet for at lande på markerne sendes det nu kemisk hårdt bundne fosfat på et askedeponi . Uden fosfat ingen intensiv dyrkning af planter, så her er et himmelråbende dilemma i disse tider med 8.000.000.000 mennesker at mætte.
Dette faktum mangler i rapporten af en eller anden årsag, hvilket er "lidt" mærkeligt.

Affaldsproblemet skal løses hos producenten af varen og ikke hos forbrugeren. Der skal forskes i at lave emballage der er natur gavnligt, ikke blot venligt.
Dersom producenten laver naturskadelig emballage, skal denne påføres en miljøafgift svarende til prisen for bortskaffelse af den mængde affald denne producerer.
Hold op med at straffe de borgere der i forvejen straffes så rigeligt.

Henrik Brøndum

Det er smertefuldt når nogen der hidtil har været anset som blandt de allergoeste (biogasserne) pludselig bliver skudt i skoene at være miljøsyndere.

Hvad bliver ikke det næste - at os med egen kompostbunke får besked på at den sviner med metan - og kun må bruges hver anden uge?

norman laugeson

95% af alt affald i danmark sendes til forbraending i kraftvarme vaerker, en praksis der for nylig blev forbudt i england pga dioxin og co2 udledninger, og krav om en hoejere grad af recycling af alle resourcerne, hvis den verbale kilde der lod mig det fortaelle ved en konference ellers talte sandt - jeg har ikke ligefrem set en kildehenvisning til den naevnte lovgivning. men den danske forbraending's lobby paa det omraade er naturligvis ikke intereseret i en omstilling, naar nu det hele allerede koerer paa skinner, og der er en god forretning i og aftage skrald paa kontrakt for kommunerne. mon dog ikke de kan benytte sig af andre braendsler, beholde deres forretning og kunde segment, og give plads til biogas anlaeggene gradvist overtager affalds behandlingen, med en paa sigt noedvendig og mere hensigtsmaessig rotation af resourcerne? jeg roder mig gerne ud i tal gymnastik paa biogas anlaeggenes vegne ved anden lejlighed.

Lasse Glavind

Her i København har politikerne - efter en lang og kontroversiel debat - vedtaget at bygge et stort nyt forbrændingsanlæg - og det skal jo helst have relativt 'billig' mad for at være rentabelt. Lige nu sælges projektet til byens borgere som et rekreativt projekt - Bjarke Ingels tegner det nye værk - og der bliver anlagt en superlækker skibakke på taget.

Samtidig er kommunen - det er måske et andet kontor inde i mastodonten på Rådhuspladsen - ved at udrulle en nye 'sorter dit affald-strategi'. I princippet forekommer det jo ret fornuftigt, at vi københavnere skal sortere , vi tager vare på ressourcerne etc. etc. Men - og det er så her, at jeg føler mig lidt til grin - jeg skal nemlig som beboer i en etageejendom nu betale mere for at få hentet mit nu sorterede affald. Og det samtidig med at mit sorterede affald er mere værd. Der er nemlig nogen, der tjener penge på at sælge mit affald - de ejer det faktisk, når de har kørt det ud af porten.

Summa summarum så skal jeg altså arbejde mere, betale mere og se andre score en øget profit på den nye affaldssortering - det synes jeg er mindre motiverende. Og hvis jeg vil have billig fjernvarme fra det nyt forbrændingsanlæg og en superlækker arkitekttegnet skibakke oveni, så gør jeg klogt i at producere en masse affald, de kan brænde af i lortet.

Det er altså heller ikke altid lige nemt at være menneske.

Endnu engang viser det sig, at dansk klima- og energipolitik bygger på illusioner, uvidenhed og politisk korrekthed uden ringeste kontakt med virkeligheden og hårde økonomiske realiteter. Ved man for resten, at afbrænding af flis udleder omkring 15% mere CO2 end kul. Myten om, at afbrænding af træ / træflis- piller er CO2 neutral har bidt sig godt fast, men er løgn fra ende til anden.

Brian Pedersen

jeg synes man skal lave reglerne om for forskerne, det med at tvinge dem til at skrive artikler, det er ødelæggende for de fleste af os.

Trond Meiring

Skær ned på forbruget, køb og smid mindre ud!
Og lav kompost af madaffaldet!
(Hvis man da ikke har f.eks. høns eller grise, der gerne vil spise det som folk ikke selv gidder eller kan spise.)
For viderkomne; reducer kødforbruget, eller bliv simpelthen vegetar.
Byt skraldebilen ud med hest og vogn! (?) Med en klybe salt.

Trond Meiring

- Og drop så al den forurenende og fiskedræbende plastik, og al overflødig emballage.
Læg al indpakning, som De ikke har brug for, igen i butikken.

Herman Hansen

Jens Colding
10. marts, 2015 - 11:04

Forskelen på flis og kul er, at kul er et fossilt brændsel, som har bundet CO2'en i undergrunden gennem millioner af år indtil den altså graves op og CO2'en frigives til atmosfæren og dermed medvirker til at skabe en ubalance, som fører til dannelsen af drivhus effekten og dermed klimaforandring. Flis derimod er et organisk materiale, som optager CO2 fra atmosfæren og frigiver ilt gennem fotosyntese og bevare dermed CO2 balancen, som er en del af det klima og den atmosfære vi har på jorden i dag.

Herman Hansen

Trond Meiring
10. marts, 2015 - 12:21

Desvære. Vi kan ikke spare os ud af problemet. Kun udvikle os ud af det. For fremtiden vil der for hver gang du beslutter dig for, at sætte dit materielle- og energiforbrug ned være 2 som sætter det op i mange årtier frem.

rasmus Hansen

Jeg tror desværre også det er bestillingsarbejde fra danske og tyske forbrændingsanlæg, for at bremse biogasudviklingen. Alle dem der har betalt for DTU rapporten aflevere sjovt nok organisk affald til forbrændingsanlæg. Man kan se incitamentet for rapporten sådan her: Hvis biogassektoren vokser, betyder det at der vil være begrænsede mængder organisk affald til rådighed, hvilket betyder at forbrændingsanlæg skal øge importen af affald med høj brændværdi fra udlandet, eller begynde at afbrænde naturgas under ovnristetæppet. Det koster penge. Derudover er det vås at sige at vandindholdet i det organiske affald ikke har en betydning for energiforbruget. Det har det. Vand kan ikke brænde, dvs. det skal ændres til gasform (damp), det kræver energi. På forbrændingsanlæg skelner man lige præcis mellem vådt og tørt affald, da det har en betydning for forbrændingsprocessen.

Deres hovedargument mod biogas er at, der er et betydeligt metan udslip i affaldstrømmen mellem skraldespand og biogasanlæg. Det tror jeg ikke på. Jeg har set 6-7 danske biogasanlæg, hvor de har lukkede fortanke, reaktortanke og efterlagringstanke, hvor der ikke har været et betydeligt metanudslip. Dog er det svært at måle hvor meget der potentielt kunne slippe ud, og derfor et rigtigt "holdbart" argument i et forsøg på at bremse biogassektoren, da sektoren nu (igen) skal ud og bruge tid på at forklare, at det er en mindre risiko med den nuværende biogasteknologi. Derudover har de sjovt nok "glemt" at sige at metan ved afbrænding i en gasmotor omdannes til CO2 og vand, og således udleder biotisk CO2 til atmosfæren. Recirkulering af næringsstoffer udvaskes kun hvis man overgøder, hvis man gøder efter ligevægtsprincippet, reduceres risikoen for udvaskning, og man fortrænger brugen af kunstgødning. Igen noget de har "glemt" at nævne. Tilsidst kan forbrændingsanlæg ikke tilpasse sig fleksibelt til fjernvarmeefterspørgslen på et døgn, ligeså hurtigt som et biogasanlæg kan. Biogasanlæg skal bare starte en gasmotor op, og varme noget vand. Et forbrændingsanlæg skal varme affald op, forbrænde det, omdanne vand til damp og overføre varmeenergien i dampen gennem en varmeveksler. Det tager længere tid.

Hvis man skulle nævne et problem med brugen af organisk husholdningsaffald til biogas er at der kan være plast, folie osv. i komposten, hvilket besværliggøre udbringningen på marker. Dog er der lavet undersøgelser på biopulp anlæg, hvor man succesfuldt (fra et teknisk perspektiv) fjerner rejecten fra den organiske masse.

Det er alligevel lidt tankevækkende, at folk uden antydningen af videnskabeligt belæg iskoldt beklikker en hæderkornet institution som DTU, fordi konklusionerne ikke lige passer i eget kram --- kan man det og stadig blive taget alvorligt ?