Læsetid: 4 min.

Ønsker unge muslimer kvindelige imamer?

FEMIMAM vil starte en moske i København, hvor kvindelige imamer taler og leder bønnen. Vi har spurgt fire unge muslimer, om de er enige
3. marts 2015

Ulrik Hasemann

Zeyneb Karabacak, 21 år og læser til lærer på UCC

– Hvad synes du om en moske, hvor kvindelige imamer leder bønnen for kvinder og mænd?

»Jeg har aldrig oplevet en kvindelig imam, som leder bønnen for både kvinder og mænd. Det er en tanke, jeg lige skal overveje. Jeg har ikke helt styr på, hvad Koranen siger om kvindelige imamer, men det skader aldrig at prøve noget nyt. Faktisk synes jeg, det er en rigtig fin idé. I islam er kønnene lige meget værd. Det står i vores hellige bog, så jeg ville gerne komme til bøn i sådan en moske. Men det er vigtigt, at kønnene er adskilt under bønnen.«

– Oplever du at være del af en generation, som ønsker en mere tidssvarende og ligestillet formidling af islam?

»Vores religion har brug for at modernisere sig lidt og vise, at kvinder er på lige fod med mænd. Selvfølgelig er der altid nogle, som er uenige i, hvordan Koranen skal læses. Den uenighed eksisterer også blandt unge muslimer i Danmark. For eksempel er der muslimske familier, som er meget traditionelle, og hvor opdragelsen er, at kvinderne gør det meste i hjemmet men ellers ikke har så meget at sige. Det kunne en sådan moske være med til at forandre.«

Ulrik Hasemann

Jamilla Mohamad-Ali, 22 år og læser serviceøkonomi på Copenhagen Business Academy

– Hvad synes du om en moske, hvor kvindelige imamer leder bønnen for kvinder og mænd?

»Det er et godt initiativ, for typisk er der næsten kun mænd i moskeerne. Det har overhovedet ikke noget at gøre med, at islam er kvindeundertrykkende, men det er mest mænd, som formidler Koranen. Dét ville være en god idé at ændre på. Og jeg tror, en kvindelig imam kunne være med til at tiltrække flere kvinder, fordi de bedre kan identificere sig med en kvinde end en mand. For mig personligt betyder kønnet på den, som leder bønnen, ingenting.«

– Oplever du at være del af en generation, som ønsker en mere tidssvarende og ligestillet formidling af islam?

»Både og, for nogle moskeer afspejler vores tid, mens andre er mere traditionelle. Selv om islam handler om at sætte sig ind i det sted, man er, kan der være dele af islam, som er vanskelige at relatere til samfundet i dag. For eksempel kan det være svært at bære tørklæde i Danmark. En vigtig opgave for moskeerne i vores civiliserede samfund er at tale om opdragelse og bidrage til, at integra-tionsproblemet bliver løst. Ifølge islam skal du være et godt menneske. Du må ikke begå kriminalitet. De budskaber ville nå bredere ud, hvis det også kom fra kvindelige imamer.«

Ulrik Hasemann

Mohammed El-Sheikh, 19-årig medicinstuderende på Københavns Universitet

– Hvad synes du om en moske, hvor kvindelige imamer leder bønnen for kvinder og mænd?

»Altså kvindelige imamer, som underviser og leder bønnen for andre kvinder, er ikke noget nyt. Det er så fint og respekteret. Men jeg har aldrig prøvet at være i en moske, hvor en kvinde leder bønnen, så det er svært at forestille sig. Jeg har heller ikke hørt om sådanne eksempler i profetens tid. Så jeg ville nok ikke komme i sådan en moske. Ideen med mandlige imamer handler om princippet om fuld koncentration under bønnen. Og man kunne måske blive distraheret, hvis bønnen pludselig blev ledt af en kvinde.«

– Oplever du en ung generation, som ønsker en mere tidssvarende og ligestillet formidling af islam?

»Det tænker jeg ikke. Nytænkning er vigtig, og det er selvfølgelig vigtigt, at en religion afspejler sin tid. Men jeg mener ikke, at der er et ligestillingsproblem i moskeer i Danmark. Kvinder og mænd er ligestillet i islam, så når kønnene er opdelt i moskeen og ved andre religiøse arrangementer, handler det netop om respekt for kønnene. For man kan tale mere fortroligt med en imam af sit eget køn.«

Ulrik Hasemann

Ali Ejupi, 20 år og medicinstuderende på Københavns Universitet

– Hvad synes du om en moske, hvor kvindelige imamer leder bønnen for kvinder og mænd?

»Det er helt accepteret og anerkendt, at kvindelige imamer leder bønnen for andre kvinder – det har man set andre steder i verden. Men som mand ville jeg ikke deltage i en bøn ledet af en kvindelig imam, for jeg har lært, at mænd og kvinder er adskilt under bønnen, så de ikke bliver distraheret af hinanden. Det er ikke for at nedsætte kvinden, men jeg kommer i moskeen med det formål at bede til gud. Og ens fulde koncentration kan blive forstyrret af en kvindelig bønneleder. Det er jo videnskabeligt bevist, at kvinder og mænd tiltrækkes af hinanden.«

– Oplever du en ung generation, som ønsker en mere tidssvarende og ligestillet formidling af islam?

»Nej, men det kommer jo an på, hvordan du ser på den moderne verden, og hvordan du ser på ligestilling. Jeg vil jo mene, at vi har al den ligestilling, vi behøver, men det vil andre være uenige i – blandt andre kvindelige imamer. Kvinder er velkommen i moskeen, og kvinder kan lede bønnen. Men for mænd, hvis eneste fokus er at tilbede gud, kan en kvindelig imam virke distraherende.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
Henrik Brøndum anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Nej, men det kommer jo an på, hvordan du ser på den moderne verden, og hvordan du ser på ligestilling (ER DER DA NOGET , DER HEDDER SKÆV LIGESTILLING???). Jeg vil jo mene, at vi har al den ligestilling, vi behøver, (Ja, DU har!) men det vil andre være uenige i – blandt andre kvindelige imamer (JA. OG HVORFOR MON DET???) Kvinder er velkommen i moskeen, og kvinder kan lede bønnen. Men for mænd, hvis eneste fokus er at tilbede gud, kan en kvindelig imam virke distraherende.«
TYPISKE MANDEHOLDNINGER, FINDES DESVÆRRE OGSÅ BLANDT EN MINORITET AF KRISTNE. SØLLE STAKLER, DER IKKE KAN STYRE DERES SEKSUALITET - ELLER ER DET MON TROEN DER IKKE ER STÆRK NOK?

Kom til at tænke på om de to interviewede herrer monstro skulle være brødre til nogle af de muslimske elever i 7. klasse, der i ramme alvor mente, at voldtægtsramte kvinder selv har været ude om det, og bare har fået hvad de fortjener. For det må jo være deres seksualitet den er gal med, eller hva´?

Og er mandlige imamer så ikke også en kilde til distraktion for homoseksuelle muslimske mænd? Nåh nej, sådan nogle findes - vist slet ikke.

Kønsproblematikken kunne vel løses på samme måde, som man gør her i Marokko, hvor kvinderne beder i et rum med højtaler adskilt fra mændenes i moskéen. Bare omvendt. Eller ved at man deponerede sin seksualitet ved indgangen til moskéen og gjorde sin intention klar. Kan man ikke adskille sit forhold til Gud og sit forhold til det andet - eller eget køn - skal man nok se lidt på sit gudsforhold. Iøvrigt har profeten tilladt at en kvinde ledte bønnen, da hun var den mest lærde i sin landsby. Vi har iøvrigt allerede en uddannelse for kvinder her i Marokko.

Brian Rosberg, Simon-Matti Hørlyck Campbell, Carsten Wienholtz og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Jannik Sørensen

Det største problem, ved ikke at have en kønsopdelt fredagsbøn, er tilsyneladende, at man er bange for, at menigheden skal gå hen og blive liderlige mit i bønnen?

kristian bro, Jens Colding, Carsten Wienholtz, Christian Sørensen og Minna Conradsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Dejligt at høre, at der er accept af kvindelige imamer, og et flot signal at sende til det danske samfund.

At nogle af de unge så mener der bør være kønsadskillelse under bønnen er da deres egen sag - samfundet tillader jo f.eks. også fodboldhold kun for kvinder - eller kun for mænd.

Jannik Sørensen

@ Henrik Brøndum

Men det er jo ikke ligefrem haram, ulovligt eller uanstændigt, at drenge og piger dyrker fodbold eller gymnastik sammen - det er faktisk mere reglen end udtagelsen indtil podernes fysik trods alt bliver for forskellig.

"Kønsproblematikken kunne vel løses på samme måde, som man gør her i Marokko, hvor kvinderne beder i et rum med højtaler adskilt fra mændenes i moskéen. Bare omvendt. "

Omvendt???? Nåå, ingen beder i samme rum. Ja, så begynder det at ligne noget fornuftigt.

Henrik Brøndum

@Jannik Sørensen

Det er jeg opmærksom på. Min pointe er, at når der integrationsproblemer big time er det for det første vigtigt at tage imod en udstrakt hånd. For det andet kan man hverken ifølge min moral (eller som jeg forstår Islam) forlange noget af andre som ikke forlanger af sig selv. Så når "vi" vesterlændinge accepterer kønsopdelte sportshold - er det naturligvis umuligt at FORLANGE at andre ikke må udøve kønsopdelte kollektive aktiviteter - religion, sport eller værtshuse.

Det kan vi så være vi er uenige, og vi kan argumentere for fordelene ved kønsblandet religionsudøvelse - men det er en privatsag for begge parter.

Derimod vedrører det samfundet hvis nogen begrænses i deres aktiviteter, økonomi, rettigheder på grund af deres køn. (Dog heller ikke helt uden undtagelser, hvis der kommer nogle lap-dancers der brokker sig over, at de bliver underbetalt fordi de er mænd eller fordi de forlanger at bære tørklæde på arbejdet - så må jeg vende det døve øre til).

Søren Kristensen

En rigtig god idé. Jeg er sikker på at kvinderne vil modernisere moskeen, så der kommer bænke og lidt mere hygge. En ting er at mændene ligger tæt med røven i vejret, men det går bare ikke med kvinder. På den måde kan de også meget nemmere overtage nogle af de danske folkekirker, som vi andre er blevet for sekulariseret til at interessere os for - andet end lige juleaften, og det er som bekendt heller ikke noget problem i forhold til Islam. Alt i alt et genialt forslag.

Khuram Bashir

En ting er at holde sin kæft og holde fingrene for sig selv, når blikket i tide og utide tvinges i retning af en velformet kvindelig bagdel. Man generer derved ikke den beskuede.

Gud derimod er godt klar over mandens begær, og når koncentrationen svigter, accepteres bønnen ikke.

Det er da i det mindste hæderligt af herrerne at indrømme, at de formentlig ikke kunne koncentrere sig, såfremt en kvindelig imam skulle lede bønnen.

Præmissen om, at det er et spørgsmål om ligestilling, er noget sludder. Det handler i højere grad om, at intentionen og koncentration forbliver intakt under bønnen - både for mænd og kvinder.

"Gud derimod er godt klar over mandens begær, og når koncentrationen svigter, accepteres bønnen ikke. "

Og det tror du ikke kvinderne har?

Men lad os spørge gud om dit udsagn er rigtigt. Hvis det virkeligt er vigtigt får vi vel et svar.

Henrik L Nielsen

Det er en skam at journalisten kun har talt med unge. Og at disse unge alle går på videregående uddannelser. Det gør ikke gruppen repræsentativ.

Og selvom jeg som dansk ikke-muslim ville kunne støtte det, så er den støtte ligegyldig.

Koranen 4:34 siger direkte at kvinder ikke må lede mænd i bøn.
Det er forskelligt fra at mænd kan lede kvinder i bøn hvis de er adskildt.

Jeg tror derfor projektet vil møde meget stor modstand fra flertallet af muslimer, selv i Danmark. Især da de fleste moskeer og islamiske grupperinger er financieret eller på anden vis støttet fra konservative islamiske stater/rigmænd.
Hvis der kun kommer kvinder i moskeen vil den måske blive tolereret, men kommer der mænd der vil både imamer, ledelse og de bedende mænd sandsynligvis blive udsat for en voldsom hetz fra de mest konservatives side. Keg kunne frygte at det næppe bliver kønt hvis projektet realiseres.

Sascha Olinsson

Hvorfor er det kun mænd der kan blive distraherede? Som kvinde kan det vel være ligeså distraherende at høre og se på en lækkerbisken af en mandlig imam. I det hele taget er det kun mænds problemer diverse herrer her anfægter- vel ikke særligt ligestillet hvis man slet ikke kan indregne kvindens position i sit verdensbillede.

R E, der står intet i Koranen om kønsadskillelse under bønnen.
Khuram Bashir, kan du ikke gå ind i moskéen med en ren intention om at bede - og holde den, bør du nok se dit gudsforhold - og din seksualitet - efter i sømmene. Prøv primært at se kvinder, som det de er, nemlig andre mennesker skabt af den samme ånd, som du selv. Tror du iøvrigt ikke at kvinder kan have seksuelle tanker? Homoseksuelle? Og hvis der ikke er anden løsning, kunne mændene jo bare bede i et rum for sig selv uden "udsigt". I øvrigt bad profeten selv en kvinde om at forestår bønnen for både mænd og kvinder, da hun var den, der kunne koranen udenad. Så viden/uddannelse er vigtigere, end køn.
Kvinder kan allerede lede bønnen for andre kvinder her i Marokko, hvor vi har en imamuddannelse for kvinder (Mourchidats). Og de kan holde khutba'en (prædiken) for både mænd og kvinder, hvilket kongen Mohamed VI inviterede el Mekkaoui til at gøre ved ramadanens afslutning i 2003.

Henrik L Nielsen, der står intet om at kvinder ikke må lede mænd i bøn. 4:34 lyder i den danske udgave af Koranen (Ellen Wulff) sådan her og handler om ægteskab og om at blive på troens sti.
"Mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. De kvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Gud vogter det. De fra hvem I frygter genstridighed, skal i formane, lade alene i sengen og slå. Hvis de så adlyder jer, skal I ikke foretage jer mere mod dem. Gud er ophøjet og stor."
Det vers kan oversættes og fortolkes fuldstændigt anderledes, da arabiske ord, ligesom danske, kan have mange betydninger, Ellen Wulff har valgt den mest konservative fortolkning, der ikke nødvendigvis er den rette, da stort set samtlige ord har andre betydninger andre steder i Koranen:
”Mænd har pligt til at tage sig af kvinder, fordi Gud har givet nogle (det konkretiseres faktisk ikke, om det er mænd eller kvinder) mere, end andre. ” Her kan lige så godt menes, at mænd skal passe godt på ”deres” koner, mødre og døtre, fordi de ellers kan bliver forment adgang til det gode, som kvinderne har at give dem – kærlighed, omsorg, sex, arbejde og penge.
”Og fordi de har givet ud af deres ejendom.” Her kan der lige så godt menes at kvinderne har givet ud af deres ejendom. Husk på at Profeten var fattig, da han mødte sin første kone Khadija, som var en rig købmandsenke, så det var faktisk hende, der spenderede på ham…
”De kvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Gud vogter det.” Altså de troende kvinder, som vogter deres tro vel. Der er ikke tale om lydighed ift. en ægtemand, men ift. sin religion og sin Gud. Ellers ville det jo være absurd at tale om at gensidig rådslagning, som det næste også kan oversættes til.
”De fra hvem, I frygter utroskab (som både kan forstås som ægteskabelig utroskab, eller som utroskab ift. den ene Gud), skal I tale med (rådslå med), hvis det ikke hjælper, så sov hver for sig (altså lad være med at forsøge at finde forsoning seksuelt, før I har fundet en løsning udenfor sengen, så sex ikke bliver en handelsvare i konflikten) og derefter (hvis I har fundet en løsning) find sammen seksuelt igen (knep, beat the meat, knald, som det arabiske ord for ”slå” også kan betyde) eller bliv skilt (som det danske udtryk "at slå hånden af hinanden), hvis I ikke finder en løsning - endnu en mulighed for betydning af ordet
”Hvis de så finder tilbage til dig (eller Gud alt efter, hvordan det skal fortolkes) skal I ikke bære nag. Gud er ophøjet og stor.
Men altså intet om, hvem der leder i bønen, for det er faktisk ikke konkretiseret i Koranen.
Kun, at mænd skal holde deres blik sænket - og altså derfor ikke skal kigge på nogensomhelsts bagdele, udover evt. deres kones! ;-)

Men altså intet om, hvem der leder i bønnen, for det er faktisk ikke konkretiseret i Koranen.
Kun, at mænd skal holde deres blik sænket - og altså derfor ikke skal kigge på nogensomhelsts bagdele, udover evt. deres kones! ;-)

Henrik L Nielsen

Ellen Chakir,

Ja, og det og andet er i hadith med mere udlagt netop som jeg siger det.
Det er der masser af kilder på. For eksempel en her, hvor du kan læse mere om det http://islamqa.info/en/39188

Jeg siger ikke det er sådan det bør forstås, det har jeg ingen viden om. Men det er sådan det af de fleste af Islams teologer bliver forstået. Og det er dem som lige pt. har det sidste ord på det.

Der skal en hel del mere til før end Islam som helhed vil være klar til at acceptere kvindelige imamer. Vi skal være glade for at blot sidste år kom ligestillingen nærmere i den engelske kirke. Så måske om 10, 20 eller 100 år.

Michael Kongstad Nielsen

sascha olinsson (19:12)
For min skyld må kvinderne gerne lade sig distrahere, når de ser på en lækkerbisken af en mandlig imam.

Henrik Brøndum

@Ellen Chakir

Disse religioner er for indviklede for mig - det er da netop når man sænker blikket man når ned til bagdele m.v. ?

Henrik L Nielsen.
Nej, den aya handler altså trods alt ikke om mænd og kvinder i bøn, det er at lægge mere i det, end den kan bære, selvom nogle wahabister gerne ville. Hele afsnittet handler om ægteskab(sproblemer) og -løsninger. Næste aya handler om konfliktmægling og skilsmisse.
Jeg kender min Koran og min tro RET godt. Og ikke kun fra internettets ofte meget wahabiinspirerede sider. Jeg er praktiserende muslim.
Jeg kan anbefaler dig at læse Amina Wadud, Asma Barlas, Tariq Ramadan, Khaled Abou El Fadl, Sami Zubaida, Reza Aslan m.fl. Internettet er ikke altid den bedste kilde til viden ;-)
Islam praktiseres og fortolkes ret forskelligt rundt omkring i verden. Derfor er det svært at tale om en Islam som helhed. Blandt andet er kvindelige imamer accepterede så forskellige steder, som Kina, Sydafrika, USA, Canada og Marokko, hvor jeg bor. Ikke af alle, men af en del. Ikke alle steder som ledere af bønnen, men de fleste steder i det mindste som talere ved den khutba (prædiken), der ligger før selve bønnen.
Det sidste ord har de praktiserende. Og vi er allerede i bevægelse.
http://www.telegraph.co.uk/culture/3672924/Mourchidat-Moroccos-female-Mu...
http://en.wikipedia.org/wiki/Women_as_imams

;-) Henrik Brøndum, du skal sænke blikket NOGET lavere, faktisk helt ned på jorden, sådan ca 70-80 cm foran dig, når du beder. Netop for ikke at lade dig distrahere. Det burde ihvertfald Kuram Bashir vide...

I min afgrundsdybe uvidenhed troede jeg slet ikke, kvindelige imamer var en mulighed.
Ligesom kvindelige præster heller ikke burde være det.
Se bare på Godtfredsen og Lilleør - de mest krigeriske madammer i hele kongeriget.

ellen nielsen

De to meget unge medicinstuderende lærer/træner forhåbentligt i løbet af deres studium
at kunne se på/behandle kvinder professionelt
uden at lade sig distrahere af kønnet.

Charlotte Vestergaard og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Problemet er ikke så meget om mænd eller kvinder skal lede tilbedelsen af en imaginær totalitær enhed......
Så længe folk tager imod ordrer fra en bog uden at stille sig kritisk overfor dens tilblivelse, har vi problemet.
Med venlig hilsen
Lennart

Charlotte Vestergaard, Mona Blenstrup og Anne M. Lassen anbefalede denne kommentar