Interview
Læsetid: 6 min.

De er ofre for deres familiers vold – og for venstrefløjens tavshed

Samfundets berøringsangst betyder, at kvinder på flugt fra æresvold lades i stikken – og de er nemme at ignorere, for deres ulykke påvirker ikke samfundet i samme grad som drenge, der bliver radikaliseret til at begå terror. Det siger den norske filminstruktør Deeyah Khan, som retter en skarp kritik mod venstrefløjen
Indland
31. marts 2015
Deeyah Khan er 37 år og født i Oslo. Hun fik succes som sangerinde, men det pakistanske miljø i Oslo kunne ikke acceptere, at en ung kvinde fik så megen opmærksomhed, og Khan blev udsat for trusler og overfald. Hun flygtede til London, men heller ikke her kunne hun få lov til at leve i fred.

Mimsy Møller

»Ingen kom Deeyah til undsætning,« skriver den britiske journalist og forfatter Nick Cohen.

I en kommentar i magasinet Standpoint langer han ud efter Amnesty International, medier, kunstnere og politikere på den britiske venstrefløj for at svigte en ung muslimsk sangerinde, da hun blev udsat for dødstrusler og korporlige overfald fra fundamentalister.

»At beskytte en asiatisk kvinde imod uprovokerede angreb fra asiatiske mænd ville efter deres forkvaklede opfattelse være en racistisk eller islamofobisk handling.«

I dag har norske Deeyah Khan droppet sangkarrieren. Otte år efter at hun måtte flygte fra London og for anden gang i sit liv søge ly i et fremmed land, har hun i stedet dedikeret sin tid til at tale på vegne af kvinder, der er ofre for såkaldt æresrelateret vold. Kvinder som dem, hun kender fra sin opvækst i Oslos pakistanske miljø og gennem sit ngo-arbejde: »Kvinder, som ikke blot flygter fra voldelige ægtemænd, men fra hele deres omgangskreds, fra hele deres liv,« som den nu 37-årige instruktør og kvinderettighedsforkæmper selv formulerer det over for Information.

Hendes Emmy-vindende dokumentarfilm fra 2012 om Banaz Mahmod – en pige med kurdiske rødder, der med sin families vidende og accept blev voldtaget, kvalt og begravet i en kuffert i en baghave i 2006 – var et forsøg på at synliggøre problemet.

»Dengang jeg selv blev udsat for overgreb, turde jeg ikke protestere. Jeg var bange for, at mine ord ville blive misbrugt til at generalisere og stigmatisere etniske minoriteter. Men det gik op for mig, at min tavshed bidrog til kvinder som Banaz’ lidelse og død,« siger Deeyah Khan.

Men venstrefløjen og kvindebevægelsen er stadig tavs, mener hun.

»Frygten for at blive beskyldt for racisme får dem, der burde tale kvindernes sag, til at se den anden vej. Kvinderne bliver glemt og ignoreret, for deres ulykke påvirker ikke samfundet i samme grad som de drenge, der bliver radikaliseret til at begå terror.«

Den muslimske Madonna

Da Deeyah Khan var en lille pige, samlede hendes far alle hendes Barbiedukker i en skraldepose og smed dem ud. Han havde besluttet, at hun skulle lave musik. Da hun i 1992 efter flere års intens vokaltræning i den nordindiske og pakistanske khyal-tradition udgav sin første plade under fødenavnet Deepika Thathaal, blev hun barnestjerne i Norge.

Men som hun blev ældre, ændrede hendes musikalske udtryk sig i en mere poppet og udfordrende retning. Det pakistanske miljø i Oslo protesterede og lagde i takt med Deeyah Khans voksende berømmelse et tiltagende pres på hendes familie. Selv blev hun ved en lejlighed truet med en kniv og ved en anden forsøgt kidnappet, ligesom hun under en koncert i Oslo blev overfaldet og fik peberspray i ansigtet.

Som 17-årig fik hun besked fra sin mor om, at familien ikke længere kunne beskytte hende. Det kunne de norske myndigheder heller ikke, så Deeyah Khan besluttede sig for at rejse ud af landet.

»Jeg var født i Norge og forventede at have de samme rettigheder og den samme beskyttelse som hvide nordmænd, men mine muligheder viste sig at være mere begrænsede. Ingen talte min sag, da jeg blev udsat for de her overgreb.«

I det multikulturelle London forsøgte Deeyah Khan at starte på en frisk. Hun fik en stor pladekontrakt og relancerede sig selv som ’Den muslimske Madonna’. Med hvad Nick Cohen beskriver som en »rørende naivitet«, troede hun, at Storbritannien ville være et mere sikkert sted end Norge. Men snart efter måtte den unge sangerinde hyre bodyguards, da hun blev spyttet på på gaden og opsøgt på sin adresse og truet på livet.

»Den mandlige vrede forfulgte mig, hvor end jeg var,« fortæller Deeyah Khan.

’Fremmede kulturer’

I 2007 havde hun fået nok: »Ubeskyttet og ubemærket krøb Deeyah i skjul i en forstad til Atlanta i USA, og hun påbegyndte en lang og sej kamp for at samle sig,« som Cohen formulerer det i sin kommentar under overskriften »Den venstreorienterede presses fejhed«.

»Kvinder, der ligner Banaz og mig, frarøves muligheden for at blive en del af det vestlige samfund på lige fod med hvide kvinder,« supplerer Deeyah Khan.

»Det sker, når venstrefløjen og kvindebevægelsen i deres iver efter at være tolerante over for ’fremmede’ kulturer og traditioner gør sig skyldige i den racisme, de for alt i verden forsøger at undgå. Når velmenende hvide mennesker på venstrefløjen og i kvindebevægelsen ikke kæmper for, at kvinder fra andre kulturer får samme rettigheder, som de selv nyder godt af, er det racisme.«

Debatten om æresrelaterede konflikter er i vid udstrækning præget af denne racism of lesser expectation, mener Deeyah Khan. Hun oplever det i de venstreorienterede miljøer, hun færdes i til daglig.

»Jeg har venner, der simpelthen ikke deltager i diskussioner om æresrelateret vold blandt etniske minoriteter, fordi de ikke vil fremstå som racistiske. Det gør mig så rasende, for jeg ved, at vores synspunkter bunder i de samme principper om lige rettigheder for alle.«

I 2013 – seks år efter at Deeyah Khan havde forladt London og var rejst over Atlanten og krøbet i skjul uden for storbyen Atlanta – vandt hun en Emmy for Banaz – A Love Story.

Dokumentarfilmen, som hun har gjort tilgængelig på nettet omkostningsfrit, viser optagelser af politiets samtaler med en desperat pige, der var stukket af fra den voldelige mand, hun som 17-årig var blevet tvangsgift med. Banaz Mahmod fortalte, at hendes familie var ude efter hende, men betjentene lyttede ikke. Banaz blev dræbt.

Inden rulleteksterne vises billeder af 31 andre kvinder, der ligeledes er blevet slået ihjel af deres familiemedlemmer – herunder danske Sonay Mohamad og Ghazala Khan.

»Æresdrab sker kun i de mest ekstreme tilfælde, men tusindvis af kvinder lever et liv under total kontrol. De kan ikke gemme sig, fordi taxachauffører og folk, som arbejder for politiet og i jobcentre, rapporterer tilbage til familierne,« siger Deeyah Khan.

Hun medgiver, at det ikke alene er venstrefløjens ansvar at hjælpe kvinder, der er fanget i æreskonflikter.

»Men dens passivitet kridter banen op for højrefløjen, der har helt andre motiver for at tale om kvindeundertrykkelse blandt etniske minoriteter – den scorer blot politiske point ved at spille på folks frygt,« siger hun.

Det mindste af to onder

Deeyah Khan fortæller, at hun under researchen til sin film om Banaz talte med politikere, ngo’er, aktivister, politifolk og jurister, der alle var frustrerede over manglen på tilgængelig og omfattende viden og forskning om æresrelateret vold.

»Æresrelateret vold er et underresearchet og underdokumenteret fænomen, som offentligheden kender alt for lidt til. Vi hører nærmest kun om det, når der sker et mord. Medierne forfølger kun de ekstreme sager,« siger Deeyah Khan.

Derfor oprettede hun Honour Based Violence Awareness Network (HBVA) – ét af flere projekter, hun i de senere år har sat i søen for at skabe mere opmærksomhed om æresvold. Formålet med HBVA er at producere ny viden samt at samle og stille den forskning og de artikler om æresvold, der allerede er lavet, gratis til rådighed på nettet.

Deeyah Khan bliver ofte spurgt, om ikke hun er bange for at medvirke til stigmatisering af etniske minoriteter gennem projekter som HBVA og filmen om Banaz Mahmod.

»Måske,« svarer hun og tilføjer: »Men det er det mindste af to onder. At kvinder lider og dør som følge af æresvold er et langt mere presserende problem. Og det er et problem, der ikke forsvinder af sig selv,« siger hun.

»Det er godt, at vi hører flere vidnesbyrd fra ofrene for æresrelateret vold. Det ulykkelige er, at stadigt flere af ofrene er veluddannede og født i Vesten. Det understreger, hvor sejlivede de patriarkalske strukturer er.«

Serie

På flugt fra familien

Seneste artikler

  • ’Der går en alarm i gang, bare du stikker hovedet ud ad vinduet’

    21. april 2015
    Landets eneste krisecenter med speciale i æresrelaterede konflikter får flere henvendelser end nogensinde før. Her bliver unge som Asma hjulpet på ret køl. To nye specialcentre er på vej, men der er behov for at udvide målgruppen, siger direktøren
  • ’Jeg vidste, at jeg ville have alle imod mig’

    16. marts 2015
    Faridehs familie slog hånden af hende, da hun forlod sin voldelige mand. I dag lever hun med hans dødstrusler, mens de deles om børnene. Og systemet kan ikke hjælpe, siger hun
  • Fagfolk: Offentligt ansatte lækker oplysninger om ofre for æresvold

    10. marts 2015
    Ofre for æresvold bliver eftersøgt af store familienetværk med informanter i både taxabranchen og det offentlige, siger kilder med kendskab til området. Nyt lovforslag fra regeringen skal forhindre, at kvinder bliver opsporet via læk fra CPR-registret – men tiltaget er utilstrækkeligt, mener flere kritikere
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er ikke nogen ÆRE forbundet med et drab! Uanset om man forsøger at legitimere det med den ene eller den anden religion. Eller at familiens eller slægtens ære er truet.

Og Robert Ørsted: Du er godt klar at vikingerne ofrede mennesker, ni hvert år, til Odin? Eller at de satte børn ud som var født med defekter til ulvene? Fordi de ikke var stærke nok til at blive krigere! Som kunne kæmpe for asatroens udbredelse til hele verden. Og for ære.....Odins ære! Og må jeg minde dig om, at i Asa-tiden havde man trælle (slaver), som skulle dø, hvis deres Herre døde. Og der er mange beskrivelser af dette, dels af rejsende til DK, dels arkæologiske beviser, som netop påpeger dette. Og den der med, at kvinder var mere ligestillede i asa-tiden ern en stor LØGN! Ja, de kvinder som var gift med stormænd, høvdinge eller andre ledere havde nok en form for lige-berettigelse med mændene ( i og med at de tog sig af husholdningen når manden var på togt). De andre kvinder som var gift eller boede sammen med småbønderne var og blev undertrykt af stormændene og høvdingene. Og ja, de brugte også asa-troen til at holde småkårsfolk i skak. For sådan er magthavere overalt i verden!

Ift. minoriteter vil jeg da gerne svare, Robert: En mand slår sin kone. Det er ulovligt i DK. Det kan ikke undskyldes med religion eller kultur. En mand dræber sin kone. Det kan ikke undskyldes med jalousi eller med religion eller kultur. Et medlem af Jehovas Vidner bliver udstødt af det her samfund; hun er nu som død for alle, inklusive sine forældre. Og det må og skal vi på venstre-fløjen altid kæmpe imod. Fundamentalistisk ekstremistisk og fanatiske udgaver af hinduisme, kristendom, islam, jødedom og buddhisme må og skal vi som venstrefløj altid tage afstand fra. Især fra de udgaver af organiseret religion som ser kvinder som andenrangs mennesker; vi må og skal her fastholde alle menneskers unikhed, og deres individuelle rettigheder. Det betyder at vi må og skal kæmpe for kvinders ret til selv at bestemme, hvem de vil giftes med, hvem de vi være kærester med, og at de gerne må have kærester, og gå i seng med dem, før de er blevet gift. Og om de skal tildække deres hår, eller krop, og hvor meget de skal tildække deres hår eller deres krop. Og det betyder også, at vi skal tro på kvinder, ja selv på unge piger på 15-16 år, når de siger, at de selv har valgt at gå med tørklæde, hijab eller chador. Alt andet ville være at sige til de her (unge) kvinder indenfor islam: I må selv om I går med tørklæde eller ej, men gør I det alligevel, mener vi det er, fordi jeres forældre eller det muslimske i jeres omgivelser har presset jer til det. For mig at se er sådan en tankegang ikke befordrende for integrationen herhjemme. Fordi det viser bare de her unge kvinder, at vi har en fordom over deres forældre, at det er religionen islam, som får dem til at gøre det, altså udøve social kontrol over deres døtre. (ps: danske forældre udøver altså også social kontrol over deres døtre, selv når de 21-22 år, når de kommenterer på, at deres datter har en lidt for stram og fræk kjole på til fest....)

Carsten Hansen

Karsten Aa.

Vi er da helt enige om at der ikke er nogen ære i at udøve vol.

Men det forholder sig nu sådan, at udøvere af dette selv betragter det som at forsvare familiens ære.
De er faktisk ret ligeglade med hvad du og jeg mener om dette.

Carsten Hansen

Dét blev væk i Vold.

Artiklen handler om -for nu skære det helt ind til benet hvad den her artikel handler om - en ung pakistansk kvinde (er Khan ikke et sikh-navn i Pakistan?) er blevet groft chikaneret og overfaldet i Norge af pakistanske mænd. Og ud fra det trækker hun så, sådan som jeg ser det, en parallel, til alle mænd i islam. Og påstår? indirekte, at den alle mænd i den muslimske kultur er sådan (igen sådan som jeg tolker det hun siger her.)

I virkeligheden kan man kun sige, at det er pakistanske mænd, som gør det her. Og så igen må det være en meget lille del af pakistanske mænd, der handler på den måde, hun beskriver. Og hun beskriver også den frustration som norske kvinder og danske kvinder oplever, når mandlige! betjente ikke tror på kvinders historier om at deres tidligere kærester forfølger dem eller, at de, kvinderne, bliver chikaneret groft af pakistanske eller norske eller danske mænd.

citat:
»Æresdrab sker kun i de mest ekstreme tilfælde, men tusindvis af kvinder lever et liv under total kontrol. De kan ikke gemme sig, fordi taxachauffører og folk, som arbejder for politiet og i jobcentre, rapporterer tilbage til familierne." Hvis det her er sandt?, så er der tale om at de her mennesker har overtrådt deres tavshedspligt! Og det kan de straffet for! Ret så alvorligt!

Jeg ved ikke, hvordan tingene er i Storbritannien eller i Norge...eller hvordan diskussionerne om det her i Storbritannien eller i Norge foregår. Men jeg kan godt have en idé om at diskussionen i Norge eller Storbritannien (England/UK) måske ikke foregår helt på samme måde som her i DK? Og at der stadig er nogle i UK/England og i Norge, som mener, at man ikke må eller bør kritisere kvinde-undertrykkelse indenfor f.eks. islam. Fordi det kan være til racisme. Og netop derfor mener jeg bestemt ikke, at den samlede danske venstrefløj behøver at føle sig ramt. Netop fordi bl.a. Enhedslisten har kritiseret HUT, og den undertrykkelse af kvinder, som findes indenfor visse ekstreme fanatiske muslimske grupper.

Og det at vi her i DK kan diskutere stort set alt - og også gør det - mener jeg er en stor styrke! Fordi det gør. at vi kan få misforståelser ryddet af vejen. Og at folk kan sige personer som f.eks. Inger Støjbjerg imod....eller organisationer som HUT imod....

Robert Ørsted-Jensen

Bodil
dui skriver
"...men jeg synes også, at vi skal tænke på, hvor de kommer fra, og hvad deres baggrund er. Det vil så ikke bare være religiøst, men måske i højere grad kulturelt. For en muslim fra USA kommer med en helt anden baggrund end en muslim fra Somalia eller fra Afghanistan, og hvis man vil prøve at forstå dem - møde dem hvor de er - vil det være godt at have deres kulturbaggrund i tankerne."

Må jeg minde om at vi snakker om gruppepres på unge kvinder, samt trusler, vold og æresmord på adfærdsmæssige udbrydere - hvad for en del er det du mener der skal udvises forståelse for? Desuden er forståelse for dig lig med tolerance?

Robert Ørsted-Jensen

Hvorfor mener du overhovedet at forståelse er nødvendigt her?

Bodil Waldstrøm

Robert.

Forståelse er ikke det samme som tolerance og heller ikke det samme som accept. At forstå nogen er at kunne indse, hvad der kan være grunden(e) til, at de opfører sig, som de gør. Hvis man kan se det, kan det ændre ens syn på dem, så det bliver knap så sort/hvidt, uden at man på nogen måde behøver at acceptere eller tolerere, hvordan de opfører sig.

Jeg går absolut ikke ind for undertrykkelse, gruppepres, trusler eller vold. Bare for at slå det fast.

Om jeg mener, at forståelse er nødvendigt her? Ja, i alle livets forhold ... det kan være meget svært, men netop i dag, Langfredag, kunne vi jo prøve at tage ved lære.

Søren Sørensen

Bodil Waldstrøm
Nu er det jo sådan at forståelsen allerede er der.

Den er såre simpel.
En kvinde forventes i disse mellemøstlige kulturer at opføre sig på en bestemt måde, og opfylder hun ikke de krav der stilles til hendes opførsel kan hun forvente at blive straffet af sin egen familie, ved udstødelse eller vold - og i nogle tilfælde ligefrem drab.

Så har vi forstået problematikken - det handler i disse kulturer om at kvinder ikke er individer, men repræsentanter for "familiens ære".

...og hvad skal vi så bruge den forståelse til?

Robert Ørsted-Jensen

Ok fair enough Bodil. - men vi er nok uenige - for fundamentalt set mener jeg ikke at der her er behov for nogen form for forståelse for andre kulturer på nogetsomhelst plan.

Der er derimod, set med mine øjne, et stærkt forsømt behov for klare og utvetydige meddelelser til enhver nyankommen som ønsker at leve i vores verden og i harmoni med os og vores kultur.

Ethvert tiltag i denne retning, uanset hvilken kulturel baggrund, bør og skal medføre kontant afregning. Denne bør og skal være formuleret så den rammer alle implicerede parter på netop deres ære og med langvarige fængselsstraffe efterfulgt af udvisning, hvor dette er muligt.

Der er kun behov For absolut klart utvetydigt sprog uden nogen form for eller niveau af forståelse for kulturelle forskelle baggrund eller lignende, ingen "men'er" og "vi forstår" - kun klar tale

Bodil Waldstrøm

Søren Sørensen
Faktisk tænkte jeg på at forstå de mænd, der handler på den måde. De gør det ikke for at være onde mod deres eget familiemedlem, men fordi der for dem er noget, der er større. Jeg er IKKE enige med dem. Men hvis vi slet ikke forstår, hvorfor de gør sådan, er det jo svært at se dem som dem, de er.
Vi kunne jo f.eks. bruge den forståelse til at forklare de mænd, at vi kan forstå, hvorfor de gør det, men at det slet ikke er acceptabelt i vores samfund, fordi vi synes, det er forkert at se på kvinders rolle på den måde, og fordi vi er modstandere af undertrykkelse, vold og mord. Og DE skal forstå, at når de lever i Danmark, skal de overholde vores love og acceptere ligestilling for mænd og kvinder.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg mener tilmed at når vi i højere grad se denne type problem udfolde sig i Europa så skyldes det netop at der fra starten af var for meget uld i munden og for lidt klar og utvetydig tale.

Søren Sørensen

Bodil Waldstrøm
Jeg kan ikke se hvad forståelsen har med det at gøre.

Det er ikke børn der skal opdrages vi snakker om - det er fuldvoksne mennesker der, med baggrund i deres kultur, ser sig i deres gode ret til at undertrykke/forfølge/mishandle/dræbe et medmenneske.

Der er ikke behov for forståelse, der er behov for entydig fordømmelse og hård kollektiv* straf af den slags adfærd.

...

*Kollektiv, fordi det jo typisk er hele familien der er involveret - ikke at informere myndighederne om forestående afstrafninger eller mordplaner er altså at være medskyldig.

Repatriering af hele familien er vejen frem i disse tilfælde - for at sende et skarpt signal om at der altså er nogle former for adfærd der simpelthen ikke er acceptable i vesteuropa.

...vil man slå sine døtre ihjel for "ærens" skyld bør man altså bo i vestasien, og ikke her...

torben - nielsen

Jeg undrer mig lidt over, at man ikke hører mere til dem, som har problemet helt inde på livet, nemlig de indvandrerkvinder, som har problemet og som lider under det.

Normalt vil jeg sige at dem, som har et problem, også udgør de første, til at forsøge at løse problemet. Fra markedsføringslæren er læren den, at dem som har behov, også er dem, som er mest interesseret i at forsøge og dække det.

At den norske sangerinde beskylder den samlede venstrefløj for passivitet, er vist at skyde med spredehagl, når man ser debatten her, med næsten 200 indlæg, så er det da ikke engagement der mangler, men prøv at se hvor mange mænd der i blandt debattørerne, der er meget langt mellem kvinderne her i debatsporet, selv om det dem, som har problemet med æresvold og social kontrol inde på livet.

Nu har vi religionsfrihed her i landet, det kan være at det er derfor at problemet kommer under radaren, fordi det bliver betragtet som religiøs praksis. Til gengæld har vi også foreningsfrihed her i landet. Der er ikke noget der forhindrer oprettelsen af en forening for de kvinder, som ser problemet som et problem, der skal gøres noget ved, og søger sammen for at finde en løsning. Og for at kunne påvirke magthavere og andre omgivelser.

At den norske sangerinde beskylder den samlede venstrefløj for passivitet, er vist at tillægge venstrefløjen en meget stor magt, som jeg ikke er sikker på, at den har. At man tillægger venstrefløjen opgaven at bekæmpe uretfærdighed og at vise fremskridt, betyder at man overlader det til venstrefløjen at bekæmpe æresvold og social kontrol, selv om venstrefløjen har mange andre sager på dagsordnen, så er jeg ikke sikker på at venstrefløjen er det rette forum at føre denne kamp i. Det er som om, at den norske sangerinde vil have nogen andre til at føre den kamp, som egentlig er hendes egen.

For et par år siden fik Søren Pind højlydt besked på at stikke piben da han foreslog at flygtninge og indvandrere ikke bare skulle integreres, - de skulle assimiliseres. Det vi her prøver på, er også at kræve at flygtninge og indvandrere skal ophøre med, at opføre sig som om de stadigvæk boede i deres hjemlande, vi kræver at de skal ophøre med handle efter gamle traditioner, dogmer og kultur.

Og det er assimilisering, vi så taler om!!!

Søren Sørensen

Torben - Nielsen
Og hvem siger at assimilation er en dårlig ide?

...gad vide om ikke det er de "humanistiske" stemmer fra ...ja, du gættede det: Venstrefløjen.

Når livssynet mellem to kulturer er så forskelligt, at det er acceptabelt i den ene at slå familiemedlemmer ihjel, og bestemt ikke i den anden - hvordan skal man så kunne "integrere" den ene kultur i den anden?

Robert Ørsted-Jensen

Assimilation er ikke bare en dårlig ide - det er en vanvittig, helt og aldeles uladesiggørlig og ganske unødvendig endog ødelæggende ide.

Robert Ørsted-Jensen

Assimilation er ikke bare en dårlig ide - det er en vanvittig, helt og aldeles uladesiggørlig og ganske unødvendig endog ødelæggende ide.

Søren Sørensen

Robert Ørsted-Jensen
Jeg forstår ikke, forklar?
Ironi?

Robert Ørsted-Jensen

Men valget står ikke der overhovedet. Og det er så sandelig ikke et valg mellem at tale forstående puddersukker til etniske mænd (da slet ikke når kvinderne er værre) og så tvangsassimilere folk.

Det er fuldt tilstrækkeligt bare at tale klart og tydeligt, sige umisforståeligt nej når det er nødvendigt ar sige nej

Robert Ørsted-Jensen

Assimilation er kilturødelæggeæse vi har brug for det spændingsfeldt der ligger i kulturforskelle - de er berigende. Men det hverken behøver eller må betyde at man ikke suger klart og tydeæigt fra over uantagelige elementer. Det er en gi og tag process

Søren Sørensen

Robert Ørsted-Jensen
Nu spørger jeg naivt, er usa's smeltedigel ikke kun den succes det er (altså, vi forudsætter man taler om succes) fordi de forskellige etniske grupper alle har den samme basale amerikanske kultur, med bittesmå variationer i traditionerne? Altså at indvandrerne er blevet assimilerede i det omgivende samfund?

En amerikaner med sicilianske rødder er jo nu om dage ikke væsensforskellig fra en amerikaner med afrikanske, svenske, jødiske eller irske rødder - de er jo alle amerikanere for os andre, og kan lide baseball, burgere (med tilhørende freedom fries) og malls...

Søren Sørensen, det kræver at der vitterligt er en "basal amerikanske kultur" - udover naturligvis den merkantilisme, baseret på en mindsteløn på 5$, der hersker i USA , oftest benævnt: "Den amerikanske drøm".

torben - nielsen

Hvis jeg tager bestik af de indlæg der er kommet efter mit første, så må læren være, at det kan godt være at assimilisering er det der skal til, men også, at det vil venstrefløjen overhovedet ikke høre tale om.

På den måde vil de berørte kvinder opleve at venstrefløjen ikke er det rette forum denne kamp skal kæmpes i, dertil har venstrefløjen åbenbart for stor berøringsangst, man må åbenbart endelig ikke stille krav til de nye indbyggere i landet.

Jeg kom lige til at tænke på begrebet: multikultur.

Normalt forbinder vi kultur med en fælles opfattelse af tingenes tilstand, reaktioner og tankesæt der minder om hinanden.

Hvordan kan man overhovedet tale om kultur når jeg har en opfattelse af tingene og naboen har en anden opfattelse, genboen har så en tredje mening, for ikke at tale om overboen, som har sin helt egen mening, og underboens mening taler vi slet ikke om.
Det betyder at når tingene stritter i alle retninger kan man ikke tale om kultur, da man ikke har noget fælles tankegods, - multikultur er det samme som ingen kultur!!!

En relevant artikel kunne være denne: http://www.b.dk/nationalt/rotterdams-muslimske-borgmester-udfordrer-sine...

Men et eller andet sted, er der nogen som skal give sig, gældende lov og ret kan ikke samtidig overholdes, medens man også opretholder gamle traditioner og skikke.

Hvis deres religiøse opfattelse er, at Guds ord er deres lov, og at de ikke vil acceptere den hollandske grundlov, så må de forlade landet ....skal de ikke bare for en dommer?

Carsten Hansen

Torben Nielsen.

En borgmester efter mit hoved.
ikke så underligt at han har manges opbakning.

Robert Ørsted: Jamen, så tag du til Tyskland. Og begynd at tiltale andre mennesker med du! Du vil blive frosset ud af landet hurtigere end du kan sige Angela Merkel! Og hvilken udgave af dansk kultur tænker du på, Robert Ørsted.... den nordjyske, den sjællandske, den københavnske eller kulturen i små byer som Aabenraa og Skanderborg eller landsbyer som Billum og Boris og Nr. Bjert.
Jeg kan fortælle, at jeg har boet i 4-5 byer i DK. Og at der er stor forskel på kulturerne i de her byer. Også blandt danskerne.....

Og hvad tror jeg og mine kolleger foretager os på sprogskolerne, Robert Ørsted. Tror du ikke, at vi taler den med vore kursister om hvordan lov og ret og kultur er her i landet? Og tror du ikke vi fortæller dem om at her i landet er det forbudt at slå børn, og at der er ligestilling mm. Og de fleste, langt de fleste af vore elever, lytter faktisk til os - deres lærere i dansk som andetsprog og dansk kultur.

Kulturforståelse er faktisk nødvendig i de her dage.....vi må prøve på at forstå hvorfor det skete. Kun på den måde kan vi rent faktisk forhindre at det sker. Præcis som vi må prøve på at forstå - uden sammenligning iøvrigt - hvorfor Anders Behring Breivik begik den handling som han begik på Utøya den 22.juli 2011. Fordi dette er den første forudsætning for at stoppe det. Præcis som FBI sætter sig ind i morderens tankegang for at stoppe dem - igen uden sammenligning iøvrigt.

For jeg går da stærkt ud fra, at du, Robert Ørsted, mener at vi skal forsøge at forstå hvorfor folk stjæler....eller hyr....

Og en amerikaner med rødder i Sicilien er altså væsenforskellig fra en amerikaner med rødder i Vietnam eller i DK. I USA tillades det nemlig, at man taler sit eget sprog i op til 100 år efter ankomsten af de første danskerne, sicilianere eller vietnamesere eller somaliere eller pakistanere.
Hvis I er i tvivl om det her, kan I søge efter Danmark på Prærien (Elkhorn) på Youtube.

Flemming Scheel Andersen, Robert Ørsted-Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

Bill Atkins
"Hvis deres religiøse opfattelse er, at Guds ord er deres lov, og at de ikke vil acceptere den hollandske grundlov, så må de forlade landet ....skal de ikke bare for en dommer?"

Man kan da ikke stille folk for en dommer når de ikke har begået noget kriminelt?
Vi har da tanke- og ytringsfrihed endnu.

Men man kan sagtens opfordre folk der frivilligt (ja, man kommer altså ikke til nordeuropa ved et tilfælde) er kommet til et givet vestligt land om at respektere dette land og dets lovgivning (og faktisk også landets kultur), eller at tage konsekvensen af deres foragt for et givet land og dets love og derfor forlade det.

Man behøver ikke at elske landet man kommer til, men hvis man decideret mener at lovene (og kulturen) i det land der tager imod en ikke skal respekteres, tjah.
Så står det altså folk frit for at finde andre lande de hellere vil bo i.

Der er en milliard muslimer i verden, der er adskillige islamiske lande (og enddog også særdeles rige islamiske lande, der nok burde have råd til at tage sig af nogle millioner flygtninge) der faktisk ikke er i krig.

Hvorfor flygte/udvandre til nordeuropa hvis man ikke kan lide samfundsindretningen, når der nu er lande der harmonerer meget bedre med disse menneskers ønsker om samfundsindretning?

Robert Ørsted-Jensen

Jeg har boet uden for Danmark i 20 og har været i USA og bor pt i Australien. Smeltedigler er nonsens, der er take om multikulturelle samfund. I Australien er det store flertal på begge sider af det politiske spektrum enige på dette punkt, de er uenige om graden og nogen insistere på lingvistisk assimilation. Men der er bred enighed om at Australiens overgang til multikultur er en sukses. Jeg er også enig. Men der tales heller ikke med uld i munden når man modtager udlændinger fra andre kulturer. De skal lære hovedsproget og de bliver grundigt indført i de regler og normer alle skal følge.
Misforstå ikke dette. Der er masser af problemer og der er stadig meget at gøre og overkomme og dette er sandt for dyden ikke noget idealsamfund. Men multikultur fungere på det minimum niveau som gør at samfundet fungerer. Og - jeg har ikke selv hørt om og har spurgt rundt og ingen kan huske at have hørt om tilfælde om æresdrab på egne børn og unge af den type vi hører om her. Der er mange andre typer af problemer og mord også problemer som kunne have været overvundet og ville have været det havde det været I Skandinavien. Men man håndtere integration med stor professionalisme i sammenligning med Europa og det er ikke et venstre-højre issue på samme måde som det er blevet det og længe har været det i Europa.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg er faktisk enig Karsten, blot mener jeg ikke at landets love er en opgave for sprogskoler eller at man på noget punkt skal udvise forståelse for æresdrab traditioner ombæring af pigebørn og lignende

Robert Ørsted-Jensen

Jeg er faktisk enig Karsten, blot mener jeg ikke at landets love er en opgave for sprogskoler eller at man på noget punkt skal udvise forståelse for æresdrab traditioner ombæring af pigebørn og lignende

Robert Ørsted-Jensen

Søren jeg kan forsikre dig for at kinesere der ankom til Australien i det 19 århundrede stadig i vid udstrækning ser sig selv som kinesere. Det samme gælder ikke mindst også jøder, grækere, tyrkere, indere og alle andre asiater er stadig det de er. Der var en dokumentar film om en lille gruppe afghanske mænd (kameldrivere) der ankom i 1860'erne de er næsten forsvundet men de havde heller ingen kvinder med sig og alligevel er deres kultur stadig der et sted

Søren Sørensen

Robert Ørsted-Jensen
Jeg aner intet om australien, men tvivler meget på at tredjegenerations "italienere" i usa ser sig selv som italienere og ikke som amerikanere.
Min amerikanske eks-svigerfamilie kunne da ikke et ord italiensk, selv om det var deres bedsteforældre der emigrerede til usa.
Den jødiske del af min tyske familie der flygtede til usa i 30'erne ser altså heller ikke sig selv som tyskere, selv om de holder kontakten til den tyske familie ved lige. Og de er i første omgang så ærkeamerikanske, at jeg faktisk ikke engang aner hvorvidt de føler sig specielt jødiske.

Begge disse eksempler er netop assimilering/god integration i et nyt samfund - møder man dem er de først og fremmest amerikanere, og deres etniske herkomst/familiehistorie er noget man måske erfarer hvis man lærer dem at kende.

Igen, det er fint med et etnisk særpræg hvad angår traditioner som madvarer og helligdage osv - men hvis grundkulturen ikke er stort set den samme blandt de forskellige etniciteter i et land så bliver det netop et opdelt samfund.
Opdelt efter etniske grupper, og det tror jeg ikke er sundt for noget samfund...

Robert Ørsted-Jensen

Jamen det må du gerne tvivle på jeg har selv en veninde der er tredjegenerations socilianer og bo også hun og hendes børn ser sig selv som Italiensk australiere. De grækere jeg taler om ankom næsten alle som en i 1915-20 fra det vestlige Tyrkiet - de er stadig græsk australiere. Som bekendt er der også irsk amerikanere og African Americans for slet ikke at tale om espanic Americans som snart er k flertal og spansk de på vej til at være et større sprog end engelsk i USA og Sådan kunne man blive ved. Smeltedigelteorien holder ikke en meter, det ved vi der bor i de lande på vores krop.

Det samme med multikultur. Dem af jer der tror set er et valg i har eller bare en forbandet venstrefløj ide skulle lige tage et par år i udlandet. Det er ikke et valg i har. Netop derfor er det så vigtigt at man ikke taler med uld i munden men siger klart og tydeligt fra over for uspiselige elementer i fremmed kultur. Relativisme og uld i munden er vejen til helvede. Det valg i nemlig realistisk har, det eneste valg i har, er hvad for en slags multikultur i vil ha og så hvor meget blod der skal på bordet før i siger stop til uantagelige elementer. Det er det valg man har kg der er ting man kan lære fra de gamle indvandrerpatienter. Men heller ikke set skal sluges råt.

Ellers vil jeg sige at multikultur først og fremmest er en mulighed for at berige et samfund.

Steffen Gliese

Heldigvis sker der ikke en total opblanding og omsmeltning af folks kulturer og værdier, samfundet er jo et sted, mennesker skal trives i, ikke et statsligt pålæg om konformitet.

Steffen Gliese

Til gengæld skal staten sikre den enkelte borger imod overgreb - vold, er der heldigvis efterhånden enighed om blandt ordenshåndhæverne, skal altid være forbudt, "husspektakler" er ikke længere acceptabelt, og det er drengenes slagsmål om pigerne til forsamlingshusbal heller ikke.

Steffen Gliese

I bund og grund handler det jo om, hvor man sætter barren: hvornår er man integreret/assimileret? Og hvad er kulturel bagage, og hvad er personlighed og socialisation?

Robert Ørsted-Jensen

Bodil det jeg forsøger at siger her er at der er i disse sager her et stærkt behov for klart og tydeligt formuleret, absolut og indiskutabel - intolerance - og ikke skygge af forståelse på noget som helst plan.

Det skal klart og utvetydeigt sige til enhver nyankommen - uanset hvor personen kommer fra - at enhver praksis i den retning - som princip vil blive behandlet uden skånsel - det vil medføre slægtens totale vanære i pressens offentlige gabestok, derefter fængsel og formodentlig efterfulgt af udvisning for alle implicerede individer.

Robert Ørsted-Jensen

Søren - du kan sagtens finde familier af en hvilkensomhelst kultur som er assimilleret det er ikke det der er pointen. Ofte er der tale om blandede ægteskaber. Hvad folk gør bør være deres eget valg og deres egen sag, det skal stan ikke blande sig i og kulturelle forskelle beriger et samfund

Robert Ørsted-Jensen

Søren
assimilering og integration er i mine øjne to uforenelige ting.

Det første bør være folks frie valg (altså med visse klart formulerede undtagelser hvorom der ikke bør være plads til pædagogiske rundbordssamtaler). Det andet er det staten og samfundet skal pålægge enhver der ønsker at blive borger i vort samfund. Der er plads til deres religion og kultur inden for klare rammer der handler om hensynet til den enkelte (herunder også deres børn og slægtninge) og fællesskabet - individets rettigheder skal være ukrænkelige

Flemming Scheel Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Venstrefløjen gør klogt i, 'ikke' at stille op i hylekor, med de sædvandlige fordomsfulde debatøre, på denne type af debatter i Danmark, kvinder og mænd, har fuld opbakning i den danske befolkning til, at bryde ud af kulturelle mønstre og leve, som 'de ønsker', der er ingen berøringsangst i befolkningen, slet ikke på venstrefløjen, vil jeg tro, faktisk er der indført direkte lovgivning for, at understøtte muligheden for, at vælge sit liv selv, med 24års regelen, der mindsker risikoen for tvangsægteskab, under radaren, så at sige, hvor der er tale om tvang og ikke frivillighed, i et arrangeret ægteskab, det blev stoppet, for helt unge mennesker, hvor det kan være svært, at overskue om det er, hvad man kulturelt vil bifalde (arrangeret ægteskab), hvorfor den i Danmark indførtes, men Danmark er, et multietnisk og kulturelt samfund under dansk lovgivning, Danmark bygger på demokrati og retstat, det mange taler imod, i denne debat, som forhåbentlig ikke bliver afskaffet helt i Danmark.

Fra artikel:
(Deeyah Khan)
"Jeg var bange for, at mine ord ville blive misbrugt til at generalisere og stigmatisere etniske minoriteter."

Deeyah Khan har god grund til dette i Danmark, når det er sagt, ønsker og håber jeg, både kvinder og mænd, bliver bedre til, at søge hjælp hvis, de føler sig pressede, imod deres vilje, så de kan modtage hjælp.

Som sagt tidligere:
Først vil jeg sige, Deeyah Khan sætter fingeren på et problemet æresvold, som ikke accepteres i Danmark, hvorfor meget af den dansk relaterede æresvold, hvor danske statsborgere er involveret, desværre bliver udført udenfor landets grænser, den efterforskning burde, efter min mening, prioriteres højere.

('Hvilket burde diskuteres, for det koster penge')

Robert Ørsted-Jensen

Karsten
Hvis folk stjæler bør man lade være med at lukke dem ind i landet :)

Søren Sørensen

Robert Ørsted-Jensen
"tredjegenerations socilianer og bo også hun og hendes børn ser sig selv som Italiensk australiere. De grækere jeg taler om ankom næsten alle som en i 1915-20 fra det vestlige Tyrkiet - de er stadig græsk australiere. Som bekendt er der også irsk amerikanere og African Americans* "

Det interessante er ikke hvad folk kalder sig, men hvad de rent faktisk er.
At benævne sig selv efter familiens oprindelse er da fint, men hvis man er holdt op med at tvinge sine kvinder til at gå med tørklæde i offentligheden og gifte sig med familiens udvalgte, der selvf. udelukkende findes inden for den egne etniske gruppe (hvilket jeg er ret sikker på at ortodokse grækere fra vesttyrkiet gjorde for 100 år siden), så er man nok mere "australsk" end man er græsk.
Osv osv.
Assimileret altså.

Navne og betegnelser er billige, det er hvordan man handler og tilrettelægger sit, og ikke mindst sine børns, liv der er det interessante.
Specielt i forhold til det omgivende samfund.
Opdrager man sine børn til at blive en integreret/assimileret det land man bor i del af eller insisterer man på at skille sig ud som etnisk gruppe?

...

Og hvis indvandrere insisterer på at forblive en separat etnisk gruppe over mange generationer - er det så ikke faktisk en form for racisme over for tilflytterlandets indbyggere?

Jeg mener, det ser ud til at der bliver argumenteret for at det er ok for en (eksempelvis) pakistansk far at beslutte at "hans døtre skal ikke giftes med danskere", for han ønsker jo bare at bevare sit hjemlands kultur, men hvis en dansk far siger "mine døtre skal ikke giftes med pakistanere" bliver han udskreget som racist og stenaldermenneske?

...

Der er ikke multikultur i etnisk opdelte samfund, der er parallelkulturer.
Hvilket fører til spændinger.

De der ikke kan se at der faktisk er spændinger i rigtigt mange vesteuropæiske samfund, som ikke kun er økonomisk betingede men så sandeligt også betinget af at der er to vidt forskellige kulturer der gnider sig op ad hinanden (og i øvrigt skal slås om smulerne på bunden) er altså lidt naive i mine øjne.

...og så får vi de her populistiske højrefløjspartier der fisker i rørte vande - vande der kun er rørte fordi det politiske establishment ikke vil røre ved nogle helt reelle problemstillinger, fordi de så af de politisk korrekte bliver betegnet som "folk der vil afskaffe retssamfundet" eller bare ligeud "racister"...

Søren Sørensen, 04. april, 2015 - 02:43
Bill Atkins;
Man kan da ikke stille folk for en dommer når de ikke har begået noget kriminelt?
Vi har da tanke- og ytringsfrihed endnu.

Arh, Søren det ligger jo implicit i Borgmesterens udtalelse at der er begået en lovovertrædelse - ellers kan man da slet ikke udvise folk. ....Vi har da tanke- og ytringsfrihed endnu.!!

Søren Sørensen

Bill Atkins
Det kan jeg ikke se. Der er ingen der snakker om udvisning.

Der opfordres bare til at man, hvis man slet ikke mener at værtslandets lovgivning er noget man kan respektere fordi ens religion foreskriver en noget andet, bør overveje at flytte til et land hvor lovgivningen er mere i overensstemmelse med ens synspunkter.
De lande er der nogle stykker af.

Og jeg kan kun erklære mig enig. Er man fundamentalistisk muslim, så bør man sgudda ikke flytte til nogle af de mest sekulariserede lande i verden og så beklage sig over den verdslige lovgivning - eller decideret arbejde for at afskaffe den.
Et eller andet sted svarer det jo til at en nazi flytter til israel og begynder at brokke sig over at der er for mange jøder...

(Og hvis man kom til at flytte til et sekulariseret land ved en fejl, jamen så står det en jo netop frit for at flytte til et sted hvor lovgivningen er mere i overensstemmelse med ens overbevisninger. )

Philip B. Johnsen

Det lader til, at denne tråd, har fat i det typiske emner fordomme igen, der intet har med æresvold, at gøre, men derimod er tilknyttet, det typiske underliggende dagsorden, den strukturelle vold Danmark er så kendt for, hvor der er 'misbrug' af ord, som ytringsfrihed og frihed og fundamentalisme, der skal mødes med hån, spot og latterliggørelse, men hvor virkeligheden er den, at ingen er mere fundamentalistiske, end hetz'erne selv, for sagen er, at forhold i Saudi arabien, er i udgangspunket et Saudi anliggende, hvor danskere i Danmark, med dansk statsborgerskab, er 'danskere', muslimer og andre danske og det kan ikke gradbøjes, danskere har ret til, at mene og leve helt frit, som man vil i Danmark, så længe borgeren overholder loven, her i landet, det er demokrati og retstat.

Hvis man vil afskaffe demokrati og retstat i Danmark, får man snart chancen for, at påvirke den udvikling ved, at sige ja til TTPI og ISDS, der er overgang til rent plutokrati, men det er også en anden sag og tilhørende en anden tråd.

Deeyah Khan sætter fingeren på et problemet æresvold, som ikke accepteres i Danmark, hvorfor meget af den dansk relaterede æresvold, hvor danske statsborgere er involveret, desværre bliver udført udenfor landets grænser, den efterforskning burde, efter min mening, prioriteres højere.

Hvilket burde diskuteres, for det koster penge, men her er ikke mange demokrater, der gider mennesker, der ikke ligner dem selv, ser det ud til, så jeg vil ikke blande mig yderlig i denne fremmedfjendske tråd, udelukkende med emnet dem og os.

Søren Sørensen

"Deeyah Khan sætter fingeren på et problemet æresvold, som ikke accepteres i Danmark, hvorfor meget af den dansk relaterede æresvold, hvor danske statsborgere er involveret, desværre bliver udført udenfor landets grænser"

Nåh ja, det foregår jo slet ikke her i landet. *Suk*

Øh ja, æresvolden i dette tilfælde er udført uden for norges grænser (og jeg tvivler på at Norge accepterer æresvold mere end vi gør), fordi kvinden var nødt til at flygte fra det land hun opvoksede i - ikke på grund af en flok norske racister, men på grund af sin egen familie.
Og ikke nok med det, men selv i et nyt land var der altså mennesker (fra hendes egen etnicitet/kultur) der ikke var parate til at acceptere hendes frigørelse fra sit samfunds normer, så hun var nødt til at flygte atter engang.
Igen, ikke fra dine påståede "verbalt overgribende racistiske europæiske samfund" - men fra folk fra hendes egen kulturkreds.

Hun er faktisk flygtning - men hvem er det det lige hun flygter fra?

Jeg forstår simpelthen ikke hvordan du kan få denne vold der af visse kulturer begås mod deres egne til at være det vestlige samfunds skyld...
...og dermed samtidigt være med til at legalisere/bagatellisere visse parallelsamfunds overgreb mod deres egne.

Netop det artiklen handler om.

Does not compute.

Søren Sørensen

Philip B. Johnsen
...og selvfølgeligt er vi igen inde på at hvis man kritiserer indvandring eller etniske minoriteters gøren og laden, så bliver man understillet at man ønsker at afskaffe demokrati og retsstat.

Det er jo altid en god taktik i debatter at dæmonisere debattører med andre synspunkter end ens egne, ikke?

Philip B. Johnsen

Det er et forsvindende lille problem i Danmark, set i forhold til den samlede kriminalitet, men det er den strukturelle vold ikke, den er et kæmpe problem, hvilket denne tråd er et godt eksempel på, her er ingen der prøver at italesætte problemet konkret, OK undertegnet har prøvet tre gange, uden held, for 'en' voldsramt er, en for meget, så jeg tager det alvorligt, men folk vil fordomme og hetz af en lille bitte gruppe, der bryder danske love, ikke hjælpe ofrene, det er hetz, hetz og hetz.

Mht. sprogskolerne her i landet så er en del af det pensum eleverne skal igennem faktisk undervisning i demokrati, ligestilling og medborgerskab! Det står faktisk både i loven og i bekendtgørelserne for undervisningen på sprogskolerne. Og ang. forståelse for æresdrab - det kommer helt an på hvad du mener med forståelse, Robert Ørsted. Forståelse for dig tror jeg handler om accept - forståelse for mig og for Bodil handler om at forstå baggrunden for, hvorfor folk handler som de gør. For at kunne forhindre yderligere handlinger som går den vej...

Vedr. integration har JP (vist nok ikke online) en stort opsat artikel over to sider, som beskriver, hvorledes en tyrkisk kvinde føler at hun skal være ærbar overfor sin familie og komme tidligt hjem
(f.eks. kl. 20), fordi ellers sladres der i tyrkiske eller pakistanske miljø om hende. Og jeg lader bevidst være med at skrive muslimsk, fordi det INTET har med religion at gøre! Det har alt at gøre med den landsby-sladder om andre menneskers gøren og laden som også var stærk og socialt kontrollerende i DK helt op til omkring 1980, måske helt op til 1990. Og som sikkert stadig findes i visse landsbyer i DK i dag! Folk tager nemlig deres landsby-mentalitet med sig, når de rejser fra Tyrkiet eller Pakistan til DK....og den ændrer de, eller deres familier, bare ikke sådan overnight. Måske er der tale om at det tager to generationer, eller tre generationer, eller fire generationer at gøre det her. Perspektiverer vi det her lidt, så kan man vi tale om, at i visse dele af USA finder den kontrol, socialt, af piger også sted. Og så sent som i 2009 sagde en af mine tidligere lærerkolleger på en dansk folkeskole i mindre jysk provinsby til 16-årige piger i 9.klasse, at han aldeles ikke ville have, at de gik i korte kjoler, fordi det kunne ophidse mændene seksuelt. (måske udtalte han det ikke helt på den måde, men det var det han mente!) Og er det ikke stadig sådan, at forældre til piger opfordrer dem til at gå hjem to og to fra fest, og ikke kaste deres dyd/mødom/seksualitet i grams overfor en fyr, de møder. For er sandheden ikke den at såfremt en pige på 16-18 år, eller en kvinde på 20-25 år, nyder sex og har en ny sexpartner cirka hver anden weekend er hun en luder, mens en fyr, der gør det samme stadig bliver betragtet som en score-kaj eller score-karl.

Nu er det sådan her i DK, og i andre lande, at drab og mord er forbudt. Uanset legitimationen for dette drab. Uanset om det er det jalousi-drab eller et et æresdrab. Og nu er det også i dette land, i dette DK, at konspirationer om at myrde nogen eller dræbe nogen, er forbudt. Og så længe folk overholder landets love, kan jeg simpelthen ikke se noget galt i at de går ind for et kalifat efter forbilledet omkring år 800. Hvis de vel og mærke gør det med ord og ikke ved oprfordringer til vold, mord og drab og lign. Vi andre kan så bruge vores ytringsfrihed til at sige at det bryder vi os ikke om! Og det gør vi da også! Altså siger at et sådant samfund vil vi bestemt ikke bryde os om at leve i! Der må gælde samme regler for Hitz-But-Tahrir som for diverse venstrefløjsgrupper i 1970erne; disse grupper gik som bekendt ind for at erstatte det borgerlige demokratiske system med et andet system. Og præcis som vi herhjemme også har ytringsfrihed for nazisterne må medlemmer af Hitz-But-Tahrir og Kaldet til Islam også have ret til at ytre, hvilket samfund de går ind for. Sålænge det ikke foregår ved vold eller lign. foranstaltninger....

Og ang. de som flygter til DK. I dag foregår deres flugt fra f.eks. Syrien ved at nogen andre end de selv arrangerer flugten. Og så fortæller de her andre dem, at nu er de f.eks. i Sverige eller Tyskland eller England/UK. Og så er de altså kun i Danmark....så den der med at man frivilligt flygter til DK holder ikke en meter. Ikke i vore dage...

Æresvold og æresdrab her i landet tages faktisk ganske seriøst og alvorligt af myndighederne her i landet. Ghazala Khans? familie fik faktisk lange fængselsdomme, bl.a. for sammensværgelse til at begå mord....

Sider