Interview
Læsetid: 6 min.

De er ofre for deres familiers vold – og for venstrefløjens tavshed

Samfundets berøringsangst betyder, at kvinder på flugt fra æresvold lades i stikken – og de er nemme at ignorere, for deres ulykke påvirker ikke samfundet i samme grad som drenge, der bliver radikaliseret til at begå terror. Det siger den norske filminstruktør Deeyah Khan, som retter en skarp kritik mod venstrefløjen
Indland
31. marts 2015
Deeyah Khan er 37 år og født i Oslo. Hun fik succes som sangerinde, men det pakistanske miljø i Oslo kunne ikke acceptere, at en ung kvinde fik så megen opmærksomhed, og Khan blev udsat for trusler og overfald. Hun flygtede til London, men heller ikke her kunne hun få lov til at leve i fred.

Mimsy Møller

»Ingen kom Deeyah til undsætning,« skriver den britiske journalist og forfatter Nick Cohen.

I en kommentar i magasinet Standpoint langer han ud efter Amnesty International, medier, kunstnere og politikere på den britiske venstrefløj for at svigte en ung muslimsk sangerinde, da hun blev udsat for dødstrusler og korporlige overfald fra fundamentalister.

»At beskytte en asiatisk kvinde imod uprovokerede angreb fra asiatiske mænd ville efter deres forkvaklede opfattelse være en racistisk eller islamofobisk handling.«

I dag har norske Deeyah Khan droppet sangkarrieren. Otte år efter at hun måtte flygte fra London og for anden gang i sit liv søge ly i et fremmed land, har hun i stedet dedikeret sin tid til at tale på vegne af kvinder, der er ofre for såkaldt æresrelateret vold. Kvinder som dem, hun kender fra sin opvækst i Oslos pakistanske miljø og gennem sit ngo-arbejde: »Kvinder, som ikke blot flygter fra voldelige ægtemænd, men fra hele deres omgangskreds, fra hele deres liv,« som den nu 37-årige instruktør og kvinderettighedsforkæmper selv formulerer det over for Information.

Hendes Emmy-vindende dokumentarfilm fra 2012 om Banaz Mahmod – en pige med kurdiske rødder, der med sin families vidende og accept blev voldtaget, kvalt og begravet i en kuffert i en baghave i 2006 – var et forsøg på at synliggøre problemet.

»Dengang jeg selv blev udsat for overgreb, turde jeg ikke protestere. Jeg var bange for, at mine ord ville blive misbrugt til at generalisere og stigmatisere etniske minoriteter. Men det gik op for mig, at min tavshed bidrog til kvinder som Banaz’ lidelse og død,« siger Deeyah Khan.

Men venstrefløjen og kvindebevægelsen er stadig tavs, mener hun.

»Frygten for at blive beskyldt for racisme får dem, der burde tale kvindernes sag, til at se den anden vej. Kvinderne bliver glemt og ignoreret, for deres ulykke påvirker ikke samfundet i samme grad som de drenge, der bliver radikaliseret til at begå terror.«

Den muslimske Madonna

Da Deeyah Khan var en lille pige, samlede hendes far alle hendes Barbiedukker i en skraldepose og smed dem ud. Han havde besluttet, at hun skulle lave musik. Da hun i 1992 efter flere års intens vokaltræning i den nordindiske og pakistanske khyal-tradition udgav sin første plade under fødenavnet Deepika Thathaal, blev hun barnestjerne i Norge.

Men som hun blev ældre, ændrede hendes musikalske udtryk sig i en mere poppet og udfordrende retning. Det pakistanske miljø i Oslo protesterede og lagde i takt med Deeyah Khans voksende berømmelse et tiltagende pres på hendes familie. Selv blev hun ved en lejlighed truet med en kniv og ved en anden forsøgt kidnappet, ligesom hun under en koncert i Oslo blev overfaldet og fik peberspray i ansigtet.

Som 17-årig fik hun besked fra sin mor om, at familien ikke længere kunne beskytte hende. Det kunne de norske myndigheder heller ikke, så Deeyah Khan besluttede sig for at rejse ud af landet.

»Jeg var født i Norge og forventede at have de samme rettigheder og den samme beskyttelse som hvide nordmænd, men mine muligheder viste sig at være mere begrænsede. Ingen talte min sag, da jeg blev udsat for de her overgreb.«

I det multikulturelle London forsøgte Deeyah Khan at starte på en frisk. Hun fik en stor pladekontrakt og relancerede sig selv som ’Den muslimske Madonna’. Med hvad Nick Cohen beskriver som en »rørende naivitet«, troede hun, at Storbritannien ville være et mere sikkert sted end Norge. Men snart efter måtte den unge sangerinde hyre bodyguards, da hun blev spyttet på på gaden og opsøgt på sin adresse og truet på livet.

»Den mandlige vrede forfulgte mig, hvor end jeg var,« fortæller Deeyah Khan.

’Fremmede kulturer’

I 2007 havde hun fået nok: »Ubeskyttet og ubemærket krøb Deeyah i skjul i en forstad til Atlanta i USA, og hun påbegyndte en lang og sej kamp for at samle sig,« som Cohen formulerer det i sin kommentar under overskriften »Den venstreorienterede presses fejhed«.

»Kvinder, der ligner Banaz og mig, frarøves muligheden for at blive en del af det vestlige samfund på lige fod med hvide kvinder,« supplerer Deeyah Khan.

»Det sker, når venstrefløjen og kvindebevægelsen i deres iver efter at være tolerante over for ’fremmede’ kulturer og traditioner gør sig skyldige i den racisme, de for alt i verden forsøger at undgå. Når velmenende hvide mennesker på venstrefløjen og i kvindebevægelsen ikke kæmper for, at kvinder fra andre kulturer får samme rettigheder, som de selv nyder godt af, er det racisme.«

Debatten om æresrelaterede konflikter er i vid udstrækning præget af denne racism of lesser expectation, mener Deeyah Khan. Hun oplever det i de venstreorienterede miljøer, hun færdes i til daglig.

»Jeg har venner, der simpelthen ikke deltager i diskussioner om æresrelateret vold blandt etniske minoriteter, fordi de ikke vil fremstå som racistiske. Det gør mig så rasende, for jeg ved, at vores synspunkter bunder i de samme principper om lige rettigheder for alle.«

I 2013 – seks år efter at Deeyah Khan havde forladt London og var rejst over Atlanten og krøbet i skjul uden for storbyen Atlanta – vandt hun en Emmy for Banaz – A Love Story.

Dokumentarfilmen, som hun har gjort tilgængelig på nettet omkostningsfrit, viser optagelser af politiets samtaler med en desperat pige, der var stukket af fra den voldelige mand, hun som 17-årig var blevet tvangsgift med. Banaz Mahmod fortalte, at hendes familie var ude efter hende, men betjentene lyttede ikke. Banaz blev dræbt.

Inden rulleteksterne vises billeder af 31 andre kvinder, der ligeledes er blevet slået ihjel af deres familiemedlemmer – herunder danske Sonay Mohamad og Ghazala Khan.

»Æresdrab sker kun i de mest ekstreme tilfælde, men tusindvis af kvinder lever et liv under total kontrol. De kan ikke gemme sig, fordi taxachauffører og folk, som arbejder for politiet og i jobcentre, rapporterer tilbage til familierne,« siger Deeyah Khan.

Hun medgiver, at det ikke alene er venstrefløjens ansvar at hjælpe kvinder, der er fanget i æreskonflikter.

»Men dens passivitet kridter banen op for højrefløjen, der har helt andre motiver for at tale om kvindeundertrykkelse blandt etniske minoriteter – den scorer blot politiske point ved at spille på folks frygt,« siger hun.

Det mindste af to onder

Deeyah Khan fortæller, at hun under researchen til sin film om Banaz talte med politikere, ngo’er, aktivister, politifolk og jurister, der alle var frustrerede over manglen på tilgængelig og omfattende viden og forskning om æresrelateret vold.

»Æresrelateret vold er et underresearchet og underdokumenteret fænomen, som offentligheden kender alt for lidt til. Vi hører nærmest kun om det, når der sker et mord. Medierne forfølger kun de ekstreme sager,« siger Deeyah Khan.

Derfor oprettede hun Honour Based Violence Awareness Network (HBVA) – ét af flere projekter, hun i de senere år har sat i søen for at skabe mere opmærksomhed om æresvold. Formålet med HBVA er at producere ny viden samt at samle og stille den forskning og de artikler om æresvold, der allerede er lavet, gratis til rådighed på nettet.

Deeyah Khan bliver ofte spurgt, om ikke hun er bange for at medvirke til stigmatisering af etniske minoriteter gennem projekter som HBVA og filmen om Banaz Mahmod.

»Måske,« svarer hun og tilføjer: »Men det er det mindste af to onder. At kvinder lider og dør som følge af æresvold er et langt mere presserende problem. Og det er et problem, der ikke forsvinder af sig selv,« siger hun.

»Det er godt, at vi hører flere vidnesbyrd fra ofrene for æresrelateret vold. Det ulykkelige er, at stadigt flere af ofrene er veluddannede og født i Vesten. Det understreger, hvor sejlivede de patriarkalske strukturer er.«

Serie

På flugt fra familien

Seneste artikler

  • ’Der går en alarm i gang, bare du stikker hovedet ud ad vinduet’

    21. april 2015
    Landets eneste krisecenter med speciale i æresrelaterede konflikter får flere henvendelser end nogensinde før. Her bliver unge som Asma hjulpet på ret køl. To nye specialcentre er på vej, men der er behov for at udvide målgruppen, siger direktøren
  • ’Jeg vidste, at jeg ville have alle imod mig’

    16. marts 2015
    Faridehs familie slog hånden af hende, da hun forlod sin voldelige mand. I dag lever hun med hans dødstrusler, mens de deles om børnene. Og systemet kan ikke hjælpe, siger hun
  • Fagfolk: Offentligt ansatte lækker oplysninger om ofre for æresvold

    10. marts 2015
    Ofre for æresvold bliver eftersøgt af store familienetværk med informanter i både taxabranchen og det offentlige, siger kilder med kendskab til området. Nyt lovforslag fra regeringen skal forhindre, at kvinder bliver opsporet via læk fra CPR-registret – men tiltaget er utilstrækkeligt, mener flere kritikere
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Ørsted-Jensen

Jens jeg mener nu at der er masser af gode grunde til at være bange for religioner. Der er ingen der har myrdet flere mennesker i historien end religiøse og andre tilsvarende ideologiske strømninger a semireligiøs og religiøs art (de har alle en religiøs baggrund)

Robert Ørsted-Jensen

Flemming

”Udskille elementer”, ok nej, men det er heller ikke nødvendigt overhovedet.

Det er ikke nødvendigt at udskille – men det er heller ikke hverken nødvendigt eller gavnligt at solidarisere sig bredt med en generaliseret kulturgruppe.

Mere end det, jeg mener at dette sidste rent faktisk er både farligt og vildledende og det er med til at nære sin modsætning, fremmedhadet.

Herudover vil det lade de folk i stikken i disse kulturer som ikke passer ind i denne generalisering, det er netop på dette punkt jeg er ganske enig med Marx-biografen og journalisten Nick Cohen, når han angriber dele af venstrefløjen for at lade kvinder som Deeyah Khan og hendes klienter i stikken. De overlades til urgamle slægts-æres-principper og rabiate islamisters forgodtbefindende for ingen vil forsvare dem og deres ret til selvbestemmelse og kulturbrud, for enhver afstandstagen fra sådanne elementer anses af store dele af venstrefløjen for at være lig med at deltage i en islamofobisk hetz.

Årsagen til denne forkerte konklusion er netop tendensen til at generalisere ”muslimer”, i stedet for bare at opfatte dem som menneskelige individer med en anden kulturbaggrund end vores egen.

Dette sidste element parrer sig på uheldigvis med en stærkt generaliserende antivesten kritik som ender med at konkluderer at fordi palæstinenserne er et undertrykt folk og undertrykte folk altid har ret (men glemmer lige her at også nazister er et undertrykt folkefærd i dagens virkelighed), og fordi USA holder med Israel og gør en masse tåbelige ting hvad angår mudenrigspolitik, så må man nødvendigvis gruppesolidarisere sig med ”muslimer” i vore egne nationer og enhver kritik eller antydning af at der er uacceptable dele inden for forskellige gruppers kultur, er så at karakteriserer som racisme. Det er både vanvittigt og også en farlig tankegang, men den trives klart på dele af venstrefløjen hvad kan ses også i debatten her påstrengen.

Jakob Silberbrandt, Carsten Hansen og Søren Sørensen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Robert

Jeg er ikke uenig med dig i at de æresbegreber der omtales ikke også findes i andres forestillinger, end lige netop mennesker med muslimsk kulturbaggrund.
Men disse andre er blot ikke så rigt repræsenteret f.eks. i Danmark nu og udgør derfor ikke samme problem, som den tilstedeværende gruppe af muslimer. Muslimer bruges som generalisering fordi det er mere mundret og af nemheds hensyn, ligesom vi nu gør når vi generaliserer.
Vi generaliserer ikke blot muslimer men alle grupper.
Vi gør det med kræftpatienter, kristne, holigans, og roligans.
Vi gør det med danskere som jo både indeholder kristne, muslimer, kræftpatienter, pensionister og millionærer.
Vi gør det ikke for at undlade at præstere den individuelle bedømmelse alle de der dækkes af grupperingen har krav på, men fordi det er det eneste der er praktisk muligt for forståelsen af skitseringen af en problemstilling og forhåbentlig en løsning.
Når vi generaliserer i alle andre sammenhænge for at forstå problemstillinger tilhørende forskellige grupper af mennesker, hvorfor skulle det så være specielt forkert og anderledes med muslimer.
Hvorfor skulle generalisering overfor netop denne gruppe bære kimen til noget forkert, så længe myter og urigtige oplysninger ikke bliver spredt??
Hvis vi behandler nogle få grupper anderledes end resten, for ikke at støde dem, så er vi sandelig selv ude om at få problemer i samfundet.

torben - nielsen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Så er flokken tilbage ti nye indlæg, siden mit sidste, ikke en kommentar, der på nogen måde, har så meget som 'en' eneste inkluderende tanke, eller en flig af et håb for, at møde de fattige og udstøtte i samfundet, med en håndsrækning, kun den samme eksklusions tanke, Vestens ret til undertrykkelse i verden glorificeres igen og ophæves til status 'uden' for kritik 'ak og ve' det er ikke populært, at kritisere det USA'ske økonomiske apartheid system, det kaldes af flokken for "en stærkt generaliserende antivesten kritik".

Jeg skrev tidligere, Deeyah Khan sætter fingeren på et problemet æresvold, som ikke accepteres i Danmark, men konfliktløsning og social stigmatisering, er uden for flokkens interesseområde, at meget af den såkalte 'æresvold' bliver, fordi Danmark ikke tolerere vold, af nogen type, desværre udført i udlandet, når vi taler om danske statsborgere, altså folk der siges, at have forladt landet frivilligt, men borgerne forsvinder bare og det er det.

Dette kunne diskuteres i denne tråd, men jeg har prøvet fem gange og nu, er det slut for denne gang, uhyggelig vis koster det penge, det kræver, at møde de udstøtte danskere i øjenhøjde samt, at ville noget godt for Deeyah Khan, men her er ikke mange demokrater, der gider mennesker, der ikke ligner dem selv, ser det ud til, så jeg vil ikke blande mig yderlig i denne fremmedfjendske tråd, udelukkende med emnet dem og os.
Fra artikel:
"Hun medgiver (Deeyah Khan), at det ikke alene er venstrefløjens ansvar at hjælpe kvinder, der er fanget i æreskonflikter.

»Men dens passivitet kridter banen op for højrefløjen, der har helt andre motiver for at tale om kvindeundertrykkelse blandt etniske minoriteter – den scorer blot politiske point ved at spille på folks frygt,« siger hun."

og

"Inden rulleteksterne vises billeder af 31 andre kvinder, der ligeledes er blevet slået ihjel af deres familiemedlemmer – herunder danske Sonay Mohamad og Ghazala Khan."

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Flemming Scheel Andersen

Philip B. Johnsen

Danmark kan vel ikke hverken juridisk eller praktisk gøre meget ved de mord , der begås i andre lande udenfor Danmarks jurisdiktion??
Jeg ved godt at selvovervurderingen i dette lille land i flere tilfælde har strakt sig til at forsøge at forbyde og straffe handlinger i begået andre lande, men jeg er ikke bekendt med at folk er tiltalt eller dømt .

Robert Ørsted-Jensen

Flemming
Jeg synes nu det er mere rimeligt at generalisere kræftpatienter og det er så sandeligt ikke nær så socialt farligt og det er specielt farligt når vi taler om et i vores sammenhæng kulturmuslimsk mindretal. Det er også forkert da æresmord af denne art ikke er muslimsk men af før muslimsk oprindelse, det ligner mere familiefejder som vi også kendte dem i førkristen tid. Men netop fordi vi ikke børe acceptere at skulle tvinges til at genopleve familiefejder fra førkristen tid, er det afgørende at man optræder med klart og utvetydigt sprogbrug når man henvender sig til nytilkomne fremmede og forklarer dem (hvad vi ikke tidligere har gjort) hvad der kræves af dem når vi taler om integration.

Og krav skal man stille til alle nyankomne, og det skal gøres ved ankomsten og ikke under sprogundervisning måneder eller måske år senere. Det er i mine øjne også på sin plads at folk går op til en slags eksamen i danske forhold hvis de ønsker sig at blive statsborgere. Det er absurd at der stadig er folk der synes at sådan noget er racisme

Robert Ørsted-Jensen

'æresvold' er bestemt ikke som Philip påstår noget der ikke findes i Danmark. Det praktiseres i form af trusler, og udejn for familie og slægt i form af mord på andeledes tænknedende, apropos nedskydninger på østerbro for nyligt. Men du vil finde, som vi andre Flemming, at Philip her er ganske uden for pædagogisk rækkevidde og alle der siger ham imod er racister

Søren Sørensen

Philip B Johnsen
"ser det ud til, så jeg vil ikke blande mig yderlig i denne fremmedfjendske tråd, udelukkende med emnet dem og os"

Det der er det allerførste problem er at du ikke anerkender at der overhovedet er et "dem og os".
Men det er der jo i allerhøjeste grad.
Selvfølgeligt er vi son udgangspunkt alle mennesker - men der er faktisk forkelle på dansk og hhv pakistansk, mellemøstlig, nordafrikansk eller for den sags skyld somalisk* kultur og levevis.
På nogle områder meget store forskelle endda, og nogle af disse er simpelthen uacceptable at skulle leve side om side med når man er en del af den moderne vestlige kultur.

Det næste problem er at du kalder alle der påpeger at der altså er nogle uacceptable kulturforskelle mellem "dem og os" for fremmedfjendske.
I stedet for måske at reflektere over at der kunne være god ræson i at kræve af indvandrere at de i det mindste opgiver nogle af de kulturelle særtræk som specielt nordeuropæere finder yderst ubehagelige.

Herunder i allerhøjeste grad den kvindeundertrykkelse der er manifest i store dele af indvandrermiljøerne, men så sandeligt også homofobien (prøv selv at føre en Prideparade gennem Nørrebro) og den evindelige henvisning til religion som værende en vigtig grundsten i samfundslivet (hvilket så i sidste ende er undertrykkende for både mænd og kvinder).

...

Og det er det artiklen handler om - de reelt eksisterende problemer i indvandrermiløer dette skriv handler om er ikke blevet forsøgt behandlet fra nogen side, netop fordi folk fra primært venstrefløjen har udskammet alle der vovede at kritisere indvandreres kultur, og har understillet dem at de var inhumane racister eller fremmedfjendske.

...

* Find selv flere separate kulturer - men altså - hele den remse som vi generaliserende kalder for "muslimer" i kortform, fordi langt hovedparten er muslimer (nogle få procent er jo faktisk ikke), og der faktisk er en del fællesnævnere i disse kulturer, selv om de geografisk er spredt over et større område.

Carsten Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Robert

Jamen det er meget godt at du finder det "farligt" at generalisere muslimer, men ikke andre grupper af borgere, men hvordan vil du så adressere problemer der hovedsageligt berører netop denne gruppe??
Og udsætter du netop så ikke denne gruppe for er positiv særbehandling??
Der er faktisk umådelig forskel på kræftpatienter, da den sygdom netop tillader sig at ramme mennesker at alle trosretninger, også ateister.
Virkeligheden er at ingen af de grupper vi danner eller kan rubriceres i, er homogene i andre sammenhænge en den nævnte, hvilket ikke forhindrer at opdeling i grupper er nødvendig i masser af sammenhænge. Alene af den grund har også de i andre sammenhænge end gruppen krav på individuel bedømmelse og behandling.

At vi har været umådelig ringe til at stille krav og forventninger til nytilkomne i retning af tilpasning til vor levevis og ikke blot hensyn til de punkter deres beggrund måtte give anledning til, er jeg enig i.
Men også her gælder det jo om at forsøge at adressere problemet til den del af indvandrerne som giver anledning til, for os, en uønsket adfærd.
Det lader sig altså ikke gøre uden at vi kan identificere dem??

Jeg har ingen problemer med at andre debattører måtte mene noget andet, blot de kan argumentere for det og klarer hovedparten fint med enkelte undtagelser der altid tillægger andre holdninger de aldrig har givet udtryk for. Phillip er ikke en af disse.

Robert Ørsted-Jensen

Det er i mine øjne netop ved at undgå generaliseringer her at man i mine øjne best kan addressere problemer i forskellige kulturer. For problemerne er oftest ikke generelle. Men generaliseringer åbner op for fjende fjendebilleder og disse bygger altid på generaliseringer. I modsætning til kræftpatienter kan det jo svært nægtes at disse indvandrere udsættes for fremmedhad og også racisme. Men tendensen til generaliseringer har ikke mindst næret disse ting samtidig med at den har hindret de dele af vesnstrefløjen som netop har hang til sort/hvid og "undertrykte mennesker har altid ret" tænkning i at erkende at der også er dybt sorte og reaktionære tendenser og elementer i disse grupper.

Flemming Scheel Andersen

Robert

Jeg må prøve med et andet eks. så.
Landbruget er ikke en særlig elsket gruppe i Danmark?? Heller ikke af mig i ().
Jeg går ud fra at spredningen indenfor denne gruppe er ret stor politisk, etnisk og religiøst.
Selvfølgelig ikke på samme måde, som andre samfundsgrupper er det, men alligevel en uhomogen gruppe, der fra venstrefolk, DFfere, sossere, polakker, kroater o.s.v. ikke kan tillægges at have de samme motiver eller hensigter.
Denne gruppe har samfundet så måske et ønske om skal mindske brugen af pesticider.
Dette lader sig kun gøre ved at adressere problemet til den gruppe det berører, som har betegnelsen landbruget, uanset gruppens indbyrdes forskellighed og popularitet i befolkningen.
Det gælder uanset med hvilke midler man måtte angribe problemet, så VIL målgruppen være landbruget, da det er landbruget som gruppe der udøver den uønskede adfærd.
Det vil også være landbruget der vil føle sig ramt, hvis det ikke forstår samfundet krav og føler det er berettiget, eller samfundet kompenserer helt eller delvist.
Det er i denne som i andre forbindelser helt legitimt at generalisere, da formålet IKKE er at ramme lige denne samfundsgruppe, men at få den til at ændre adfæren til noget HELE samfundet kan acceptere.
Desuden tror jeg ikke nogen undlader at generalisere, i generalle diskutioner og jeg vil vædde Amager fælled på at du selv gør det tit, ubevist og gerne for at få mulighed for at få placeret ansvar og dermed kunne løse problemer.
En af dine egne generalisseringer er f.eks. de dele af vesnstrefløjen som netop har hang til sort/hvid og "undertrykte mennesker har altid ret" tænkning.
Der forsøger du netop selv at udskille en gruppe, hvortil man kan adressere årsagen til et problem.
Hvis det er OK med "dele af venstrefløjen" , så er det vel også OK at generalissere "muslimer"??

Robert Ørsted-Jensen

Uden at det er møntet på dig Flemming så er min iagtagelse den samme som jeg kan se Niels Nilesen har på siden om Tyskerhadets forsvinden hvor han skriver

"Det er sjovt at læse, hvordan ellers intelligente mennesker (formoder jeg) ofte reduceres til imbecile tåber, når der skal generaliseres."

Det er lige præcist den iagttagelse jeg også ofte har gjort mig og det som får mig til at sige det jeg gør

nemlig at tendensen til at generalisere blandet med fremmedhad er helvedes problematisk og den ender ofte med at få også dele af venstrefløjen til at opfører sig som tåber.

jeg skal komme tilbage med et mere fyldigt svar

Robert Ørsted-Jensen

Niels kommentar er så fremragende (og vi er ellers ofte uenige) at jag synes den bør gengives i fuld længde -
"Det er sjovt at læse, hvordan ellers intelligente mennesker (formoder jeg) ofte reduceres til imbecile tåber, når der skal generaliseres.
Det er tydeligt i disse år, hvor grækere alle til hobe er nasserøve, russere alle til hobe er krigsliderlige og tyskere alle til hobe har herrefolksmentalitet. Det er åbenbart umuligt for disse intelligente (formoder jeg) mennesker at skelne mellem et lands befolkning og dets regering.
Andetsteds her på information findes en fotoserie, der skildrer urolighederne i Frankfurt. Her kan man se sort på hvidt, at ikke alle tyskere er enige i den tyske regerings politik. Men det er åbenbart alt for kompleks en tanke at skulle forholde sig til. Så hellere fortsætte med de gamle stereotyper. Finnerne går med kniv, det er ikke noget, vi tror, det er noget, vi ved.
I 60'erne blev jeg opdraget til ikke at kunne lide tyskerne som folk - preussere, som min far sagde med slet skjult foragt. Men da jeg i 70'erne blev gammel nok til at strejfe rundt i Europa på tommelfingeren, måtte jeg genopdrage mig selv - belært af den virkelige virkelighed, til forskel fra den traditionelt overleverede virkelighed. For tyskerne var ikke specielt ondskabsfulde, snarere tværtimod.
Så i dag er min opfattelse, at tyskere er mennesker, lidt ligesom danskerne, på godt og ondt, og at der derfor vil være en vis procentdel af dem, der er dumme svin.
Hovedproblemet synes at være, at tyskerne som folk lider af samme problem som danskerne: Det er kun de dumme svin, der er i stand til at manipulere sig til magt og indflydelse. Godt hjulpet af en masse dumme mennesker, der nok ikke retfærdigvis kan betragtes som dumme svin, men blot som dumme.
Spørgsmålet for alle os danskere er, hvornår pressefotograferne også kan fotografere brændende biler her i landet."

Robert Ørsted-Jensen

Det er for mig at se det samme overalt - generaliseringer skaber ofte blokringer og problemer og de løser som oftest ikke noget problem overhovedet.

Robert Ørsted-Jensen

Flemming selv ikke med landbruget mener jeg at man ofte kommer ret langt med en generaliserende lovgivning. Det må afhænge af problemets art, hvad for en type brug vi taler om, end ikke alle anvender pesticider og generaliserende lovgivning kan alligevel ende med at ramme også dem. Alligevel er pesticider er muligvis et område man kan gøre det med, men der er så mange andre sider af dette.
Det der er min pointe er at fordomme bygger på generaliseringer, og at fordomme tilsvarende langt hen opløses i konkrete problemstillinger når man ikke generaliserer dem.

Tag et konkret problem som æresdrab på slægtninge eller molestering af pigers kønsorganer.

Det er end ikke generelt set et specifikt ”muslimsk” problem i forstand af at det dække alle troende i en hel religion. Der står intet i koranen om omskæring af piger så det er end ikke relateret til islam direkte og det er kon så vidt mig bekendt somaliske muslimer som opretholder denne i virkeligheden før islamiske ide.

Men når man generaliserer problemet udløser man fordomme overfor muslimer i brede grupper af mennesker. Vi ser så nogle af disse folk gå på gaden med den ide i hovedet at dette er specifikt muslimsk og er udtryk for "islamisering". Vi ser så øjeblikkelige moddemonstrationer arrangeret af dele af venstrefløjen (at sige DELE AF venstrefløjen er netop IKKE en generalisering) som tilsvarende mener, at enhver kritik af islam bør udløse en antiracistisk demonstration hvor man tilsvarendeadresserer problemet i generaliserende veninger som "racisme" og generelt (igen dette fantastiske ord) fremmedgør og hundre enhver dialog ved generelt (her er den igen), at benægte at der overhovedet er et problem nogetsteds.

Sidstnævntes reaktion vil som Marxisten Cohen meget rigtigt påpeger i artiklen her, lade de subgrupper inden for vores kulturmuslimske indvandre samfund i stikken, som ønsker en mere moderat form for religionsudøvelse og unge kvinder der kæmper for at komme fri af terroriserende trosfæller og familiemedlemmer, trusler om æresdrab etc.

Robert Ørsted-Jensen

Som også i andre strenge hvor jeg giver lyd for min mening, handler det for mig om at holde fast i traditionelle oplysningstides inspirerede libertære venstrefløjsholdninger hvad angår individuelle frihedsrettigheder, ytringsfrihed, demokrati, respekt for individets ret til selv at bestemme uden tvang fra andre, familie, stamme eller staten, når det angår de ting der handler om tro og levevis.

Du kan ikke forsvare disse rettigheder når du generaliserer problemer, du ender tværtimod med at skabe fremmedgørelse.

Desuden er verden rund og ikke firkantet. Tingene bevæger sig i cirkler, hvorfor man kan tage så meget afstand fra noget at man i virkeligheden ender med at stå ryg mod ryg med problemet uden at opdage det. Rabiate kampklædte antiracister ligner derfor ofte netop dem de bekæmper til forveksling både i metode og optræden

Det er det der i mine øjne ofte sker for dele af venstrefløjen. Med deres generaliserende afstandstagen fra enhver påpegning af et problem blandt indvandrergrupper, med den påstand at det er racisme at påpege problemet, bringer denne generalisering dem tætter på det de tager afstand fra end godt er. De ender meget let op med at støtte udviklingen af netop det de tog afstand fra. Det var også det der ofte skete i tyskland i trediverne.

Det eneste det for mig er værd at generalisere er modtagelsen af nye tilflyttere fra udlandet.

Her kan man udmærket henvende sig med en række generelle oplysninger og krav til enhver nyankommen flygtning eller indvandrer. Man kan sikre en kort præcist leveret no-nonsens redegørelse for de mindstekrav til integration som vi forventer at disse nyankomne respektere som værende udlændinge og nyankomne. Bland disse bør man selv sagt meget specifikt gennemgå æresbegreber og respekt for individets rettigheder, homoseksiulalitet, børns ret til selv at vælge deres regliøse og kulturelle ståsted etc etc. Og enhver der søger statsborgerskab bør eksamineres i disse mindstekrav.

På dette sted er generaliseringer helt på sin plads, for det er ligegyldigt om man kommer fra USA eller en landsby i pakistan, man skal stadig som nyankommen følge nogle mindstekrav hvad angår integration ellers bør man ikke lukkes ind i vores land.

Flemming Scheel Andersen

Så vidt jeg kan nedkoge din skepsis overfor de generaliseringer vi alle må bruge for at kunne overskue problemstillinger, så er din skepsis først og fremmest bygget på den antagelse, at efter en generalisering må der også følge en mytedannelse, negativ behandling og omtale og skræmmebilleder.

Netop derfor skrev jeg tidligere:
Hvorfor skulle generalisering overfor netop denne gruppe bære kimen til noget forkert, så længe myter og urigtige oplysninger ikke bliver spredt??

Muslimer bliver da ikke tillagt førreligiøse omskæringer i oplysningens navn, men netop i det uoplyste.
Det er altså ikke det almindeligt brugte værktøj generalle betragtninger der giver anledning til mytedannelser og skrøner, men uoplyst uvilje og manglende mod til også at rette henvendelse til de grupper der ønsker af sprede urigtige oplysninger, for at fremme fremmedhad og ond stemning.
Hvilket også er en nødvendig generalisering, da ikke alle danskere ønsker at deltage i den sport og fornøjelse.

Det er nu engang sådan at det fremmer forståelsen at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade, også når det er en muslim.

Robert Ørsted-Jensen

Joe, men jeg mener nu at generaliseringer i sig selv er en mytedannelse.

Der eksisterer ikke i min bog en arketype på en muslim eller en kristen eller jøde, eller på en dansker, kurder, tysker eller for den sags skyld en venstreorienteret. Jeg mener derfor ikke det er muligt at adskille myter og urigtige oplysninger fra generaliseringer af den art. Genrealiseringer er da ikke ubrugelige i alle sammenhænge. Men de bør i mine øjne begrænses for de er af naturen mytedannende, og myter er altid ekstra problematiske og farlige når det gælder kulturer og etniske grupper. Der er masser eksempler på hvad ideen om "jøden" betød, og jeg ser ikke nogen grund til at gentage eksperimentet med andre etniske grupper. Der er ikke nogen arketypisk jøde ligesom der heller ikke er nogen arketypisk dansker, kristen eller muslim.

Robert Ørsted-Jensen

En spade er en spade - den kan ikke generaliseres :)

Flemming Scheel Andersen

Robert

"Den typiske jøde" er netop ikke en generalisering, men blev/bliver brugt som en nedrakkende karikatur i propaganda-sammenhæng-
Denne karikatur blev så tillagt alle mulig former for forkerte og frit opfundne egenskaber for at forøge andre menneskers frygt og foragt.
Kendetegnende for den type af typer jo netop at de IKKE generaliserer nogen gruppe, men løgnene og myterne om disse og forsøger at forstørre dem.
Der er ikke, som du påstår, nogen grund til at tro at løgnene opstår ved generaliseringen eller undgås ved at ændre navnet på en gruppe.
Løgnene og myterne har helt andre formål en at ramme en præcist adresseret målgruppe, tværtom gør de mere skade jo mere upræcise de er. Formålet med løgnene er slet ikke at ramme den omtalte gruppe, men at ramme andre grupper der ikke omtales.
Alle midler vi bruger, også generalisering og individuel behandling, har positive og negative effekter, og kan misbruges til fordrejninger og forvanskning.

Eksempelvis forekommer individuel behandling som noget positivt i mange sammenhænge, indtil individuelle lønforhandlinger og arbejdforhold kommer på bordet.
Så ved alle der har prøvet det, hvor ubehageligt det kan være, at skulle klare sig i konkurrence med både modparten, men også kolleger.
I det tilfælde opfatter de fleste sig gerne som en del af en større gruppe, som de er generaliseret med og af, men ikke ellers ligner i de fleste sammenhænge, og hvor deres forhold kan afklares forholdsvis let fordi de finder sammen under en betegnelse.
Det kan så være som SOSUer, læger eller lønmodtagere hvilket er ligegyldigt, bare problemet kan adresseres, forklares og overskues.

Det klares ganske fint uden angst for mytedannelser og anden nedsættende form for nedgørelse, og det er også i den forbindelse splintrende ligegyldig om gruppen omhandler muslimer.

Men hvis der i gruppen af muslimer forefindes problemer, der kan afgrænses til mest at forefindes i denne gruppes normer, adfærd og baggrund, så er det pludselig både "farligt" og giver anledning til mytedannelser om denne gruppe??

Jeg tror faktisk den gruppe er langt mere robust end det.
Og jeg tror på, at de problemer der måtte være med og indefor denne gruppe løses som i alle andre grupper.
Sådan generelt set altså

Robert Ørsted-Jensen

Har lige siddet og lyttet til hm her Hassan - det var dog herligt!

Sider