’Hvis du har et problem med ligestilling, så løs det’

Mænd dominerer den akademiske verden. Men på forskningscentret Dark Cosmology Centre er der både kvindelige og mandlige ansatte. Og ifølge lederen af centret, professor Jens Hjorth, har sammensætningen af forskellige køn og kulturer gjort centret til et af verdens førende
Professor Jens Hjorth tror i udgangspunktet ikke, det er nødvendigt at indføre kvoter for at få flere kvinder ansat i forskningsverdenen, det handler bare om at blive bevidst om den forskelligartede talentmasse.

Professor Jens Hjorth tror i udgangspunktet ikke, det er nødvendigt at indføre kvoter for at få flere kvinder ansat i forskningsverdenen, det handler bare om at blive bevidst om den forskelligartede talentmasse.

Ulrik Hasemann
16. marts 2015

»Jeg er vokset op i et felt, hvor der er relativt mange mænd. Men jeg troede aldrig, at der foregik noget urimeligt, indtil kvinderne sagde til mig: ’Du ved ikke, hvad der foregår’. Og det var en øjenåbner for mig, for der var simpelthen en verden, jeg ikke kendte.«

Sådan siger professor i astrofysik Jens Hjorth. Til daglig beskæftiger han sig med ukendte verdener. Bag ham hænger et sort klæde beklædt med stjerner og galakser. Det er et udsnit af universet i billedform. Vi er på Dark Cosmology Centre, hvor Jens Hjorth er leder og grundlægger. Det er et forskningscenter under Niels Bohr-instituttet, som beskæftiger sig med universets mørke stof. Og som samtidig bevidst gør op med underrepræsentationen af kvinder i forskning ved simpelthen at ansætte flere kvinder.

»Hvis du har et stort problem som ligestillingsproblemet, så løs det. Jeg synes, det er spændende at identificere nogle store spørgsmål, om de så er om universet eller ligestilling, og så knække nøden. Det fundamentale problem med ligestillingen i forskning er jo, at man ikke hyrer kvinder,« siger Jens Hjorth.

Kvinder bliver valgt fra

Fordelingen af mænd og kvinder i forskningsverdenen er i disse år blevet et emne for debat. Senest har Københavns Universitet vedtaget en handlingsplan for at få flere kvindelige professorer.

Jens Hjorth finder det positivt, at der er kommet fokus på emnet, som for 10 år siden, da Dark Cosmology Centre blev grundlagt, var et stort tabu. Han mener nemlig, at kvinder bliver holdt tilbage af en kultur, der helt fra gymnasiet anser naturvidenskab og forskning for at være for drengene.

»Mange kvindelige studerende har på et eller andet tidspunkt fået at vide, at i matematik og fysik skal de bare holde sig væk, for der bliver de ikke til noget. Jeg tror bare, det kommer af dårlig vane, men der er helt sikkert nogle ekstra ting, som kvinder skal kæmpe med,« forklarer han.

Jens Hjorth mener, at kvinder ubevidst bliver valgt fra i ansættelsessammenhænge, og derfor er færre og færre kvinder ansat, jo længere man kommer op ad rangstigen i det akademiske system. Og den ubevidste bias skal frem i lyset, så den kan bekæmpes. Men løsningen er ikke mentorordninger og ændringer af barslen.

»Der er jo det håb, at hvis vi snakker om barsel eller sender kvinder på kurser, hvor de kan lære at opføre sig som mænd, så håber man, at problemet går væk. Det er at gøre noget, men det virker ikke. Og jeg mener heller ikke, det er fair, at kvinder skal lære at opføre sig på en anden måde end at være, som de er, for at de kan klare sig i en mandeverden. Det er en fix the women-tankegang, og jeg mener, at man skal fikse systemet,« siger Jens Hjorth og gør det klart, at hvis noget holder kvinderne tilbage, så de ikke kommer længere i systemet, er det et mandsdomineret miljø snarere end mangel på talent og ambitioner.

Talentmassen skal udnyttes

For Jens Hjorth handler det om at blive bevidst om problemet, at anerkende det og så at gøre noget ved det. I forskningscentret besluttede de tidligt, at kvinder skulle være repræsenteret over alt i ansøgningsskaren. Det betyder, at han som leder har gjort klart, at de gerne vil ansætte kvinder, og det har virket.

»Når man sætter to mænd til at vælge de 20 bedste ansøgere, så kommer der nogle gange slet ingen kvinder på listen, og så siger jeg: ’Nu må vi lige gå tilbage og se, om vi har misset noget talent’. Og det har man ofte. Der er jo ikke et objektivt svar på, hvem der er den bedste,« forklarer Jens Hjorth.

Han mener ikke, at fokus på kønsdiversitet er diskriminerende over for mænd, tværtimod anser han det for diskriminerende ikke at udnytte hele talentmassen – det vil sige både mænd og kvinder.

»Vi skal ikke ansætte nogen, der tydeligvis er dårligere kvalificeret, på baggrund af køn. Det handler om at sige, at hvis der er talent derude, der af en eller anden grund ikke er kommet i spil, så har vi en forpligtelse til at trække det ud,« siger Jens Hjorth.

Jens Hjorth anser større diversitet for en vej til endnu bedre forskning. Og det er dét, der er hans fokus, frem for en politisk kamp om ligestilling. Derfor ansætter han også forskere fra andre lande og kulturer.

»Mænd og kvinder tænker forskelligt. Franskmænd, amerikanere og kinesere tænker også forskelligt, fordi man kommer fra forskellige kulturer. Det er en diversitetstankegang. Jo mere mangfoldig din arbejdsplads er, jo større muligheder har du for at få nogle diskussioner omkring ting, som man ikke lige kunne forestille sig. Hvis du har en flok 40-50-årige hvide mænd, så får du ikke den samme dynamik, som hvis du har en melting pot af forskellige typer.«

Centret har dog stadig flere mænd end kvinder ansat, fordi flere mænd end kvinder søger stillingerne. Kønsfordelingen mellem ansøgere svarer nogenlunde til kønsfordelingen af ansatte.

Der findes ikke én løsning

Som beskrevet i Information i sidste uge har Jens Hjorth sammen med kollegaen Darach Watson lavet beregninger, der viser, at mænd de sidste 10 år har haft en større succesrate end kvinder, når de har søgt forskningsmidler hos Det Frie Forskningsråd (DFF).

Han mener, den type data er vigtig at lægge frem, så man kan bevise problemet og forholde sig til det. Peter Munk Christiansen, bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd, forsikrede, at DFF i deres behandlinger af ansøgninger er »blinde for køn«.

Den indstilling ser Jens Hjorth som en del af problemet.

»Vi mennesker har så stor tiltro til egen hjerne, at vi tror, vi kan dele sol og vind lige. Når nogen så viser os et stykke papir og siger, at det gør vi ikke, så er mennesker så fantastiske, at de siger: ’Det har ikke noget at gøre med mig’. For mig at se, så ser det ud som om, man ikke er bevidst.«

Professoren mener, at fremlæggelsen af fakta i sig selv godt kan gøre en forskel. For bevidstgørelse er vigtig. Det er bare ikke nok. Man må også beslutte at handle.

Han vil dog ikke pege på en universel måde at handle på. Det er nemlig op til den enkelte med ansvar for ansættelse at finde en løsning. Til gengæld er det helt fair at være åben om, hvilke ændringer, man håber vil ske.

»Hvis man har ambitioner om at ændre noget, må man melde det ud. Så må man på de interne linjer finde ud af, hvordan man når målet. Ofte tror jeg ikke, det er nødvendigt at indføre kønskvoter, men hvis man vil gøre det, må man jo så gøre det inden for rimelige rammer,« siger han.

På Dark Cosmology Centre er tre af syv fastansatte kvinder. Og i Jens Hjorths øjne har det været en styrke, der har været med til at gøre centret til et af verdens førende i forskning i mørkt stof og mørk energi. Og nu da der er kommet debat om ligestilling mellem køn i forskningsverdenen, er centret begyndt at dele deres erfaringer. Jens Hjorth har særligt ét budskab: »Vi har gjort det på vores måde, og nu er vi enormt succesfulde – så det kan lade sig gøre.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Jakob Bonde

Fantastisk artikel. Der er brug for flere der mentalt er åbne for at ansætte mennesker med en anden baggrund end de selv kommer med om det så er tilflyttere, kvinder, mænd eller mennesker fra en anden verdensdel. Hvad der er ikke er behov for er socialistisk micromanagement igennem lovgivningen I en omskiftelig verden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ulrik mortensen

Citat: " Det fundamentale problem med ligestillingen i forskning er jo, at man ikke hyrer kvinder"

Forkert. Den danske ekspert i universitetsstatistik Bertel Ståhle har vist, at kvinder fra slutningen af 90'erne og frem til i dag hyppigere bliver ansat end mænd, hvis blot de søger.

Og,

"Ifølge tallene i ligestillingsministerens rapport Fakta om Ligestilling 2006 bliver kvinder faktisk ansat på universiteterne i præcis samme grad som mænd. Kvinder udgør nemlig 14 procent af ansøgerne til professorater og 15 procent af de nyansatte professorer. Dermed er der altså ikke belæg for at hævde, at kvinder bliver fravalgt til samtalen. Og kvindelige ansøgere har endda en svagt større chance for at få jobbet end en mand, når de søger om at blive lektorer og adjunkter. Her udgør kvinder 25 procent af ansøgerne til lektorater og 29 procent af de nyansatte lektorer. For adjunkter udgør kvinder 31 procent af ansøgerne og 36 procent af de nyansatte."

http://www.information.dk/204021

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Harald Johansen

Det er rigtigt, at mænd - historisk set - dominerer den akademiske verden. Mænd har undret sig over, hvordan tingene hænger sammen, kigget på nattehimlen, tænkt filosofiske tanker og opfundet matematik. Mænd er paver, konger og kejsere; præster, kættere og krigsherrer. Og fredsstiftere.

Nu har kvinderne indtaget universiteterne og prædikestolene. Og aldrig før har dannelsesniveauet været lavere end indtil videre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Er der mon nogen af kommentatorerne, mand eller kvinde, dog helst det sidstnævnte, der ved, hvilket stjernebillede som er vist på den flotte bagvæg - galakser skulle der ikke være så forfærdelig mange af, om nogen, i denne retning på himlen ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Nærværende organ for den højeste oplysning har i øvrigt tidligere haft problemer med at ramme en korrekt billedtekst - så hvis man her i stedet for 'galakser' skrev 'galaktiske tåger', mørke og lyse, ville det hæve det videnskabelige niveau betragteligt, Sedsel Brøndum Lange ... ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus G. Jørgensen

@Ulrik Mortensen
Jeg har svært ved at se relevansen af dine tal i den nævnte sammenhæng. Ikke blot virker de noget forældede, de gælder også for universitet som helhed. Yderligere fortæller dine tal heller ikke noget om, hvor mange af stillingerne, der er forskerstillinger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus G. Jørgensen

@Harald Johansen
At der ikke har været mange kvinder blandt paver, konger og kejsere; præster og krigsherrer skyldes mest af alt, at kvinder ikke har fået lov til at blive det. At dannelsesniveauet er faldet skyldes, at enhver kan blive dannet, men ikke alle kan blive lærd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Harald Johansen

@Claus G

I min verden er dannelse noget som sker imellem mennesker der ser længere end til sin egen næsetip.
Lærd bliver man på universitetet, på det teologiske fakultet og i koranskoler.

Kvinderne har bemægtiget sig anstalterne. Og deres religion koster kassen, som ingen fornuftig mand gider betale til. Fordi så går det op i stjernetegn og matchfixing. Og det forandrer man sg ikke verden med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Hvordan kan det være, at betydningen af kønsdiversitet altid kun fremhæves når kvinderne er i mindretal? Man kan godt finde forskningområder, der er domineret af kvindelige ansatte, uden det blive diskuteret som et problem. Og ser man på optaget af studerende, er det tydeligt at områder domineres af kvinder. Der er noget paradoksalt ved argumentationsformen, når det perspektiveres, at der er påfalende få kvindelige professorer, i forhold til at kvinderne dominerer blandt de studerende. Hvorfor er det sidste ikke et ligeså stort ligestillingsproblem, som det første?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus G. Jørgensen

@Harald Johansen
Tjek lige Den store danske før du udtaler dig for skråsikker. Du ville så også have kunnet regne ud, at man så ganske udmærket kan være en dannet person uden at kunne se sin egen næsetip. Man er blot opdraget til at følge en social norm.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor man bliver lærd, men behøves man at være dannet for at blive lært.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus G. Jørgensen

@Ulrik Mortensen
Jeg har kigget kort på rapporten og kan se den er fra 2011. Om det er de nyeste er et åbent spørgsmål. Jeg kan godt forestille mig, de ikke er det. Samtidigt fremgør det ikke af citatet, der tales om forskningsstillinger. Så fik du anledning til at får afklaret dette.
Dog er det en alt for stor rodebunke du har fat til at belyse forholdene omtalt i artiklen. Det kan godt være, at der tale om en generel tendens, som den du har omtalt, men der kan stadigvæk være store problemer med enkelte fag, som kan give grundlag for tiltag som de beskrevne.

Og ja, jeg mener det er et problem, at mænd i dag bliver dårligere uddannet end kvinder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Laursen

Som svar til Jan Weis kan jeg afsløre, at billedet på bagtæppet skal forestille Cassiopeia med en ekstra "stjerne", som er sat der hvor Tycho Brahes supernova opstod i 1572. Det er lidt et snydebillede, som jeg lavede til et projekt hvor en skoleklasse skulle måle vinkelafstande mellem stjerner og supernova for nogle år siden. De blå stjerner og supernovaen er copy-pastes af én og samme stjerne (jeg har glemt hvilken), og den røde stjerne er faktisk Betelgueze, som i virkeligheden ligger i Orion. Baggrunden er forskellige udsnit af himlen, og alle prikkerne du ser er både stjerner og galakser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Peter Laursen skulle tage og skamme sig, at misinformere os skoleelever er en dødssynd og burde føre til øjeblikkelig fyring ... ;-)

Hvor det ville være ulig nemmere bare at fortælle sandheden om virkeligheden - billeder er der da nok af - den historie ville være langt mere interessant og sikkert være med til at skabe en kommende astrofysiker i din skoleklasse ... ;-)

Men måske Laursen kan forklare den mere påfaldende lighed med stjernebilledet Crux og stjernernes størrelsklasser og spektraltyper - bortset fra, at Thyge Brahess supernova aldrig har været spektraltype M - men måske har 'lillemor' også være sat på 'projektet' ... ;-)

Cassiopeia
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/0/0d/Cassiopeia_constellat...

Crux
http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://upload.wikimedia.org/wikipedia...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karla F. Fontane

Vi lever i en verden, hvor folk går rundt og synes kvinder er undertrykte. Det er som om der ikke er nogen som gider at forestille sig, at mange kvinder ikke er interesserede i naturvidenskab. Jeg er selv kvinde og har studeret naturvidenskab - jeg må ærligt indrømme at jeg ikke føler mig særlig undertrykt. Jeg synes nærmere at jeg blev behandlet bedre end mine mandlige kolleger - just pga. mit køn.

Personligt synes jeg, at den person som er bedst til jobbet burde få det. Men åbenbart lever vi i en verden, hvor kvinder er det svage køn - der er ikke nogen anden måde jeg kan bortforklare alle de kvoter og hvad man ellers er i gang med. Jeg har aldrig oplevet at blive behandlet dårligere pga. mit køn. Det sjove er, at det plejer at være de lidt mindre kvalificerede medkvinder som skriger højest op om formentlig "kønsdiskriminering".

Her nogle citater fra en tankevækkende artikel (bør læses med sukker til beroligelse) - http://www.information.dk/204021:

"Jeg må indrømme, at jeg har undret mig over denne fremmedartede bonusordning, for jeg har altid lært af rødstrømperne, at kvinder ikke skal bedømmes på deres køn, men på det de kan. Og da jeg slog op i ligebehandlingsloven, blev det da også slået fast, at forskelsbehandling er ulovlig: »Stk. 7. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling.«

Det betød, troede jeg, at bonusordningen på KU var ulovlig. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det ville være for bogstavelig en måde at læse loven på.

I 2008 valgte videnskabsminister Helge Sander (V) at give dispensation fra ligebehandlingsloven, sådan så diskriminationen på Københavns Universitet nu er lovlig: »Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har netop givet tilladelse til, at universitetet kan dispensere fra ligebehandlingsloven i bestræbelsen på at få flere kvinder i forskning og ledelse,« meddelte ministeriet. Det sjove er, at kvinder slet ikke diskrimineres til jobsamtalen på universiteterne. Ifølge tallene i ligestillingsministerens rapport Fakta om Ligestilling 2006 bliver kvinder faktisk ansat på universiteterne i præcis samme grad som mænd. Kvinder udgør nemlig 14 procent af ansøgerne til professorater og 15 procent af de nyansatte professorer. Dermed er der altså ikke belæg for at hævde, at kvinder bliver fravalgt til samtalen. Og kvindelige ansøgere har endda en svagt større chance for at få jobbet end en mand, når de søger om at blive lektorer og adjunkter. Her udgør kvinder 25 procent af ansøgerne til lektorater og 29 procent af de nyansatte lektorer. For adjunkter udgør kvinder 31 procent af ansøgerne og 36 procent af de nyansatte. Kvinder bliver altså ansat på lige vilkår, når de søger."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Laursen

Nu ikke så kæk! Jeg misinformerer ingenlunde, tværtom! Eleverne har i deres lykkelige enfold lært om Universets vidundere, og vil alle søge ind på astronomi om et par år. ;-)

Når jeg konstruerede billedet selv, var det for det første fordi der ikke findes billeder af Cassiopeia i en opløsning der gør et 3x5 m² billede retfærdighed, og for det andet fordi supernovaen jo altså ikke er der længere, så jeg skulle alligevel ud i lidt klippe-klistre-arbejde.

Og når billedet ligner Crux, er det bare fordi du kun ser et udsnit. Det fulde billede kan du se her i en low-res-udgave:
www.dark-cosmology.dk/~pela/Projects/Cassiopeia.png

Men nu vil jeg ikke spamme Informations væg længere og tage fokus fra Jens' ædle sag. Jeg trækker mig hermed tilbage.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Laursens supernova

'Videnskabelig uredelighed' er nu opdaget allerede i Folkeskolen – så kan man måske bedre forstå Anders Bondo Christensen, mellem venner kaldt ’lille ’abc’, og hans iver for at sælge det dér med større kvalitet i undervisningen og mere tid til forberedelse – begge dele er åbenbart hårdt tiltrængt … ;-)

http://www.cor2000.com/0147258369/sites/default/files/constellation%20Ca...

anbefalede denne kommentar