Læsetid: 4 min.

Produktiviteten stikker af i industrien

På fem år er produktiviteten i dansk industri steget med 30 procent ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Branchen har brugt kriseårene på at skære ind til benet og er nu klar til opsvinget, mener chefanalytiker, mens Dansk Industri og Dansk Metal frygter flaskehalse på industriområdet
En medarbejder på Jobi Værft i Aalbæk. Mange virksomheder har ifølge chefkonsulent hos Dansk Industri, Allan Sørensen, været i gang med at trimme deres organisation for at blive mere konkurrencedygtige.

Cathrine Ertmann

9. marts 2015

Mens andre brancher kæmper med at få produktiviteten i vejret, oplever dansk industri i disse år høje vækstrater i produktiviteten. Fra 2008 til 2013 er branchens produktivitet steget med mere end 30 procent. Det er en langt højere stigning end i EU, hvor produktiviteten er steget med knap 10 procent, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Det er nærmest en eksplosion, der er sket. Der er ingen tvivl om, at der er kommet mange flere robotter i dansk industri, så man har investeret sig til en del af fremgangen i produktiviteten, men der er også virkelig blevet skåret ind til benet på medarbejdersiden,« siger Frederik I. Pedersen, chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I samme periode viser rådets analyse, at beskæftigelsen i industrien er faldet med næsten 22 procent. Til sammenligning har Sverige og Tyskland haft en udvikling i produktiviteten på henholdsvis 11 procent og fire procent i samme periode, mens deres beskæftigelse kun er faldet med 14,1 procent og 0,2 procent.

»Havde vi haft den samme udvikling som i Sverige, så havde vi haft 50.000 flere ansatte i den danske industri i dag, så der er virkelig blevet gået til stålet,« siger Frederik I. Pedersen

Det billede genkender formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, som organiserer industriens ansatte. Han glæder sig dog over, at nedgangen i beskæftigelsen i industrien i de seneste måneder er vendt, så der igen skabes job. Men han erkender, at det har været nødvendigt at se på, hvordan man kunne højne produktiviteten blandt de danske industrivirksomheder.

»Det er godt gået af industrien, og det var helt nødvendigt, for at vi kunne bringe os tilbage i en position, hvor vi er konkurrencedygtige. Når vi vil have det høje lønniveau, som vi har besluttet, vi vil have i det danske samfund, kræver det, at vi sætter fokus på produktiviteten, og der har industrien gået forrest,« siger Claus Jensen.

Ifølge Allan Sørensen, chefkonsulent hos interesseorganisationen Dansk Industri, skal den store stigning i produktiviteten hos danske industrivirksomheder ses i en historisk sammenhæng:

»Oven på finanskrisen har virksomhederne haft et øget fokus på at arbejde med produktiviteten, så den kan blive hævet. Det kommer som reaktion på, at der i en længere periode op til finanskrisen var en stor udfordring med en ringe udvikling i produktiviteten. Vores udvikling var ringere end i udlandet, og i de sidste par år op til finanskrisen faldt produktiviteten rent faktisk,« siger Allan Sørensen.

Det har dog ikke været nogen dans på roser for Dansk Metals medlemmer:

»Mine medlemmer har lært at betjene nye maskiner og håndtere robotter. Samtidig har de lært nye samarbejdsformer og taget masser af efteruddannelse. Det har været en udfordring at være så omstillingsparat,« siger Claus Jensen.

Rigere samfund

Netop udviklingen i produktivitet har stået øverst på regeringens liste over ting, der skulle optimeres, og derfor nedsatte regeringen også en produktivitetskommission, som skulle gennemgå en række brancher og sektorer for at komme med anbefalinger til, hvordan produktiviteten kunne højnes. Ifølge professor ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af Produktivitetskommissionen, Philipp Schröder, havde kommissionen et godt øje til dansk industri.

»En af Produktivitetskommissionens konklusioner er, at det danske produktivitetsproblem ikke er i industrien, og det viser denne analyse også. Et samfund kan sagtens have et produktivitetsefterslæb, men deter ikke i alle sektorer,« forklarer han.

»Rige økonomier har det med at blive afindustrialiserede. USA er mindre industrialiseret end Europa, fordi USA er rigt. Det sker, når samfundsøkonomien bliver rigere, så der er vækst i alle sektorer. Det betyder, at man køber flere services og forbruger relativt færre industrivarer, så industrien i rige lande bliver mindre. Det kan være en af forklaringerne på, at der er så mange færre ansatte i den danske industri, som analysen viser,« siger Philipp Schröder.

Havde efterslæb

Ifølge Allan Sørensen, chefkonsulent hos Dansk Industri, er de danske virksomheder i dag styrkede efter kriseårene, og »det gør det forhåbentligt nemmere for dem at gribe de ordrer, der kommer. Men det har kostet mange arbejdspladser at nå dertil,« som han bemærker.

»Produktivitet er en kompleks størrelse, men mange virksomheder har været i gang med at trimme deres organisation for at blive mere konkurrencedygtige. Vi har nedbragt industribeskæftigelsen mere end andre lande, så der har været et benhårdt fokus på at få genskabt balancen og genoprettet produktiviteten. Derfor kommer den store stigning i de sidste fem år, fordi vi havde et markant efterslæb,« siger Allan Sørensen.

Dansk Metal har pt. en ledighed på under fire procent, og manglende arbejdskraft er ifølge forbundsformand Claus Jensen en af industriens største udfordringer i de kommende år. Den analyse deler Dansk Industri, siger Allan Sørensen:

»Hvis vi ikke får udvidet adgangen til arbejdskraft, kan der opstå situationer, hvor det bliver problematisk for virksomhederne at skaffe arbejdskraft, når ordrerne forhåbentligt kommer. Kommer der et opsving, kan man selvfølgelig altid arbejde på at forbedre produktiviteten yderligere, men det er altid afgørende, at der er adgang til kvalificeret arbejdskraft,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bill Atkins
Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

"Dansk Metal har pt. en ledighed på under fire procent, og manglende arbejdskraft er ifølge forbundsformand Claus Jensen en af industriens største udfordringer i de kommende år"

Jamen, så er det jo indlysende, hvad der skal foretages fra nu og de kommende år. Industrien skal analysere sig frem til en vurdering af hvilke kompetencer og hvor mange nye ansatte de forventer, at få behov for de kommende år. Og egnede uddannelses parate ledige skal om skoles til de behov industrien de kommende år forventer, at få behov for.

Bo Carlsen, Sabine Behrmann, Nille Torsen, HC Grau Nielsen, Kim Houmøller, Niels Engelsted, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

"Udvidet adgangen til arbejdskraft"?
Der er fyldt med ledige hænder, men der er ingen penge til at købe produkterne for, og i takt med dalende lønninger følger nedsat behov.
Hvor end vi vender os hen i Europa er scenariet det samme.
Hvorfor teoretiserer disse mennesker over det samme tema som de har gjort i hele min levetid?
Vi, -de almindelige- herude, lærer blot at sætte tæring efter næring - ligesom vi lærte at lade være med at bruge f.eks. busser eller andre praktiske 'samfundsindretninger' som blev reduceret under under dække af hvad vi ikke længere havde råd til.
Det er en nedadgående spiral vi har skabt, og vi kommer ikke ud af den ved stadige prissænkninger.
Yderligere kan DI og andre selvstændige se i øjnene at turen med lønnedsættelser kommer også til toppen. Er det det de vil?

Uffe Illum, Anne Eriksen, Tue Romanow, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det næste er så at se på ejerforholdene. Når produktionen automatiseres, er der ikke længere nogen grund til de styringsredskaber, som kendetegner det private erhvervsliv.

Meget tyder på, at forbundsformand Claus Jensen med sine mangler på arbejdskraft her, hvor konjunkturerne er ved at vende, lever trygt og godt i fortiden. For de europæiske samfund har absolut ikke taget sig ud af krisen, som USA har gjort, - tværtom har man ikke foretaget sig det mindste i denne sag.

Men artiklen berører noget meget konkret, som man bliver nødt til at forholde sig til, - også i en tid hvor opsvinget ikke er lige om hjørnet, og hvor den nuværende tilstand måske er blevet normalen. Og det er, at industrien har rationaliseret og effektiviseret her under krisen, så det sammen med de normale faglige uddannelser nu også kræver CNC-uddannelse med mere for at betjene udstyret.

Og det er også korrekt, at man kan se denne udvikling i USA, der i øvrigt har taget sig ud af krisen. Her er der vendt helt om på arbejdsmarkedet - og dermed også på samfundsstrukturen. Den tidligere stærke middelklassen er blevet den fattige underklasse, der må løbe mellem flere fuldtidsjob for at klare økonomien. Og den tidligere ikke så velstillede underklasse er blevet den samfundsudstødte klasse, der som hjemløse hutler sig igennem tilværelsen.

Gert Romme
"Den tidligere stærke middelklassen er blevet den fattige underklasse, der må løbe mellem flere fuldtidsjob for at klare økonomien. Og den tidligere ikke så velstillede underklasse er blevet den samfundsudstødte klasse, der som hjemløse hutler sig igennem tilværelsen."
Hvad pokker skal vi så lave. Også alle de, der strømmer til Europa for at få arbejde.
Skal vi "maskinstorme" - indføre borgerløn til alle? Minus-vækst ? Tilbage til fortiden?
Drejebænken overtages af robotter.
Er fremtiden kun for de boglige, så skal vi gen-forske noget mere...

Hvem skal købe når alle kan lave det samme. Snart til samme priser.

Niels Engelsted

Produktiviteten stiger eksplosivt i den industrielle vareproduktion fordi man har fyret medarbejderne og indført robotter i stedet. Nu mangler man bare nogen i udlandet, som man kan eksportere varerne til. For de fyrede danske medarbejdere kan jo nok ikke købe dem. Og robotterne vil nok ikke. Men mon ikke man kan finde nogen måske i Quatar?

Henrik Leffers

Problemet er jo, at produktivitetsstigninger ikke længere udmøntes i højere lønninger, men i højere afkast til aktionærerne. En produktivitetsstigning på 30% over de sidste 5 år, som beskrevet her, og ingen lønstigninger de sidste 5 år illustrerer det vist meget godt! -I USA har det har fattigjort middelklassen, som ikke har øget dens indkomst de sidste 20 år!

morten Hansen, Janus Agerbo, Ib Christensen, Nille Torsen, Ole Hansen, Claus Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men pga. automatiseringen og det eneste resultat af den: planøkonomi baseret på konkret efterspørgsel, er der ikke længere nogen grund til at lade private eje fremstillingsapparatet, der i stedet bør tilfalde alle medarbejdergrupper som et kooperativ.

morten Hansen, Claus Jensen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Er det ikke også et reelt problem, at inflationen æder den øgede velstand, så der ikke er råd til at bruge den voksende velstand, som man burde: til stadigt større tryghed og velfærd i samfundet?

Henriette Bøhne

Så vidt jeg har forstået har dansk industri i Herrens mange år været håbløst out-dated - Gert Romme nævner CNC-uddannelse og færdigheder, som netop i både Sverige og Tyskland er helt normale færdigheder for en håndværker at besidde.
Jeg lever sammen med en tysk smed, som udover sin almindelige håndværkeruddannelse også har uddannelse som maskinreparatør, svejse-fagmand og CNC senior operatør, hvilket betyder at han ikke blot kan betjene CNC-maskinen, men også skrive programmet og programmere maskinen. Det er netop en af årsagerne til, at han er endt i Danmark - der findes ikke mange danskere, som kan det samme. Tidligere lavede han reservedele til flyindustrien i Holland og skar med laser. Nu skærer han med vand, men det er stadig CNC-maskiner.
Og lad nu være med at give den udenlandske arbejdskraft skylden for at lønningerne falder i DK. Den tyske smed er på sin arbejdsplads den eneste, som er organiseret i Dansk Metal, de andre står i gule fagforeninger. Jeg tror endda, jeg har skrevet om dengang, han forsøgte at afholde valg til tillidsrepræsentant, men af de danske smede og metalarbejdere blev presset til at pille plakaten ned, fordi de ikke turde sætte sig op mod ledelsen. Skvatmikler.

Først fyrer man sine medarbejdere, så klager man over, at der ikke er nok og vil sætte unge i gang med at tage uddannelser til det, man tror, man behøver til femårsplanen.

Et humant, velfungerende system, der kan se længere end bundlinjen i den næste kvartalsrapport ville have omskolet sine arbejdere løbende i stedet for at fyre dem.

Det kan man efter sigende godt finde ud af i Mondragon.

morten Hansen, Karsten Aaen, Niels Engelsted, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Tue Romanow og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Den nok vigtigste grund, arbejdsgiverne har for at fyre i flæng og siden genansætte de fyrede, er at det således bliver muligt at sortere i de ansatte, uden at fagforeningen kan blande sig.

Antag at hr. Jensen er en brokkerøv, set med arbejdsgivernes briller. Ham vil arbejdsgiverne gerne fyre, men da han i øvrigt passer sit arbejde, og tillidsfolkene ikke vil anerkende "samarbejdsproblemer" i hr. Jensens tilfælde, er der ikke meget andet for arbejdsgiveren at gøre, end at fyre hele banden, og så undlade at ansætte hr. Jensen, når arbejdsstyrken genansættes.

Grethe Preisler

NB.OBS! Mondragon Corporation i Spanien, ikke at forveksle med fodboldspilleren Faryd Mondragòn fra Brasilien.

That's right, Preisler :-)

Niels Nielsen:

Man fyrer medarbejdere for at gen- eller nyansætte til ringere løn og betingelser.

Niels Duus Nielsen

Claus Jensen, ringere løn og betingelser er også en bevæggrund for arbejdsgiverne. Det udelukker ikke mit eksempel, som jeg har en del erfaringer med.

Hvis det er udtrykket "nok den vigtigste grund" i mit indlæg, som du opponerer mod, har du nok ret - jeg kvalificerede bevidst min påstand med et "nok", som skal tilkendegive, at jeg ikke er skråsikker på, at det er den vigtigste grund.

Grethe Preisler

Breaking news if. radio 24/7 her til formiddag:

Finansgeni, selskabs- og skatteretsekspert Claus Riskær Pedersen har nu meldt sig ind i Alternativet for om muligt at udnytte medlemsdemokratiet til at blive optaget på det nu opstillingsberettigede partis liste til folketingsvalget i 2015, da hans tilbud om at stille sin ekspertise på området til rådighed for ildsjælene og underskriftindsamlerne i startfasen desværre var blevet afvist i porten af Uffe Elbæk, som selv kandiderede til formandsposten.

Jeg har en ide om, at den ene ridefoged ligner den anden. Eller er alle ens.
Kender nogen en god human ridefoged, der kan anbefales...

Den havder den kære Uffe Elbæk nok ikke lige set komme - at han med sit jomfruelige politiske projekt også ville tiltrække arbejdsløse lykkeriddere som fluer omkring en frisk kokasse - så måske skulle bemeldte mand med den plettede straffeattest hellere søge ud i Produktionen - det burde også kunne friste med den nævnte eksplosion i produktiviteten og sikkert også profitterne - men her ville arbejdsbyrden nok også blive en hel del større - sædvanligvis ikke noget for politikerspirer med munddiarre ...

Peter Nielsen

@Jan Weis, mon ikke Uffe Elbæk helst er fri for den gode lykkeridders medlemsskab...og hvilket ramaskrig vil en eventuel nægtelse af medlemsskab medføre, når man nu husker tilbage på balladen om DF´s screening af medlemmer.

Riskjær er nok snarere blevet miljøbevidst af sit ophold i hotel Tremmely, hvor han var meget fortørnet over, at han kun fik tostjernet service. Han havde ellers lagt mærke til, at andre med "min type straf", altså finanskriminelle i den halvstore stil, ikke sædvanlig måtte nøjes med sølvplet. Og deri kan han jo have ret, så det kan være, han vil have flere goder til en bestemt entrepenant type indsatte indført som en af Alternativets mærkesager.

"Som straf for, at finansmanden ikke har overholdt reglerne omkring udgang og tog på en udlandsrejse, mens han var væk fra cellen, må han nu ikke længere have adgang til computer og internet under opholdet.

- Min personlige opfattelse er, at der finder en politisk sagsbehandling sted. Jeg kan jo se, hvordan andre i min alder og med min type straf bliver behandlet, siger han i interviewet."

Henriette Bøhne

Claus Jensen,

Jeg synes jo, du har fuldstændigt ret - men hvordan får vi det system, du nævner:
"Et humant, velfungerende system, der kan se længere end bundlinjen i den næste kvartalsrapport ville have omskolet sine arbejdere løbende i stedet for at fyre dem."

Hverken privatansatte eller offentligt ansatte arbejdere tør organisere sig eller tør håndhæve de rettigheder, som vi trods alt burde have fået igennem aftalesystemet i Den Danske Model? Vi lever jo ikke i Baskerlandet.

Jeg ser, at smedene og metalarbejderne ikke længere tør organisere sig. Og jeg ser, at vi i det offentlige sundhedssystem heller ikke tør kræve vore rettigheder, fordi vi frygter de evindelige fyringsrunder. På mit job har vi haft 4 store fyringsrunder på 6 år. Jeg er jo ikke dummere end at jeg godt ved, at vore politikere har klippet så store huller i sikkerhedsnettet, at enhver obsternasighed kan koste jobbet i næste runde og sende mig lige lukt ud i et job, hvor jeg enten helt alene skal passe 60 ældre på 3 etager eller vælge den totale økonomiske og sociale deroute.

Jeg vil frygtelig gerne have det der humane system, men føler mig svigtet både af politikere og fagforeninger. Jeg savner nok nogle lidt mere lavpraktiske og konkrete bud på, hvordan vi rent faktisk kan ændre på systemet.

Niels Engelsted, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Claus Jensen, Karsten Aaen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

Henriette Bøhne:

Er modet og solidaritsfølelsen der ikke, så er de der ikke. Vi må nok i første omgang vente og se, hvad der sker sydpå.

Peter Nielsen

Vi skal nok også til at vågne op af vores tornerosesøvn, og sande at den ekstremt dygtige Dansker er knap så dygtig mere i forhold til de lande vi konkurrerer med.
Men selvfølgelig er det ligemeget hvis vi bare koncentrerer os om os selv og bygger et samfund omkring hvor vi kun producerer det vi skal bruge og hvad vi nu har lyst til( arbejderstyre eller statskontrolleret). En slags kollektivt styret 5 års plan. Det virker bekendt, og et eller andet sted også håbløst naivt

Bo Rosenkilde

Jeg tror nogle forveksler produktivitets stigninger med en tilsvarende større bundlinje.
De to ting hænger ikke sammen på den måde, en produktivitetsstigning på 30% giver ikke en profit på +30%. Man glemmer konkurrencen, globaliseringen, nye investeringer m.m.
Det kan være virksomheden lige kan løbe rundt med en acceptabelt indtægt på 5-10%.
Dem der overlever i det lange løb er netop dem som er innovatve og hele tiden søger at forbedre sig på alle områder.

Bo Rosenkilde:

Alt andet lige betyder større produktion mere værdiskabelse, kapitalisternes konkurrence om, hvem der kan nå først i graven ændrer ikke på det forhold. Ellers ville produktionsstigningsræset jo også fremstå endnu mere vanvittigt, end det gør i forvejen.