Nyhed
Læsetid: 3 min.

Regeringen undersøger øget statsstyre af uddannelser

Flertallet af landets uddannelsesinstitutioner er blevet selvejende de seneste 20 år, men nu har regeringen sat gang i en undersøgelse af fordelene ved at samle byggeopgaverne under staten igen. Det vækker stor bekymring hos uddannelserne, der ser det som et forsøg på at rulle selvejet tilbage
En undersøgelse skal vise, om der er fordele ved at samle de selvejende uddannelsesinstitutioners bygge- og vedligeholdelses-opgaver under den statslige byggestyrelse. Det vækker ikke begejstring hos erhvervs- og professionshøjskolerne eller gymnasierne.

Jakob Dall

Indland
23. marts 2015

Mens Københavns Universitet har søgt om selveje i Uddannelsesministeriet, har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet sat gang i en større undersøgelse af fordelene ved at samle alle de selvejende uddannelsesinstitutioners bygge- og vedligeholdelsesopgaver under den statslige byggestyrelse. Det vækker bange anelser hos både erhvervs- og professionshøjskoler samt gymnasier, der i løbet af 90’erne og 00’erne selv har fået ansvar for deres bygninger. Her er erfaringen, at central statslig styring hverken er billigere eller mere effektivt.

»Det er en rigtig dårlig idé, og det virker som et forsøg på at rulle selvejet tilbage. Hvis staten først overtager byggeopgaverne, hvad bliver det næste så?,« siger formand for de danske erhvervsskoleledere Peter Amstrup.

Hvis en centralisering af byggeansvaret ville gøre det billigere og mere effektivt, ville Amstrup principielt ikke have noget imod en sådan ordning.

»Men den statslige styring før selvejet var både dyrere og mindre effektiv,« konstaterer formanden for erhvervsskolerne.

Endimensionel

Undersøgelsen er en del af regeringens byggepolitiske strategi, som kom i efteråret. Opgavebeskrivelsen til undersøgelsen, som Information har fået adgang til, omfatter ikke en vurdering af, hvor effektiv Byggestyrelsens administration af eksempelvis universitetsbyggeri er i sammenligning med de selvejende institutioners styring. Kontorchef i Bygningsstyrelsen Henrik Stub bekræfter, at undersøgelsen primært skal se på, om styrelsen har kapacitet og kompetencer til at stå for opgaven.

»Undersøgelsen skal se på, om der er muligheder og potentialer ved at samle bygherreopgaverne på det her område, men det handler ikke om at ændre på ejerskabet til bygningerne,« siger Henrik Stub.

Stefan Hermann, der er rektor på Professionshøjskolen Metropol, mener dog også, at undersøgelsen stiller spørgsmål ved uddannelsernes selveje. Blandt andet fordi uddannelsesinstitutionernes byggesager ikke bliver sammenlignet med udenlandske erfaringer eller Byggestyrelsens tidligere eller nuværende styring af byggesager.

»Det bliver en endimensionel undersøgelse, som næppe vil kunne give et reelt beslutningsgrundlag for politikerne,« siger Stefan Hermann.

På Metropol er erfaringerne med selvejet, at det generelt har ført til bedre vedligehold af bygningerne og mere effektiv udnyttelse af kvadratmetrene målrettet uddannelsernes behov.

»Det virker pænt ude af trit med det tempo, som ministeriet forventer, at uddannelsesinstitutionerne arbejder i, hvis der skal et nyt led ind i bygningsdriften, som opererer efter nogle helt andre regler,« siger Stefan Hermann.

Også på gymnasierne, der blev selvejende i 2007, ser man selvejet som en stor fordel, fordi det har højnet kvaliteten af gymnasiernes bygninger.

»Vores erfaring er, at midlerne til byggeri bliver brugt langt mere effektivt og fleksibelt nu, fordi vi har langt mere kendskab til skolerne,« mener formand for de danske gymnasierektorer Anne-Birgitte Rasmussen.

Besparelse at hente

Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, mener, at logikken bag undersøgelsen er, at der kan være fordele ved at have byggesager samlet i en større enhed. Især for staten, der vil kunne indkassere en eventuel besparelse.

»Ulempen er, at hver institution skal ind i et forhandlingsspil med en central myndighed, hver gang de skal renovere bygninger eller bygge nyt. Det, man fra statens side ønsker, er at overtage større byggeopgaver, alt andet vil blive for tungt og bureaukratisk, men det giver institutionerne mindre indflydelse og vil formentlig gøre sagsbehandlingen længere,« vurderer Bent Greve.

Han mener generelt, at erfaringerne med selvejende statslige institutioner viser, at det i sidste ende er staten, der bestemmer:

»Selvejet er lavet for skabe en armslængde til institutionerne, men hvis staten kan tjene penge på at inddrage besparelser, så gør den det gennem øget styring.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Kjeldgaard

Hen til kommoden og tilbaws igen.

Jorgen Hansen

Det er rigtigt Morten Kjeldgaard, lidt ligesom os der kan huske da vi først havde rundkørsler, men så absolut skulle de fjernes igen og så igen skal vi have rundkørsler alle vegne.

Det er en sygdom folk på tinge har, de er nød til at finde på et eller andet at ændre, fordi de er bange for at vi andre gennemskuer at de derinde reelt intet har at give sig til. Tænk sig hvis noget bare var godt nok - i nogle måneder eller måske et helt år...

Jeg er sikker på at hvis vi afskaffede Christiansborg, sådan bare for forandringens skyld, så ville vi ikke opdage noget de første 20-30 år og når så en dag der var en der spurgte, hvad lavede de så derinde i den bygning. Så var der en der sagde, tjaeee vi fandt aldrig ud af det, men vi stoppede det også der en dag i 2015. Hold kæft vi havde smidt mange penge ud på de tosser indtil da. Jeg mener de seneste der slap afsted med noget derinde var en vi kaldte statsminister, en totalblank blondine og hendes nærmeste modspiller var en alkoholiseret dværg der ikke kunne kende forskel på dit og mit når der skulle penge på bordet.

Peter Jensen, Tue Romanow og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der var engang, da staten var garant for selvstændighed i institutionerne og alene udgjorde et garantistempel for lødigheden. Det ville være vidunderligt at komme tilbage til - med samt den helt grundlæggende demokrati, der herskede i det, der må betegnes som danske universiteters guldalder.

Steffen Gliese

- Desværre har ministeren for området i dag demonstreret, at hun ikke forstår universitetet, med udtalelsen om, at underkastelsen under erhvervslivets kortsigtede behov ikke er i konflikt med universitetets akademiske integritet.

Steffen Gliese

Det er i øvrigt ret paradoksalt, at det er mig, der ønsker et universitet, der først og fremmest går ud på at give faklen videre til kommende generationer, for da jeg gik i gymnasiet selv, syntes jeg godt nok, at det var en mærkelig ide med uddannelse, hvor man mestendels mest blev i stand til at lære videre til den opvoksende ungdom. Deraf kan man lære, hvor oplivende og opløftende universitetet kan være for folk.

Brian Pedersen

Stort plus at få dem statsejede igen.

Steffen Gliese

Ja, Brian Pedersen, hvis man også genindfører styrelsesloven.