Læsetid: 3 min.

Ringe effekt af at sænke kontanthjælp

Venstre foreslår i ny kampagne et ’moderne kontanthjælpsloft’ for at få flere i arbejde. Information har set nærmere på, hvad forskningen viser om beskæftigelses-effekterne af at sænke kontanthjælpen
En hel del af kontanthjælpsmodtagerne har udfordringer, der gør det svært for dem at få et job. Derfor gør det ikke den store forskel for netop kontanthjælpsmodtageres jobsøgning, om der bliver et loft for ydelsen, viser forskning.

Sigrid Nygaard

5. marts 2015

Hvis kontanthjælpsmodtagere får en lavere indkomst, kan det muligvis få flere i arbejde. Men forskningen peger på, at den mulige gevinst kun gælder for få, og det er svært at sige, om beskæftigelsen vil blive øget på længere sigt.

Med Venstres nye kampagne, der kritiserer, hvor stor en indkomst kontanthjælpsmodtagere potentielt kan få, vil partiet netop gøre det mere attraktivt at få et job. Selv om der ingen konkrete forslag er på bordet endnu, har Venstre oplyst, at partiet ønsker at indføre »et moderne kontanthjælpsloft«.

Det medfører, at der bliver en grænse for, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan få i samlet støtte fra staten. Om det virkelig øger beskæftigelsen er imidlertid et vanskeligt spørgsmål.

»Man ved ikke særlig meget om, hvor meget forskellige typer af incitamenter betyder for at arbejde. Selvfølgelig kan man se, at økonomi har en betydning, men det er særligt for den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som er bedst kvalificerede til at komme i arbejde,« siger professor fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Flemming Larsen, der blandt andet har forsket i beskæftigelsesindsatser og ydelsessystemer for kontanthjælpsmodtagere.

Ændret støtte får kun få i arbejde

I en rapport fra 2005 undersøgte økonom og seniorforsker ved SFI Brian Krogh Graversen og socialforsker Karen Tinggaard effekten af VK-regeringens daværende kontanthjælpsloft.

»Loftet har ikke fået flere af de berørte kontanthjælpsmodtagere til at ønske eller søge et arbejde,« står der i rapporten.

En del studier viser dog, at ændringer i indkomstniveauet har en effekt, men at det er en lille effekt. Forsker ved SFI Anders Bruun Jonassen har i sin ph.d.-afhandling undersøgt, hvordan en forhøjet kontanthjælp ved det 25. år, som ordningen så ud frem til 1. januar 2014, har en effekt på jobsøgningen. Selv om afhandlingen behandler en forhøjet kontanthjælp frem for et sænket loft for ydelsen, giver den en indsigt i, hvordan kontanthjælpsmodtagere bliver påvirket af ændringer i deres ydelse.

»I min forskning har jeg set en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere, når de bliver 25 år og ydelsen stiger. Det vil sige, at der er en effekt på ændret størrelse af ydelsen, men den er beskeden,« forklarer Anders Bruun Jonassen.

Det virker ikke på de svage

Rapporten om det tidligere kontanthjælpsloft peger på, at sandsynligheden for at komme i job er påvirket af meget andet end økonomi: »En af årsagerne til den manglende beskæftigelseseffekt kan være, at relativt mange af de betragtede kontanthjælpsmodtagere har problemer ud over ledighed,« står der i rapporten. Ligeledes viser anden forskning, at har man problemer udover arbejdsløshed, vil ændringer i forsørgelsesgrundlaget ikke have den store effekt på beskæftigelse.

Blandt de eksperter, Information har talt med, er der enighed om, at gruppen af kontanthjælpsmodtagere skiller sig ud fra dagpengemodtagere. En hel del af kontanthjælpsmodtagerne har nemlig udfordringer, der gør det svært for dem at få et job.

Derfor gør det ikke den store forskel for netop kontanthjælpsmodtageres jobsøgning, om der bliver et loft for ydelsen.

»Det er andre blokeringer end de økonomiske, der gør, at man ikke arbejder. Både fysiske, psykiske og sociale problemer eller manglende kvalifikationer og kompetencer. På samme måde er der også andre grunde end økonomiske til, at man arbejder,« siger professor Flemming Larsen.

Falder arbejdsløsheden på sigt?

Selvom sanktioner for kontanthjælpsmodtagere kan have en lille positiv virkning på beskæftigelsen, når deres ydelse falder, er det svært at sige, om effekten holder på længere sigt.

»Man kan se på effektstudier, at hvis der er en ’udløbsdato’, det vil sige, at folk kan se en trussel i den umiddelbare fremtid, f.eks. at de snart skal i aktivering eller får sænket deres ydelse, så øger det afgangen til beskæftigelse. Så selvfølgelig har det en betydning, men det er især for den arbejdsparate gruppe, at dette kan ses,« siger Flemming Larsen. Effekten er altså størst lige når sanktionen er givet, og så aftager den med tiden.

Det samme kunne Anders Bruun Jonassen konkludere i sin ph.d.-afhandling:

»Der kommer flere på kontanthjælp, når den stiger. Men antallet falder igen efterhånden, så det er ikke en længere tids påvirkning,« forklarer Anders Bruun Jonassen. Trods en vis umiddelbar effekt, er det altså sværere at spå om, hvorvidt et kontanthjælpsloft øger beskæftigelsen på sigt.

Spørgsmålet er, om selv en lille effekt her og nu ikke er bedre end slet ingen. Hvor, man står i den sag, kommer an på, hvor højt man vægter den negative side af et kontanthjælpsloft: At de, der stadig ikke kommer i job, bliver fattigere.

Anders Bruun Jonassen gør det op således: »Med de økonomiske stramninger rammer man nok nogle kontanthjælpsmodtagere, som kommer i arbejde, men man reducerer indkomsten for mange for at ramme få.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Hansen
Carsten Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvor stor er samfunds effekten ved at folk ,der er havnet på kontanthjælp, at deres økonomiske ydelser bliver sat ned?
Kan det ikke med tiden give endnu større samfundsudgifter - b.la. mht. sundhedsudgifter osv.

Derudover er denne snak håbløs om, at folk skal have en så lav ydelse så de vil tage et arbejde. Når problemet mere er at der ikke er arbejde til dem. Med andre ord Venstre ønsker at pile håret ad en skallet.
Ligeledes kan kontanthjælpen i dag tages , hvis en kontanthjælpsmodtager ikke gør dit og dat.- Det er håbløst.

Uffe Illum, Carsten Søndergaard, Henrik Christensen, Michael Madsen, morten Hansen, Carsten Wienholtz, Kaj Spangenberg, Estermarie Mandelquist, Else Damsgaard, Jens Falkesgaard, Mads Berg, Anne Schøtt, Bodil Waldstrøm, Niels Duus Nielsen, erik mørk thomsen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Merete Jung-Jensen

Er Venstres plan med dette ikke også, at hvis kontanthjælpen bliver sænket, kan de på sigt sænke mindstelønnen...?

Donald Axel, Uffe Illum, Peter Taitto, Morten Lind, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Henrik Christensen, Michael Madsen, morten Hansen, Gert Selmer Jensen, Carsten Wienholtz, Kaj Spangenberg, Per Klüver, Estermarie Mandelquist, Jakob Silberbrandt, Else Damsgaard, Herman Hansen, Jens Falkesgaard, Henrik Petersen, Nille Torsen, Bodil Waldstrøm, Niels Duus Nielsen, Niels Engelsted, erik mørk thomsen, Ivan Breinholt Leth, Torben Nielsen, lars abildgaard, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo, Jens Jørn Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Merete Jensen: Jo præcis.

Herudover er det også en del af hele udlændinge skræmmekampagnen. Hele familier på kontanthjælp er næsten altid flygtninge, og Venstres budskab er, at det er afskaffelsen af starthjælpen i januar 2012, der i sommeren 2015 - dvs. 2½ år senere - fik en masse flygtninge fra Syrien og Eritrea til at søge mod Danmark.

Og tænk her gik vi andre troede, at det var Assad og Islamisk Stat, de flygtede fra. Men det ved Venstre og Dansk Folkeparti tydeligvis bedre end os andre.....

Karsten Aaen, Donald Axel, Uffe Illum, Henrik Christensen, Carsten Wienholtz, Dorthe Jørgensen, Jens Falkesgaard, Mads Berg, Niels Engelsted, Torben Nielsen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

PS. Svensk kontanthjælp er en del lavere end den danske. Og det må vel så være derfor, at Sverige set i forhold til befolkningstal modtager mindst 3 gange så mange flygtninge som Danmark.

Eller... øhh... burde det ikke være omvendt? Nå pyt det er valgår, og mindst 40% af danskerne undersøge ikke så nøje, om de ting, Venstre og Dansk Folkeparti påstår, rent faktisk giver mening og hænger sammen.

De tænker mest med maven, og deres mave fortæller dem, at de blå nok er bedst til at holde både polske håndværkere og syriske flygtninge væk fra landet, der flyder med honning og smør.

Og desuden er ham Kristian Thulesen-Dahl sådan en pæn mand, og han sagde også, at han var imod salget af DONG til Goldman Sachs. Så derfor er det nok bedst at stemme på ham, så vi kan få Lars Løkke som statsminister igen.

Karsten Aaen, Uffe Illum, Morten Lind, Michael Madsen, Søren Roepstorff, Mads Berg, Niels Duus Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det handler egentligt ikke så meget om at sænke kontanthjælpen, som om at profilere sig op til valgkampen og DF har stadig patent på værdipolitikken. At gribe fat i kontanthjælpen er oplagt for et Venstre, som har brug for at vise borgerligt (læs: konservativt) initiativ og for at opstille et skin-alternativ til regeringen, som de i virkeligheden er enige med på alle overordnede parmetre. Endelig er størrelsen på kontanthjælp et spørgsmål alle kan forholde sig til, uanset om de har været på den eller ej eller kender nogen der har, og kan vi nøjes med at gøre kontanthjælp til valgets omdrejningspunkt, slipper vi for at tage stilling til alle de udfordringer - hvor årsagen til at der i det hele taget så mange kontanthjælpsmodtagere, i virkeligheden skal findes. Noget tyder på at det (igen) bliver en meget nem valgkamp, for politikerne og en yderst kedsommelig affære for alle andre.

Karsten Aaen, Uffe Illum, Morten Lind, Michael Madsen, Jakob Silberbrandt, Jens Falkesgaard, peter fonnesbech, Bodil Waldstrøm, lars abildgaard, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, Claus Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet i samfundet er ikke økonomisk, men demografisk: vi har uddannet alt for mange på de samfundsvidenskabelige institutter, der har haft ønske om at komme til tops, og da det er dem, der i høj grad bestemmer, hvor mange jobs af deres typer der skal være, har man på uheldigste vis lukket op for en femte kolonne, der meler deres egen kage uden hensyn til samfundets almene interesser. Det er fint at give uddannelser på så højt niveau, som folk kan klare det, men det er en dårlig idé at uddanne folk i store mængder, der først og fremmest går ud på at score kassen på lettest mulige måde, frem for at engagere sig dybt og inderligt i en ægte faglighed.
Peter Loft udstrålede det meget godt i Aftenshowet i går: en nærmest naiv og kræmmeragtig fremtræden med for meget personlig fokus og for lidt sans for det samfunds interesser, der må komme først.

Uffe Illum, Morten Lind, Helene Kristensen, Marianne Christensen, Jens Falkesgaard, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvorfor egentlig melde sig i a-kasse? Der er jo ikke rigtig længere nogen fordel i forhold til kontanthjælpen, for beskyttelsen af branche og mange andre hævdvundne fordele er forlængst forsvundet.

Jens Jørn Pedersen

Venstre ved vi, hvor vi har: Midt i tågen. Hvis der ikke er tåge, så laver vi det uklart. Så bruger vi tågehornet.

Men nu har vi jo set, at Lars Løkke ikke blot får en enkelt genstand på arbejdsrejser. Han får så hatten passer. Er man klarhjernet og handler rigtigt for Danmark efter utalige genstande?

For at være sikker på, at folk ikke beskæftiger sig for meget med, om formanden kan udføre sit arbejde forsvarligt, så går vi efter dem i samfundet, der ikke kan forsvare sig. Når vi har interne problemer, så danner vi en ydre fjende.

Karsten Aaen, Uffe Illum, Morten Lind, Jakob Silberbrandt, Else Damsgaard, Mads Berg, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

På længere sigt vil flere forringelser af kontanthjælpssystemet,
som immervæk er noget af en bitter pille for dem, som er økonomisk afhængig af systemet,
også kunne betyde,
at endnu flere mennesker i arbejde må finde sig i ringere løn og arbejdsforhold, fordi det er alt for skræmmende at miste sit job.

Altså endnu en gave til Venstres venner med løse sponsorpenge i erhvervsklubberne.

Henrik Christensen, Uffe Illum, Morten Lind, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Jens Rasmussen, Helene Kristensen, Leif Høybye, Jakob Silberbrandt, Else Damsgaard, Jens Falkesgaard, Mads Berg, Peter Hansen, Nille Torsen, Bodil Waldstrøm, Niels Duus Nielsen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Denne tågede tilværelse støttes af sukkerdrengen fra Vejle!
Efter min bedste overbevisning er især Venstre og Dansk Folkeparti uvederhæftige!

Uffe Illum, Mads Berg, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Det såkaldte demokrati viser sig fra den beskidte side. Jo flere vi kan snyde, jo bedre er det. Vi siger noget, der er forkert, men det giver stemmer. Bagefter gør vi noget andet, der ikke ville have givet stemmer.
Især Venstre støttet af Dansk Folkeparti fører så mange som muligt bag lyset.

HVOR LÆNGE KAN VENSTRE FORTSÆTTE MED AT NARRE BEFOLKNINGEN?

Uffe Illum, Søren Roepstorff og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Hvis man virkelig mener at der er mennesker / familier der er på kontanthjælp fordi de ikke gider arbejde, må man jo tage fat i dem og påvise at det er sandt.

Hvis man vælger at skyde på alle fordi nogen få dummer sig, er man mere uansvarlig end dem som ikke vil arbejde.

Problemet for venstre er at der ikke er nogen som ikke vil arbejde, så de udstiller sig selv som de fascister de er, ved hele tiden at angribe og skabe et dilemma som ikke findes.

Kan man ikke finde en plet kan man jo opfinde en.

Partiet venstre, ser ud til at være meget skadeligt for den generelle samfunds udvikling.

Uffe Illum, Morten Lind, Jens Falkesgaard, Mads Berg, Rasmus Kongshøj, Anne Schøtt og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Rent samfundøkonomiske er det tåbeligt, at sænke de offentlige yderst til dem, der er på kontanthjælp eller dagpenge m.m.
De bruger næsten en hver krone, de få, i danske butikker, køber, for det meste, danske varer.
Derfor er de med til, at holde beskæftige oppe her i Danmark i en svær tid, og deres penge, bliver i det danske samfund.
Der i mod, hvis man vil, som højrefløjen, fra SF og partier, længe ud på højrefløjen, vil give skattelettelser til de rige, bliver pengene typisk brugt til ekstra smutture til Berlin, Paris, London m.m., til skade for samfundøkonomien.
Rent sund fornuft

Henrik Christensen, Erik Jensen , Karsten Aaen, Uffe Illum, Carsten Søndergaard, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Per Klüver, Jakob Silberbrandt, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Dorte Sørensen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Merete Jensen
05. marts, 2015 - 07:46
At sænke overførselsindkomsterne er en fast bestanddel i den udbudsøkonomiske ideologi. Man mener, at lavere overførselsindkomsterne (større afstand mellem mindstelønnen og overførselsindkomst) er en forudsætning for at øge arbejdsudbuddet, hvis primære formål er at forbedre konkurrenceevnen ved at sænke lønnen. Ifølge en CEVEA undersøgelse tror 72% af de danske vælgere, at øgning af arbejdsudbuddet betyder, at staten vil oprette arbejdspladser til de ledige. Så længe folk ikke ønsker at ulejlige sig med at sætte sig ind i sagerne, er der nok ikke anden udvej: Vi skal have en Venstre-ledet regering, så udbudsøkonomiens velsignelser kan blive helt konkret for den brede befolkning. Tilsyneladende er S og RV regeringen ikke konkret nok. De har jo som bekendt bl.a. afskaffet kontanthjælpsloftet.

Karsten Aaen, Uffe Illum, Carsten Søndergaard, Michal Bagger, Per Klüver, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Det er med kontanthjælp som med sorte penge, det holder samfundet i gang. Derimod penge i skattely, de udmarver samfundet.
Jeg kunne godt tænke mig nogle økonomer være inde over disse forhold i stedet for blot påstand på påstand blot for at blive hørt.

Henrik Christensen, Uffe Illum, Helene Kristensen, Rasmus Kongshøj, peter fonnesbech og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

Kommer der flere arbejdspladser af at gøre kontanthjælpsmodtage fattigere?
Han man hørt om at der er stillinger i Danmark, der ikke bliver besat fordi der ingen ansøgere er?

På Jobnet er der pt. 16.111 ledige stillinger og 187.248 aktive CV´er. Der er altså flere arbejdssøgende end der er ledige stilinger.

Hvad om man fokuserede på hvordan man kunne skabe flere arbejdspladser istedet for at lave løndumping og klapjagt på de fattigste.

Henrik Christensen, Uffe Illum, lars abildgaard, Per Klüver, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Mads Berg, Jens Jørn Pedersen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar

Artiklen budskab er en nuancering af den forsimplede kroner-øre problemstilling.

Fordringen om, at det skal kunne betale sig at lønarbejde, kan begrundes med moral og retfærdighed. Et ansættelsesforhold forpligter begge parter og det må forventes, at forholdet har en nyttevirkning (uanset, hvad man kan mene om den).

Ønsker borgeren ikke denne forpligtelse, må en lavere ydelse være rimelig for friheden.
Ønsker borgeren lønarbejde, uden at samfundet kan opfylde dette ønske, ændrer det ikke ved rimeligheden i en forskel.
Er borgeren skadet, måske af arbejdet, skal behandling og andre ekstra leveomkostninger som følge deraf, varetages og betales gennem sundhedsvæsenet. Igen et spørgsmål om retfærdighed og moral.

Denne fokusering på økonomiske incitament er idiotisk NPM beskæftigelsesterapi.
Som der siges i artiklen :
"På samme måde er der også andre grunde end økonomiske til, at man arbejder,« siger professor Flemming Larsen."

Jeg glemte : Lønnen skal sikres et minimum ved at den overenskomstaftalte mindsteløn ophøjes til lov. Det gør løntrykkeri og domping fra østeuropæere ulovlig, og giver dermed ansøgeren ret til at afslå et arbejde uden at blive forfulgt af repressalier.

Donald Axel, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Hvor er jeg træt af danske journalister.
Sedsel Brøndum Lange skriver i artiklen:"Med Venstres nye kampagne, der kritiserer, hvor stor en indkomst kontanthjælpsmodtagere potentielt kan få, vil partiet netop gøre det mere attraktivt at få et job."
Selv i artikler der skal forestille at være kritiske over Venstres udmeldinger køber journalisterne deres præmis.
Venstre vil ikke gøre det mere attraktivt at arbejde, de vil gøre det sværere at være ledig. Ville de gøre det mere attraktivt at arbejde havde de arbejdet for højere mindsteløn, højere beskæftigelsesfradrag eller generelt bedre arbejdsforhold. Venstre arbejder for at lægge et større pres på lønmodtagere der er i fare for at komme på kontanthjælp, for derved at få lønningerne presset ned og undgå at folk holder på deres ret til ordentlige arbejdsforhold.

Henrik Christensen, Uffe Illum, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Ivan Breinholt Leth, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Per Klüver, Helene Kristensen, Kaj Spangenberg, Jakob Silberbrandt, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Steffen Gliese, Jens Jørn Pedersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Den ene undersøgelse stammer fra 2005. Den anden er der ingen årstal på.

Der er immervæk sket en del stramninger af arbejdsmarkedpolitikken på de 10 år, ligesom ledigheden er større. Dengang snakkede man om mangel på arbejdskraft. Så det har ulig meget nemmere at få et job i begyndelsen af nullerne.
Jeg savner også at få at vide, hvad en beskeden effekt er. Er det 2 promille eller er det 5 procent?

Niels Duus Nielsen

Folk, som får frataget deres eksistensgrundlag, bliver ofte desperate. De mange vagter på jobscentrene vidner om, at desperation kan få et voldeligt udtryk. Og der er da også en hel del sagsbehandlere, der har måttet lade livet i de senere år, men hvor mange der er tale om, er svært at sige, for medierne har mørkelagt sagerne. For ikke at give de desperate mennesker gode ideer, formoder man.

Det er selvfølgelig tåbeligt at gå efter sagsbehandlerne, som jo i den givne sammenhæng blot er magthavernes redskab. Hvis de desperate mennesker, som får frataget deres eksistensgrundlag, tænkte sig om, før de handlede, ville de jo gå efter de sande skyldige, nemlig magthaverne.

Men der er så mange arbejdsløse, og de bliver behandlet stadig dårligere, så det er kun et spørgsmål om tid, tror jeg, før en eller anden politiker får en blodtud eller det, der er værre.

Og hvorfor tror jeg det? Fordi jeg selv har været igennem en lang periode uden indtægter overhovedet, på grund af en usaglig og ulovlig sanktionering. Jeg fik efter 11 måneders uvished medhold i ankenævnet, som oven i købet udtrykte undren over kommunens sagsbehandling.

I hele denne periode var jeg psykisk til rotterne, alle mulige tanker trængte sig på, og en af de mest hårdnakkede var fantasien om at dræbe en bestemt dansk politiker, nemlig ham, som afskaffede kontanthjælpen og genindførte slaveriet i DK.

Nu er jeg ikke så sikker på, at jeg selv nogensinde ville gøre alvor af mine fantasier - jeg er typen, der kan få dårlig samvittighed over at slå en flue ihjel. Men jeg kan sagtens forestille mig et mere handlekraftigt og mindre humanistisk indstillet menneske end mig give efter for sådanne fantasier og tvangstanker.

Det historieløse DK, med politikerne i spidsen, har helt glemt, hvad rationalet er for en socialstat. Bismarck var ellers ret klar i sine argumenter for indførelse af socialhjælp: Hvis ikke vi hjælper de fattige, hjælper de jo sig selv (til de riges penge).

Så bare vent, det er kun et spørgsmål om tid, før en desperat sanktionsramt kontanthjælpsmodtager hjælper sig selv - ikke blot til penge, men til retfærdighed.

Henrik Christensen, Erik Jensen , Keld Sandkvist, Karsten Aaen, Uffe Illum, Carsten Søndergaard, Michal Bagger, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Per Klüver, Helene Kristensen, Kaj Spangenberg, Jakob Silberbrandt, Dorthe Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Jørn Petersen, Steffen Gliese, Jens Jørn Pedersen, Marianne Christensen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Venstre tramper håbløst rundt som en flok MOLBOER.

Desværre er de alle udstyret med en kollektiv selvbebevidsthed,
som gør det umuligt for dem selv at erkende det.

Efter Niels Nielsen historie må jeg igen sige :
UBI - Ubetinget Basis Indkomst til alle ledige. Væk med det bureaukratiske tyranni.

Henrik Christensen, Uffe Illum, Carsten Søndergaard, Kaj Spangenberg, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

@Merete Jensen: Jo. Det hele lugter af Claus Hjort Frederiksens bugtaleri.

Uffe Illum, Carsten Søndergaard, Kaj Spangenberg, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Det eneste, som får folk i arbejde er et arbejde. Det ændre størrelsen på kontanthjælp absolut intet på. Hvis et jobcenter (åndsvagt navn i øvrigt) har arbejde at formidle, så vil det blive besat. Det kan da godt ske der findes enkelte få, som helst vil slippe fri. Og hvad så. Så længe der er mere end rigeligt, som vil og alle ledige stillinger bliver besat er det jo bedøvende ligegyldig.

Bare fordi én køre for stærkt på motorvejen udløser det jo ikke automatisk fartkontrol på alle rigets veje. Det ville da være vanvittig.

Henrik Christensen, Karsten Aaen, Uffe Illum, Gert Selmer Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Bjarne Falk Rangård

Det er isoleret set fuldstændig ligegyldigt om dette såkaldt moderne kontanthjælps loft hjælper på at få flere i beskæftigelse.
Venstreledelsen kunne ikke være mere lige glade. Forskning og rapporter er bare fakta fra bedrevidende akademikere og smagsdommere.
Kontanthjælpsloft er kun et enkelt led i kæden der skal medføre:
-- Lavere mindsteløn
-- Dårligere arbejdsforhold for de fleste
-- Bekæmpelse af kollektive overenskomster
-- Fjernelse af værdien af fagforeninger, bekæmpelse af disse
-- Formindske fordelene ved at stå i A-kasse

Kort og godt god gammeldags klassekamp, selv om Venstre kalder dette begreb forældet.

Skulle nogle af dem mned de laveste indkomster blive mere syge eller få reduceret sundhedstilstanden klares dette mest enkelt ved hjælp af brugerbetaling for sundhedsydelser der reserverer de for få uddannede læger og sygeplejersker til at tage sig af dem der har råd til at betale.

Så set i et samlet perspektiv over årene vil Venstres politik få afgørende betydning for samfundsudviklingen.

Derfor til de fleste vælgere:

"Vågn nu op af jer dvale"

Henrik Christensen, Erik Jensen , Karsten Aaen, Uffe Illum, Carsten Søndergaard, Helene Kristensen, Leif Høybye, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Nu må jeg igen konstatere, at det liberale Venstre med de små erhvervsdrivende og andelsbevægelsen har "rykket sig markant", som Lars Løkke retfærdigvis åbent meddelte.
Jeg kan bare ikke forstå, at partiet nu mener, at liberalisme er afhængig af en undergruppe, man kan presse. Hvis liberalisme er lige muligheder og adgang til fællesværdier, forstår jeg heller ikke, den ensidige hetz mod kontanthjælpsmodtagerne. Jeg synes, det er meget krudt at bruge, for at pinpointe de få modtagere, der vitterlig har forstået, hvordan de kan udbytte systemet. I hvert tilfælde, når man fuldt ud accepterer, at 1/10 del af befolkningen ejer 9/10 af samfundsværdierne. Det er nu ikke det i sig selv, jeg er forarget over, det er den accept Venstre har af, at de så også skal belønnes med fradrag på ting en kontanthjælpsmodtager ikke engang drømmer om. (Bl.a. Bolig/job ordningen samt lovning på at genindføre fradrag på sundhedsforsikringer). Og yderligere i stort omfang viser deres taknemmelighed ved at fratage landet deres skatteindtægter. Jeg tror der er væsentlig større fantasi, når det drejer sig om skatteunddragelse, end der er til udnyttelse af kontanthjælpssystemet.
Det er usympatisk, at føre en valgkamp på at skabe splid mellem de grupper, der har færrest penge, og som nok heller ikke længere er kernevælgere, For mig at se, er det ikke et spørgsmål om forskellen i indtægt for lavtlønnede og kontanthjælpsmodtagere, for ingen af dem har råd til et forbrug, der burde skabe misundelse. Det, der er problemet, er, at der findes et lønniveau så lavt, at man ikke kan leve af det. Mon ikke de manglende skatteindtægter fra toppen fint dækker et par båtnakker, der synes det er fint at misbruge systemet. Venstres kollektive straf er ikke fair.
Selv den fattigste kan være liberal, men dem er der ikke længere pladst til i partiet.

Henrik Christensen, Uffe Illum, Per Klüver og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

ULIGHED!

Politikkere der går efter, de socialtudsattes penge, frem for de overpriviligerede samfundsundergravende og asociale rige danskere, kan lige tygge lidt på dette link.

Fra link:
"Tænk hvis hele dit liv var værre end din dårligste dag
Har du nogen sinde haft en så dårlig dag, at du har brug for et ekstra glas vin eller plade chokolade om aftenen?. Eller en så kaotisk og forfærdelig uge, at du er endt med at spise take-away fem dage ud af syv i stedet for selv at udfolde dig i køkkenet? spørger hun.
- Forestil dig nu, at hele dit liv var ikke alene som den dårlige dag, men endnu værre. Hele tiden. Ingen opklaring. Ingen pauser eller udsigt til at det slutter, skriver hun.
Hvis hele dit liv er lige så dårligt og kaotisk som den ene dag eller uge, du ind imellem har, vil du næppe have overskud til at foretage fornuftige, sunde og velovervejede valg hele tiden, er Lucy Mangans pointe."

Link: http://www.avisen.dk/kun-psykopater-kan-ikke-forstaa-fattiges-problemer_...

Henrik Christensen, Karsten Aaen, Uffe Illum, Carsten Søndergaard, Jakob Silberbrandt, Per Klüver, Rasmus Kongshøj, Jørn Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kære Venstre

Løndumpningspolisik føre til lavere skatteindtægter, der resultere løbende udfasning af velfærdssamfundet og over i forsikringssamfundet pga. de faldende skatteindtægter og det økonomiske apartheid system er indført, hvor fattigdom bliver arveligt, forårsaget af fysisk dårlig trivsel fra barnsben, for mennesker uden sundhedsforsikring.

Få nu styr på årsag og konsekvens!

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Henrik Christensen, Karsten Aaen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Et demokratisk samfund har to vigtige opgaver som venstre overhovedet ikke har opdaget. 1) Et demokrati skal begrænse de stærkeste så de rager det hele til sig, men så de svage også kan få del i tilværelsen. 2) Et ægte demokrati hjælper de svage så de ikke falder baglæns ud af systemet.
Disse to to punkter har ikke bare en menneskelig betydning, men det har også betydning for samfundets samlede dynamik og økonomiske udvikling, så vi ikke ender i stagnerende magtkamps politik i blandt eliten og fattiggørelse af resten af samfundet....

Henrik Christensen, Erik Jensen , Uffe Illum, Philip B. Johnsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jens Falkesgaard

I løbet af de omtrent otte år jeg var arbejdsløs - først på dagpenge, og siden på K-hjælp - mødte jeg vel to eller tre decideret arbejdssky mennesker - ud af de hundreder af andre uheldige som jeg kom i kontakt med.

Problemet med 'dovne' arbejdsløse er efter min erfaring vildt overdrevet.

Samtidig skal vi huske, at vi aldrig vil være i stand til at lave et system som fanger al spild, alle fejl eller alle snyltere: ingen er perfekte, og der vil altid findes enkelte som ynder at finde smutvejene i systemet.
Det 'Perfekte System' er et Fatamorgana, og forsøget på at opbygge det er et idiotisk Sisyfosarbejde.

Og til dem som ynder at tale om 'incitamenter': hvilken adfærd fremmer man ved, bevidst at give folk for få penge, og gøre alt hvad man kan for at smække kassen i for næsen af dem?

Fordrer det tankesættet: "Jeg får lige nok til at klare mig, så jeg kan koncentrere mig om at forbedre mine egne muligheder, og jeg behøver ikke bruge alle mine kræfter for at skrabe flere smuler til mig, og de penge er i øvrigt også bedre brugt på min nabo der har det endnu værre..."?

Nej, vel?

Tvært imod. Når krybben er tom bides hestene. Og Venstre (m.fl.) ønsker tydeligvis at krybben skal være endnu mere tom.

Modbydeligt er det; ganske enkelt modbydeligt og afskyvækkende.

Henrik Christensen, Erik Jensen , Karsten Aaen, Uffe Illum, Philip B. Johnsen, Carsten Søndergaard, Mikael Velschow-Rasmussen, Jens Rasmussen, lars abildgaard, Per Klüver, Helene Kristensen, Rasmus Kongshøj, Kaj Spangenberg og Dorthe Jørgensen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Lars Hansen
05. marts, 2015 - 07:59

"Nå pyt det er valgår, og mindst 40% af danskerne undersøge ikke så nøje, om de ting, Venstre og Dansk Folkeparti påstår, rent faktisk giver mening og hænger sammen."

Det har du utvivlsomt ret i. Men være er det når politikerne har en skjult dagsorden. For mig er der ingen tvivl om, at Venstres mål på sigt er at indføre tyske tilstande i Danmark.

Henrik Christensen, Philip B. Johnsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Et "moderne" (ja, det lyder jo helt trendy) kontanthjælploft har stort set ingen betydning for de offentlige finanser. Måske et par milliarder kr. årligt eller 0,2% af finansloven. Så det er udelukkende et ideologisk spørgsmål.

Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Følgehistorierne er legio. Hele dette kommercielle show er et blændværk, et genuint udtryk for den politiske tendens, og her mener Venstre vitterligt, at hvad der motiverer dem som arbejder, er lønnen. Og netop derfor, skal motivationen til at arbejde, udspringe af, at det ikke kan betale sig, at lade være. Under alt sludderet, og det er sludder, eksisterer dog en sandhed, dem på arbejdsmarkedets angst vil stige, med frygten for, at blive arbejdsløs.

Venstre vil gerne fremstille sig som et socialt bevidst parti, det er de ikke, Venstremanden Frede Bojsen, fastslog engang meget godt den sociale blindhed, da han sagde: “det er en forestilling, som er indlevet i vort folk, at det gælder om, at holde sig fri af fattigvæsenet … Hvorfor fratage dem lysten til at stille sig denne opgave”. Og følgehistorierne, de er, som skrevet i starten, legio. Den systemiske egoisme, handler om, at holde “ de hundredetusinder af potentielle misbrugere” nede - hvis det var muligt, at fratage dem stemmeretten, sådan er det jo, Venstre rent historisk, fortolker, løn som fortjent.

Henrik Christensen, Karsten Aaen, Uffe Illum, Carsten Søndergaard, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lad os i stedet få en borgerløn, så vi kan afkoble det at have et forsørgelsesgrundlag fra de opgaver, vi hver især løser i samfundet. Så kan vi meget bedre gøre disse af lyst og nødvendighed for deres egen skyld, i stedet for et middel til overlevelse.

Henrik Christensen, Donald Axel, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Hvis det drejer sig om at motivere til hurtigere at komme i arbejde igen, burde man så ikke sænke ministerpensionerne?

Henrik Christensen, Carsten Søndergaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Der er i skrivende stund 16.113 ledige stillinger på jobnet.dk og aktive CV'er fra 187.249 arbejdsløse.

Det svarer til ét job for hver 12. arbejdsløse.

Det er imidlertid ikke alle arbejdsløse, der kan tage alle jobs. Ud af de 16.113 jobs er det kun de 100, der er såkaldte "Hot Jobs" - ufaglærte stillinger, man kan bestride hvis blot man har to arme og to ben.

Set i lyset af disse tal, skal man enten være skingrende vanvittig eller have en skjult dagsorden, for at påstå at problemet på det danske arbejdsmarked er alle de dovne arbejdsløse, der ikke gider tage de jobs der hænger på træerne, fordi det slet ikke kan betale sig for dem at arbejde.

Hvis man vil have færre arbejdsløse er der kun én vej frem - flere arbejdspladser. Mere fattigdom løser ingen problemer for det brede flertal, det skaber kun nye.

Jeg er i øvrigt enig med Niels Nielsen. Hvis politikerne fortsætter med at trampe på de arbejdsløse, vil det i sidste ende betyde at de ikke selv vil kunne gå i fred på gaden. Tryk avler som bekendt modtryk, og der skal kun et desperat menneske med en køkkenkniv til, før Venstre bliver nødt til at indkalde en af deres folketingssuppleanter. Sådan er det jo.

Henrik Christensen, Erik Jensen , Uffe Illum, Donald Axel, Carsten Søndergaard, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Der står det i artiklen, som mange af os har skrevet i årevis !.

Specielt den sidste sentens :"Med de økonomiske stramninger rammer man nok nogle kontanthjælpsmodtagere, som kommer i arbejde, men man reducerer indkomsten for mange for at ramme få."

Karsten Aaen, Uffe Illum, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Carsten Søndergaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er, at samfundet har taget på sig, om folk arbejder eller ej. Men er det samfundets opgave, når man ser bort fra de opgaver, samfundet selv skal løse? Næ! Vi har et privat arbejdsmarked, som kan benytte sig af den tilgængelige arbejdskraft, hvis vilkårene er gode nok. Det demokratiske samfunds interesse er at sørge for, at folk kan deltage i det fælles samfundsliv ved bl.a. at sikre de dårligt stillede vilkår, som ikke hindrer dem i et aktivt liv.

Uffe Illum, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Venstres forslag kan kun gøres på en måde, ved at nedsætte dagpenge og kontanthjælps satserne, altså det bliver 'alle' arbejdsløse og ikke kun en familie med 3 børn, der vil blive økonomisk endnu dårligere stillet.
Jo lavere indkomst jo lavere skat, så hvis Venstre nedsætter dagpenge satserne er de også nødt til at hæve skatte udmålingen for de lavestlønnet, ellers går regnestykket jo ikke op, når de samtidig vil nedsætter skatten for dem der er i arbejde.
Det er sådan Venstres kikset skammelige samfunds strategi, hænger sammen.

Herman Hansen

Venstres eksperiment = Hvor dybt kan vi skære i bunden uden der opstår et oprør. Overførelses indkomster er som så meget andet ikke kun "medmenneskelighed", men et værn mod oprør for at beskytte borgerskabet. Ellers begynder folk jo bare at sørge for sig selv og det med alle midler i bedste Robin Hood stil - Meget forståeligt.

Uffe Illum, Rasmus Kongshøj og Katrine Visby anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Hvis middelklassen og derover begynder, at skraber alle værdier til sig som billedet tegner sig lige nu er tiden måske ved at være moden til et oprør fra bunden. Venstres svar kender vi allerede: Mere politi, peberspray og knebler.

Henrik Christensen, Uffe Illum og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Den kære Joakim B. Olsen kunne for sjov skyld i ét år tage konen og børn under armen og flytte i en almen boligforenings lejlighed, donere sin gage til Red Barnet, blive hjemme fra sovesalen på Christiansborg og leve livet som tvungen inaktiv arbejdsløs familie på kontanthjælpmodtager. Hvilken Joakim B. Olsen mon der kom ud af den anden ende af sådan et eksperiment?

Tænker det ville en noget medtaget og nedslidt Joakim B. Olsen.

Henrik Christensen, Uffe Illum og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Et billede, hvor man måske lige skulle minde om: Fordi der er et billede af en afrikansk dame, en mellemøstlig dreng og en masse paraboler er det ikke nødvendigvis en specielt brugbar illustration af kontanthjælp.

Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Løkke siger 2 voksne over 30 år med 3 børn på 1, 5 og 10 år på kontanthjælp får en samlet ydelse fra det offentlige på 454.215 kr. før skat. I kontanthjælp for parret henholdsvis 14.416 kr. og 10.849 efter 2015 satser. Kontanthjælpen udgør således i alt 303.180 kr. før skat for parret. Det betyder så, at 151.035 kr. af de 454.215 kr. udgør skattefrie ydelser alle i en lignende situation kan få. Hvis f.eks. parret arbejdede og begge tjente 20.000 kr. pr. måned før skat ville de få 480.000 kr. i løn årligt før skat, samt de 151.035 kr. i skattefrie ydelser. Samlet bliver det til 631.035 kr. før skat.

Det betyder så, at parret i arbejde ville få (631.035 - 454.215) 176.820 kr. mere årligt før skat end hvis de fik kontanthjælp. Det er 14.735 kr. ekstra pr. måned.

Nu er skatte verdenen jo ikke så simpel. Og der bliver ikke betalt AMB på 8% af kontanthjælpen. Til gengæld får folk i arbejde et beskæftigelsesfradrag på 8,05% af sin løn før skat, dog højst 26.800 kr. pr. person for 2015. Det betyder parret får 38.640 kr. i beskæftigelsesfradrag. Med en træk pct. på 39% udgør den skattemæssige værdi 23.570,40 kr.. AMB skatten udgør (480.000 x 8%) 38.400 kr.. Alså udhules fortjenesten med 14.829,60 kr. årligt efter skat.

Det betyder at parret årligt får omkring 145.000 kr. før skat mere end at være på kontakt hjælp som det er i dag.

Ib Christensen

Ville det ikke være muligt at gøre "betale sig at gå på arbejde" til et sandt udsagn ved at lave en moderne mindsteløns lov.?
Med kartellet venstres holdning til lov om mindsteløn kommer deres ivrige bekymring, om at det skal kunne betale sig at gå på arbejde, til at rejse spørgsmålet, For hvem?

Rasmus Kongshøj

Hele diskussionen om kontanthjælp og "det skal betale sig at arbejde" føres på et kropumuligt grundlag, nemlig størrelsen af de laveste lønninger.

Lønninger eksisterer blot ikke i et vakuum. Særligt de laveste lønninger har - af let forståelige grunde - en tendens til at ligge lige over hvad man kan få som arbejdsløs.

Kontanthjælp er defineret som den mindste standard, vi kan være bekendt at byde vore medborgere. Lad os til at begynde med finde ud af hvor den standard skal ligge, og lav så nogle budgetter for hvad det rent faktisk koster, alt inklusive.

Disse budgetter danner så grundlag for kontanthjælpens størrelse.

Hvis man - som vore kære ledere, der aldrig har arbejdet en dag selv - er meget optaget af det skal kunne betale sig at arbejde, indfører man derefter en lovbestemt mindsteløn, der ligger tilstrækkeligt højere end kontanthjælpsniveauet.

Beløbene skal selvfølgelig jævnligt justeres i forhold til velstandsudviklingen og inflationen.

Det er en enkel, ærlig og effektiv løsning på den debat om de rige kontanthjælpsmodtagere, der har kværnet løs siden Ruder Konge var knægt.

Men politikerne har jo intet reelt ønske om at lægge den tåbelige debat død. Den er en velkendt rutine, de altid kan hive op af hatten og vinde stemmer på.

Henrik Christensen, Ib Christensen, Herman Hansen, Lise Lotte Rahbek og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Hvis det ikke kan betale sig at arbejde, hvorfor tror Venstre så, at så mange gør det?

Henrik Christensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Velfærdstaten og flex/security er det bærende element i Danmarks enorme succes og er det nærmeste det er lykkedes mennesket at komme den perfekte civilsation. Det skaber sikkerhed, tryghed og fleksibilitet, samt stabilitet for alle. Og det er forudsætningen for at alle kan yde optimalt. Det ved selv Søren Pind.

Sider