Læsetid: 5 min.

Den russiske ambassadør svinger den store hammer

Hvis Danmark tilslutter sig et NATO-missilskjold, kan vi blive mål for russiske atommissiler. Sådan lød det fra den russiske ambassadør i weekenden. Det handler om at presse os til at føre en mere prorussisk politik. Men afspejler også et nyt konfliktforhold mellem Vesten og Rusland
23. marts 2015

Hvis Danmark tilslutter sig missilskjoldet, der er styret af USA, betyder det, at danske krigsskibe bliver mål for russiske atommissiler.«

Sådan lød udmeldingen fra den russisk ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, i et interview i Jyllands-Posten i weekenden. Og den slags sabelraslen var ikke en engangsforseelse. Forud for interviewet skrev ambassadøren i et debatindlæg i selvsamme i avis:

»Det er klart, at handlinger, der underminerer tilliden mellem lande, uundgåeligt vil fremprovokere et modsvar.« Selv kalder Mikhail Vanin sin opsang for en »appel til danskerne«.

Spørger man Sten Rynning, NATO-ekspert og leder af Center for War Studies på SDU, smider russerne først og fremmest atomkortet for at true Danmark til at trække sin støtte til den partnerskabsaftale, som blev indgået mellem NATO og Ukraine i 1997. »Han siger, at alternativet til partnerskabet er kold krig, og fremstiller det som om, der kun er de to yderpoler. Russerne ønsker, at vi lukker den midterbane, vi er ved at lægge os i, hvor vi går fra at være partnere til at være i en konflikt med Rusland, som vi prøver at håndtere bedst muligt. Den retorik, han opstiller, er, at hvis vi bevæger os i den retning, så får vi atommissiler ned over os. Han prøver at skræmme os væk fra at tænke anderledes,« siger Sten Rynning, som mener, at indlægget er del af en »helt bevidst« strategi.

»Danmark har fået med den store hammer. Hvis vi går tilbage til Den Kolde Krig, har vi jo typisk været et balanceland. Selv uden fodnoterne var vi forsigtige, fordi vi ikke ville have, at det blev for skingert, og gerne ville fastholde den såkaldte nordiske balance. Det er den tradition, Rusland ved, ligger i Danmark, og det er den, de ønsker at give energi,« siger han.

Militær spænding

Det er ikke bare partnerskabsaftalen fra 1997, som hænger i en tynd tråd. Vesten og Rusland står militært stejlere over for hinanden, og det ene nedrustningsinitiativ efter det andet går i vasken, hvilket Ruslands suspendering af CFE-traktaten, en aftale om nedrustning af konventionel materiel indgået mellem NATO og Warszawa-pagtlandene i 1990, er det seneste eksempel på. Rusland suspenderede allerede sit engagement i CFE-aftalen i 2007 og har den 11. marts trukket sig helt ud af aftalen.

Sten Rynning mener, at det nødvendigvis vil have konsekvenser for retorikken, at konfliktforholdet mellem Rusland og Vesten er ved at ændre sig.

»Hele aftalekomplekset fra 90’erne er ved at bryde sammen. Det er tegn på, at vi går ind i et nyt konfliktforhold. Men derfra til at sige, at en krig er nært forestående – den slutning mener jeg ikke, at man kan drage,« siger Sten Rynning.

Han mener, at ambassadøren kan få held med at påvirke den danske opinion.

»Rusland tror ikke, at danske politikere som reaktion på udmeldingen ændrer politik. Så naive er de ikke. Men givetvis mener de, at der på den længere bane vil være mulighed for, at Danmark vil lave en mere balanceret sikkerhedspolitik, hvor der også tages hensyn til Rusland,« siger Sten Rynning.

Han henviser til, at der næste år skal forhandles forsvarsforlig.

»Der kan de danske politikere godt blive påvirket af en bekymring for, om vi finder den rigtige balance. Og det er nok et af målene med ambassadørens retorik,« siger Sten Rynning.

Smuldrende tillid

Ifølge Jon Kyst, ph.d. i russisk, lektor på Danish Institute for Study Abroad (DIS), er russernes udmelding af CFE-traktaten et billede på, at tilliden mellem Vesten og Rusland er smuldret.

»Det er jo paradoksalt, fordi CFE bl.a. handlede om tillidsopbygning. Derfor er det dybt ærgerligt,« siger han og peger på, at russernes opfattelse af NATO understreger tillidsbruddet.

»NATO er jo i den russiske fortælling en spejlvending af Rusland,« siger han og forklarer, at det svarer til det glidebaneargument, man hører i Vesten om, at det vil starte en lavine, hvis man siger ok til annekteringen af Krim.

»Det er fuldstændigt det samme, man ser i Rusland i forhold til NATO. Der fortælles en historien om, at NATO er ustoppelig. Det er klart, at når den fortælling er stærk, så er det også meget fristende at nævne atomvåben,« siger han. Han påpeger, at russerne reelt er bekymrede for et NATO-missilskjold.

»De kan godt se, at de teknisk set ikke er så langt fremme, som vi er. Deres system kan slet ikke matche vores, og derfor føler de simpelthen, at der er tale om en substantiel forskydning af magtbalancen i verden. Så det, den russiske ambassadør siger, har sine rødder i en helt grundlæggende russisk frygt for, at missilsamarbejdet kan tage afskrækkelsesmomentet af den sikkerhedspolitiske kalkule,« siger Jon Kyst med henvisning til koldkrigslogikken om, at der ikke affyres atomvåben, hvis alle parter er stærkt udrustet.

Tilspidset tone

Han påpeger, at Vesten gør meget ud af at sige, at missilskjoldet ikke er rettet mod russerne, men mod slyngelstater, og at russerne har fået tilbudt at være med i samarbejdet, hvortil de takkede nej. Men den argumentation holder ikke i Rusland:

»Russerne er kynikere. De tænker: Hvor meget værdi er der i at sige, at det ikke er rettet mod dem? Meget af det, man gør med et forsvar, er i sagens natur pakket ind i hemmeligheder, og vores forhold til Rusland er i øjeblikket desværre ikke sådan, at man kan bygge det op omkring gentlemanagtig gensidig forståelse,« siger Jon Kyst og peger på, at en generel tilspidsning af tonen »skyller ind igennem russisk politik«. Han henviser til Putin, som for nylig nævnte på russisk tv, at han ville have sat russiske atomvåben i beredskab, hvis det ikke var lykkedes at annektere Krim.

»Og for et par måneder siden mindede en kendt russisk tv-vært om, at Rusland kunne forvandle USA til radioaktiv aske. Den slags smitter,« siger han.

’En elefant i porcelænsbutik’

Jens Worning Sørensen, Rusland-kender og tidligere generalkonsul i Sankt Petersborg, mener ikke, at ambassadørens udmeldinger skal ses som led i en større strategi fra Kreml. Han henviser til, at ingen andre russiske ambassadører har skrevet tilsvarende debatindlæg, og at Mikhail Vanins trussel ikke er blevet fulgt op af udmeldinger fra russiske politikere eller russiske militærskibe tæt på dansk farvand.

Han påpeger, at ambassadørens læserbrev havde en mere moderat tone end interviewet, og han mener derfor, at han er kommet til at tale over sig. Han ser debatindlægget som en »fejlslagen kommunikationsstrategi«.

»Han har muligvis fået generelle instrukser om at melde russiske synspunkter klart ud, men jeg tror, at debatindlægget er hans eget initiativ. Og han kommer ualmindeligt uheldigt fra det. Han er dum nok til at lade sig interviewe og nævne atomvåben. Han er lidt en elefant i en porcelænsbutik,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu