Læsetid: 4 min.

Statsadvokat giver hjemløse flaskesamlere medhold i klage

Der er så stor forvirring om forløbet omkring Københavns Politis anholdelse af en gruppe hjemløse flaskesamlere, at Statsadvokaten nu har givet dem medhold i deres klage over, at de ikke kan få sagen for en dommer
Information skrev den 24. november, at flere eksperter kritiserer, at en gruppe hjemløse har fået afslag på at få deres sag for en dommer, efter at de er blevet idømt bøder for ulovlig intrængen i en offentlig skolegård, hvor de søgte ly for regnen
25. marts 2015

Uklarheden om, hvad der egentlig skete, da en gruppe hjemløse flaskesamlere blev anholdt for ulovlig indtrængen, mens de søgte ly i en skolegård under et skybrud i august sidste år, får nu Statsadvokaten til at give de hjemløse medhold i deres klage over, at politiets anklagemyndighed sidste år afviste at lade sagen komme for retten.

En af begrundelserne for afslaget fra anklagemyndigheden var, at de hjemløse ved at betale bøder havde erklæret sig skyldige. De hjemløse hævder derimod, at det var politiet selv, der besluttede at betale bøderne med penge, som politiet tog fra de hjemløse, mens de sad i detentionen efter anholdelsen.

En af de anholdte hjemløse, spanieren Bakary Camara, forklarede dengang til Information, at han hverken fik at vide, hvorfor han blev anholdt, eller blev gjort bekendt med sine rettigheder.

Først ved løsladelsen fortalte en betjent, at politiet »havde beholdt 100 euro til at betale en bøde, jeg havde fået for at befinde mig på skolens område,« sagde Bakary Camara dengang.

Nu har statsadvokaten så besluttet, at den store forvirring om anholdelsen og det efterfølgende forløb betyder, at de hjemløse alligevel har ret til at få deres sag prøvet ved en domstol.

»Særligt henset til de foreliggende oplysninger om de faktiske forhold i forbindelse med bødevedtagelserne i de konkrete sager, som kan rejse tvivl om, hvorvidt de pågældende har forstået konsekvenserne og indholdet af bødevedtagelserne, finder jeg helt undtagelsesvist, at der er grundlag for at fremsende sagerne til afgørelse,« skriver statsadvokat Lise-Lotte Nilas til de hjemløses advokat, Dorthe Kynde Nielsen. Advokaten er ikke overraskende tilfreds med at få medhold hos Statsadvokaten, så sagen nu kan komme for en dommer:

»Statsadvokaten er enig i, at politiet har handlet forkert, når der ikke er indkaldt tolke til at forklare de anholdte om baggrunden for anholdelsen, og de anholdte ville erklære sige skyldig, hvis de betalte deres bøder. I stedet valgte politiet at betale bøderne med de anholdtes egne penge, så de samtidig erklærede sig skyldige og afskar sig fra domstolsprøvelse. Det er helt uacceptabelt i et retssamfund,« siger Dorthe Kynde Nielsen.

Cirkelslutning

Christoffer Badse, der er jurist og monitoreringschef ved Institut for Menneskerettigheder, har i anledning af sagen tidligere understreget, at politiet har et særligt ansvar for, at anholdte udlændinge forstår, at de ved at betale en bøde erklærer sig skyldige og dermed reelt afskæres muligheden for domstolsprøvelse. Af samme grund finder han det »meget glædeligt«, at Statsadvokaten nu har fundet frem til, at sagen skal prøves for en dommer.

»Der er jo tvivl om, hvorvidt de anholdte selv har betalt bøderne, eller om politiet har taget deres penge, og hvis man ikke kan få prøvet en sag på dette grundlag, er der jo faktisk tale om en cirkelslutning. Så derfor er det glædeligt, at den nu skal i retten. Særligt når man tænker på, at det drejer sig om en udsat gruppe borgere,« siger Christoffer Badse.

Hos anklagemyndigheden i Bellahøj i København forklarer advokaturchef Helle Just Krag, at det ikke har været muligt for politiadvokaturen at sende sagen for retten, da bøderne var betalt, og skyldsspørgsmålet derfor var afklaret – og fordi de hjemløse først klagede længe efter den 14-dages frist, man normalt har til at klage.

»Jeg mener, at vi har behandlet sagen så fair og hurtigt som muligt. Vi har hele tiden forsøgt at forklare, at vi ikke har haft myndighed til at sende sagen for retten. Til gengæld har vi vejledt om muligheden for at klage til Statsadvokaten. Det har man så gjort, og vi tager afgørelsen til efterretning og vil nu hurtigst muligt sende sagen for retten,« siger Helle Just Krag.

Når sagen til sin tid skal for en dommer, vil dens substans handle om, hvorvidt de hjemløse reelt gjorde sig skyldig i ulovlig indtrængen, da de valgte at tage ophold i en skolegård. Noget som de hjemløse afviser med henvisning til, at der er tale om en offentligt tilgængelig skolegård. For de hjemløses advokat, Dorthe Kynde Nielsen, er det allervigtigste i retssagen dog, at den overhovedet bliver til noget..

»Det er helt klart retssikkerhedsproblematikken, der er vigtigst i den her sag. Hvis sagen ikke var kommet for retten, havde vi haft en situation, hvor politiet gik ind og gjorde sig til dommere, hvilket ville være et brud på magtens tredeling. På den måde er det allerede en sejr, at den nu skal for retten.«

Berigtigelse: I ovenstående artikel forklarer advokaturchef i anklagemyndigheden i Bellahøj, Helle Just Krag, at en af begrundelserne for, at anklagemyndigheden havde afvist de hjemløses ønske om at få deres sag for en dommer, var, at de havde overskredet deres klagefrist, da de henvendte sig til anklagemyndigheden. I en efterfølgende mail til Information skriver advokaturchef Helle Just Krag, at hun: »beklager at have oplyst, at klagefristen var overskredet. Det fremgår af reglerne, der regulerer muligheden for at klage, at hvis man "vedtager bøden, bortfalder videre forfølgning". Herefter er muligheden, som det også er sket i denne sag, at klage til Statsadvokaten.«

NGO'en Gadejuristen påpeger at bødeforlægget, som de hjemløse modtog, indeholdt en klagefrist på 20 dage. Der blev klaget efter 18 dage, hvorfor den angivne frist var overholdt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Michal Bagger
  • Carsten Mortensen
  • Dorte Sørensen
  • lars abildgaard
  • Gert Romme
  • Olav Bo Hessellund
  • Mi Phuna
  • Jens Wolff
Jan Pedersen, Michal Bagger, Carsten Mortensen, Dorte Sørensen, lars abildgaard, Gert Romme, Olav Bo Hessellund, Mi Phuna og Jens Wolff anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Godt!
Når det er sagt, må vi hurtigst muligt have en lov, der forbyder hjemløshed og påbyder kommuner at bringe folk under tag i rigtige boliger. Alt andet er helt uacceptabelt i et så rigt et land som vores med et klima, der er så aldeles uegnet til et liv under åben himmel.

David Zennaro, Christel Gruner-Olesen, Bjarne Andersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Gandhi blev engang spurgt om, hvad han mente om den vestlige civilisation - og svarede tørt: "Jeg synes, det ville være en god idé."

Det samme kan man sige om magtens tredeling som den opfattes af mange herhjemme.

Som princip udmærket - men praksis er noget ganske andet. Et folketingsmedlem kan være lovgiver (lovgivende magt) og samme medlem kan fungere som minister (udøvende magt) og minsandten også som dommer, eksempelvis når en minister i kraft af en bemyndigelse administrativt kan beslutte at udvise udlændinge, der tidligere har fået tildelt opholdstilladelse - uden at en sådan administrativ afgørelse kan prøves ved en domstol.

Dette miskmask af sammenblanding af forskellige former for magtudøvelse burde være utænkeligt i en retsstat!

Janus Agerbo, lars abildgaard, Jan Pedersen, Rolf Andersen, Karsten Aaen, Rune Lund, Carsten Mortensen, Rune Petersen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

På den anden side stjæler de jo jobbene fra vores egne hjem- og arbejdsløse. Måske er løsningen at skære i kontanthjælpen, så det bliver mere attraktivt for danskere at samle flasker i al slags vejr. Vi har jo dårligt råd til andet.

David Zennaro, Rune Lund, Peter Hansen, Carsten Mortensen, Jacob Egeskov, Rune Petersen, Helene Kristensen, Peter Jensen, lars abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Olav B. Hessellund

Jeg vil give dig helt ret, - politiet i Danmark repræsenterer ofte anklagemyndigheden, - de burde af princip være neutrale og efterforske sagerne objektivt, ved en færdselssag ser man tit, en uniformeret betjent der repræsenterer anklagemyndigheden, dette blanderi af politi og anklagemyndighed, burde ophøre, hvis Danmark stadig skal betragtes som en retstat.