Læsetid: 4 min.

Studerende: Forskningsfonde bør donere penge til undervisning

Øgede indtægter fra private og offentlige forskningsfonde dræner universiteternes undervisning. En del af fondsmidlerne skal derfor øremærkes til undervisning, mener de studerende. Fondene har fokus på problemet, men det er universiteternes og ministeriets ansvar at sørge for undervisningens kvalitet, mener fondsdirektører
30. marts 2015

Universiteternes økonomi hænger i stigende grad sammen pga. øgede indtægter fra private og offentlige forskningsfonde, men det risikerer at skævvride forholdet mellem forskning og undervisning, fordi en stadig større del af de nyansatte ikke har de store undervisningsforpligtelser.

De studerende foreslår derfor, at fondene øremærker midler til undervisningen, mens man hos fondene mener, at man allerede sørger for, at forskningsbevillingerne ikke dræner undervisningen for gode forskere.

Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), mener, at de stigende indtægter fra forskningsfonde står i grel modsætning til de midler, universiteterne får til undervisning – fra 2011 til 2014 er de faldet med 18 pct. pr. studerende.

»Det overordnede problem er, at det giver en skævvridning i forhold til de ansættelser, som universitetet prioriterer. Mange af de undervisere, vi har i dag, sidder ikke med fingrene nede i forskningen. Hvis der er en ambition om, at vi skal have forskningsbaseret undervisning, bliver der nødt til at være en klar kobling mellem den forskning, der foregår på universitetet, og undervisningen,« siger Yasmin Davali.

Især antallet af postdoc-stillinger, som primært er forskningsstillinger, er steget voldsomt de seneste ti år – og 90 procent af de stillinger er finansieret af eksterne midler. Yasmin Davali forstår godt, at den type forskerstillinger er højt prioriterede, da de eksterne forskningsmidler udgør knap en tredjedel af universiteternes samlede indtægter. Som det er nu, bliver en del af universiteternes basismidler fra staten brugt til eksempelvis administration af og tag over hovedet til de eksternt finansierede forskere. Og det går ud over undervisningen. Derfor foreslår DSF, at offentlige og private fonde tildeler et beløb til undervisningen, hver gang de giver penge til forskningsprojekter.

»Det kunne sikre, at de midler, universiteterne får, også går til den anden hovedopgave: uddannelserne,« siger Yasmin Davali.

Mere skævvridning

Ane Hendriksen, der er direktør i Velux Fonden, mener ikke, at en særlig undervisningsbevilling fra de private fonde løser problemet. Det kunne derimod føre til, at studerende på institutter med store fondsbevillinger ville få langt flere penge til undervisning. Fondenes opgave er at sige nej til at frikøbe forskerne fra undervisningen.

»Vi skal som fonde sørge for ikke at trække de gode forskere ud af undervisningen. Mange forskere kunne godt tænke sig at blive frikøbt, så de bedre kan fokusere på forskningen, men som udgangspunkt synes vi, det er en bedre løsning, at de fortsætter med at leve op til deres undervisningsforpligtelse,« siger Ane Hendriksen.

Når der sker frikøb, bør der være fokus på, at der ansættes kompetente undervisere og dygtige forskere, så undervisningen ikke bliver svækket, understreger fondsdirektøren.

»Det er meget vigtigt, at man fra ministeriets og uddannelsernes side sikrer, at der rent faktisk bliver ansat dygtige forskere i stedet for, ellers kan forholdet mellem forskning og undervisning blive skævvredet, så det går ud over undervisningens kvalitet,« siger Ane Hendriksen.

Lundbeckfondens forskningschef Anne-Marie Engel mener, at diskussionen om fondenes rolle i forhold til undervisningen på universiteterne er relevant. Derfor har Lundbeckfonden allerede rettet fokus på netop den forskningsbaserede undervisning. Fondens standard for god forskningspraksis, som skal underskrives, før en bevilling udbetales, forpligter nemlig modtageren til at »leve op til deres undervisningsforpligtelse«.

»Vi har diskuteret det her løbende og har en klar forventning om, at de bedste forskere også underviser. Når vi har givet bevillinger til store centre, så har vi enkelte gange givet mulighed for, at centerlederen blev frikøbt til opgaven – ingen har hidtil benyttet sig af dette tilbud. Når vi giver bevilling til almindelige postdoc’er, som ansættes af universiteterne, kan vi ikke forlange, at de skal undervise mere end det, de ifølge deres stillingsbeskrivelse er forpligtet til. Men vi ser det gerne. Stræber de efter en fastansættelse på universiteterne, og det gør de fleste, så vil undervisningserfaring også i mange tilfælde være en klar fordel, og det bør derfor være en ekstra tilskyndelse til at undervise,« siger Anne-Marie Engel, der dog mener, at det er universiteternes ansvar at sikre undervisningens kvalitet.

I dialog med fondene

Yasmin Davali ser det som et skridt i den rigtige retning, at fondene siger nej til frikøb af forskere, men mener, at uddannelsesministeren er nødt til at se på finansieringen og stillingsstrukturen, så forskning og undervisning ikke i stigende grad bliver to adskilte størrelser.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) er helt enig med de studerende i, at det er problematisk, hvis stigningen i de eksterne midler skaber en skævhed mellem undervisning og forskning. Derfor er hun allerede i kontakt med de private fonde omkring problemstillingen.

»Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvad frikøb af forskere og donationer fra fonde betyder for undervisningen. For mødet mellem forsker og studerende er det bedste sted at sætte viden i spil. Det er universitetets kerneprodukt. Derfor er jeg i tæt dialog med de private fonde om, hvordan de kan bidrage til undervisningen,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Uddannelsesministeren opfordrer desuden alle universiteter til at lave klare retningslinjer for, hvornår forskere kan fritages fra undervisningen, så det bliver reglen, at alle underviser.

»Vi skal have kigget på stillingsstrukturen, så det bliver sådan, at universiteterne ikke hyrer folk til enten undervisning eller forskning, men det duer ikke med en alt for rigid model, for vi har også alle interesse i, at universiteterne hjemtager eksterne forskningsmidler,« siger uddannelsesministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu