Læsetid: 5 min.

Et studie i magt

Statskundskab bliver kaldt ’politikerfabrikken’ og ’magtens rugekasse’, og senest har institutlederen på Københavns Universitet advaret mod stigende akademisering i Folketinget. Information har opsøgt de studerende for at høre, hvad de selv mener om debatten
Iben Krog kommer fra Lolland og har ikke akademikerforældre modsat mange af sine medstuderende på statskundskab. ’Jeg stikker ud, fordi min mor er revisor, min far er landmand, og fordi jeg har kastreret grise.’

Jakob Dall

30. marts 2015

I hjørnet af Botanisk Have i indre København ligger det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, som hører under Københavns Universitet (KU). Mellem reoler med bøger om politisk filosofi og Folketingstidende fra engang i forrige århundrede arbejder studerende i grupper, mens andre sidder bøjet over bøger eller bag en computerskærm i de små læsesale.

Iben Krog og to medstuderende arbejder på deres bacheloropgave. Den handler om Finanskrisens betydning for legitimiteten i eurozone- og ikke-eurozonelande, fortæller Iben Krog, der er 22 år og strøg direkte ind på det prestigefyldte studie, efter hun havde fået sin studentereksamen.

»Jeg er sindssygt glad for at læse statskundskab. Folk er meget reflekterede og informerede, og det kører på et rimelig højt niveau. Der skal tit og ofte en statistik til at underbygge et argument,« siger Iben Krog.

Gennem årene har flere af de mennesker, der i dag leder landet, med stor sandsynlighed siddet i de samme lokaler og svedt over nogenlunde de samme bøger og opgaver. 40 af Folketingets 179 medlemmer har på et tidspunkt studeret statskundskab, og 22 af dem på KU, heriblandt landets statsminister. I alt er en tredjedel af ministrene i regeringen uddannet fra statskundskab, bl.a. er finansministeren cand.scient.pol. fra AU, ligesom en tredjedel af departementscheferne i ministerierne er cand.scient.pol.

Det har gjort statskundskab kendt som en ’politikerfabrik’, som Berlingske kaldte uddannelsen på KU for nylig, eller ’magtens rugekasse’, som det i mange år har heddet på Aarhus Universitet, der også har produceret mange af landets ledere gennem tiden.

For et par år siden viste en forskningsartikel desuden, at de traditionelle embedsmænd, der er jurister eller fagspecialister, er begyndt at blive fortrængt i centraladministrationen til fordel for økonomer og statskundskabere.

Privilegeret

Statskundskab har altid været forbundet med prestige, og sidste år krævede det et snit på 10,7 at blive optaget på uddannelsen i København.

»Der er en opfattelse af, at man er privilegeret, men så meget mere synes jeg egentlig ikke, det er. Men jeg kan godt forstå, at der er mange statskundskabere, der bliver ledere, og derved også mange, der bliver politiske ledere. Jeg tror på, at det giver rigtig meget, at vi både har studeret noget økonomi, noget sociologi, noget international politik osv.,« siger Iben Krog og tilføjer:

»Man har brug for kompetente mennesker til at forvalte, og det lærer vi. Man har selvfølgelig også brug for de meget dygtige fagfolk, men det er klart, at når vi har et fag, der hedder national forvaltning, så er det også os, der sidder i den nationale forvaltning.«

I cafeen ’Kommunen’, der har grønne vægge, musik i højttaleren og billig kaffe, sidder 20-årige Emilie Secher, der studerer statskundskab på 2. semester, sammen med en veninde fra økonomi.

»Vi går alle sammen med store tanker om, hvordan vi vil reformere, og tænker, at vi skal være departementschefer. Men i virkeligheden ender de fleste af os i en forvaltningsposition i kommunerne,« siger Emilie Secher, der selv gerne vil arbejde i et ministerium:

»Mange vil gerne i Udenrigsministeriet. Jeg synes også, at arbejdsmarkeds-, uddannelses- eller sundhedsområdet er spændende.«

Homogenitet

På sit kontor på 2. sal i det gamle kommunehospital på Øster Farimagsgade nikker institutlederen på statskundskab, Lars Bo Kaspersen, genkendende til den prestige, man forbinder uddannelsen med.

»Selvopfattelsen er der, og der er også mange studerende, der gennem tiden har sagt til mig, at den selvopfattelse, de bliver mødt med, når de starter her, kan være ubehagelig, fordi man føler sig lukket ind i en særlig elitær kultur. Jeg er ikke sikker på, at det er så slemt, men der er stadig noget om snakken,« siger han.

Et emne, som institutlederen selv har taget op for nylig, er sammensætningen af de studerende på statskundskab. Der er ifølge institutlederen en »relativt høj homogenitet«, og mange af de studerende kommer fra den øvre middelklasse og har selv forældre med akademikerbaggrund.

»De er søde, begavede og vanvittigt engagerede og dynamiske; de er vidunderlige mennesker. Men homogeniteten er et problem i den forstand, at der er en større tendens til, at man spejler sig i hinanden og er enige om de agendaer, der kører i et samfund. Man har næsten samme livsstil,« siger Lars Bo Kaspersen.

Demokratisk problem

Ensartetheden er samtidig et problem for de steder, hvor de studerende ender efter deres sidste eksamen. Det er, som tallene ovenfor viser, i stigende grad Folketinget, der oplever en akademisering, som Lars Bo Kaspersen over for Berlingske har kaldt et »potentielt demokratisk problem«.

Institutlederen forklarer, at det ikke nødvendigvis er et problem, at der er mange cand.scient.pol.’er i Folketinget. Men selve akademiseringen er problematisk, fordi de folkevalgte i mindre grad repræsenterer folk med forskellig social status og uddannelsesmæssig, kulturel og etnisk baggrund.

»Det er de samme bøger, vi læser, og de samme dagsordener, vi forholder os til. Det bliver et bestemt blik på et samfund. Det kan godt være, at det blik er rigtigt, og der er analytisk styrke bag det, men det misser nogle aspekter af andre menneskers forståelse for og perspektiv på tilværelsen,« siger Lars Bo Kaspersen.

Han mener dog ikke, at statskundskabere skal holde sig fra at blive politikere.

»Folk må med glæde blive politikere, og det er naturligt, at man vælger den her uddannelse, hvis man vil noget med politik. Jeg siger bare, at på den lange bane – både ud fra en demokratisk betragtning og ud fra et innovationsperspektiv – så er det vigtigt, at vi har en større heterogenitet i vores studentermasse. Både for deres skyld, men også for det samfund, de skal ud og tjene.«

Ej politiker

Iben Krog valgte statskundskab, fordi hun altid har gået op i politik. Tidligere var hun medlem af Venstres Ungdom, nu er hun med egne ord »passivt medlem« af Liberal Alliance. Hun er engageret i fødevaredebatten, skriver debatindlæg i aviserne og har et studiejob i Kommunernes Landsforenings økonomiske sekretariat. Derfor spørger mange naturligt nok, om ikke hun skal være politiker. Men det er ikke planen.

»Jeg gider ikke være en statskundskaber, der går direkte ind på Christiansborg, bare fordi jeg har læst en masse tunge bøger. Jeg vil gerne have levet i det her samfund som borger for så at kunne repræsentere den borgertype, jeg nu er, hvis jeg en dag skulle være politiker,« siger Iben Krog.

Tilsvarende afviser Emilie Secher at ville blive politisk aktiv efter studiet.

»Den tone, der er i den politiske debat, og den måde, politikerne agerer på – i hvert fald sådan som det fremstår i medierne – det er ikke mig,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Chemnitz Larsen

Studie i misbrug af magt, svarende til kriminel statsmagt, er en dækkende betegnelse, når der sættes fokus på Djøf-laget i Skatte- og justitsministeriet.

Dette viser fakta på fakta, forstået som dokumenter underskrevet af især jurister.

Hvor der er skabt en enkel problemstilling for de ansvarlige myndighedspersoner, herunder ministre:

Afdæk eller begå ny kriminalitet.

Lene Christensen, Jeppe Petersen, lars abildgaard, Rune Petersen, Preben Haagensen, Holger Madsen, Jørgen Malmgren, Claus Jørgensen, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ifølge billedet er Iben Krog dog tydeligvis optaget af magt.

Per Torbensen, Gert Selmer Jensen, lars abildgaard, Rune Petersen, Ole Hansen, Magnus Frimer-Larsen og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar

Som Samson burde hun vælte magtens tempel.
Hvis du ikke er med os, er du imod os.
Skub så, Iben Krog !

Når Alternativets tilblivelse og tilgang til politik mødes med mediernes repræsentanter, er det med stor mistænksomhed :
Sådan kan man da ikke drive politik.

Lene Christensen, Gert Selmer Jensen, Peter Ole Kvint og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Det er et stort problem, at de alle læser de samme bøger og er uden livserfaring.
Den økonomiske verdensorden kræver, at alle tænker ens, der er alle i det samme paradigme.
Vi skal have lov, der forbyder statskundskabsfolk at opstille til folketingsvalg!

Lene Christensen, Jeppe Petersen, Gert Selmer Jensen, Rune Petersen, Ole Hansen, Helene Kristensen, lars abildgaard, Anne Eriksen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Dianna Guyard

»Man har brug for kompetente mennesker til at forvalte, og det lærer vi. Man har selvfølgelig også brug for de meget dygtige fagfolk, men det er klart, at når vi har et fag, der hedder national forvaltning, så er det også os, der sidder i den nationale forvaltning.«

Det forklarer en hel del. Mon det også er her vi finder samtlige eksperter under 30. Det er lys forude.

David Zennaro, Rune Petersen, lars abildgaard og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Brian Pedersen

det er for sent fessor, de tror de skal leve af det resten af livet, så vi skal til at bære dem ud, for den uddannelse er ikke godt for vores samfund på ret mange punkter.

lars abildgaard, David Zennaro, Rune Petersen, Ole Hansen, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Preben Haagensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

De egentlige økonomer (og jurister) sidder fortsat tungt i såvel stat, region som kommunal
sammenhæng. Så lad dog endelig scient polerne optræde på fjernsynet eller i Folketinget,
hvis det er det, deres hjerter banker for.

"Folk er meget reflekterede og informerede, og det kører på et rimelig højt niveau. Der skal tit og ofte en statistik til at underbygge et argument,«"

Refleksion på et højt niveau? Der er jo tale om en misforståelse.

Philip B. Johnsen, Jeppe Petersen, Brian Pedersen, Gert Selmer Jensen, Peter Ole Kvint, David Zennaro, Dianna Guyard, Karsten Aaen, Rune Petersen, Ole Hansen, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Nanna Wulff M. og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Brian Pedersen

det er for sent fessor, de tror de skal leve af det resten af livet, så vi skal til at bære dem ud, for den uddannelse er ikke godt for vores samfund på ret mange punkter.

"Jeg stikker ud, fordi min mor er revisor, min far er landmand, og fordi jeg har kastreret grise"

Hmm... En opvækst blandt tal og hæve sænke borde, et EU-respireret erhverv og systematisk kønsløshed. Det troede jeg gjaldt alle statskundskabere :)

lars abildgaard, David Zennaro, Dennis Laursen, Rune Petersen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Statskundskab er blevet en regnearksuddannelse. Kandidaterne er videnskabeligt set nuller, de kan ingenting, ved ingenting, og har ingen kompetencer. Det eneste de kan bruges til er at lade sig ansætte af andre statskundskabsfolk til at bestemme over os andre med deres regneark, styre, rationalisere og nedbryde.

Lene Christensen, Brian Pedersen, lars abildgaard, Bo Carlsen, David Zennaro, Niels-Simon Larsen, Dennis Laursen, Karsten Aaen, Rune Petersen, Ole Hansen, Anne Eriksen, Preben Haagensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Peter Jensen:

Jeg synes, vi skal lade tvivlen komme Iben til gode, selvom det er svært. En interviewgengivelse er utaknemlig, og det kan være, hun mente, man både skal reflektere og have en statistik parat, hvilket er gyldig universitetslærdom, hvis man opfatter 'statistik' som et forsøg på at sige 'fakta'.

Tredjesidste afsnit fik dog mine tæer til at krølle endegyldigt på vegne af fagets (selv)refleksionsniveau.

Thomas Borghus, Lene Christensen, lars abildgaard, Torsten Jacobsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Desværre er Lolland ikke længere så éntydigt rødt som for blot et par kommunalvalg siden. Jeg undskylder på kommunens vegne.

Gert Selmer Jensen, Torben Selch, Peter Günther og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det helt latterlige er, at de unge "liberale" blot ikke forstår, at det er præcis den venstreorienterede samfundsmodel, de angler efter, ikke den liberalistiske.

En tillader sig at tvivle på Deres påstand, Peter Hansen.

Gert Selmer Jensen, lars abildgaard, Ole Hansen, Lise Lotte Rahbek, Helge Sørensen og Gunhild Ravn anbefalede denne kommentar
Nanna Wulff M.

Det lyder nedladende, og er det, at sige at Iben Krog er ung.

Hun tror at hun ved hvad hun taler om, når hun ser sig selv som egnet til at at have magt og dermed styre andre.

Skræmmende at have så meget hubris så tidligt i livet.

Lene Christensen, Peter Taitto, Gert Selmer Jensen, lars abildgaard, Torben Selch, Rune Petersen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det har unge jo altid, Nanna Wulff M. - det er jo derfor, at der ofte har været ganske højt satte aldersgrænser for at kunne udfolde politisk indflydelse.

Vibeke Rasmussen

Altinget giver et bud på den mulige sammensætning af folketingsgrupperne efter næste valg og er bl.a. kommet frem til, at:

"Danmarks klassiske arbejderparti, Socialdemokraterne, kan efter valget have en folketingsgruppe, hvor to ud af tre har studeret på universitetet. Og af dem har 18 læst statskundskab."

[…]

"”Baggrunden behøver ikke betyde noget for, om man er en dygtig politiker. Men der er en erfaringsverden, som forsvinder, når det bliver den her akademiker-dominans,” siger Lars Olsen og peger på, at folk, der har en universitetsgrad, stadig udgør under ti procent af befolkningen som helhed."

Lene Christensen, Peter Taitto, Brian Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Burde artiklen ikke snarere have heddet 'Et studie i effektivitet'?

For det er vel det man uddannes i efterhånden, på samfundsvidenskaberne? Den effektive forvaltning af samfundet? Den slags studier kræver selvsagt effektive unge mennesker, som artiklen da også dokumenterer.

Fremad march, mod konkurrencestatens lyksaligheder:

https://www.youtube.com/watch?v=ws1HYz7ojr0&list=PL5773DB16C7988807&index=8

Gert Selmer Jensen, Jesper Hansen, Karsten Aaen, Rune Petersen, Carsten Mortensen, lars abildgaard og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Selv om jeg ikke er scient pol., men noget der kunne ligne var min konklusion
før endt studie, at nu var jeg nået dertil, at jeg blot havde løftet en flig af sløret
for en kompliceret totalitet, som ingen i fuldt alvor kunne hævde, at kende alle aspekter
af. Så for mit vedkommende blev det kapitel 1a i dst.dk. jeg koncentrerede mig om.
Hvorfor ikke begynde med begyndelsen?

Det er meget godt med statskundskab, men en smule business ville give lidt indsigt og måske kunne vække deres bekymring omkring de omfattende privatiseringer, der hærger velfærdsstaten.

Jesper Hansen

Nå, det er altså dér politikerne har lært at føre krig, at manipulere med befolkningen og lave uprovokerede overfald på fremmede lande, som f.eks. Irakkrigen?

Ja, politikernes ekstreme kynisme må jo komme et eller andet sted fra!

Niels-Simon Larsen, Ole Hansen, Rune Petersen, Anne Eriksen, lars abildgaard og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

”Institutlederen forklarer, at det ikke nødvendigvis er et problem, at der er mange cand.scient.pol.’er i Folketinget. Men selve akademiseringen er problematisk…”

Jeg mener at det lige netop er det modsatte, der er problemet. Generelt er det vel ikke så underligt, at politik på højt niveau er særligt præget af veluddannede mennesker, selvom det selvfølgelig også er vigtigt for demokratiet, at en høj uddannelse ikke ligefrem er en forudsætning. Til gengæld burde det klart opfattes som et problem, hvis tendensen går i retning af, at alle politikere har nøjagtig den samme uddannelse. Og mon ikke at cand.scient.pol.’ernes dominans er endnu mere udpræget, hvis man alene fokuserer på de yngre politiker?

Cand.scient.pol’ernes dominans er et problem på flere måder. For det første bliver politik til et rent karrierevalg, frem for at være et samfundsengagement: Hvis man vil være læge læser man medicin, vil man være advokat læser man jura og vil man være politiker læser man statskundskab! Det er derfor heller ikke så mærkeligt, at der efterhånden er mange folkevalgte, der aldrig har haft en karriere helt uafhængigt af politik. Dermed får de et stands- og interessefælleskab der gør, at de ikke repræsenterer befolkningen i bred forstand. Og som endnu værre kan betyde, at de kan have fælles interesser, endda på tværs af partiskel, der ikke er identiske med - og måske ligefrem i modsætning til - interesserne hos det folk, som de udøver deres magt over.

Et andet problem er, at politikerne simpelt hen bliver for fagligt snæversynede, hvis de alle har den samme uddannelse. Uanset hvor god en uddannelse statskundskab end måtte være, giver den næppe en ophøjet indsigt over samtlige de samfundsområder, der falder ind under det politiske arbejde. Der er brug for politikere med en stærk faglighed inden for mange andre områder. Økonomer har selvfølgelig en stærkere faglighed end cand.scient.pol’er inden for økonomi, ligesom jurister har det i jura, og således også for mange andre områder. Alle fagområder har desuden godt af at blive udfordret af hinanden, så de ikke bliver for indspiste i deres ekspertise og fortolkningsrammer - et problem som erfaringsmæssigt kan forekomme, f.eks. hos økonomer!

For det tredje bliver politikerne også en socialgruppe for sig, sammen med deres embedsmænd med samme uddannelse. De kommer til at have en stærkt sammenlignelig baggrund med fælles interesser og tilbøjeligheder, og de får børn der også kommer til at læse statskundskab. Et demokrati lever af, at dem der udfolder sig politisk, udfordrer hinanden på baggrund af forskellige holdninger, forskellig herkomst, forskellig faglig balast osv.. Denne diversitet er vist også noget af det, der opfattes som styrken ved den demokratiske styreform.

Morten Kjeldgaard, Hanne Ribens, David Zennaro, Ole Henriksen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Demokrati er at borgerene bliver hørt. Og at alle interessere grupper bliver hørt. Men dette får de tydeligvis ikke lært.

lars abildgaard, Rune Petersen, Kim Houmøller, Anne Eriksen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Peter Ole Kvint: Du skrev, at "Demokrati er at borgerene bliver hørt".
Bliver de ikke det, hver gang, der er valg eller afstemning?

For mig er demokrati dog mere end det - at man melder sig ind i en partiforening og er med til at forme politiken samt især vælge den bedste til at repræsentere sig i byråd, regionsråd, Folketing og EU-Parlament + det løse.

Medlemstallet er for nedadgående, desværre ...

Steffen Gliese

” I hjørnet af Botanisk Have i indre København ligger det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek ...” - nede ved de kødædende planter.

Jens Thaarup Nyberg, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Lad da være med at hakke på de unge statskundskabsstuderende. Det bliver de i bedste(værste) fald mere elitære af end de allerede er.

Hvis mennesker med en anden uddannelsesbaggrund skal have større politisk indflydelse skal have større politisk indflydelse skal der andre midler til - først og fremmest vilje og personlighed.

Se bare hvor godt det går Nigel Farage, Marine Le Pen og Pia Kjærsgaard. Deres success skyldes ikke udelukkende den nationalistiske udlændingepolitik - men også f.eks. Nigel Farage særdeles politisk ukorrekte rygen smøger og drikken fadbamser. Han er simpelthen alt det modsatte af establishment, elite etc. som mange vælgere i UK er trætte af.

Denne type politikere udgør så stærk en trussel mod "the establishment" at alle medierne (selv Information) har givet sig selv besked på at kalde dem populister ved enhver lejlighed.

David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"vi bliver uddannet til at tænke selv, hvilket flere af jer godt kunne bruge en lektion eller to i, vi er uddannet til at forstå verden og løse problemstillinger som forholder sig til virkeligheden ud fra et videnskabeligt synspunkt"

Vi skal være glade for at nogle lærer at tænke selv, forstå verden og løse problemer på videnskabelig vis, så de kan regere og kontrollere alle os ignoranter, som bare farer forvildede rundt med hovedet under armen. Ti, kend din plads, bed, arbejd og vær glad !

lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Karsten Aaen, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Jeg ved relativt lidt om statsvidenskab, fordi min interesse altid har gået på det som ikke kan måles og vejes; altså alt det indeni.

Og for mig er det meget tydeligt at disse sider af mennesket er udsat for et meget hårdt pres fra den målende og vejende verden, som til stadighed søger at påtvinge sine normer. (Hvad vejer glæden eller hvor langer tristheden- eller hvordan ser en tanke ud (det kan ikke måles eller vejes og det kan ikke ses; altså ikke noget vi tager os af)
Og i det misforhold ser jeg hele modstanden mod det etablerede opstå.

Jeg ser et samfund som beskæftiger sig meget med det fysiske; den fysiske krop, det fysiske samfund, og jeg ser, at i det omfang samfundet overhoved beskæftiger sig med det inder: følelser, tanker eller det sociale fællesskab, er det på det målende og vejendes premisser. (Lidt fortegnet og lidt blæst op: at sætte piller til at løse en depressio eller at sætte en økonom til at løse dårligt arbejdsmiljø)

Med andre ord; de indre værdier; være det sig personligt eller kollektivt, er stærkt underrepræsenteret i folkestyrets forvaltning.

Og det misforhold skal modstanden mod statsvidenskab nok ses.

lars abildgaard, Nille Torsen, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Man må bruge redskaberne rigtigt - efter arbejdets art.
En havegreb skal bruge til at grave i haven med. Bruges den i stedet til at slå naboen oven i hovedet med, har ejeren misbrugt sit redskab.
Forstår haveejeren ikke havearbejde, bruges redskaberne ikke ordentligt og ansvarligt.

NPM er et redskab, der ikke må misbruges. Politikerne har ansvaret for det gode, frugtbare resultat - sunde, brugbare afgrøder i vor herres ager.

Steffen Gliese

Men NPM, Leo Nygaard, bygger på en fejlfortolkning af det menneskelige samfund og menneskers vilkår i verden.

Centralisering, effektivisering, generalisering og teoretisering er vejen til magtmisbrug, kynisme, dogmatik og virkelighedsfjern selvtilstrækkelighed, og her er vi allerede. Hvordan får vi andre segmenter ind i politik ? Vi ønsker jo slet ikke det samfund.

lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det største problem (ud over omfattende korruption) for dagens politikere, er, at de ikke kender til den materielle verden. HTS, Corydon, Østergaard, mf. har ikke renset lokummer og stået på fabrik 40 timer om ugen i 5-10 år. De lever kun i konceptets verden. Konceptet kan bruges til visse ting, men er altså kun en mindre del af den hele virkelighed, vi almindelige mennesker lever i.

Så, man kan med en vis mening sige: ud med tænkerne på Borgen og ind med de, som har mærket tingene på krop og sjæl.

Karsten Aaen, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Demokrati hedder på dansk folkestyre, men hvor meget kender de, der styrer, folket?
Helle er arbejderfører. Er der nogen, der kan lade være med at grine?
Alle disse 'vidunderlige' mennesker bliver forhåbentlig ikke politikere. Hvad skulle de dog det for? Lad dem dog blive noget andet. De vil jo bare videreføre den 'nødvendige' politik, forbrugersamfundet og ødelæggelsen af naturen. De får ikke rygrad på studiet, men udenfor. Smid dem ud på gaden, ud i rendestenen, så kan de lære at stå på egne ben og derefter vælge at gå ind i politik og kæmpe for en verden, der er anderledes.

Dennis Laursen

Jeg tror - ved(!) - at samfundet vil blive bedre, hvis vi nedlagde spindoktoruddannelsen (også kendt som statskundskab), og tvang de elitære og virkelighedsfjerne akademikere ud i den virkelige verden, gerne vest for Valby Bakke.
Statskundskab er - sammen med konsulent- og bestyrelses-aspirant-institutionen CBS - samfundsskadelig, og bør nedlægges, og pengene overflyttes til mere gavnlige og samfundsnyttige ting.

Helle Thorning kom fra Vestegnen (IshøJ) og blev omskoleret til at repræsentere magteliten. Helle Thorning er en dårlig repræsentant for sine oprindelige rødder. Lavindkomstfamilierne får en stadig faldende andel af samfundet velfærd og formue. Hvordan det skulle være socialdemokratisk politik at øge uligheden så markant. Det forstår jeg ikke. Har socialdemokratiet den forkerte frontfigur eller er socialdemokratiet blot ikke det vi kender? Konklusion: Statskundskab burde nedlægges i sin nuværende form, da der ikke er tale om produktion af kandidater med en pluralistisk tilgang til samfundets udfordringer.

Lise Lotte Rahbek

Der er vel den samme problematik omkring statskundskabsstuderende, som omkring mange andre grupperinger, som får henholdsvis for meget eller for lidt magt.
Det er ikke de statskundskabsstuderende personligt, der er noget galt med. Det er dét, at der er eksisterer en elitær studieretning med det formål at administrere stat og pøbel og at denne studieretning er profuld med både studerende og undervisere, som ikke kommer i nærheden af det folk, de skal administrere.

Der er heller ikke noget galt med kontanthjælpsmodtagere. Det er kontanthjælpens indretning som er komplet umulig.

Det er ikke de enkelte ledere i erhvervslivet, der er noget galt med. Det er det system, som tillader en erhvervsleder at score 20 gange - ikke procent, men GANGE - så meget i løn, som de mennesker, som fremstiller produktere. .

Osv osv osv.

Det er systemet, som er vokset ud over alle bredder og der er ingen,
heller ikke statskundskabsuddannede, som kan tøjle systemernes selvopretholdelse og ekspansion. De halser bare i hælene på det.

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Peter Taitto, lars abildgaard, Anne Schøtt, Rune Petersen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Jeg får en stærk mistanke om, at det her er nogen som p.t. er i defensiven både "praktisk" og idémæssigt(håber ikke de er helt bankerot), der går til angreb. Når man så ikke kan forsvare egne ideer er det jo nemt at gå efter "eliten". Vil det overbevise nogen der ikke er det, eller flytte noget som helst i nogen positiv retning? Det er svært at se.

@ Henrik Bøndum

Med din forståelse af Nigel Farage som one of the lads, anti-establisment, ikke-populist etc. Så har jeg et enestående godt tilbud, da parlamentsbygningen i London står overfor en omfattende renovering! Big Ben kan blive din for bare tusind pund ;-)

Wegener - Hvem er det, der ikke har egne ideer og ikke kan forsvare dem ?
Mange bestiller sgu da ikke andet her på avisen.

Henrik Brøndum

@Rasmus Knus

Aftale! (Jeg håber du ejer og er i stand til at sælge på lovlig vis, jeg driver jo en legal forretning og kan ikke købe hælervarer ;-).

Rasmus Nielsen

Det som jeg protesterer imod er den generelle uvidenhed og misfortolkning (bevidst eller ubevidst) som findes omkring Statskundskab. Når jeg læser en kommentar om at Statskundskab er en uddannelse i spindokteri så har jeg løst til at smadre min skærm i vrede, der er næsten ingen scient.poler som er spindoktore, de er næsten allesammen journalister.
Det er en konsekvent tendens i den her debat, at man bruger decideret faktuelle forkerte argumenter, et andet eksempel er, at Statskundskab er et studie i magt, det er det ikke udelukkende, det er en meget generel uddannelse som strækker sig fra sociologi til atombomber. og nej det er ikke et studie som kun går op i økonomi, jeg har absolut ingen idé om, hvor den opfattelse stammer fra, og igen var der en kommentar, hvor man mente, at vi skulle have flere business fag! Hvordan skal det hjælpe noget? Business fag fremmer jo bare økonomi tilgangen og NPM, som stammer fra økonomi! og angående statistik, så handler det ikke kun om økonomi, det kan f.eks. bruges til at lave meningsmålinger.

Derudover er der den generalisering af os, at vi allesammen er akademiker børn fra Nordsjælland, som aldrig har været ude i det I kalder den "virkelige" verden. Ingen af mine forældre er akademikere, jeg er vokset op i et socialt boligbyggeri i Aarhus Nord, og jeg har arbejdet 37 timer i kassen i en Rema, og har arbejdet som pædagogmedhjælper i en daginstitution, tæller det som den virkelige verden?
Så hvad med at droppe stereotyperne!

For at forholde sig til nogle af de andre ting, så ved jeg ikke om jeg skal grine eller græde, når jeg læser folks kommentarer, hvor de klynker over at blive kaldt fjolser (blev der skrevet lige før at jeg fortjener at ende i en rendesten), jeg står ved min kommentar omkring, at vi statskundskabere er ansvarlige for Irakkrigen, som igen er faktuelt forkert, da vores daværende statsminister var økonom, så hvem siger, at jeg ikke ved noget om virkeligheden? Derfor kom fjols kommentaren, og ja tonen herinde minder meget, om den man kan finde på Nationen (ja, jeg er ikke nogen engel, men jeg føler jeg har lov til at skyde lidt igen).

Men nuvel til dem af jer der ikke er faldet i søvn endnu, så hvis I ikke vil have en statskundskaber som statsminister, så stem på Løkke, I får snart muligheden. Selvom jeg ikke forstår det kollektive hukommelsestab efter 10 år under VKO's nedskæringer og centralisering, hvor de endda har varslet den næste store centraliserings runde med nedlæggelsen af regionerne, hvor sygehusene skal administreres af staten.

Grethe Preisler

Henry Kissinger (USA-præsident Richard M. Nixons geniale spin doctor) bliver ofte citeret for at have sagt, at magt er et yderst kraftigt virkende afrodisiakum.

Hvad Kissinger ikke sagde højt, når der var journalister og andre uvedkommende inden for hørevidde, er mindre kendt. Men det forlyder fra sædvanligvis pålidelig kilde, at oraklet også skal have ytret sub rosa, at magtudøvelse var et stærkt demoraliserende og hurtigt afhængighedsskabende narkotikum.

Henrik Brøndum

@Rasmus Nielsen

Tag det ikke så tungt. De fleste fagfolk synes, at dem der ligger tæt på deres eget fag - men dog er lidt forskellige - er de mest latterlige og uvidende. Således foragter smeden maskinarbejderen, juristen økonomen og arkitekten ingeniøren. Derimod kan en læge godt have respekt for en programmør og en murer for en revisor.

Sider