Læsetid: 4 min.

Et symbol på landsforræderiet uden retouche

Tidligere SS-Untersturmführer Søren Kam er død
Arkiv/POLFOTO
31. marts 2015

1921-2015

Fotoet af den myrdede redaktør i rendestenen blev et af flere blodige symboler på dansk-nazistisk terror under besættelsen. Datoen: 30. august 1943; ofret: BT’s chefredaktør Carl Henrik Clemmensen tilsølet i eget blod udstrakt på Lundtoftevej ved Lyngby, skudt ned som modterror af tre medlemmer af Schalburgkorpset. Clemmensen blev ramt af otte pistolskud; alle tre affyrede deres våben, mens redaktøren endnu stod op, ikke som senere hævdet af det tredje korpsmedlem: Flemming Helweg-Larsen og Valdemar Bitsch affyrede de dræbende skud, mens han, den tredje, først skød, da Clemmensen lå død på jorden. Dette var med andre ord ikke sandt. Den tredje morder var lige så skyldig som Flemming Helweg-Larsen, der efter besættelsen blev dømt og henrettet, mens Valdemar Bitsch forsvandt sporløst.

Den tredje morder var SS-Untersturmführer Søren Kam.

Han døde forleden, den 23. marts, i Kempten i Sydtyskland.

Årtiers bestræbelser for at få Kam udleveret til retsforfølgelse i Danmark er dermed slut. I den forstand blev Søren Kams liv efter 1945 tillige illustration af det højst mangelfulde og tilfældige i det danske retsopgør efter besættelsen. Søren Kam opholdt sig i Tyskland i sammenbruddets dage i 1945, fandt det fornuftigt at blive hvor han var, levede i flere år som statsløs under dæknavn for til sidst i 1956 at opnå tysk statsborgerskab. I denne egenskab var han beskyttet mod udlevering til Danmark; de tyske myndigheder mente på baggrund af skiftende hensyn og synspunkter ikke at udlevering kom på tale, skønt det danske pres med mellemrum var betragteligt.

Søren Kams nu afsluttede historie ligner skuffende andre danske unge i Hitlers sold. Krigseventyret i tysk uniform drog en del. For Kams vedkommende var der formentlig tale om ægte nationalsocialistisk overbevisning, herunder ønsket om at bekæmpe kommunismen og jøderne.

Kam blev født i København i 1921, bekendte sig tidligt til den fremherskende højrenationalisme, der førte ham lige over i nationalsocialismen og i armene på en af de mest radikale, toneangivende og farverige danske aktivistiske nazister: Frederik von Schalburg. Kam blev en af denne danske førers ’bloddrenge’ og meldte sig som frivillig i SS’s Panzer Divison Wiking. På Østfronten blev Kam såret flere gange og tildeltes Jernkorset af både 2. og 1. klasse. Der kan således næppe herske tvivl om, at Kam var en tapper soldat.

På orlov fra fronten var Søren Kam i sommeren 1943, da modstanden begyndte at vise sig mere mærkbart, med til at grundlægge Schalburgkorpset opkaldt efter det nu faldne store forbillede. Meningen var at skabe et terroristisk modstykke til modstandskampen uden om selve besættelsesmagten, men i forståelse med denne. Ved dette initiativ gjorde Kam sig til morder.

Arm i arm med trosfællerne

Intet tyder på, at han efter krigen fortrød sin gerninger – muligvis mordet på Clemmensen – der med en stadig truende udlevering hængende over hovedet betød, at Kam aldrig kunne vende hjem til Danmark – men ellers ikke. Kam deltog i flere nazi-og veteranstævner selvbevidst fremvisende ridderkorset arm i arm med andre trosfæller. Søren Kam blev dén førende landsforræder, som det besatte land aldrig fik gjort op med. Samtidig repræsenterer Kam, uanset mordet på Clemmensen, der trods alt anbragte ham i særklasse, de tusinder af unge danskere, der i forlængelse af deres placering på den yderste højrefløj i 1930’erne drog den mest rabiate konsekvens og lod sig indrullere i SS. For dem var der vel at mærke ikke tale om landsforræderi, snarere tværtimod. For dem, formentlig også for Kam, var landsforræderne ligesom i Hitlers optik de gamle politikere, der havde prisgivet fædrelandet og lagt det blot for fjenden. 9. april var i deres øjne ofte en måske større skam end for folk, der tænkte en anelse mere realistisk og nuanceret. Paradoksalt var de unge Hitler-begejstrede mænd, adskillige med nederlag bag sig i kriseårene forud, parate til at gå i fjendens tjeneste i kampen mod kommunister, frimurere, jøder, sigøjnere og andre, de mente stod fædrelandets og egen lykke i vejen. Forhandlingspolitikkens skyggeside lå i, at tyskerne forventede anerkendelse af kampen østpå og ydermere de danske myndigheders bifald ved rekrutteringen af frivillige til det store opgør på de russiske stepper.

Som bekendt allierer man sig med sin fjendes fjende. Sovjet kom efter Hitlers overfald i 1941 med i det bedre selskab; folk, der havde kæmpet imod russerne mistede yderligere agtelse.

I besættelsens myte som denne faldt i hak i maj 1945, med megen ret kaldt den store fælles fortælling, stod nuancerne og for den sags skyld kendsgerningerne ikke i kø. National enhed, ubrydeligt sammenhold, fælles modstand, sort og hvidt blev dogmer, der satte modstykket i tyskervenlighed, nazisme og landsforræderiet i relief. Her var overløbere og dem i fjendens uniform utvetydige ærkeskurke, hvad mange af dem rent faktisk var, mens endog sidste dages modstandsfolk blev nationale helte.

Borte havde i vurderingen af nationen som helhed taget erkendelsen af, hvor mange danskere der som Søren Kam frivilligt og jo ikke uden aktiv billigelse fra forhandlingsregeringen drog i tysk krigstjeneste. 6.000 er et ciffer, der hyppigt nævnes, formentlig er der tale om betydeligt flere, hvoraf nok omkring halvdelen kom i betragtning til det kræsne elitekorps; cirka. 3.000 faldt på Østfronten. Kam var ikke alene. Langt flere tilsluttede sig Hitler end den modstandsbevægelse, der så sandelig også kæmpede mod frygtelige odds.

I enden af det hele har vi så retsopgøret, der rammende fik kritikere til at kalde Danmark et juridisk galehus. Dem, man fik fat på, blev dømt, de første til døden og henrettet. Andre som Kam, hvis gerning var så sort som nogens, slap fri og bekræftedes i, som årene gik og yderligere uret blev føjet til menneskenes krønike, at også deres overbevisning havde gang på jorden.

Som dette blakkede symbol mellem ondt og værre, men også som produkt af det hykleri, varsomme nationale selvopgør ofte er, levede og døde Søren Kam.

Det sidste beklager få.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Malan Helge
  • Morten Kjeldgaard
  • Jakob Lilliendahl
Malan Helge, Morten Kjeldgaard og Jakob Lilliendahl anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kam er død.
Men nutidens nazister og fascister lever i bedste velgående.
Antisemitisme er ikke essensen af nazismen. Nazismens essens er doktrinen om, at overmennesket skal regere over undermennesket, og at undermennesket er foragteligt, fordi det er 'svagt'. De nationalister og 'eliten', der betragter sig selv som fri af nazismen, fordi de afskyr gaskamre, glemmer at de ved at holde flertallet sammen i en eller anden form for 'vi' - via en forestilling om religion, kultur, race, arbejdsforhold - automatisk skaber en skillelinje. 'Vi' er overmennesker, 'de' er undermennesker.

Nazi-ideen om en superrace og en super-elite, er udtryk for den mest misdannede form for overtro, som menneskesindet nogensinde har adopteret. Natsiden; afgudsbilleder som svigtede.

Nazismen og fascismen har i historien vist sig at have en begrænset levetid, netop p.g.a. sit åbenlyse syge dna. Ingen normale forstandige mennesker kan forsvare hverken fascisme eller nazisme, derfor den begrænsede levetid. Tjæren og fjerene venter....

Carsten Søndergaard, Peter Hansen, David Zennaro, Peter Knap, Rasmus Kongshøj, Robert Ørsted-Jensen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar

Kam er død, men løgnene og overdrivelserne og fortielserne fortsætter.
Det har ikke været muligt for den tyske ret at få lov til at se obdoktions rapporten.
Førende specialister og almindelig logik siger at det er umuligt med tre halvautomatisk våben at affyre 8 skud inden en person falder om.

Denne artikel slynger fastholdelse af løgnen i obduktions rapporten ud igen og igen.

Jeg siger ikke at Søren Kam er uskyldig i at behandle en død uværdigt, men jeg siger også at der er millioner af soldater også danskere også såkaldte frihedskæmpere, der har begået mord tæt på og efter 5. maj 1945.

Hvis man retsforfulgte disse med samme ildhu så er det i orden med mig at man har jagtet Søren Kam i så mange år. Jeg hader hykleri og uretfærdighed. Hvorfor er det så vigtigt for jer hyklere at lade som om at Søren Kam er en skurk og frihedskæmperne helte?

Claus E. Petersen

Jeg vil ikke fordømme Kam for at kæmpe på østfronten, mod et andet diktatur end det han kæmpede med, og jeg vil heller ikke fordømme ham for dermed at tage stilling imod sit eget land og folk.
Han var vel som en af vore dages frivillige der forlader sit hjem for at fysisk kæmpe med IS mod shia og/eller sunni, eller kæmpe mod gaza stribens fjender, det være sig Israel eller lokale fraktioner.
En ung mand med mod og mandshjerte, eller en total depraveret psykopat.
Samme valg som med Che Guevara, som enten er psykopatisk massemorder, eller "selvopofrende frihedskæmper der lod sit liv i kamp for folket".
Spøg til side.
Søren Kam valgte den "rigtige" side på det forkerte tidspunkt.
Jeg antager at der var grunde til at han ikke blev udleveret, og at der ikke var et stor ønske om at få ham udleveret.
Grunde som vel for altid vil blæse i vinden, for jeg tvivler på at ret meget af det kan findes på skrift.

Claus E. Petersen

@Knud Hisler

"Det har ikke været muligt for den tyske ret at få lov til at se obdoktions rapporten."

Det er jo muligt at der ikke er foretaget en obduktion.
Manden nåede jo, trods alt, at leve til sit 93'nde år.

Det er vist i den alders-zone hvor man antager at døden er en naturlig følge af livet.

Jeg skal ikke kommentere Søren Kam, for det er der gjort rigeligt her - tilsyneladende også uden at kende til sagen eller i det mindste at gide undersøge den. Og jeg kan da lige bemærke, at min far, der var ung politibetjent under krigen, og som først blev taget under Tysklands beskyttelse under flugtforsøg i Helsingør Havn i slutningen af krigen, nok er en af dem, Knud Hisler mener, skulle have været retsforfulgt. Men min pointe her, går faktisk i en anden retning.

For i artiklen står der, at Søren Kam levede i Tyskland frem til sin død, og det er kun en halv sandhed, for Søren Kam levede resten af sit liv i stilhed i byen Kemten i alpeforløberen Allgäu i den suveræne delstat, Freistaat Bayern.

Altså var Freistaat Bayern den ultrakonservative, helt forstokkede og suveræne delstat i Tyskland, der igen og igen nægtede at udlevere ham til retsforfølgelse i Danmark. Det var i øvrigt også den nok så bekendte og dybt korrupte delstatsministerpræsident Franz Josef Strauss's (CSU) hjemstat, og den nuværende Tyske forbundsfinansminister, Edmund Stoiber's (CSU) hjemstat.

Og da tidligere delstatsministerpræsident og nuværende forbundsfinansminister Edmund Stoiber (CSU) jo netop er tysk storkapitals og de tyske storbankers fremmeste lobbyist, viser dette jo til fulde, hvem Grækenland er oppe imod.

Ole Frank, Torben Nielsen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Arne Stensgaard Berg

@Claus E. Petersen:

Mon ikke Knud Hisler refererer til Clemmensens obduktionsrapport..? Det andet - Kams rapport - ville selv sagt ikke gi' mening i denne sammenhæng.

Niels Engelsted

http://frikorps-danmark.dk/fd/hverve/plakat/pla3.jpg

Daværende krigsminister, venstremanden Søren Brorsen, udsendte den 8. juli 1941 et hverveskrift til alle landets tjenestesteder, som tillod fritagelse fra tjeneste i hæren, når formålet var at indtræde som frivillig i den tyske hær. Dette var en tilladelse, som regeringens talsmand udsendte skriftlig, og var samtidig et hverveskrift. Den danske regering udsendte tilladelse og billigede, at oberstløjtnant af artilleriet Christian Peder Kryssing tog kommandoen over en selvstændige danske enhed under Waffen-SS. En enhed som fik navnet ”Frikorps Danmark”.

http://frikorps-danmark.dk/fd/hverve/dkoff.jpg
De danske militærfolk, specielt interessant for de danske officerer, fik officiel tilladelse til uhindret at kunne udtræde af den danske hær og tilgå våben SS i Tyskland. Samtidig kunne de beholde deres optjente tjenestegrad og pension samt de blev tilsagt, at kunne genindtræde i den danske hær med fuld anciennitet når de kom hjem igen.
http://frikorps-danmark.dk/fd/hverve/index.html

http://frikorps-danmark.dk/fd/hverve/afr.jpg
Afrejsen fra Hellerup Banegaard 1941

Steen Sohn, Peter Hansen, Henrik Brøndum, Per Torbensen, Curt Sørensen, Peter Poulsen, Jakob Lilliendahl, Olav Bo Hessellund og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

For at fuldende billedet af Søren Kam og ikke mindst Freistaat Bayern, der ikke ville tillade, at Søren Kam blev retsforfulgt, skal blot tilføjes følgende:

At Søren Kam levede et stille liv med sysler som havepasning i sin villahave i Kemten. Og det han levede af, var bl.a. den Kriegsrente, - altså krigspension, som blev givet til alle gamle Wehrmacht soldater i nuværende Leopold (Poldi) Rupprecht Ludwig Ferdinand Adalbert Friedrich Maria et omnes sancti, - Prinz von Bayern Freistaaten.

Olav Bo Hessellund

@Niels Engelsted:
Fint, at du minder os om denne i den officielle historiefremstilling fortrængte del af besættelsestiden. Skønsmæssigt faldt dobbelt så mange danskere, der frivilligt havde meldt sig under det tredje riges faner, som der faldt blandt modstandsfolk - og det skete med regeringen Stauning-Munchs billigelse!

Peter Hansen, Knud Hisler, Henrik Brøndum, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

@Torben Nielsen.

Kriegsrenten var et godt supplement til en indkomst men ikke noget stort beløb. Og til dit spørgsmål; - ja både Waffen-SS og alle andre aktører, og med en veludbygget krigsmaskine var der faktisk mange forskellige.

Curt Sørensen

Fascismens fascination var stærk både i mellemkrigsårene og under 2. verdenskrig. En stor del af de borgerlige partier og den borgerlige opinion over hele Europa var tiltrukket af højreautoritære , fascistiske og nazistiske bevægelser og regimer. Det fortrænger man ofte i nutiden hvor højrefløjens synes at have taget monopol på demokratisk sindelag samt i øvrigt definere hvad demokrati er, samtidig med at den sætter lighedstegn mellem socialisme og stalinisme. . Jeg skal henvise til en stadig relevant kronik fra den gang jeg endnu kunne komme til orde i Information.

http://www.information.dk/24970

Bent Gregersen, Carsten Søndergaard, Steen Sohn og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar