Nyhed
Læsetid: 4 min.

Tidligere formand: FE involveret i forsinkelse af Irak-kommission

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) var involveret i den proces, der var skyld i en del af forsinkelsen af Irak-kommissionens arbejde, skriver den tidligere formand for kommissionen i et notat fra slutningen af 2013
Ifølge et notat har Forsvarets Efterretningstjeneste medvirket til at forsinke Irakkommissionen, der har til opgave at belyse baggrunden for den danske beslutning om at deltage i krigen i Irak og Danmarks overholdelse af internationale konventioner i forbindelse med krigsførelsen.

Niels Ole Quist

Indland
16. marts 2015

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) var involveret i en del af forsinkelsen af arbejdet i den undersøgelseskommission, der skal undersøge den danske deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan.

Det hævder den tidligere kommissionsformand Michael B. Elmer i et notat, som Information har fået aktindsigt i. Notatet er fra december 2013 og er sendt til en afdelingschef i Justitsministeriet.

Tidligere har det været fremme, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) først sent sidste år – knap to år efter, at kommissionen blev nedsat – sikkerhedsgodkendte kommissionens lokaler og it-udstyr. Først efter godkendelsen havde kommissionen så mulighed for at modtage og læse klassificerede dokumenter fra myndighederne.

Af notatet fra 2013 fremgår det nu, at Justitsministeriet først oplyste, at sikkerhedsgodkendelsen af kommissionens lokaler og it-netværk »formelt« hørte under PET. Aftalen var også – ifølge den tidligere kommissionsformand – at sikkerhedsgodkendelsen skulle foreligge allerede 1. juli 2013.

»Denne frist blev imidlertid ikke overholdt,« står der i notatet, som fortsætter: »og Kommissionen blev i august 2013 bekendt med, at FE i juni 2013 efter fælles inspektion med PET og målinger i lokalerne mv. havde stillet yderligere krav til indretningen.«

Dilemma

Pernille Boye Koch, der er lektor i offentlig ret på Roskilde Universitet, har beskæftiget sig med både efterretningstjenesternes lovgrundlag og undersøgelseskommissioner. Hun har læst notatet, som Information har fået aktindsigt i.

»Hvis vi skal tage formandens udlægning for gode varer, så virker det som om, at det i første omgang er Justitsministeriet og PET, der har føringen, og at sikkerhedsgodkendelsen er lige om hjørnet. Men da så først FE kommer ind over, bliver det pludseligt meget mere bøvlet,« siger Pernille Boye Koch.

Forsvarets Efterretningstjeneste påpeger i et skriftligt svar til Information, at PET på daværende tidspunkt var såkaldt national it-sikkerhedsmyndighed, »mens FE på vegne af forsvarschefen varetog denne funktion for Forsvarets område«.

FE skulle således »sikkerhedsgodkende såvel it-systemer som installationen heraf, når disse skal behandle informationer klassificeret HEMMELIGT eller FORTROLIGT. Da kommissionen skulle have adgang til Forsvarets og FE’s højt klassificerede data, var det således FE, der skulle gennemføre den relevante sikkerhedsgodkendelse«.

Pernille Boye Koch betegner det imidlertid som et »dilemma«, at eksempelvis FE, som er en af de myndigheder, der er genstand for kommissionens undersøgelse, også skal stå for at facilitere grundlaget for kommissionens arbejde.

»Det kan potentielt åbne op for problematiske situationer,« siger hun.

Hvorfor notatet blev sendt til Justitsministeriet, og om de øvrige kommissionsmedlemmer har godkendt udlægningen af situationen, fremgår ikke af notatet.

»Men man får det indtryk, at der ikke er sket så meget i kommissions arbejde, og så prøver formanden at forklare, hvorfor det forholder sig sådan. Derfor er det ikke til at sige, hvem der reelt bærer hvilket ansvar,« siger Pernille Boye Koch og nævner, at notatet derfor bør læses med det forbehold.

Én af de ting, der ifølge den daværende formand opstod problemer med, var sikringen af it-udstyr. I notatet står der:

»I september 2013 blev Kommissionen endvidere af Justitsministeriet gjort bekendt med, at FE og PET tillige havde stillet krav om, at Kommissionens hardware til det lukkede (hemmelige) net skulle være særligt sikret (Tempest Level A).«

It-sikkerhedsekspert Henrik Kramshøj, der er direktør for Solido Networks, forklarer, at en Tempest-vurdering generelt laves for at skærme mod elektromagnetisk udstråling fra it-udstyr, da strålingen potentielt kan aflyttes på afstand.

»Når man laver den slags vurderinger, så er det for at imødegå et potentielt meget højt trusselniveau og modparter, som har meget avanceret udstyr til rådighed,« siger han.

Ifølge den daværende formand fik kommissionen desuden »modstridende oplysninger« om sikringen af det nødvendige serverudstyr. Hvem der gav disse oplysninger fremgår ikke.

I notatet står der også, at Forsvarsministeriet »uden at bede om og uden at afvente Kommissionens accept på specifikationen og bestillingen af dette« gennemførte et udbud angående særligt sikret Tempest-udstyr.

Udbuddet måtte imidlertid annulleres, står der i notatet, fordi kommissionen havde brug for udstyr med særlige specifikationer.

Forsvarsministeriet skriver dog i en skriftlig kommentar til Information, at ministeriet og en underliggende myndighed havde korresponderet over tre måneder i 2013 med kommissionen om køb af udstyret.

I slutningen af oktober 2013 var Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse så af den opfattelse, at myndigheden havde nok oplysninger fra kommissionen til at iværksætte udbuddet. Det skete også for at kunne levere udstyret i februar 2014, skriver ministeriet.

Men efterfølgende »fremsatte kommissionen nye specifikationskrav til udstyret og antal heraf, hvorfor det første udbud blev annulleret og nyt udbud iværksat«, skriver Forsvarsministeriet. Kommissionsformanden skrev da også i sin redegørelse, at det næppe ville føre til »særligt tidsspilde«, at udstyret først kunne blive leveret i marts 2014.

Ikke konstruktivt

Sten Rynning, der er professor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet, har læst notatet fra den tidligere kommissionsformand. Han betegner det som »et stort suk«.

»Mit indtryk fra notatet er, at en række aktører i bedste fald ikke spiller særligt konstruktivt sammen,« siger han med henvisning til blandt andet FE, PET, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet.

Kommissionen har på nuværende tidspunkt ikke modtaget alt det materiale fra forskellige myndigheder, som kommissionen har anmodet om. Det fremgår af en nylig statusredegørelse fra de resterende medlemmer af kommissionen.

Information har over flere dage forsøgt at få et interview med daværende formand for kommissionen, Michael B. Elmer. Det har ikke været muligt. Han er ikke længere formand for kommissionen, fordi der opstod samarbejdsproblemer internt i den kommission.

Professor Jørgen Albæk Jensen og advokat Jeppe Skadhauge, der begge er medlemmer af kommissionen, har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Komplet ubegribeligt, at man ikke som en selvfølge har udstyr og lokaler klar til brug i forbinde med diverse undersøgelser/ operationer. Man må da forvente, at de ikke kun er enkelt undersøgelsekommision som arbejder under disse sikrede vilkår. Det burde vel være hverdag for alle myndighederne som arbejder med fortrolige materialer, og kunne msn ikke havde lejet et par sikrede lokaler med tilhørende computere, for at kunne bladre i nogle støvede rapporter et par timer hver 14 dag?

"Pernille Boye Koch betegner det imidlertid som et »dilemma«, at eksempelvis FE, som er en af de myndigheder, der er genstand for kommissionens undersøgelse, også skal stå for at facilitere grundlaget for kommissionens arbejde."

Det er vel et problem? Man må antage at forsvaret som institution, som part i sagen, vil have interesse i at bremse, forhale og obstruere en kritisk kommissionsudredning. Dette er jo politistatstilstande.

Jens Jørn Pedersen, Bjarne Andersen, Lene Christensen, Aferdita Muja, Holger Madsen, Tue Romanow, lars abildgaard, Espen Bøgh, Poul Sørensen, Michal Bagger og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Skægt som løgn, manipulation og politisk korruption, kontinuerligt har været en del af hele The War on Terror mytologien siden dag 1. Og stadig tager langt de fleste hele kampagnen for pålydende.

Bjarne Andersen, Lene Christensen, Poul Sørensen, Torben Arendal og Michal Bagger anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Er der stadig nogen, der påstår, at vi har demokrati i Danmark, hvilket kræver transparens i administrationen.
Politiet undersøger sig selv, FE undersøer sig selv etc. etc.
Regeringen lukker sig mere og mere omkring sig selv.

Bjarne Andersen, Lene Christensen, Benjamin Lau Jensen, Janus Agerbo, Poul Sørensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Det er på tide, at pressen begynder at skrive om, hvis en offentlig instans af en og anden grund skulle begynde, at fungere uden skandaler.....moralen her i landet slår alle bundrekorder.... til syneladende går den unge generation fri, men det skyldes måske bare politiets manglende evne til at fange de kriminelle....:-((((((((

Karsten Kølliker

Lad os antage at de amerikanske interesser med krigene i Afghanistan og Irak var rent ud imperialistiske. Altså at deres mål var at etablere sig militært i disse lande samt at skaffe kontrol over olieressourcerne i Irak samt for efterretningstjenesternes vedkommende kontrol over opiumsproduktionen i Afghanistan.

Lad os videre antage at amerikanerne rigtig gerne ville have europæiske lande med på disse operationer, fordi deltagelsen af europæiske lande ville forlene de påståede motiver om terrorbekæmpelse og indførelse af demokrati et skær af troværdighed.

På baggrund af disse antagelser er der umiddelbart to forklaringer på de danske politikeres beslutning om at følge amerikanerne på disse operationer:

1. De danske politikere var under stærk påvirkning af og således underlagt de samme magtfuldkommenhedsfølelser og kyniske motiver som drev den amerikanske ledelse. Den danske holdning ville i givet fald være en kombination af hovmod overfor de irakiske og afghanske folk og servilitet overfor det amerikanske overherredømme.

2. De danske politikere var så naive at de troede på de amerikanske lederes officielle begrundelser for at iværksætte disse krige. Disse officielle begrundelser var så på deres side nærmest udelukkende funderede i analyser af de amerikanske efterretningstjenester. Og de danske efterretningstjenester stod formentlig i direkte forbindelse med de amerikanske og således orienterede de danske politikere på basis af de amerikanske efterretningsoplysninger, oplysninger som siden i flere henseender har fremstået ikke bare som fejlbehæftede men som fabrikerede.

Hvis disse antagelser har hold i realiteterne, så taler vi om en grad af arrogance og/eller ignorance i den samfundsmæssige ledelse som så graverende, at en blotlæggelse vil være forbundet med stor skam. Og skam er jo mørkets hjerte, og derfor vil ingen midler blive skyet i retning af forhindre en sådan blotlæggelse.

For at renses for mistankerne om denne arrogance/ignorance overfor befolkningen kunne politikerne sådan set have en interesse i at blotlægge efterretningstjenesternes vildførelse af Folketinget. Og for at renses for mistankerne om overlagt vildførelse af befolkningen kunne efterretningstjenesterne sådan set have en interesse i at blotlægge politikernes forhippethed på at tjene amerikanerne og dermed deres forhippethed på at gå i krig.

Men sandsynligvis har ingen af parterne rent mel i posen, og derfor har de en fælles interesse i at forhale, obstruere og udtynde ethvert initiativ i retning af blotlæggelse af forløbene der førte til disse krige.

Hvis vi vil have sandheden frem, skal vi nok nærmere satse på at skabe en form for Wikileaks-institution, hvor whistleblowere fra alle afsnit af samfundet kan bidrage til at den almindelige befolkning bliver orienteret om, hvordan magten reelt udøves. Det siger sig selv at det ikke kan være magtens egne organer, der skal sætte rammerne for undersøgelser af samme organers adfærd.

Bjarne Andersen, Aferdita Muja, Benjamin Lau Jensen, Janus Agerbo, Jakob Gram og Michal Bagger anbefalede denne kommentar

Man kan antage alt mellem himmel og jord.
Jeg antager, at kommissionen blev nedsat for at opnå kortvarig politisk gevinst.
Jeg antager, at kommissionen efter en årrække skulle komme med en pålagt intetsigende konklusion.
En whistleblower-ordning kan lyde fristende, men en whistleblower kan også have sin egen dagsorden. Hvem skal sortere i "blowet" og evt. gå i aktion. Sortererne kan også have sin agenda.

Mogens Kristensen

" Skægt som løgn, manipulation og politisk korruption, kontinuerligt har været en del af hele The War on Terror mytologien siden dag 1. Og stadig tager langt de fleste hele kampagnen for pålydende".....Der er mange antagelser, én af dem er disse,

en skjult dagsorden om at standse flygtningestrømmen fra Irak og Afganistan.

Karsten Kølliker

Ok, Kjeld Smed, men hvis kommissionen skulle komme med en pålagt intetsigende konklusion, så må den kortvarige politiske gevinst velsagtens bestå i, at man efterkommer visse dele af vælgerskarens ønsker om at få undersøgt disse politiske beslutninger, men altså at denne efterkommelse ville være rent pro forma, da konklusionen var givet på forhånd. Kort sagt, endnu en vildførelse.

Mht. whistleblowertjenesten vil jeg godt prøve at skitsere en model:
- Tjenesten etablerer indledningsvist en måde at kommunikere med brugerne af tjenesten som er så sikker som den ovehovedet kan gøres, hvilket for tiden muligvis er via Tor-teknologien.
- Folk opretter sig som juridiske individer og brugere på tjenesten, men deres identitet anonymiseres.
- Brugerprofiler skal indeholde anonymiserede informationer om brugerens professionelle tilhørsforhold, hvilket vil sætte alle besøgende på tjenesten i stand til at vurdere vægten af pågældende brugers udsagn i en given sag.
- Indlæg offentliggøres og er åbne for at blive debatterede, både af insidere og ”lægfolk”.
- Brugere kan stemme på rigtigheden af en anden brugers udsagn, gerne understøttet af egne iagttagelser.
- Troværdigheden vil således ikke opnås alene ved overbevisende argumentationer og afslørende dokumenter men i højere grad ved at den givne udtalelse bliver verificeret af tilstrækkelig mange, tilstrækkeligt troværdige øvrige brugere.

Så vidt jeg forstår det vil disse principper svare til den såkaldte blockchain-teknologi som ligger til grund til Bitcoin og de øvrige cryptocurrencies. Altså at et givet udsagn opnår sandhedsværdi ved at tilstrækkelig mange uafhængige brugere bekræfter det givne udsagn.

Men det afgørende er ikke teknologien eller den specifikke opsætning af whisteblowertjenesten. Det afgørende er opmærksomheden på, at magthaverne ofte har nogle andre interesser end almindelige mennesker. Og kan vi finde på måder almindelige mennesker kan få mulighed for at blive hørt, og måder almindelige mennesker kan tilkendegive deres tilslutning til bestemte anskuelser eller beslutninger, så kan magthavernes muligheder for at tage beslutninger som strider imod den almindelige befolknings ønsker effektivt begrænses.

Uanset hvem og hvad kan vi slå fast, at er en langt enklere sag at mobilisere hele nationen til en langvarig krig langt borte med uoverskuelige konsekvenser, end det er at få indrettet et par lokaler med det rigtige IT-udstyr henne om hjørnet.

Den regering der tiltrådte efter VKO regeringen og nedsatte kommissionen har enten ikke styr på tingene, eller også har den netop styr på tingene, - siden der åbenart ikke er sket de store skridt fremad mod en afklaring af grundlaget for Irakkrigen.

En vigtig ting man her skal holde sig for øje, er regeringschefen(HTS) hurtige tilsagn til Amerikanernes ønske om deltagelse i Libyen felttoget, og deltagelsen omkring Syrien samt efterfølgende deltagelsen mod IS i Mellemøsten.

Det kunne pege på en særdeles manglende interesse for at få fastslået begrundelsen for Irakkrigen, når man som regeringschef er så salonfæhig selv overfor Amerika i hver eneste skabte situation af Amerikanerne selv.

Dertil kommer det lidet behagelige, hvis det viser sig at konklusionen afdækker den åbenlyse løgn fra Amerikansk side som var krigens årsag fordi de kommer fra allieret side, og set i lyset af den kritiske undersøgelse der har været i England om Irakkrigen, og som afdækkede politiske og efterretningsmæssige mangelfuldheder fra den daværende leder Tony Blair.

Amerikanerne har ikke brug for en Dansk gentagelse offentligt hvilket ville være forsmædeligt, o det får ufrivilligt ens tanker til at gå i retning af, at der gøres hvad der kan for at undgå kommissionens arbejde aldrig bliver gennemført(!), og vi aldrig får sandheden om Irakkrigens grundlag belyst.

Det styrker bestemt ikke folks tillid til regeringen, og dens vilje til at skaffe et oplyst grundlag om Irakkrigen, så man ikke i remtiden begår samme fejl inden man sender danske soldater ud i en krig baseret på løgn fra Amerikanske politikere og fulgt op af danske politikere med samme løgn som grundlag for så mange døde danske soldater.

Det virker ikke videre troværdigt at kommissionen skulle kunne komme frem til blot noget i den retning, Espen Bøgh så brændende ønsker sig. Beslutningsforslaget for Irakkrigen er her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=90822 og det er, hvad der blev stemt om, og hvad der blev vedtaget. Der er i øvrigt i beslutningsforslaget en henvisning til det socialdemokratiske forslag til at gå i krig mod Irak fra 1998. Det er heller ikke sandsynligt, at kommissionen ville gå imod Højesterets udtalelse om, at det danske Folketing selvfølgelig har ret til at beslutte at gå i krig, ligegyldigt hvad et tilfældigt flertal i FN's sikkerhedsråd måtte finde på.
I stedet for luftige antagelser kunne Karsten Kølliker måske begynde at interessere sig for mere jordnære besynderligheder: Hvorfor fik kommission mon fem år til arbejdet? Tja, man kan da i hvert fald slutte 2 ting: 1. Den kan ikke blive færdig i denne regerings levetid, der vil minimalt være 1 år mere før dens konklusioner bliver offentliggjort, og selv den mest optimistiske socialdemokrat kan vel ikke vide sig sikker på at sidde i den næste regering, og 2. Der er sikkerhed for, at dens konklusioner ikke bliver offentliggjort i denne regerings levetid, og dermed kan det forventelige resultat, at alt er gået efter bogen, ikke ramme denne regering i nakken.
Er der nogen der har en bedre forklaring på de 5 år?
Tilsvarende er de tekniske problemer for kommissionen næppe kommet bag på Justitsministeriet, Bødskovs tidligere ministerium. Angiveligt skulle det være omkring 1 million dokumenter, der skulle gennemses, men de skal jo rekvireres, fremfindes, deklassificeres og eventuelt indscannes først, og dernæst behandles af kommissionen. Det kunne være interessant at vide, om Justitsministeriet nogensinde har haft en realistisk tidsramme for dette.
Endelig er det interessant at kommissionen er afskåret i kommissoriet fra at gå tilbage til 1998-beslutningsforslaget og undersøge forskelle og ligheder. Hvorfor mon det?
Kjeld Smed har nok ret i, at kommissionen blev nedsat for at opnå kortvarig politisk gevinst, nærmere bestemt som en del af "Det sorte Tårn - studehandlerne", hvor kommissionen blev besluttet som betaling til SF? og måske for at lokke EL til.

Morten P. Nielsen

Kilderne i artiklen er glade for ordet "potentielt", og der er tale om en sproglig tendens, fornemmer jeg. Men når ordet anvendes sammen med ordet kan - "kan potentielt" - vidner det i bund og grund om sjusk og dårlig sprogforståelse. Det fine lille ord "kan" indikerer jo i sig selv det potentielle. Jeg kommer desværre selv til at gøre det en gang imellem...

Sådan, så fik jeg bragt samtalen tilbage til det væsentlige. :)

Karsten Kølliker

@Tom Sietam
Selvom denne tråd formentlig allerede er død vil jeg godt svare på din kommentar. Du er selvfølgelig fri til at anse mine antagelser for luftige. Selv anser jeg dem i høj grad for at være substantielle, og det luftige ved dem angår således alene vanskelighederne ved at sandsynliggøre disse påstandes rigtighed i en juridisk sammenhæng. Formuleringen ”Lad os antage” var bare en retorisk imødekommenhed, jeg kunne såvel have sagt ”I hold these truths to be self evident”.

Samtidig giver jeg dig ret i, at den fastlagte tidsramme for kommissionens arbejde helt åbenlyst var motiveret af politiske egeninteresser. Forestil dig i stedet nogle politikere, som var drevet af ønsket om at befolkningen skulle have svar på nogle spørgsmål som ligger befolkningen på sinde, og som derfor blankt havde afvist at kommissionen skulle have fem år til at fremkomme med disse svar.

Og det med at der skulle være omkring en million dokumenter er da bare et andet udtryk for manglende samarbejdsvilje og forsøg på dække over egne dispositioner, både fra politikernes og efterretningstjenesternes side. Dermed har man nærmest fra starten sagt, at vi leder efter en nål i en høstak, og ingen vil efterfølgende kunne bebrejde kommissionen at den så aldrig fandt denne nål.

Men det er jo ikke så vanskeligt. Det afgørende er, at der var ansvarlige personer i efterretningstjenesterne der tilvejebragte et beslutningsgrundlag, og at der var ansvarlige politikere der traf beslutninger på basis af det fremlagte beslutningsgrundlag. Således er der fra starten både en rød tråd og en overskuelig mængde dokumenter. Politikerne har jo ligesom heller ikke læst en million dokumenter inden de traf deres beslutninger. Og hvis ledende efterretningsfolk i deres redegørelser har henvist til bagvedliggende dokumentation, så kan kommissionen jo blot bede disse efterretningsfolk om at fremlægge denne supplerende dokumentation som de lagde til grund for deres redegørelser.

Således kommer vi tilbage til spørgsmålet om hvorvidt Irak-kommissionens formål var at klarlægge beslutningsforløbet eller nærmere en gang for alle at dække over beslutningsforløbet.