Læsetid: 5 min.

Topøkonom: Kampen for den danske model er allerede tabt

Norwegian-piloterne er beviset på, at det ikke længere kun er de dårligst stillede, der mister privilegier på arbejdsmarkedet, siger professor Guy Standing, forfatter til bogen om den nye udsatte klasse, ’prekariatet’. Fagbevægelsens gamle svar virker ikke længere, og der må skabes en ny social kontrakt, som sikrer både løntryghed og mere fleksible ansættelser
Den 11 dage lange strejke blandt piloterne i luftfartsselskabet Norwegian har berørt 200.000 passagerer. Konflikten mellem selskabet og piloter er symptom på en større udvikling, hvor stadig flere arbejdere får forringede vilkår, mens fagbevægelsen ser magtesløs til. Det mener professor i økonomi, Guy Standing.

Erik Refner

12. marts 2015

»Vi tager kampen for hele det skandinaviske arbejdsmarked. For det vi oplever med mere og mere usikre arbejdsforhold bliver en realitet for andre faggrupper i fremtiden,« sagde lederen af de norske piloter, mens de danske piloter talte om, at de kæmpede for større principper, end hvad de fik i lønningsposen.

Og de har ret. Sådan lyder vurderingen fra den britiske økonomiprofessor Guy Standing, tidligere ledende økonom i den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO og ophavsmand til begrebet om den nye globale klasse, prekariatet, som han mener, piloterne nu også tilhører.

Piloterne i lavprisselskabet Norwegian har opnået at holde stolen for døren med den aftale, partnerne indgik tirsdag aften efter 11 dages strejke. Men selv om fagforeningsbosserne har retorikken på plads, kommer de aldrig til at vinde den krig, de taler om, forklarer Standing på en telefon fra University of London, hvor han i dag er ansat.

De højtlønnede og velorganiserede danske, norske og svenske piloter er et symbol på, hvad der kan ramme alle i globaliseringens malstrøm. Flere og flere piloter har ingen fast ansættelse ved et flyselskab. Og uanset tidligere privilegier vil stadig flere velorganiserede faggrupper opleve, at de mister rettigheder for til gengæld at måtte acceptere løse kontrakter, mens de underlægges virksomhedernes krav om tilpasning i ’konkurrencen mod bunden.’

Men hverken fagbevægelsen, Europas gamle socialdemokratier eller Thorning-Schmidts ditto har et svar til den nye voksende klasse af unge arbejdsløse, der aldrig finder fodfæste på arbejdsmarkedet trods gode uddannelser, projektansatte kulturarbejdere, freelancere (læs deltidsarbejdsløse), løstansatte akademikere på universiteterne med flere job og dårlig løn og vikaransatte uden forsikringer i et stigende antal brancher. Ufrie mennesker, der findes på tværs af brancher, løn- og uddannelsesniveau, og som er kendetegnet ved at være uorganiserede, i en ’prekær’ situation – prekariat er en sammentrækning af prekær og proletariat – samt at de ikke som den tidligere arbejderklasse har tillid til staten gennem en uskreven kontrakt om opbygning af velfærdssamfundet til gengæld for deres lydige arbejdskraft.

Fragmenterede brancher

»Norge og Danmark har stærke fagforeninger, der har været i stand til at forhale udviklingen, og Norwegian-piloterne har i en vis grad kunnet forsvare sig, fordi de er højt profilerede, velorganiserede og ansat i en central sektor. Men de er også symbolet på lønmodtagernes mere og mere usikre forhold og fremkomsten af et voksende prekariat, som vi ser i alle de europæiske lande nu og ikke kun Sydeuropa,« siger Guy Standing.

Selv om det ikke er første gang, skandinaviske piloter strejker, er det indtil nu andre faggrupper i luftfartsbranchen, som stewardesser og ansatte i bagagehåndteringen, der har mistet rettigheder og er blevet skubbet ud i prekariatet.

»Man vil se, at prekariatet vokser meget hurtigere andre steder på arbejdsmarkedet, og fagbevægelsen kan stadig vinde sejre og indlede internationale sympatistrejker. Men når udviklingen først bliver kendetegnende for en hel branche som f.eks. flyselskaberne, så bevæger den sig op i toppen af hierarkiet, og nu oplever piloterne akkurat det samme, som de andre ansatte,« siger Standing, der peger på universiteterne som en anden branche med indre fragmentering. De højere læreanstalter består af eliter med høje indkomster, der udveksles mellem internationale universiteter som fodboldstjerner. Dernæst et salariat med pension og betalt ferie og nederst et stort og voksende prekariat med løse ansættelser, der ikke ved, hvad de skal undervise i næste semester, og som må kombinere forskellige job for at opretholde en nogenlunde indkomst.

Et mønster bliver tydeligt

Guy Standing ønskede med sin bog, Precariat, The new dangerous class, at vise et mønster i de konstante fyringsrunder, udflytninger af arbejdspladser og strejker, vi ser. Et mønster som han altså mener opfanges i den nye klasse prekariatet.

Og selv om flere partier som spanske Podemos og græske Syriza på den nye venstrefløj opbygger folkebevægelser som svar på det manglende bolværk mod markedet – selv fagbevægelsen herhjemme er begyndt at lytte til folk som Standing, der netop har holdt oplæg for LO – så lever netop den gamle arbejderbevægelse i fortiden, mener professoren:

»Hele vores omfordelingssystem af indkomster er brudt sammen, og vi vil se et større og større prekariat uden social sikkerhed og en stigende ulighed. Det er en systemisk udvikling, der kræver en alternativ strategi fra fagbevægelsen og centrum-venstre-regeringerne i Europa.«

Det er ifølge Guy Standing indlysende, at det politiske system har været nødt til at acceptere globaliseringens vilkår. Og han argumenterer ikke for, at man kan tilbagerulle globaliseringen eller den teknologiske udvikling:

»Vi skal ikke tilbage til det 20. århundreds løsninger. Men fagbevægelsen herunder også danske LO tror, at svaret er mere sikkerhed i ansættelseskontrakterne og kollektive aftaler i den gamle model med centrale overenskomster. Men prekariatet føler sig ikke repræsenteret af fagforeningerne, der ikke har svaret på deres problemer,« siger Standing.

Borgerløn

På linje med f.eks. Uffe Elbæks Alternativet argumenterer Standing for, at staten skal sørge for lønsikkerhed i form af en basisindkomst eller borgerløn til gengæld for, at arbejdstagere skal acceptere mere fleksible ansættelser. En ny social kontrakt, som er indrettet til at varetage arbejdstagernes interesser i globaliseringens tidsalder. For hvis ikke staten kan garantere alle en fornuftig minimumindkomst, så er det ikke retfærdigt, at alle skal bære usikkerheden, påpeger økonomiprofessoren:

»Tilpasninger til globaliseringens udfordringer sker lige nu kun på virksomhedernes præmisser, mens de almindelige ansatte står som taberne. Derfor har vi brug for en ny model, hvor lønmodtagerne kan opnå større sikkerhed og derigennem blive i stand til at acceptere flere korttidsansættelser og mere fleksibilitet. Og samtidig er det jo åbenlyst, at vi ikke kan forhindre udviklingen. I flybranchen f.eks. vil nye lavprisselskaber konstant være en trussel. De kan operere under andre love og underbyde på priserne. Dermed vil aktioner som piloternes i længden kun svække Norwegian,« siger Standing.

– Men vi er kun så småt på vej ud af den største krise siden 1930‘erne. Statskasserne står i minus, hvordan kan du foreslå basisindkomst til alle?

»Den politiske håndtering af krisen er hyklerisk – store subsidier og hjælpepakker er blevet givet til den finansielle sektor, middelklassen har fået skattelettelser, og regeringerne har lukket de efterfølgende huller i statskasserne ved at skære i velfærden. Det er en falsk logik. Krav om finanspolitisk opstramning er baseret på en model, som har tilladt stigende ulighed,« siger Standing.

I Norge har kommentatorer samtidig kritiseret, at det politiske system ikke har villet forholde sig til flystrejken. Ifølge Standing graver centrum-venstre-partierne deres politiske grav med den strategi.

»De europæiske socialdemokratier er i store vanskeligheder, fordi de ikke konfronterer udviklingen. Dermed taber de legitimitet og vælgere til de nationalistiske højrefløjspartier, som udfylder vakuummet efter centrum-venstres manglende svar ved at spille på vælgernes frygt. Men jeg oplever også, at der blandt den unge generation og i en række lande, som f.eks. Sverige, Australien og New Zealand – lande jeg har besøgt på det seneste – er de ved at få øjnene op for, at der kræves nye svar,« siger Guy Standing.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Stig Bøg
  • peter fonnesbech
  • Lise Lotte Rahbek
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Ervin Lazar
  • Niels-Simon Larsen
  • Peter Taitto
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Gert Romme
  • Olaf Tehrani
  • Paul Peter Porges
  • Ivan Gullev
Hans Jørn Storgaard Andersen, Stig Bøg, peter fonnesbech, Lise Lotte Rahbek, Robert Ørsted-Jensen, Ervin Lazar, Niels-Simon Larsen, Peter Taitto, Mikael Velschow-Rasmussen, Gert Romme, Olaf Tehrani, Paul Peter Porges og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mads Kjærgård

Ja ja, prøv at lange den ind i Børstings rødvinskæffert! Det der først og fremmest skal til er, at fagbevægelsen bevæger sig ud af de politiske svirrestuer og tilbage på lønmodtagerne og herunder de arbejdsløses side!

Preben Haagensen, Torben Selch, John Hansen, Torben Nielsen, peter fonnesbech, Uffe Illum, Carsten Mortensen, Benjamin Lau Jensen, Martin Sørensen, Estermarie Mandelquist, Lene Christensen, lars abildgaard, Gert Romme, Morten Jespersen, Rasmus Kongshøj og Simon-Matti Hørlyck Campbell anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Og det politiske niveau er lige så underholdende.

Næh, vi blander os ikke i mindsteløn, arbejdstider, masseflytninger af medarbejdere. Det er arbejdsmarkedets parter, der afgør det. Undtagen når regeringen tryner lærere eller læger.
Den danske model bruges som skalkeskjul af en s ledet regering til at tryne eferkommerne fra slaget på fælleden og føre hårdhændet arbejdsgiverpolitik.

Den danske model er en gang lort, der ikke beskytter lønmodtagerne.

Preben Haagensen, Ernst Enevoldsen, Torben Nielsen, peter fonnesbech, Elise Berg, Ivan Breinholt Leth, Carsten Mortensen, Martin Sørensen, Estermarie Mandelquist, Peter Knap, Kim Houmøller, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi havde den perfekte ordning, den hed dagpenge i fire år, optjening i 26 ugers job eller aktivering.

Preben Haagensen, Niels Møller Jensen, Anita Ulrich, Ernst Enevoldsen, Brian Pedersen, Estermarie Mandelquist, Lene Christensen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Vækst-og konkurrencestaten er en gang lort med lort på - den 1% og co udpiner og forarmer fællesejet, mens de skovler mio mia til sig selv. Fællesskabet er ofre for et bedrag, som de og deres politiske repræsentanter hidtil har været for dumme og/eller korrupte til at forhindre. Men den 1% og co skal passe på, at de ikke driver spillet for vidt. Deres adfærd er en miljø-og socioøkonomisk belastning med uoverskuelige men katastrofale konsekvenser, som - hvis den ikke standses - også vil ramme dem selv.

Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, peter fonnesbech, Brian Pedersen, Ivan Breinholt Leth, Herman Hansen, Martin Madsen, Benjamin Lau Jensen, Ervin Lazar, Marina Kasimova, Estermarie Mandelquist, Peter Knap, Søren Fosberg, Bjarne Andersen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Alle vi der bor udenfor, har jo for længst mødt fremtiden. Vi har set den komme.

- Flere og flere faste stillinger er skiftet ud med en slags midlertidige "vikar"-jobs - og i alle brancher og på alle niveauer. Det giver hurtig og super-billig fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Går det godt for virksomheden, har man en lønomkostning, går det mindre godt, er denne omkostning mindre, og går det dårligt, har man ingen omkostning - ikke engang til feriepenge.

- Og flere og flere af disse fleksible "vikarjob" skiftes ud med små selvstændige enmandsfirmaer, som sætter alle love ud af kraft. Så kan man helt frit "ansætte" arbejdskraft fra alle lande, og lade dem arbejde efter deres egne regler - også skatteregler.

Selv om Norwegian-piloterne har pakket sandheden godt ind, fik de faktisk intet som helst ud af at strejke i 11 døgn. For den sandhed, der er lækket, fortæller jo, at Rayan Air tilbød at købe Norwegian til "problemet" var løst, og derefter "sælge" det tilbage igen.

Man kan ikke lukke grænserne for nutidens nærmeste fremtid, og fører Danmark tilbage til fortiden. Løbet er kørt for nutidens datids-arbejdsmarked. Man må se i øjnene, at et samfund har brug for nogle (ret få) til at servicere borgerne, nogle (ret få) til at skaffe maden, og den store restgruppe, skal noget andet. Og det eneste andet er at uddanne disse arbejdstagere til fremtidens meget smalle specialistuddannelser på virkelig højt niveau, så de kan arbejde rundt i verden, og sende skattepenge hjem.
- Og så skal man være klar over, at disse højt specialiserede uddannelser har en kortere og kortere "levetid". Så fremtidens arbejdsmarkedet skal også være uddannelsesparate.

- Se blot på Eriksson, der netop i går fyrede 2.200 virkelig højtuddannede specialiserede udviklings ingeniører, for at rejse udenlands med hele udviklingsafdelingen. Eriksson skal simpelt hen have andre højtuddannede specialiserede udviklings ingeniører, der kun uddannes i USA. I nutiden opkøber man hele virksomheder med kompetente medarbejdere - eller flytter hen til de kommende medarbejdere.

Torben Selch, Rasmus Kongshøj, Herman Hansen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Globaliserings toget har forladt perronen, hvis ikke politikkerne finder modet, til en selvstændig vision, nogle danske mål, for en dansk model og tør lægge en strategi for realisering af dette, så må borgerne såvel, som politikkerne forberede sig på, at tage sig til takke, med den fremtid, globaliseringen servere for landet.

En dansk model, med løn man kan leve og stifte familie for, hvor man betaler sin skat med glæde, fordi det lønner sig, med et velfærdssamfundet og den sammenhængskraft, medmenneskelighed og et sikkerhedsnet under den enkelte, så man kan føle sig tryk, for ikke hele familien havner på gaden, hvis et medlem af familien, bliver ude af stand til at arbejde.

Velfærdsmodellen vil bære fremtiden for befolkningen, hvis ikke befolkningen og politikkerne, står sammen om, at definere vores fælles fremtid, så vil gøre det for os.

Rasmus Kongshøj, Niels Møller Jensen, Uffe Illum, Søren Fosberg, Lene Christensen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
georg christensen

Kampen for den danske arbejdsmodel var tabt for mange år siden, uden at politikerne eller fagforeningerne ville indse det. Problemet opstod allerede dengang "privatiserings" modellen opstod, samfundene overlod samfundsopgaverne til private aktører , som kun arbejder på "udbytteformeringsprocesser", og ikke på "samfundsopgaver", hvilket har bevirket, at samfundenes politikere ikke længere har magten til at styre samfundene, og dermed gjort sig selv værdiløse sammen med deres fagforeninger.

For at sige det lidt mere kontant, så har Europas socialdemokrater sammen med deres fagforeninger sovet i timen. Nu betaler de så bare for deres søvngængeri, og det er vel fortjent.

Når det nu er gået galt, hvad gør man så?. Reorganiserer og nationaliserer bliver nok nødvendig, hvis en form for ballanse ønskes opretholdt.

Rasmus Kongshøj, Preben Haagensen, Torben Nielsen, Uffe Illum, randi christiansen, Ivan Breinholt Leth, Karen Grue, Herman Hansen, Søren Fosberg, Lene Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Georg Christensen har ret! Og det, som er sagen, er jo, at dette prekariat ikke er noget nyt - det er, hvad almindelige lønmodtagere altid har levet med, om det så har været vejrlig eller manglende ordrer til mester, der har afbrudt den løbende ansættelse. Men ved at holde fast i dagpengesystemet kunne man holde arbejdsgiverne stangen, man havde to lige stærke parter, fordi medarbejderen altid var sikret en indtægt og derfor heller ikke var tvunget til at finde sig i hvad som helst: ledelsesretten blev begrænset.
Behovet for specialisering er stærkt overdrevet, til gengæld, det er blot et trick til at kunne træffe økonomiske dispositioner til fordel for overklassen på lønmodtagernes bekostning.
Man er derfor reelt nødt til at nationalisere produktionen, ikke blot begrænse det private erhvervsliv, men afskaffe det og i stedet sikre stadig nye generationer, der k.an tage over og udvikle teknologien i progressiv retning, til fordel for alle.
Udnyttelsen af naturlovene løber ingen vegne

Herman Hansen

Der kommer nok ikke til, at ske de helt store forandringer ad politisk vej før middelklassen for alvor bliver ramt som det er tilfældet med bunden af samfundet lige nu. Men lige nu sidder middelklassen godt til rette hjemme i deres store nye villaer med super lave renter, begge med vellønnede faste jobs med god lønudvikling, samt ordnede forhold i øvrigt. Det er jo også derfor Venstre har fremgang. Lidt ironisk er det så, at med Venstre på statsministerposten starter middelklassen sin deroute som vi kender den i dag fordi Venstre går ind for liberalisering af arbejdsmarkedet og privatisering af den offentlige sektor på markeds vilkår. Uden at opdage det hjemme i middelklassen sætter de en selvvalgt forblendet kurs mod afgrunden og vågner op til at deres vellønnede faste stillinger er ramt af "globaliserede" markedskræfter og automatisering. Så sidder de tilbage med en "hvad skete der" oplevelse i løse vikar stillinger og supplerende dagpenge og med nu voksne veluddannede børn, som ikke kan finde ordenlig fodfæste på arbejdsmarkedet, som de selv engang har haft - Mon ikke også den "blå" ungdoms bølge slutter der?

Først når (og ikke hvis) det sker vil der for alvor være grundlag for og krav om politisk forandring som f.eks. borgerløn - Som jo ikke kommer til at koste det helt store, da vi jo indirekte allerede har den gennem forskellige overførelsesindkomster.

Venstre får måske statsministerposten en sæson eller to med deres poltik. Men så rammes middelklassen af den globale markeds tsunami - Og så står Alternativet klar.

Preben Haagensen, John Hansen, peter fonnesbech, randi christiansen, Bent Gregersen, Ervin Lazar og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
John Christensen

Aarrrh........kampen er da først tabt hvis vi giver op eller bliver slået. Husk at kampen har stået på i hundredevis af år!

3F vandt en vigtig sejr over metrounderleverandør forleden.
Piloterne og deres fagforening har fået den nordiske fagbevægelse i et gear vi ikke har set længe, og som mobiliserer ift. et irsk discount luftfartselskab, som skal have smæk lige om lidt.

Tør øjnene og kæmp - ellers bliver du selv kørt over når din overenskomst nødlander eller crasher.

NO TO CORPORATE OVERTAKE - FIGHT BACK

Det bedste svar er og bliver - de svages stærke sammenhold.
Også kaldet SOLIDARITET

Giv de multinationale firmaer fingeren - Strejk, for ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Afvis konkurrencestatsbegrebet - og kræv socialisme!

God dag der ude

Rasmus Kongshøj, Torben Kjeldsen, John Hansen, Lars Jorgensen, Torben Nielsen, peter fonnesbech, Peter Hansen, randi christiansen, Martin Karlsson Pedersen, Bent Gregersen, Lise Lotte Rahbek, Brian Pedersen, Elise Berg, Martin Madsen, Peter Knap, Søren Fosberg, Jakob Trägårdh og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Den basale fejlslutning er at tro, at fordi noget er uundgåeligt, så som globaliseringen, så skal vi ikke kæmpe imod det, men omfavne det og komme det i møde.

Der er mange ting, der er uundgåelige, men som vi alligevel gør en indsats for at udskyde eller formilde virkningerne af.

Vi skal alle dø, det er uundgåeligt, efter den gældende politiske logik skulle vi derfor alle sammen begå selvmord, helst i går.

Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Martin Karlsson Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Torsten Jacobsen, Søren Fosberg, Steffen Gliese, Peter Jensen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor ikke have internationale fagforbund, der forhandler de overordnede aftaler (som fx. LO tidligere har gjort i Danmark) Herved kan ingen arbejdsgiver flytte rundt eller tage hjemlig arbejdskraft med til dårligere løn og arbejdsforhold eller spille de nationale fagforeninger ud mod hinanden.
De faglige organisationer skal naturligvis bygge på medlemsdemokrati mv.

Anders Kristensen, Hans Jørn Storgaard Andersen, peter fonnesbech, randi christiansen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar

Guy Standing, som artiklen handler om, foreslår borgerløn. Det tror jeg han har ret i. Den danske model med kollektive overenskomster er vi vant til, og den har ført os langt. Men lederne og arbejdsgiverne er også løstansatte. Ofte i uværdige ansættelsesforhold. Og den fagbevægelsen har ingen mulighed for at være solidarisk med dem på den anden side af den danske grænse. Det tillader medlemmerne ikke. Guy Standing har fat i det problem, at vi sådan set ikke kan gøre noget indenfor det vi kalder den danske model. Det betyder ikke at den er dårlig. Vi bliver bare nødt til at snakke borgerløn også. Et levestandardsminimum, der kan frigøre resten af samfundets potentiale.

Gert Selmer Jensen, peter fonnesbech, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Ervin Lazar, Peter Knap, John Christensen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

Niels Nielsen, ret enig ... og den almindelige borgers resignation og afmagt er (i kombination med det forfængelige håb) olie i kapitalismens motor.

Og vi skal jo huske på at globaliseringen (som primært består i at penge, varer og mennesker med kan flyttes hurtigt rundt i verden) er noget, man har skabt mhp. at kunne indtjeningsoptimere ... det er ikke et naturfænomen.

Men bortset fra dét, så har vel kun de mest blåøjede forestillet sig at den såkaldt danske model kunne stå imod indtjeningspresset fra finans- og erhvervslivet ... specielt når dette faciliteres via EU, som vi har afgivet betydelig suverænitet til. Et EU, som i øvrigt fortsætter udviklingspresset i retning af lavere omkostninger for erhvervslivet og 'intelligente' løsninger på problemerne med arbejdskraften.

randi christiansen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Peter Jensen, jeg siger ikke, at der ikke er et problem. Ifølge en ældre, deterministisk teoridannelse er det uundgåeligt at kapitalismen vil nedbryde sig selv og give plads for nye, revolutionære organisationsformer.

Den købte reformisterne ikke, de insisterede på, at det er muligt at forbedre levevilkårene indenfor det gældende system. Og det gik da nogenlunde fint i 100 år.

Preben Haagensen, Torben Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Der er bare gået 'Pricerunner' i det hele.
Vi skal opbygge samfundet nedefra med borgerløn og meningsfuldt hverdagsliv. Den tilværelse, vi har nu, er kun noget, vi accepterer, ikke noget vi elsker. Vi skal til at tænke menneskeliv på en helt ny måde, hvor den enkelte ikke skal have sit liv prissat, men værdsat.
Der er mange, der tager ud at rejse flere gange om året af den simple grund, at der ikke er noget ved at være hjemme. Hverdagen er tømt for mening, så det gælder bare om at komme væk. Det, man oplever ude, er ligeså tomt, men dog lidt anderledes.
Vi trænger til en ny form for ærlighed: Hvad synes du egentlig om det liv, du lever?

Rasmus Kongshøj, Tarje Bargheer, Ernst Enevoldsen, Torben Nielsen, peter fonnesbech, randi christiansen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Torsten Jacobsen, Herman Hansen, Peter Knap og John Christensen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Ja, de seneste mange år er livskvalitet stille og roligt blevet bort effektiviseret :-(

Rasmus Kongshøj, Torben K L Jensen, Torben Nielsen, randi christiansen, Torsten Jacobsen og Benjamin Lau Jensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

I et retfærdigt samfund - får ALLE samfundets deltagere en rimelig andel af det resultat som opnås.

Vi er alle en del af løsningen, og sammen er du stærkere!

Lad falde hvad ikke kan stå, men smid nu ikke barnet ud sammen med badevandet!

Mit liv i Danmark er ret så priviligeret sammenlignet med de fleste andre lande i verden.
Det giver jeg ikke bare lige op!

Derfor er jeg selv aktiv imod EU!
TTIP aftalen vil understøtte prekariatet yderligere - og bør derfor imødegås.
EU er ikke løsningen på vores trængsler snarere tvært imod.

For demokratiets skyld skal vi derfor BEVARE RETSFORBEHOLDET, og blot søge en aftale med Interpol som den nordmændene har.
Sværere er det nemlig ikke.
Vi kæmper da for selvbestemmelse, gør vi ikke?

Pas på - når du ser et FALSE FLAG

Frank Jakobsen, Torben Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Ja den danske (skandinaviske) model er under pres, men så længe det knager - så holder det!

Kæmp eller flygt!

Rasmus Kongshøj, Lars Jorgensen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Danmark er sammen med resten af de nordiske velfærdslande meget små i forhold til den store verden uden for og overgiver vi os til den store verdens betingelser bliver vi udraderet og ædt op i en mundfuld.

Rasmus Kongshøj, Preben Haagensen, peter fonnesbech, randi christiansen, Torsten Jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

@Peter Hansen: Man er derfor reelt nødt til at nationalisere produktionen, ikke blot begrænse det private erhvervsliv, men afskaffe det og i stedet sikre stadig nye generationer, der k.an tage over og udvikle teknologien i progressiv retning, til fordel for alle.

Hvem er "man" der skal gøre det. Er der nogen indbygget garanti for at nationalisering af produktionen vil løse noget som helst? Er nationalisering et overordnet mål? Din afsluttende festtale virker mere som besværgelse end logisk argumentation. De overordnede mål for mig kan trækkes sammen til demokrati, økonomisk lighed ( de to hænger nøje sammen/er det samme) og en gennemsigtig afspejling af de samfundsøkonomiske omkostninger ved produktionen - som er forudsætningen for en teknologiudvikling i progressiv dvs bæredygtig retning.

Et samfundsejet produktionsapparat sikrer ikke automatisk at de samfundsøkonomiske omkostninger (dvs naturforureningen) ligger til grund for valg af teknologi og produktion. Det forekommer mig at et privat produktionsapparat kombineret med et marked der gennem en stærk stat pålægges beskatning af forurening, lovgivning vedr. arbejderrettigheder og eventuelt borgerløn måske kan være et bedre middel til en bæredygtig udvikling - altså et system med to parter omkring en kontrakt - i modsætning til nationalisering som betyder at der kun er en part der skal forhandle med sig selv. I sidste tilfælde betyder det formel afskaffelse af det åbne marked og dermed dets innovative kraft.

Niels-Simon Larsen

Det er den store nedknusningsmaskine, der kører, og det går ikke kun ud over arbejderne, men alle. Alle ser på den billigste pris, og den er selvfølgelig i sidste ende den højeste.
Jeppe Åkjær skrev en sang med omkvædet: ...for vi træder hinanden i dyndet ned.
Det var husmændene, det handlede om, og som han forsøgte at rejse op.
I dag er vi oppe i en helt anden målestok, og det kræver meget, meget, meget klarsynede mennesker.

Preben Haagensen, Torben Nielsen, peter fonnesbech, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Herman Hansen og Brian Pedersen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Kampen er enkel, bliv aktiv i fagforeningen og vend det politiske system ryggen,

politikerne har mere brug for os end vi har for dem, jeg er fortaler for en ny militant fagforening, i ordes faktiske betydning, det er en kamporganisation, som der ikke er til for at lytte til bankernes økonomer, men kun til for medlemmerne både dem i og uden job,

Jeg er blevet bevist sofavælger, for der ER ikke arbejder partier længere, kampen er enkel og den handler om RETTIGHEDER ikke RETTIGHEDER som vi kan kæmpe os til i den normale faglige kamp, men rettigheder som der skal indbygges i vores dybt forældede gammeldags grundlov, Vores grundlov sikre os IKKE, fra automatisering, vattede, paragraffer, som paragraf 75 giver os et figne blad af social sikkerhed, mens vi har et folketing, som der forlængst er forladt af folket, vi mangler RETTIGHEDER som der GARANTERE vores sociale sikkerhed og tryghed, folketinget er blevet et firmating, der sætter firmaernes interesse over borgernes, bankernes ret til at lave penge, over sund fornuft, folketinges medlemmer er IKKE vores representanter, men vores modstandere, i kampen for det retfærdige, samfund, jeg mener vi skal vende dem ryggen i foragt med tre krav,

:direkte demokrati, Vi skal ha veto ret over, politikernes lovgivning, så vi kan stoppe deres lovgivning,

: penge skabt uden gæld, grundlovens paragraf 26 siger kongen har ret til at slå mønt efter gældende lov, er det i vores borgernens intresse at vi lader bankerne gøre dette, i form af lån ? eller er det ikke selve årsagen til at vores tryghed, er erstattet af nødventigheder, som der undergraver vores tryghed, penge skal laves i nasional banken også de penge som bankerne låner ud, for ellers så er det jo ikke et lån vel.

Basis indkomst, vi har som borgere i et frit samfund ret til en retfærdig eksistens, grundlovens paragraf 75, sikre os ikke denne, sikkerhed, § 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder.

Staten kan ikke sikre at der er jobs nok i den automatiserede virklighed som der er ved at, rejse sig, vi har tabt 80.000 jobs, ja ja arbedsløsheden er forfalsket lav lige pt, men bag de pyntede tal, (ikke et ord om churchill og hans holdning til statestik) gemmer der sig en realitet,

Vi skal tage magten fra magten, ved at underkende deres magt base, jeg stemmer ikke fordi at jeg ikke tror på at folketinget nogensinde vil forandre vores samfund med de nødvendige reformer, de skal tvinges til det, som i 1848 hvor, den enevældige konge, måtte væltes må vi vælte det enevældige folketing, og kræve at folket har ret til SELV og vælge hvilke love vi vil ha og ikke vil ha, ved retfærdige folkeafstemninger, ja ja dem vil vi nok få nogle flere af, men det vi har nu er utåleligt udemokratisk plutokrati,

Herman Hansen

"Onsdag morgen har Ericsson meddelt, at 2.200 arbejdspladser skal nedlægges... ...Nedskæringerne vil først og fremmest ramme forsknings- og udviklingsafdelingen"

Jamen hov! Var det ikke lige udvikling og forskning og andet høj akademisk arbejde, som politikerne de seneste mange år har sporet om vi skulle leve af?

Damn, nu kan kineserne også dét.

Brian Pedersen

vi render og optimerer hinanden ud af arbejdsmarkedet og ud af fællesskab.... der er nogle aktionærer der er glade indtil deres ludomani går i selvsving, når der ik er mere at optimere, når samfundet er ødelagt og aktierne går ned,,,,men der er nogle få vindere, som sikkert er skide ligeglade.. men om jeg fatter den egoisme der får alle til at smadre det danske samfund... nej

Hverken politikere, vismænd eller civilpersoner, som de er flest, har mod eller indsigt til afvise kortsigtet provenu eller vækstmulighed mod abstrakte bekymringer for fremtidens sociale sammenhæng mv.
Derfor skæres en lille daglig skive af rettigheder, forestillinger om lighed, fællesskab, kultur osv, i effektiviseringens og konkurrenceevnens navn.

Gevinsten af disse tilbageskridt høstes hurtigt og kan let argumenteres og dokumenteres mens tabet manifesterer sig over år og forsvinder i dynamiske strukturer og new-speak.

Med de strukturelle, økonomiske og politiske vilkår vores samfund er underlagt; globalisering og markedskrav samt, ikke mindst, en demokratisk kultur med fokus på løsninger der sikrer genvalg, er det desværre tiltagende svært at forestille sig andet end at vi bevæger os mod yderligere fragmentering og i sidste ende konflikt.

Der findes en løsning. Den er meget let og har garanteret effekt, men går mod alt hvad den borgerlige magtboble holder sandt og kært: Lighed - med magt om nødvendigt.

Globaliseringen. Den kan vi ikke gøre noget ved. Ingen vil købe vores produktion, hvis den er dyrere end den polske. Den danske løn skal derfor selvfølgelig ned på polsk niveau. Sådan er det. I Danmark kan vi ikke bevare den velfærd, vi tidligere var vant til, for så flytter den europæiske fattigdom hertil i kraft af den fri bevægelighed.

Ovenstående dogme er fuldt accepteret af vores apatiske politikere, og det er lykkedes dem at overbevise en stor del af befolkningen om at situationen i dag er uafvendelig. Sådan er det jo.

Hvis vi havde mere frirum i Danmark til at tage politiske beslutninger, og vi derfor fik politikere ind på Borgen med lidt flere og større visioner og en vilje til at dreje udviklingen den rette vej, tror jeg vi kunne stoppe det destruktive ræs mod bunden på alle parametre. Udgangspunktet for de mange overgreb og reformer, som har smadret landet de sidste 6-8 år er de såkaldte landespecifikke henstillinger fra EU kommissionen. Ideen med dem har været at gøre landene mere effektive og konkurrencedygtige i den globaliserede verden. Resultatet, vi ser i dag er et land med en ringere sammenhængskraft og en større forskel på rig og fattig. De parametre var nok ikke repræsenteret i ideens regneark.

Lokalisering er et ukendt begreb i den politiske verden, men jeg mener at lokalisering er en forudsætning for at vi kan klare os godt i den store verden. Den centrale styring i Danmark er alt for stærk, for det er på bekostning af lokalt initiativ og iværksættelse. En stabil og tryg fremtid kræver en lokal produktion og en større selvbestemmelse, som inddrager borgerne langt mere direkte i hverdagen. Den spændetrøje, vi er låst i nu levner ikke plads til forsøg og eksperimenter, som jo gennem tiderne ellers har været drivkraften i at gøre tingene bedre i morgen end i dag. Vi lever nu med konsekvenserne af et fejlslagent planøkonomisk eksperiment, som var så pænt - i Exel.

Niels Engelsted

Man behøver ikke at have et arbejdsmarked, hvor arbejdstagerne midlertidigt sælger deres arbejdskraft til arbejdskøberne mod løn. I andre historiske perioder var arbejdskraftens udnyttelse ikke organiseret som lønarbejde. Arbejdsmarkedet er noget, som er indført med kapitalismen og den dertil hørende ideologi om det frie marked.

Hvis man imidlertid vil have et arbejdsmarked, så kan man ikke have frit marked, hvis ikke begge sider er frie til at indgå i handelen. Hvis for eksempel arbejdstagerne ikke er frie men nødt til at sælge deres arbejdskraft for at opretholde deres eksistens, så er det ikke et frit marked med frie kontrahenter. Hvis man derfor ønsker et arbejdsmarked, så må arbejdstagerne have et mål af frihed, der muliggør, at de i princippet kan sige nej.

Følger man denne argumentation til dørs, så følger, at hvis man vil have kapitalisme og frie markeder, så må man også have borgerløn eller anden form for tilstrækkelig social sikring af arbejdstagerne.

Ingen rettigheder uden pligter, som er socialdemokraternes modsvar, er et princip, der hører socialismen til og ikke til kapitalisme og markedsøkonomi. Også her kommer socialdemokraternes nuværende forvirring til udtryk. Tvinges man til at stille sin arbejdskraft til rådighed for kapitalisten, har også det et historisk fortilfælde og navn.

John Christensen, Anne Eriksen, Preben Haagensen, Gert Selmer Jensen, Niels Duus Nielsen, Torben Selch, randi christiansen, Steffen Gliese, Tue Romanow, Michael Borregaard, Mikkel Dahl, Torsten Jacobsen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Mikkel Dahl og martin sørensen

Det er unægtelig billiger og derfor politisk muligt, at definere en langtidsholdbar fremtid, men det kræver, at borgerne vælger politikkere, der tænker på deres børn og børnebørn og ikke kun fire år frem.

PS. Alvorlig det er situationen, det har i helt ret i.

Bjarne Falk Rangård

Globaliseringen er muliggjort af den sammenfaldende individualisering af bevidstheden hos lønmodtagerne.
Fagforeninger er systematisk blevet lagt for had af borgerlige politikere.
Dermed er deres muligheder blevet svækket for at kæmpe for deres medlemmers rettigheder.
Men markedet lever jo af at nogle vil købe deres produkter.
De fleste forbrugere er stadig lønmodtagere.
Derfor når du køber varer og tjenesteydelser begræns dine indkøb så de kan foretages hos firmaer der anvender organiserede medarbejdere med løn og arbejds-forhold du selv vil acceptere.
Politisk kan man forlange dette ved ALLE offentlige indkøb. statslige,regionale,kommunale.
Disse indkøb foregår stort set altid i forbindelse med udbudsforretninger.
Her bør det stilles som et obligatorisk A-krav, at alle leverandører og underleverandører udelukkende anvender organiseret arbejdskraft med dokumentation for løn og arbejdsmiljø.
Og selvfølgelig med kædeansvar.
Det er trods alt de offentlige kasser der skal finansiere de arbejdsløse.
Så hvorfor ikke gøre det ved indgangen i stedet for udgangen.
Og kære lønmodtagere, lad være med at stemme på partier der har som hovedformål at forringe dine løn- og arbejds-forhold.

peter fonnesbech, Steffen Gliese og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

Der er rigtig mange gode tanker i tråden her, for noget må der gøres. Det varer ikke mange år, før teknologien med dens mange nye robotter for alvor brænder igennem, og det vil koste masser af arbejdspladser i landet. Nogle snakker endda om hvert andet job forsvinder....

Medmindre vi lærer at deles om arbejdet - gerne for min skyld - via en fast borgerløn + deltidsarbejde (det ville hjælpe børnefamilierne), så vil vi få et kæmpe arbejdsløst proletariat kombineret med en samling stressede arbejdere, som skal holde menageriet kørende. Modsat, hvis vi lærer at deles om arbejdet, så vil alle have glæde af mere fritid til innovation, kreativitet, børn og udvikling, og nødvendig hvile.

Problemet er blot at få drejet EU, som lige nu "kører med klatten" via direktiver om arbejdskraftens frie bevægelighed og desværre glemmer den nødvendige regulering af finansielle transaktioner og herunder også glemmer den nødvendige beskatning af multinationale virksomheder og af transportsektoren, som jo også i høj grad er med til at flytte jobs.

peter fonnesbech, randi christiansen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er kun ved krav, til f.eks. kvalitet og produktion på bæredygtigt grundlag, et nyt grundlag, for den danske model, at landet kan opretholde, et samfund på noget, der minder om, Danmarks nuværende niveau, på den mellem lange bane.

Danmark må sætte krav, til den globale virkelighed, men det gør Danmark ikke alene, EU må også træde i karakter, hvor vi jo er blevet medlem, faktum er, at der er sultne mennesker over alt på kloden, med lige så gode evner, der kan overleve for det halve, for hvem der ingen social sikkerhed er, hvis en brødvinder bliver uarbejdsdygtig, hvor de lever, derfor lever de det samme produkt, for den halve pris, med globaliseringen behøver de ikke, at flytte, de kan overtage de job, hvor de er i dag.

Kun krav til markedet stopper udplyndring.

randi christiansen, Steffen Gliese og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Vi trænger til en ny og human samfundsvision. Den kan selvfølgelig ikke køre på det høje økonomiske niveau som nu, så det bliver et liv i enkelhed, jævnt, muntert og virksomt. Der bliver ingen rejser til Thailand, og når der ikke bliver det, går flyselskaber og rejsebureauer ned. De, der før arbejdede der, får færre penge mellem hænderne og køber mindre, hvad der igen skader mange virksomheder. Konkurserne breder sig, samfundet vælter, og så er det, at den nye samfundsvision skal tage over.

Nå, ikke? Hvad sker der så? Der sker det, at vi kører videre i det gamle spor, indtil hele lortet braser sammen. Ingen har noget at sætte i stedet. Nød og elendighed breder sig.erfor er vi nødt til at tænke i nye baner.
Derfor, meld dig ind i Enhedslisten, og hvis det ikke tiltaler dig så Alternativet. Hvad ellers???

Frank Jakobsen, Torben Nielsen, randi christiansen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

"Globaliseringen. Den kan vi ikke gøre noget ved. Ingen vil købe vores produktion, hvis den er dyrere end den polske. Den danske løn skal derfor selvfølgelig ned på polsk niveau. Sådan er det. I Danmark kan vi ikke bevare den velfærd, vi tidligere var vant til, for så flytter den europæiske fattigdom hertil i kraft af den fri bevægelighed."

Ja det er jo standard argumentet. Men det forudsætter at vi producerer det samme som i Polen. Hvis vi i stedet for at producere for at skabe profit til investorerne uanset omkostningene for samfundet, etablerer et marked hvor profit for investorerne også betyder "profit" for samfundet, dvs en samfundsmæssig bæredygtig produktion hvor de eksterne omkostninger er internaliseret å vil vores produktionsapparat vis markedsmekanismerne automatisk blive brugt til at levere bæredygtige løsninger for samfundet. Den slags løsninger kan vi sælge - også selv om vi har et højere lønniveau end Polen. Mao - vores produktionsapparat skal indrettes til at fokusere på udvikling af bæredygtige løsninger på problemer i Danmark såvel som resten af verden. Det kræver at privatøkonomiske og samfundsmæssige interesser bliver sammenfaldende og ikke som nu hvor private investorer profiterer på samfundets bekostning.

Global kulstofbeskatning bliver et emne i den kommende COP 21 og vil blive angrebet som et forsøg på en økofascistisk global magtovertagelse og undertrykkelse af frihed. Frihed til at plyndre naturen og at ødelægge nuværende og kommende generationers produktions grundlag opfattes libetariansk tænkning for den ultimative individuelle rettighed og statens opgave er alene at sikre denne rettighed - dvs ejendomsretten til naturen.

Phillip B. Johnsen m.fl.

Jeg tvivler på den realpolitiske mulighed for at ændre det store i det nuværende klima.
Det lyder flot med demokrati men vi er reelt bundet på hænder og fødder langt mere end hvad de fleste folk forestiller sig.

Det er bekymrende at opleve S, og i nogen grad SF, sælge så villigt ud af ideologiens bærende elementer og ubekymret adoptere kapitalens sprog.
Men prøv at kig på demografien og parlamentets sammensætning i Danmark. Prøv at kigge på resten af verden.
Den neoliberale dagsorden har for længst taget stikket hjem og fra engang i firserne begyndt at opbygge strukturer der skal sikre at vi, undtaget total revolution, aldrig vil have en normal demokratisk eller økonomisk udvikling.
Strukturer der hindrer frit valg og bevægelse er netop den gensidige gæld - privat som national, privatiseringsbølgen, den brutale hetz mod arbejdsløse og underklasse osv.
Disse skaber frygtsomme stavnsbundne partikadrer og lønslaver, der for de 99 ud af 100s vedkommende vil tænke og stemme som magthaverne ønsker enten for ikke at miste privilegier og muligheder eller i håb om at opnå nye eller fordi man effektivt har fjernet deres evne til tænke og agere selv.

Michael Borregaard

Fagbevægelsens deroute er hverken omsonst eller bizar. Fagbevægelsens top, lever efter præcis den samme devise som de(t) store erhvervsliv. Hvis man vil have de(n) bedste, skal man betale herfor. At fagbevægelsens top legitimerer deres ubetingede rettigheder med præcis samme takt som erhvervslivet er roden til ‘arbejderbevægelsens’ dødvande. Og dødvandet skyldes - for nu at uddybe det - den store enighed om, at hvis man ikke betaler for de ’bedste’ er konsekvensen i værste fald, fiasko. Sådan er det bare ikke.

Problemet med denne forbrødring er, at der med vægt på begrebet ‘bevægelse’ i bedste fald, vil blive skabt middelmådighed. Og middelmådighedens metier, er symbolsk med, begrebet ’pamperi’, mere end begrebet ‘bevægelse‘.

Der er nok ikke tale om paternalisme, i ordets egentlige forstand, men, den ’teoretiske’ ammunition som anvendes, er ikke forbundet med mantraet om de ansattes ret til, “at gå i fred og loppe den“. Og netop derfor, er begrebet ’bevægelse’, gået i glemmebogen, og bruges mest af alt i flæng, som var det en pudekamp om natten.

En bevægelse og effekt skal med vægt på kvantefysikkens usikkerhedsprincip og med tidens tand måles oppefra, herunder de forbundne løn- og pensionsvilkår, aftrædningsordninger med videre, og her fejler, fagbevægelsens top markant. Deres ageren fører mere til apati, end fællesskab. Hvorfor det hævdvundne begreb ‘bevægelse’ har trange kår i dagens politiske virkelighed.

Fortolkningen af begrebet mulighed, er desværre, et stiliseret paradoks med stadigvæk voksende dimensioner mere end forbundet med ‘solidaritet‘. Det siger sig selv, at man ikke kan læse ord som de står på en fane, det handler om sindstilstand(e) - og her luller fagbevægelsen, målt på de præmisser som bruges til at legitimere ‘de nødvendige arbejdskontrakter’, mest af alt, folk i søvn. Der er så at sige, blot tale om bogstaver, det er bare FOA og LO mv., og disse bogstaver vækker ikke noget, de er blot bogstaver som forsøger at leve på fortiden mere end de bekæmper nutidens opvækst og (mu)uligheder. De siger præcis det samme som Anette Linnet synger om i starten af: ‘Tusind stykker’, at over skyerne er himlen altid blå. Dette er mit råd, hør resten af sangen, lad være med at kikke opad, kik nedad, det er dette rettighedssubjektivitet handler om, specielt for dem, hvis illusioner brister.

Lise Lotte Rahbek

Niels-Simon
Du skriver: "meld dig ind i Enhedslisten, og hvis det ikke tiltaler dig så Alternativet. Hvad ellers???"

Hvad skulle det hjælpe?
Ikke noget pis eller retorisk spørgsmål. Jeg mener det: Hvad skulle det hjælpe?
I det øjeblik de politiske partier kommer i regering og skal tage ansvar, bliver de jo bare en del af systemet og kan ikke agere i henhold til deres politik for det kræver et flertal og det er der ikke, og så bliver det en ny omgang 'nødvendighedens politik' og så kommer globaliseringen og bider dem i rumpen.

.. jeg kan ikke se nogen redning.

Anne Eriksen, Gert Selmer Jensen, Benjamin Lau Jensen, Peter Hansen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Lise Lotte: Du kan ikke se nogen redning? Ja, så. Hvordan har du det med det?
Jeg kan ikke svare på, hvad det skulle hjælpe. Jeg kan bare ikke gøre andet.

Philip B. Johnsen

Mikkel Dahl
Det er derfor jeg tager udgangspunkt i 'fornuften' og stabil økonomi i denne tråd, USA's fracking boble økonomi, spreder ustabilitet og den voksende slavelignende og gældstyngede middelklasse, bliver stadig mere følsom i den globaliserede ustrukturelle samfundsundergravende kapitalisme, hvor regningerne ubetalte, sendes til vores børn og børnebørn.

Borgerne må stille de rigtige spørgsmål til politikkerne, de spørgsmål der belyser fremtiden, vision, mål og strategi, der skal sikre et godt liv for vores børn og børnebørn.

Niels-Simon Larsen

@Lise Lotte: Nej, andre kan ikke løfte en ud af sortsynet. Det kan man kun selv gøre.

Jeg kan kun holde ud at læse Inf. , fordi jeg engagerer mig. Det eneste, der kan forjage det negative, er det positive engagement (som jeg ser det).

Steffen Gliese

Det andet spørgsmål er, selvfølgelig, hvorfor i alverden vi skal bruge tid og energi på at fremstille noget til polakkerne, som de kan fremstille selv!
Når man ser den enorme fattigdom, som arbejdsløse indere stadig lever under, f.eks. som i udsendelsen om den bestialske voldtægt, DR viste forleden aften, står det klart, at vi har et fordelingsproblem, ikke - endnu, i hvert fald - for ringe produktion. For som rigtig mange andre mennesker i verden opretholder de livet ved tiggeri - den privatiserede udgave af sociale ydelser. Det er vel det bedste eksempel på, hvad øget arbejdsudbud betyder: nedtrampning af de arbejdende, der kan se, hvad alternativet er. Derfor er det alt om at gøre, at vi vender tilbage til den langt sundere opfattelse af folk, der for tiden ikke er i job, som en arbejdskraftreserve, det er samfundet alt om at gøre at sikre stabile vilkår for de, der ikke besidder.
Når mindretal sætter sig massivt på magt og rigdom, som vi ser det i store dele af den tredje verden og Mellemøsten, får man dysfunktionelle og destabiliserede samfund - stik modsat det, vi kan og bør kæmpe for. Det er ikke en given ting, at ejerforholdene til produktionsapparat skal forankres i privat foretagsomhed - især ikke, når det meste af forskningen foregår i offentlige eller selvejende non-profit institutioner, hvor det også er meget billigere at foretage den.

Niels Engelsted

Niels-Simon og Lise Lotte

Læser i øjeblikket Ian Kershaws bog 'Slutspil' om Nazi-Tysklands nederlag og undergang 1944-45.

Formodentlig var krigen allerede tabt for tyskerne, da de startede den, men det kunne ingen af parterne vide på det tidspunkt. Ved juletid 1944, hvor tyskernes sidste desperate offensiv blev slået tilbage, vidste imidlertid alle i den tyske ledelse, og de fleste i den tyske befolkning, at krigen var uigenkaldeligt tabt. Ingen var imidlertid i stand til at afslutte den, heller ikke selv om det ville have sparet tusinder og tusinder liv, og også de historiske tyske bykerner, hvor de fleste først blev totalsmadret af engelske og amerikanske bombefly i 1945. Søvngængeragtigt måtte man fortsætte krigshandlingerne og den indenlandske terror helt frem til maj 1945, hvor alt var ødelagt og lå i ruiner. Det eneste håb man prøvede at bilde hinanden ind var, at de Wunderwaffe som man havde hørt om, ville komme i tide til at vende nederlaget. Nogen troede faktisk på det i deres desperation.

Jeg ser et tilsvarende forløb i vores nuværende udvikling. Stort set alle ved, at vi er på vej et rigtigt grimt sted hen, men ingen formår at stoppe op og vende udviklingen. Tværtimod fortsætter vi bare søvngængeragtigt dødskursen.

Personligt tvivler jeg på, at der er noget at gøre. Men hvis Alternativet er det nye Wunderwaffe så lad os dog i det mindste håbe, at det når frem i tide.

Freddy Andersen, Henriette Bøhne, Torben Selch, Søren Fosberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Ingen vil købe den polske produktion, hvis den er dyrere end den vietnamesiske. Den polske løn skal derfor selvfølgelig ned på vietnamesisk niveau. Sådan er det.

Jamen, så kender vi da vejen. Det er der da nogen som mener.

Herman Hansen

Jeg kan nu meget bedre lide denne variant:

Ingen vil købe den danske produktion, hvis den er dyrere end den polske. Den polske løn skal derfor selvfølgelig op på dansk niveau. Sådan er det.

Herman Hansen

I den norske oliefond er der nu så mange penge, at afkastet alene kan finansiere en borgerløn til alle nordmænd fra 0 - ? år med omkring 20.000 Nkr. skattefrit pr. måned. Alene i 2013 var der et afkast på 1.200 milliarder Nkr. og der er omkring 5,1 million nordmænd - Svimlende tal.

Michael Bruus

Da kvinden blev kapitaliseret:

Hendes traditionelle roller blev udliciteret og kapitaliseret en for en, først var det de gamle som kom på plejehjem og det blev et lønnet job for primært kvinder, så var det børnene, i vuggestuer og børnehaver.
Prostitution og massagekliniker og nu sugardating.
Menneskelige værdi er omsat til kapital, det er sket over de sidst 50 år..

Prøv at lege lidt med ovenstående betragtning,

@Herman

Hehe - en sympatisk variant, men så længe folk ikke vil betale, hvad det koster at flyve til Thailand, så længe folk ikke vil betale, hvad bæredygtigt fremstillede varer koster, hvis de kan finde det billigere, så længe er det desværre kun sympatisk.

Sider