Nyhed
Læsetid: 3 min.

Tredobling i avisernes brug af forskere

Danske aviser bruger i dag tre gange så ofte forskere som for 15 år siden, viser en ny opgørelse – spørgsmålet er så, om vi bliver klogere af den grund
Indland
23. marts 2015

Siden 2000 er antallet af artikler i danske aviser, hvor forskere og eksperter optræder, ifølge en ny undersøgelse tredoblet. Mens der i oktober 2000 var 137 ud af i alt 25.233 artikler i landsdækkende danske aviser, hvor universitetsforskere udtalte sig, var der i oktober 2014 407 ud af i alt 21.171. Det viser en opgørelse, som Infomedia har lavet for Magisterbladet.

Filosof Anders Fogh Jensen mener, at stigningen i antallet af artikler med eksperter ligger fint i forlængelse af den »evidensbølge«, man har set de seneste år.

»Når vi danner vores anskuelse om, hvordan verden er, bliver det i højere grad afhængigt af ekspertudsagn. Af ting vi ikke selv har erfaret, men som andre har testet eller undersøgt,« siger Anders Fogh Jensen.

Forskningsdebattør Claus Emmeche, der selv har været en del i medierne, særligt for at debattere forskningsfrihed og universitetsloven, genkender tendensen.

»Der er på store felter, for eksempel uddannelse og hele det sociale område, kommet mere fokus på forskning. Man bevæger sig i retning af en mere evidensbaseret politik, hvor man har stort fokus på, hvad der virker og ikke virker,« siger han.

Elitær debatklub

Claus Emmeche er selv lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet. Han mener, det er »svært at være uenig i, at forskere skal bidrage med deres viden, der hvor den er relevant«.

»Ingen kan være imod evidens. Det store spørgsmål er så, hvad god evidens er, og hvordan det bliver brugt politisk? Evidens kan også bruges til at lukke nogle politiske debatter ned, og det er selvfølgelig uheldigt,« siger Claus Emmeche og stiller samtidig spørgsmål ved, om den øgede tilstedeværelse af eksperter og forskere sker på bekostning af andre grupper i samfundet.

Netop det forholdt socialrådgiver Puk Sabber sig til i sidste weekends Information, hvor hun udtalte, at »det er et problem, at de socialt udsatte ikke har mere taletid i medierne«.

»Jo mindre medierne lader gruppen komme til orde, desto større afstand bliver der mellem bunden og resten af samfundet – og vores medier, der skulle styrke sammenhængskraften, ender med at blive en elitær debatklub, hvor man taler om de udsatte og ikke med de udsatte.«

Filosof Anders Fogh Jensen har nogenlunde samme pointe:

»Det er svært at være imod, at vidensniveauet bliver hævet. Men spørgsmålet er, om det bliver hævet, hvis der for eksempel er en forsker på CBS, der siger, hvordan arbejdslivet er, fremfor nogen, der fortæller, hvordan deres eget arbejdsliv faktisk er. Eller en socialforsker, der siger, hvordan indvandrere har det,« siger Anders Fogh Jensen, der gerne så, at medierne brugte andre typer kilder:

»Jeg vil tit gerne læse, hvad forfattere mener, fordi jeg tænker, at de er gode seismografer. De har ikke noget testmæssigt belæg for det, de siger, men de er ofte gode til at opfange noget, der er mere interessant.«

Rødvinssociologi

Sociolog Rasmus Willig finder det naturligt, at der er sket en stigning i antallet af artikler med forskere.

»Vi står i dag i en situation, hvor der produceres enorme mængder af viden. Hvis man alene ser på, hvor mange videnskabelige artikler, der bliver produceret på årsbasis i Danmark, så er det ikke underligt, at der også er flere forskere, som optræder og formidler deres resultater i medierne,« siger Rasmus Willig, der er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

Information har egentlig ringet for at tale om opgørelsen over brugen af eksperter, men det vil Rasmus Willig helst ikke udtale sig om – som ekspert. For som han skriver i en mail:

»Problemet er tit, at når først journalisterne har fundet ud af, at man kan formidle et stofområde, kan man meget hurtigt ende i den situation, hvor man bliver bedt om at forholde sig til hvad som helst. For mit område, det sociologiske, er der et begreb for det, nemlig ’rødvinssociologi’, der dækker over, at man kan tale med om alting, altså videnskabelig sniksnak – og det er her, det kan være svært at trække en linje.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her