Baggrund
Læsetid: 4 min.

Uffe Elbæk: Klaus Riskær bekræfter min frygt

Klaus Riskær Pedersen har ikke opgivet forsøget på at blive folketingskandidat for Alternativet. Men Uffe Elbæk fortryder i hvert fald ikke, at han takkede nej. Personen overskygger som forventet politikken
Klaus Riskær Pedersen møder modstand fra Alternativet-formand Uffe Elbæk.

Klaus Riskær Pedersen møder modstand fra Alternativet-formand Uffe Elbæk.

Jakob Dall

Indland
11. marts 2015

Mens erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen ufortrødent fortsætter forsøget på at blive stillet op til Folketinget for Alternativet, fortryder partiformand Uffe Elbæk i hvert fald ikke, at han har frarådet dette. Tværtimod. Pressens omtale af forsøget understreger, at Klaus Riskær Pedersen har den forkerte »profil«.

»Alternativet har fra starten sagt, og nærmest gjort det til en dyd, at vi ikke prikker nogle kendte på skuldrene og beder dem om at stille op for Alternativet. Og Klaus Riskær Pedersen er om nogen kendt i kraft af sin offentlige profil, så hans person ville fylde frem for politikken. De seneste dage har bekræftet mig i dette: Det er Klaus Riskær Pedersen som person, der fylder – og ikke en disse med, hvad Alternativet mener,« siger Uffe Elbæk, der for første gang kommenterer Riskærs forsøg på at blive opstillet.

Da Klaus Riskær Pedersen forrige mandag mødte op på Uffe Elbæks kontor på Christiansborg, var det da heller ikke en eventuel opstilling, han forventede at skulle snakke om. Klaus Riskær Pedersen havde ringet og spurgt, om de kunne drikke en kop kaffe og snakke om Alternativet – hvilket Uffe Elbæk altid gerne gør. Men under samtalen gik det op for Uffe Elbæk, hvorfor Klaus Riskær Pedersen var kommet: Denne ønskede at blive opstillet som spidskandidat for partiet i Københavns Omegn.

Selv om Klaus Riskær Pedersen overraskede Uffe Elbæk – som slet ikke vidste, at denne skulle være medlem af partiet – kunne partiformanden dog med det samme fortælle, at spidskandidat i hvert fald var udelukket. Alternativet satte sidste år på partiets årsmøde navn på spidskandidaterne.

»Men det er altid godt at sove på det,« lød det fra Uffe Elbæk, som lovede at vende tilbage dagen efter, hvor han skrev til Klaus Riskær Pedersen, at han ikke kan »anbefale«, at denne bliver folketingskandidat for Alternativet.

Udover Klaus Riskær Pedersens »profil« skyldes modstanden også, at denne først nu, efter Alternativet netop har indsamlet de nødvendige underskrifter for at blive opstillingsberettiget til Folketinget, viser interesse for partiet.

Ifølge Klaus Riskær Pedersen er interessen imidlertid ikke så overraskende.

»Socialdemokraterne mener, at jeg er for blå til at være socialdemokrat. Og de konservative mener, at jeg er for rød til at være konservativ. Så må det jo blive et alternativ. Og det mener jeg giver god mening. Sådan et centrumvenstre-politisk projekt, hvor de lægger en ny vision frem, som jeg i den grad er betaget af«, forklarer erhvervsmanden i en motivation af sit kandidatur i en video på youtube.

Den 59-årige Klaus Riskær Pedersen startede ellers den politiske karriere et helt fjerde sted; som medlem af Europa-Parlamentet i årene 1989-94, indvalg for Venstre, hvorfra han blev ekskluderet i 1993.

Lille twist af business

Siden Klaus Riskær Pedersen som 16-årig debuterede på Gyldendal med bogen De unges kig ind i finansverdenen er det dog mest denne verden, han er blevet berømt og berygtet for. Bogen fulgte Klaus Riskær Pedersen op med at starte venturekapitalfonde, lave radio- og tv-stationer, datasøgebaser og finanstidsskrift, ligesom han – mere eller mindre fjendtligt – overtog et antal børsnoterede selskaber i indland og udland.

En driftighed som medførte betingede danske og franske fængselsdomme for økonomisk kriminalitet som mandatsvig, bedrageri og skyldnersvig. Da han siden hen ikke kunne dy sig for at søge at bringe en familiefond under sin egen personlige kontrol, faldt hammeren – hårdt. Medregnet den tidligere betingede straf fik Klaus Riskær Pedersen i 2007 en dansk dom på ikke mindre end syv års ubetinget fængsel.

Efterfølgende har Klaus Riskær Pedersen blandt andet skrevet bøgerne Afmagt om sin tid i fængslet, debatbogen Socialkapitalisme samt deltaget i reality-programmet Paradise Hotel.

Uffe Elbæks manglende anbefaling stopper ikke erhvervsmanden. Klaus Riskær Pedersen meldte sig mandag ind i Alternativet (som medlem nummer 1.482) og vil fremlægge sit kandidatur, når lokalafdelingen i Københavns Omegns Storkreds den 17. marts afholder ekstraordinær generalforsamling.

Her skal partiets medlemmer i kredsen tage stilling til, hvem de – udover den allerede valgte spidskandidat, den tidligere EU-parlamentariker Ulla Sandbæk – ønsker som kandidater.

»Medlemmer skal selvfølgelig afgøre, om jeg er for alternativ til Alternativet,« skriver Klaus Riskær Pedersen på sin Facebook-side.

Her forklarer erhvervsmanden, at de »politiske temaområder« er: »Bæredygtigt Skattesystem, Langtidsholdbar Økonomisk Politik, Realitetstilpasset Udenrigs- og Sikkerhedspolitik samt retten til fri cannabis«.

Klaus Riskær Pedersen har forklaret, at Alternativets partiprogram lugter lidt for meget af »peace and love«, og at han vil give programmet et »lille twist af business«.

»Det går ikke. Jeg har selv været venstreorienteret engang, og jeg får et smil på læben, når jeg læser nogle af de ting, de skriver,« har det lydt i pressen.

Tager afstand fra partiprogram

Ifølge Uffe Elbæk bliver det op til Alternativets lokale medlemmer, om de vil have Klaus Riskær Pedersen. Partiformandens anbefaling er netop kun dette. Og ikke andet. Alternativet har såkaldt sideordnet opstilling og bliver Klaus Riskær Pedersen opstillet, kan han i givet fald sprænge listen, hvis tilstrækkeligt mange stemmer personligt på ham.

»Men jeg kan ikke lade være med at smile af, af Klaus Riskær Pedersen allerede er gået ud i samtlige medier og har taget afstand fra partiprogrammet, mener noget andet end ledelsens beslutning om at pege på Helle Thorning-Schmidt som statsminister og sætter spørgsmålstegn ved undertegnede,« siger Uffe Elbæk.

»Det er sgu meget godt gået i betragtning af, at man kun har været medlem af partiet i en enkelt dag. Det er sagt med et smil, fordi en af vores værdier netop er ydmyghed. Et godt råd til Klaus Riskær Pedersen: Læs de seks værdier Alternativet tager afsæt i – og ikke mindst den som hedder ydmyghed«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Jørn Pedersen

Klaus Riskær melder sig ikke ind i Alternativet for at støtte, men for at modarbejde.
Normalt vil det være sådan, at man melder sig ind i et parti, fordi man støtter partilinjen, men Riskær gør det for at ændre partilinjen. Obstruktion eller forsøg på obstruktion!

Måske han er betalt af Venstre?

Kirsten Kathrin, Ole Hansen, Karsten Aaen, Hanne Ribens, Thorbjørn Thiesen, Niels-Simon Larsen, Kim Houmøller, Torben Nielsen, lars abildgaard, Holger Madsen, Søren Fosberg, Peter Ole Kvint, Carsten Mortensen, Michael Kongstad Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja, jeg tror partiet skulle vifte med halen for at få denne irriterende flue til at sætte sig et andet sted.

Kirsten Kathrin, uffe hellum, Rasmus Kongshøj, Else Damsgaard, Thorbjørn Thiesen, Torben Nielsen, Dorthe Jørgensen, Søren Fosberg, Peter Ole Kvint og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Med Naser Khadars præstationer udi det økonomiske in mente - den gang i Ny Alliance - kan realisme på den front nemt blive en mangelvare for et Ny Al-ternativ.
"Økonomi" er et fagområde, men metoderne udspringer af ideologien.
Derfor kan Riskær vise sig at være et stort aktiv for partiet ..... eller et stort flop.
Men Riskjær har givet læst programmet og mere til ganske grundigt.
Elbæk siger : " .....at Klaus Riskær Pedersen allerede er gået ud i samtlige medier og har taget afstand fra partiprogrammet,".... Jeg mener, at Riskær giver udtryk for at supplere ikke at ændre.
Ingen ved mere, før den varslede proces er til ende. Yderst spændende manddomsprøve i den hårde politiske verden med mange politiske analfabeter som vælgere.

Gert Selmer Jensen, Jacob Jensen, randi christiansen, Morten Pedersen, Claus Jørgensen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar

Jamen, en ydmyg politiker skal jo nok også opnå nogle politiske resultater!

Alternativet er sgu allerede blevet alt for sært, og hvis Riskjær tænker lidt nærmere over det, bør han nok istedet selv starte et nytænkende og kvalificeret parti op, og for guds skyld undgå at blive sat i bås med disse utroligt naive mennesker, som lever i en parallelverden uden nogen jordforbindelse.

Alternativets medlemmer minder mig mest af alt om Jehovas Vidner - helt seriøst...

Carsten Wienholtz, Niels Ebbesen og Tor Thrysøe anbefalede denne kommentar

At den personlige kemiske blanding kræver en ordentlig portion katalysator, er der ingen tvivl om.

Gert Selmer Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Deltaget i Paradise Hotel? … Arj, der dæmrer noget med en pinlig situation, hvor en gammel mand – alt for gammel til programmet og til de øvrige deltagere – fuldstændigt som nu, ikke selv kan se, at han og hans ageren er malplaceret.

Det er som om, han i visse situationer totalt mangler situationfornemmelse. Men det er sq god underholdning. :)

Karsten Aaen, lars abildgaard, Dorthe Jørgensen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

For god ordens skyld, et link til filmen:

https://www.youtube.com/watch?v=o84q9cPoFf4

Karsten Aaen, Per Torbensen, Erik Jensen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Uffemanden bør straks anerkende Riskærs kandidatur og ændre navnet på sit parti til 'Affaldsstativet'!

Det signalerer , at der er tale om et kærligt grønt miljørigtigt genbrugsparti.

David Zennaro, Rasmus Knus, Rasmus Kongshøj, Hans Paulin og Arne Hornborg anbefalede denne kommentar

Fantastisk film Jonas!
Påtaget flabet stil med jævnt drys af bandeord..
Hvor er det nu, man har hørt det før?
Nåja, det er et eller andet mellem Jeppe K og Thomas Blachmann.

23 minutter med Klaus Riskjærs selvpromovering blev for meget - efter 2 min. Det må vist være nok med de banaliteter, og hvad-jeg-tænkte-hjemme-foran-pejsen....

Har dobbeltvokalen ikke mandat til at afvise Riskærs medlemskab af partiet, og sige til ham, at han hører hjem hos Team Saxo Bank. Men der er der måske ikke plads for de andre super-egoer?

Kirsten Kathrin, Carsten Wienholtz, Rasmus Knus, Torben Nielsen, Carsten Mortensen og Thorbjørn Thiesen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Erik Jensen: Man må mene hvad som helst her, bare man kan begrunde det, så nu vil jeg gerne have dig til at forklare, hvad du mener med, at Alternativet er blevet alt for sært og mest af alt minder om Jehovas Vidner. Da jeg har været aktiv i partiet i et år, studser jeg meget over dine udtalelser.

Karsten Aaen, Sabine Behrmann, Morten Pedersen, Herdis Weins, Herman Hansen og Thorbjørn Thiesen anbefalede denne kommentar

Klaus Riskjær er Elbæks instant karma. Hans onde tvilling. Han er et grotesk billede på Alternativets paradoksale tilbedelse af entrepenørånden, men han er også et spejlbillede, real-time, på partiets genesishistorie.

For Riskjær, den fri entrepenørånd, er Alternativet nu at ligne med et børsnoteret selskab (Opstillingsberettiget), som man i den sunde konkurrences navn har pligt til at forsøge at overtage " – mere eller mindre fjendtligt". Og Riskjærs mediestormløb er blot den logiske forlængelse af Elbæks egen aggressive mediekampagne for at score markedsandele i allerede bestående vælgergrupperinger "-mere eller mindre fjendtligt". Ikke ved at tilbyde dem noget virkelig alternativt, men vha. målgruppetilpassede opblandinger af det gamle.

Han er som Elbæk en politisk vandringsmand, og han viser med udsøgt ironi partiet de realiteter, som hurtigt vil overtage det. Nemlig at 'Peace and Love' -delen uvægerligt kommer til kort over for "business-twistet".

For det er jo "business-twistet", man har spillet på, især over for EL, med Elbæk som Praktiske Gris. Men nu kommer der en gris, som er endnu mere praktisk end Elkjær, og hvis man ikke tror, det appellerer til den i virkeligheden stokkonservative ildsjæl, som er en stor del af Alternativets drivkraft, skal man blot læse Leo Nygaard ovenfor 10. marts, 2015 - 22:10.

Se omhyggeligt efter i spejlet, Alternativister, afsøg skyggerne i baggrunden, så vil I opdage, at Riskjær har været med lige fra starten.

Men fremtiden står jo stadig åben.

Frank Hansen, Gert Selmer Jensen, uffe hellum, Karsten Aaen, olivier goulin, Leif Høybye, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Bent Jensen, Torben Selch, Katrine Visby, Peter Jensen, Carsten Mortensen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Collateral damage eller friendly fire?

To aktører i én rolle
tvende bejlende til én
og to hunde om ét ben
aldrig kunne venskab holde
(Når skyggen er ligest, da hulke de små, som stirre derpå)

Herman Hansen

Hvis Riskjær kan bidrage med sin finansviden, hvordan man kan begrænse og til sidst afvikle den enorme kapital ophobning der finder sted på verdens rigeste konti på bekostning af den øvrige del af klodens befolkning, så vil han da være lønsom for Alternativet. Men vil han kun med for egen vindings skyld har det ingen værdi. Måske endog tværtimod.

Poul Sørensen

Jeg ved ikke hvad Riskjær ser i spejlet når han kigger i et... måske har Riskjær slet ikke noget spejlbillede, det vil forklare en del der ellers er et mysterium....:-(

Kirsten Kathrin, Claus Jensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Poul Solart Sørensen 11. marts 08.45:

The picture of Dorian Grey måske
(se under Oscar Wilde)

Karsten Aaen, Claus Jensen og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Claus Jensen

Interessant tanke.
Løsningen ligger således i selvransagelse af skyggen i Alternativet.

Det tror jeg at Elbæk er mand for at se på.

Brian Pedersen

Jeg forstår godt Uffe, det skal handle om politik og ikke egocentreret "vise mig frem" personer... sådan burde det være i alle partier, det er jo ikke en enkelt mands arbejde.

Simon-Matti Hørlyck Campbell, Kirsten Kathrin, Sabine Behrmann, Morten Pedersen, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Hvis Klaus kan få lov, så skulle han melde sig ind i Venstre eller Dansk Folkepart. Især Venstre, oplever jeg, er fyldt med uvederhæftighed!

Peter Knap, Kirsten Kathrin, uffe hellum og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Når man har udstået sin straf for mandatsvig, skal man kunne vende tilbage til samfundet.

Men at tro man kan være et aktiv for noget som helst parti, og specielt et parti som lægger vægt på idealisme, og på første medlemsdag kræve at partiet laver sin politik om, og at man selv har gjort sig fortjent til at blive spidskandidat i København, er nok at spænde buen lidt rigeligt.

Med hans tidligere bedrifter burde de ekskludere manden. Hvorfor vil han repræsentere et parti, han er lodret uenig med? det kan kun være for at ødelægge Elbæks forsøg på at skabe et alternativ.

Kirsten Kathrin og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Manden er jo er kreativt legebarn. Med det Alternative har han udset sig en platform at agere udfra.
Han vil helt sikkert kunne give partiet lidt mere kant mht. de mange spørgsmål om økonomi, men spørgsmålet er om det Altenative vil kunne rumme ham, og om han på det helt personlige plan er lidt for kreativ på partiets og ikke mindst egne vegne.

Det kan jeg ikke afgøre.

Gert Selmer Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

@Grethe Preisler 11. marts, 2015
Very cleaver....HÆ HÆ

Niels-Simon Larsen

Riskær har ikke en chance i Alternativet.

Herman Hansen

Erik Jensen
10. marts, 2015 - 22:12

Hvis man ikke magter at forstå må man jo gribe til andre midler. Sådan har mennesker uden indsigt som så ofte før reageret.

Mr. Chanceløs

Netop, Niels-Simon, for Uffe Elbæks verbalentreprenante alter ego tilhører næppe Jehovas Dommedags Vidner fra det religiøst fundamentalistiske klimasegment af teknologiforskrækkede politiske kandestøbere og humørbomber til dels udgået fra Cirkus AFUK – manden er nemlig sin helt egen levende og underholdende vittighed bare på et langt højere niveau - den hvide clown tager som regel røven på de andre clown's, men ender nogen gange selv op med at få røde ører …

Frank Hansen, Claus Jensen, Bo Carlsen og Jannik Sørensen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Alle kan umiddelbart blive medlem af partiet Alternativet ligesom alle andre partier. Aller medlemmer har lov til at bekende, at de ønsker, at opstille som folketingskandidat for partiet. Men det er medlemmerne i den kreds man vil stille op vil, som vælger deres kandidat. Og længere end dertil har jeg svært ved at se Riskjær kan komme.

Med mindre Riskjær for alle sine "venner" i sin opstillingskreds til kortvarigt, at melde sig ind i Alternativet for at få hans kandidatur stemt igennem. Man ved aldrig hvad manden kan finde på af kreative narrestreger. Og da slet ikke i tider som disse, hvor alt tilsyneladende er tilladt.

Riskær er en entreprenant korkprop, der vil dominere ethvert forum. Er han teamspiller ?
Er han enig i det grundlæggende i økonomisk henseende - det er jo der hans interesse åbenbart ligger.
Alternativet nævner basisindkomst på udgiftssiden med alt hvad det indebærer - og højere ejendomsskatter (jordskat?) / lavere indkomstskat på indtægtssiden - i sit partiprogram.
Er Riskjær enig heri og vil en præcisering af disse forhold udvise fuld enighed.
Vil motiveringen bl.a være retfærdighed og frihed for borgerne og imødegåelse af skattefusk- og skattely. Her er Riskær manden med forstanden.
Kan vi få svar på det - Bare for at være helt konkret - i stedet for at lege gætteleg.

Gert Selmer Jensen, Karsten Aaen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Det er da sjovt at se at Elbæk ikke vil have ham med i partiet. Den shit storm som DF blev udsat for dengang det kom frem at man også sorterede i mulige medlemmer ser kun ud til at gælde for den side af midten.
Riskærs stunt, for det er vel hvad det er, udstiller jo bare det som politik handler om. Du kan ikke have et funktionelt parti hvis medlemmerne ikke er en del af den samlede pakke - hermed sagt - I må ikke stikke alt for meget ud i forhold til partiprogrammet.
Men sjovt er det, og det bliver endnu sjovere at se Elbæk fjante rundt i en kommende valgkamp, sammen med alle de andre taburetklæbere fra tinget.

Niels-Simon Larsen

Der er nogle her (de sædvanlige) der gør sig kloge på Alternativet, og hvor får de deres viden fra? Jeg, som har fingeren på pulsen, kan se, hvor afsporede de er. Det kan jeg også se på forskellige journalisters anden-tredjehåndsskriverier.

At en økonomisk stratenrøver som Riskær bilder sig ind at kunne finde støtte i Alternativet, er bare latterligt, men åbenbart godt sladderstof. Og, jo, der kan så kastes skidt på Alternativet, hvad mange vil godte sig over. Da enhver kan melde sig ind i partiet og betale kontingent, kan vi selvfølgelig ikke forhindre typer som Riskær, Brixtofte, Bagger, Thorsen, Jønke, eller Lundin i at gøre det, men tag nu og læg mærke til, hvor langt de kommer.

Mine venstreorienterede venner kender udmærket begrebet udsmidning også kaldet aflusning eller udrensning. Nogle af jer har sikkert selv deltaget i manøvren eller lidt under den. I Alternativet bliver man valgt ved at gå ind på det program andre har stillet op. Klaus kunne jo bare udmygt klæde sig i sæk og aske, beklage sine tidligere fejl og arbejde sig op fra bunden, men intet ligger ham fjernere. Derfor er hans stjerne allerede blegnet.

Og så en anden ting. Det er politik, vi taler om, og der går man efter at skaffe indflydelse for sit partiprogram. Det har EL også gjort, og nu ser det ud til, at der er et par stykker, der hellere vil stemme på Alternativet. Tag det som en mand, frue! og lad mig ikke høre flere sarkastiske angreb, eder og forbandelser. Det er jo bare underhundenes afmægtige gøen. Det kunne dog også være Ragnar Lodbrogs klageråb: Grynte vil grisene, når de høre galten lide! Gad vide, hvor mange grise, der vil grynte. Jeg hører ikke mange her, og det er kun de samme.

uffe hellum, Karsten Aaen, Vibeke Hansen, Brian Pedersen, Morten Pedersen og Lars Knudsen anbefalede denne kommentar

Claus Jensen 11. marts, 2015 - 07:57
Helt enig. Meget interessant fænomen. Vi har set noget lignende med Hillery der kom med 5-i-12 i Obamas regering desuden også med Berlusconi i EU.

De er lærerige personer, men indeholder "djævlenes skyggeside", og det tror jeg måske er for stor en mundfuld for Uffe & Co. Men lærerigt kunne det være - med partiets destruktion som mulighed.

Bjarne Witthoff

Man kan finde artikler med Uffe i Århus Stiftstidende.
Man kan ligeledes finde samme slags artikler med Klaus.
Både når det handler om manipulation og ødelæggelser for den almindelige borger.
Der er flere fortilfælde med Klaus i kamp med ligesindede.
Og skulle man begynde at spekulere hvorfor. Så er tanken nærliggende. Klaus for sit kick ved disse kampe.

Uffe Elbæk har i Aarhus formået at få de tilskud til sine projekter - som kunstnere skulle have haft. Med ødelæggende virkning for den lokale kunstverden.
Man skal bare være klar over, uden støtte fra andre politikere var det aldrig lykkes.
Måske bliver han brugt da han gav den afgørende stemme. Så "Huset" med sine aktiviteter til helt almindelige borgere blev nedlagt.

Hjælp til kunstnere i Aarhus søges.

Vibeke Rasmussen

Torben Selch, med al respekt, men din kommentar om Hillary Clinton viser, at du intet véd om amerikansk politik. I hvert fald ikke hvad der foregik i The Democratic Primary 2008.

Men CDS lever vist også godt her i forummet. :(

Ole Aaquist Johansen

Riskær har spottet en platform, som han troede var ledig. "Den snupper jeg", tænkte han. "Nu kan jeg endelig får vist det lille land, hvad jeg kan!!"
Så sk... være med partiet, programmet, politikerne i partiet. Alt det handler det ikke om for ham. Det handler kun om ham selv.
Godt Uffe, at du melder så klart ud. Som din kammerat, som var i Jersild minus spin tirsdag aften (husker ikke hans navn). Her var det interessant at se, hvordan Riskær i den korte tid tabte hovedet et par gange eller 3.
Klaus Riskær ville smadre jeres gode hensigter - hold ham væk!
Held og lykke.

Sabine Behrmann, Niels-Simon Larsen og Hans-Kristian Hindkjær anbefalede denne kommentar

Niels Simon - manden med fingeren på pulsen - kan du så svare på / præcisere de forhold jeg nævner 11.21. Så kan jeg eller en dybdeborende journalist spørge Riskær, om han er enig.

Jens Thaarup Nyberg

CDS ?

Vibeke Rasmussen

Clinton Derangement Syndrome.

Hans-Kristian Hindkjær

oppe i sit eget hoved har han overtaget partiet Alternativet. Hør ham tale, nøjagtig som når en psykopat overtager en kvinde og hendes liv (du skal være min, og mit projekt). Og nøj dog hvor han taler arrogant nedladende om Alternativet (hvad vil han dog i et parti hvor han ikke har ret meget til overs for de mennesker der har født/affødt partiet).

iøvrigt tror jeg at med Klaus Riskær med ombord vil vælger grundlaget, bliver splittet i to grupper, hvormed partiet nok også vil gå i stykker, gå i opløsning. Uanset hans "Social Kapitalisme", så tror jeg at mange potentielle Alternativet vælgere vil have svært ved at identificere sig selv med personen Klaus Riskær og hvad han står for.

Henning Egholk

Klaus' mulige kandidatur ville blive som en møllesten omkring halsen på det nye parti. - Apropos omtalen af Klaus R som "erhvervsmanden/finansmanden". Betænkeligt med positiv omtale, taget en mente al den fusk han har været blandet ind i og fået fængselsdom for. Rent mel i posen kan man ikke sige den mand har. PS skal man ikke have en pletfri vandel for at blive valgt ind i Folketinget?

randi christiansen

Claus Riskær er åbenbart interessant nok til at få en kaffeaftale med Uffe og co.

Har man i og uden for Alternativet overhovedet forstået og anerkendt, hvad det er han vil og kan byde ind med? Som er et ret omfattende videns-og erfaringskatalog indenfor bl.a. økonomisk iværksætteri. Hans tanker om at erstatte nuværende dysfunktionelle skattesystem med en transaktionsskat, og hans forståelse, for hvordan man i det eksisterende system kan styrke den bæredygtige omlægning af fremtidigt overskud - en holdnings-og bevidsthedsændring der allerede er igang og skal faciliteres konstruktivt - er visionær, praktisk funktionel og korresponderer, så vidt jeg kan se, med Alternativets miljø-og socioøkonomiske begreber. Et samarbejde som bør afprøves - ikke eksklusivt med 'den politiske ledelse' i Alternativet men med hele partiet.

Når det er sagt, forstår jeg egentlig slet ikke, at denne historie har fået dette forløb. Det er selvfølgelig helt sikkert ikke i overensstemmelse med Alternativets nye politiske kultur, at nogen - lige meget hvor talentfuld - skal have særlige betingelser for at deltage. Alternativet arbejder med flad struktur i politiske laboratorier - det er forretningsgangen, som en kaospilot, et oplagt politisk talent, et intelligent og visionært menneske som Claus Riskær kunne tænkes at bidrage konstruktivt til. Netop Alternativet bør kunne give det samarbejde en chance, ellers er vi nogen svagpissere.

randi christiansen

Og hvis Claus Riskær ikke vil deltage på de betingelser, er han en svagpisser

Elbæk giv ham ordførerskab om vanekriminalitet, inden for det område besidder manden jo stor erfaring.

Vibeke Rasmussen

Om valgbarhed ifølge Grundloven § 30 Kapitel 04, Valg til Folketinget:

"§ 30
Stk. 1.
Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget.

§ 30 (Forklaring)
Stk. 1. Hvis man har stemmeret, kan man også vælges ind i Folketinget. Men man må ikke være straffet for noget, som i folks øjne gør én uværdig til at sidde i Folketinget. Det er Folketinget, der bestemmer, om et dømt medlem også er uværdigt.

I praksis bruger man straffen som rettesnor. Hvis et folketingsmedlem får en frihedsstraf, må medlemmet som regel træde ud af Folketinget. Det skete f.eks. for Fremskridtspartiets tidligere leder Mogens Glistrup. Han blev dømt skyldig i skattebedrageri og kom i fængsel. Folketinget mente derfor, at han var uværdig til at sidde i Folketinget og stemte ham ud i 1983. Da han havde afsonet sin straf, stillede han op og blev atter valgt ind i Folketinget i 1987. Og Folketinget fandt ham nu værdig."

Rasmus Knus, Karsten Aaen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Selvom jeg godt kan forstå, at der er grænser for, hvor tung og langsommelig en proces Claus kan og vil være del af. Det er også et temperamentspørgsmål - og fra partiet et procedurespørgsmål. Men kan man mødes, tror jeg, at resultatet kunne blive konkret og nyskabende politik.

Søren Pind mener Riskær er uværdig, så måske vil folketinget blive tvunget til at tage stilling hvis han bliver valgt,
http://www.politiko.dk/nyheder/pind-hvis-riskaer-kommer-ind-skal-han-smi...

Da vi her befinder os i den berygtede, men altid oplagte population af førende konspirationsteoretikere, må det allerunderdanigst være tilladt at foreslå, ligesom UE i sin tid blev sendt på markedet af RV-forførersken for at bremse venstrefløjens succes, dvs. primært EL’s, at bemeldte CRP naturligvis er sendt i byen af næseholderne og gadedrengene i V – for her kan man selvfølgelig ikke risikere, at AL, hvis fører jo tidligere frejdigt har udmeldt, at han peger på HTS som spasmedister, hvilket med et påkommende snævert valgresultat ville kunne blokere for Fadbamsens adgang til maskinrummet med sit humleanlæg, kunne gå hen at blive kongemagerske …

Vibeke Rasmussen

Nu kommer Klaus Riskær jo næppe særlig langt, men havde det ikke været en langt bedre begrundelse for ikke at ville opstille ham, at han efter Alternativets mening ikke er værdig til at sidde i Folketinget – som repræsentant for partiet – snarere end Uffe Elbæks, at han er en kendis?

At en politiker har været straffet har jo ikke hindret en Glistrup eller en Jesper Langballe i at blive godkendt som medlemmer af Folketinget.

Morten Pedersen

Claus Jensens rigide rutine-brok illustrerer ganske udmærket Alternativets berettigelse som parti. Entreprenør-ånd er et skældsord, og Uffe Elbæk er politisk vendekåbe - skønt han kun har været valgt for de Radikale før han nu har initieret dette gode bud på Oprør Fra Midten. Mange ihærdige og kompetente folk er involveret, og dette er netop grundideen - modsat at en Saxobank tilbyder et mastercard. At Riskær ønsker at stille op forklares som et billede på Alternativets Genesis, men enhver kan melde sig ind i ethvert parti, og så tager demokratiet det derfra. Og nej, Riskær bliver nok ikke spidskandidat ;o)
Man skal være noget kynisk for ikke at unde dette opbyggelige parti-initiativ god vind…. og vinden må gerne medvirke til at lufte ud i venstrefløjens dogmatiske lokaler, så bitterheden kan sive stille ud af vinduerne og give plads til reel udvikling. Det har verden brug for.

Simon-Matti Hørlyck Campbell, Vibeke Hansen, Niels-Simon Larsen, Sabine Behrmann, randi christiansen, Herman Hansen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Det undrer mig, at så mange mener han skulle være en særlig gevinst på det økonomiske område. I Informations gennemgang fremstår hans økonomiske handlinger som en kloning af Glistrup, Juncker og Saxobank. Hvis den Københavnske del af Alternativet beundrer denne form for kreativitet er det på tide partiet afsløres så det ikke kaprer stemmer fra venstrefløjen.

Det ville have været ok med en beskeden placering nederst på en partiliste, eksempelvis som it ordfører.

Carsten Wienholtz, Karsten Aaen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Så kan du godt stoppe, Jan Weis

Med mindre Lars Løkke Rasmussen bliver taget på fersk gerning for spritkørsel, lige før valget løber af stabelen - hvilket vil fordre et mirakel, da Venstrevikingernes garvede kongemagere klogeligt har forsynet ham med blå blink og sirener plus barnepige og privatchauffør siden sidst - kan vi vist desværre godt belave os på at få ham at se i 'maskinrummet på Christiansborg' igen inden længe.

Sider