Læsetid: 2 min.

Undersøgelse: Reform giver langt flere reeksaminer

Fremdriftsreformen tillægges skylden for, at dobbelt så mange førsteårsstuderende tilmelder sig sygeeksamen. Det risikerer at gå hårdt ud over undervisning og forskning, når resten af de studerende bliver omfattet af reformen til sommer, mener studerende og studieledere
16. marts 2015

Dobbelt så mange førsteårsstuderende har i vinter været tilmeldt reeksamen. Det er ifølge en undersøgelse udført af Magisterbladet resultatet af regeringens fremdriftsreform på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling og Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

De fleste universiteter og institutter har endnu ikke opgjort antallet af vintereksamener, der kan give en første indikation på effekterne af Fremdriftsreformen, som blev vedtaget af Folketinget i 2013 og indebærer strammere krav til studerende og universiteter om hurtigere gennemførelse af studierne. Men tendensen til flere reeksaminer overrasker hverken studerende, studieledere eller de universitetsansattes fagforening.

Institutleder på Engelsk, Germansk og Romansk, Jørn Boisen, forklarer, at eksamener i forvejen sluger 1/3 af midlerne til undervisning. Fordoblingen i antallet af reeksamener fra ca. 300 til 600 i 2015 går derfor hårdt ud over især de administrative medarbejdere på instituttet.

»Det er logisk nok, at når de studerende bliver presset på tid, så vokser ønsket om at optimere tiden. Du kan jo få to måneder ekstra til at læse op til eksamen i sommerferien, hvis du i stedet går op til sygeeksamen. Det kan godt være, at flere studerende faktisk bliver stressede og syge af de skærpede krav, men nogle vælger vel også at bruge det strategisk til at opnå et bedre resultat,« siger Jørn Boisen.

De studerende frygter, at det vil gå ud over undervisningen, når studierne skal bruge langt mere tid og flere penge på eksamener end hidtil.

»Vi har brug for flere timers undervisning, mere feedback og vejledning, men i stedet skal studierne nu til at finde flere penge til eksamener, og jeg har svært ved at forestille mig, at de penge kan tages fra andet end uddannelserne og de få midler, der er til kvalitetsudvikling,« siger formand for Danske Studerendes Fællesråd Yasmin Davali.

Kun begyndelsen

I øjeblikket er det kun de nye studerende, der er omfattet af fremdriftsreformen, men efter sommerferien vil samtlige studerende være underlagt de samme krav. Førsteårsstuderende er logisk nok nogle af de studerende, der er mindst forsinkede på studiet, derfor vil tendensen med flere reeksamener kun blive større, mener Yasmin Davali.

»Vi kan godt regne med, at det øgede antal reeksamener kun er toppen af isbjerget, når der allerede nu er så mange førsteårsstuderende, som bruger den eneste mulighed, de har for at nå at blive klar til eksamen,« siger Yasmin Davali.

Næstformand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen mener, at den øgede eksamensbyrde allerede er et problem på mange studier: »Hvis man havde forestillet sig, at det her ville give mere kvalitet og bedre uddannelser, så må man tro om igen. Det er direkte kontraproduktivt og vil kun give mere bureaukrati, som igen tager flere penge fra undervisningen og forskningen,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Universitetet er kørt helt af sporet. Der er ingen grund til at skynde sig, det er kun grundighed og så meget indsigt som muligt, der tæller.

Institutleder Maja Horst for KU’s Institut for Medier, Erkendelse og Formidling har i denne forbindelse vurderet, at "det vil kræve en længere omstillingsperiode, før de studerende begynder at tænke i hurtig gennemførelse frem for kvalitet."

Men tempo er ikke lig med faglig kvalitet, det har det aldrig været og bliver det heller ikke, og det er en helt igennem forfejlet og kontraproduktiv strategi at sætte fagligheden over styr for at prøve at jage de studerende igennem studierne i et hurtigere og hurtigere tempo.

Jeg synes, at man skal være meget varsom med at forveksle kvantitet (studiegennemførelsestempo) med faglig kvalitet og erhvervelse af kompetencer. Derfor bør den økonomiske incitamentsstruktur for landets universiteter ikke baseres på, hvor hurtigt de studerende kan gennemføre deres studier, men i stedet på på den faglighed og de kompetencer, som de studerende opnår. At basere incitamentsstrukturen på opnåede fagligheder og kompetencer ville være en betydeligt mere langsigtet og fremtidsholdbar strategi.

Dertil kommer, at studerende med svære funktionsnedsættelser ikke kan gennemføre et universitetsstudium i accelereret tempo - og dette gælder naturligvis uanset studiefremdriftsreformer, studieaktivitetskrav og andre tiltag, der forsøger at presse studerende igennem studierne i højere og højere tempo.