Læsetid: 2 min.

Undersøgelse: Reform giver langt flere reeksaminer

Fremdriftsreformen tillægges skylden for, at dobbelt så mange førsteårsstuderende tilmelder sig sygeeksamen. Det risikerer at gå hårdt ud over undervisning og forskning, når resten af de studerende bliver omfattet af reformen til sommer, mener studerende og studieledere
16. marts 2015

Dobbelt så mange førsteårsstuderende har i vinter været tilmeldt reeksamen. Det er ifølge en undersøgelse udført af Magisterbladet resultatet af regeringens fremdriftsreform på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling og Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

De fleste universiteter og institutter har endnu ikke opgjort antallet af vintereksamener, der kan give en første indikation på effekterne af Fremdriftsreformen, som blev vedtaget af Folketinget i 2013 og indebærer strammere krav til studerende og universiteter om hurtigere gennemførelse af studierne. Men tendensen til flere reeksaminer overrasker hverken studerende, studieledere eller de universitetsansattes fagforening.

Institutleder på Engelsk, Germansk og Romansk, Jørn Boisen, forklarer, at eksamener i forvejen sluger 1/3 af midlerne til undervisning. Fordoblingen i antallet af reeksamener fra ca. 300 til 600 i 2015 går derfor hårdt ud over især de administrative medarbejdere på instituttet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Universitetet er kørt helt af sporet. Der er ingen grund til at skynde sig, det er kun grundighed og så meget indsigt som muligt, der tæller.

Institutleder Maja Horst for KU’s Institut for Medier, Erkendelse og Formidling har i denne forbindelse vurderet, at "det vil kræve en længere omstillingsperiode, før de studerende begynder at tænke i hurtig gennemførelse frem for kvalitet."

Men tempo er ikke lig med faglig kvalitet, det har det aldrig været og bliver det heller ikke, og det er en helt igennem forfejlet og kontraproduktiv strategi at sætte fagligheden over styr for at prøve at jage de studerende igennem studierne i et hurtigere og hurtigere tempo.

Jeg synes, at man skal være meget varsom med at forveksle kvantitet (studiegennemførelsestempo) med faglig kvalitet og erhvervelse af kompetencer. Derfor bør den økonomiske incitamentsstruktur for landets universiteter ikke baseres på, hvor hurtigt de studerende kan gennemføre deres studier, men i stedet på på den faglighed og de kompetencer, som de studerende opnår. At basere incitamentsstrukturen på opnåede fagligheder og kompetencer ville være en betydeligt mere langsigtet og fremtidsholdbar strategi.

Dertil kommer, at studerende med svære funktionsnedsættelser ikke kan gennemføre et universitetsstudium i accelereret tempo - og dette gælder naturligvis uanset studiefremdriftsreformer, studieaktivitetskrav og andre tiltag, der forsøger at presse studerende igennem studierne i højere og højere tempo.