Nyhed
Læsetid: 3 min.

Uredelighed skal kunne bevises

Landsrettens frikendelse af sundhedsforsker Bente Klarlund Pedersen for at være uredelig, sår tvivl om uredelighedsudvalgets (UVVU) arbejde. Uredelighedsstemplet er så alvorligt, at det kræver klare beviser på, at forskeren har haft til hensigt at snyde og ikke bare har begået fejl, vurderer juridisk ekspert. UVVU-formand overvejer stadig at anke dommen
Indland
2. marts 2015
Sundhedsforsker Bente Klarlund blev i sidste uge frikendt for videnskabelig uredelighed. Hendes sag kan nu få betydning for Udvalgene for Videnskabelig Uredeligheds arbejde.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

På fire år er sundhedsforsker på Københavns Universitet Bente Klarlund Pedersen anklaget og kendt uredelig to gange, før Landsretten i sidste uge frikendte hende for Udvalgene for Videnskabelig Uredeligheds (UVVU) stempel.

Dommen skærper kravet for beviser på, at en forsker har haft til hensigt at snyde, mener juridisk ekspert, men stiller også spørgsmål ved UVVU’s arbejde. Også formanden for det udvalg, der skal undersøge UVVU, mener, at Klarlund-sagen vil få betydning for UVVU’s fremtidige arbejde. Østre Landsrets dom lægger vægt på, at forskeren skal have haft til hensigt at vildlede omkring sine videnskabelige resultater, og det er udtryk for en mere afgrænset fortolkning af uredelighed, end den UVVU har, forklarer lektor i jura på Københavns Universitet Clement Salung Petersen.

»Østre Landsret har fastslået, at videnskabelig uredelighed kræver, at forskeren ved sine handlinger har haft til hensigt – eller handlet groft uagtsomt i forbindelse med – at forfalske eller forvride det videnskabelige budskab. Uredelighed kræver hermed noget helt utilbørligt, og det er en vigtig præcisering af, hvad det er for en kompetence, UVVU har,« siger Clement Salung Petersen.

Han mener, at det nu er op til det udvalg, regeringen har nedsat, at vurdere om det uredelighedsbegreb UVVU arbejder med er for snævert.

»Noget tyder på, at UVVU kan bruges til at genere forskerkolleger, man konkurrerer med, og det er en af de væsentlige problemstillinger, udvalget bør se på. Det må her blandt andet overvejes, om uredelighedssager fortsat bør behandles som en sag mellem to private parter. Hele samfundet har jo en interesse i at få afklaret, om der er tale om videnskabelig uredelighed eller ej,« siger Clement Salung Petersen.

Retssikkerhed

Forskernes retssikkerhed vil blive et vigtig del af UVVU-udvalgets arbejde, mener formand og professor Jens Oddershede.

»Hvor lang tid skal man kunne være under mistanke, hvornår skal man høres, hvor skal man klage og få rådgivning fra? Det er vigtige spørgsmål, hvis vi vil have et uredelighedssystem, som kan opnå bred accept. Derfor kommer hele hændelsesforløbet op til landsretsdommen i Klarlund-sagen til at få betydning for vores arbejde, også det faktum, at Klarlund blev nødt til selv at gå til domsstolene,« siger Jens Oddershede.

Udvalget skal også se på UVVU’s uredelighedsbegreb, som Klarlundsagen netop har sat spørgsmålstegn ved.

»Jeg synes, det er et problem, at man enten er uredelig eller redelig, der bør være et mellemtrin for tvivlsom forskningsadfærd, og der bør også være grænser for, hvor mange småting uredelighedsudvalgene skal beskæftige sig med. Jeg så gerne, at det enkelte universitet fik en større indflydelse på at gå ind i kollegiale skærmydsler eller fik en ombudsmandsfunktion som i Sverige. For det er ikke en hensigtsmæssig brug af ressourcer, at UVVU skal beskæftige sig med så mange sager, som de har nu,« siger Jens Oddershede.

Landsdommer Henrik Gunst Andersen, der var formand for UVVU under Klarlund-sagen vil ikke udtale sig om dommen, da det stadig overvejes om den skal ankes til Højesteret: »Dommen nærlæses og studeres. Andet kan jeg ikke sige.« I en anden sag mod UVVU ved domstolene er det psykologiprofessor Helmuth Nyborg, der ønsker at blive renset for uredelighedsafgørelsen. Sagen er endnu ikke gået i gang ved byretten i Horsens, men Nyborgs advokat Rene Offersen mener, at der er gode chancer for frifindelse af Helmuth Nyborg efter landsretsdommen.

»Afgørelsen i Klarlund-sagen tilfører vores sag nogle rigtig gode ting i forhold til forståelse af uredelighed. UVVU sætter lighedstegn mellem fejl og uredelighed, men meningen med det her regelsæt er ikke, at forskerne skal dunke hinanden oven i hovedet på grund af fejl, men at der skal være konkrete beviser på manipulation eller fusk, før en forsker kan blive dømt uredelig,« siger Rene Offersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

For mig at se mig at se er UVVU styret af mondæn politisk korrekthed før videnskabelig substans. Professor Helmuth Nyborg blev kendt videnskabelig uredelig, fordi han formastede sig til at dokumentere, at intelligens først og fremmest er betinget af arv og genetiske forhold og ikke som det er den mondænt politiske korrektheds stålsatte dogmatik et resultat af miljø og opvækstvilkår.
Professor Klarlund fik vist sin uredelighedskendelse, fordi hun på et eller andet perifert plan havde haft et kildefællesskab med Milena Penkowa .
Et 3. tilfælde, som ikke har haft offentlighedens og pressens interesse skal der her redegøres for i kort form.
Forhistorien: Det er almindelig kendt, at når det blæser, producerer vore vindmøller mere strøm, end der kan forbruges i det danske elnet, men sælges som overskudsstrøm til vore nabolande til priser vi ingen indflydelse har på, ofte til spotpriser. I særlige tilfælde skal vi endog betale for at komme af med strømmen.
Denne kendsgerning har naturligvis været en torn i øjet på vindmølleproducenter, vindmølleejere og intetanende, men velmenende politikere.
Men så tog en gruppe forskere fra Ålborg Universitetscenter fat. De satte sig for at bevise, at vand løber opad, undskyld at overskudsstrømmen kommer fra de fossile brændstoffer og ikke fra vindmøllerne. Publikationen hedder Danish Wind Power Export and Cost og er udgivet af Ålborg Universitet i februar 2010.
REO ( Reel Energi Oplysning ) indgav i maj 2010 en klage til UVVU med påstand om, "at der ved udarbejdelsen er set skjult kassation af egne uønskede resultater" og redegjorde herfor med videnskabelig genuinitet.
Det kan lyde så svært, men er det faktisk ikke, hvis man kan forstå følgende analogi. UVVU ville ikke.
Dansk elektricitet produceres på vore kraftværker på grundlag af kul, gas og flis. Disse energikilder producerer det, man kalder grundlasten i elnettet. Denne grundlast skal være til stede i elnettet hvert sekund døgnet rundt, ellers går landet i sort! Sådan er det.
Nu begynder det så at blæse, og vindmøllerne går i gang. Det vil sige, det gør de nu ikke uden et kraftigt tilskud af elektricitet fra vore traditionelle kraftværker, ellers stod de stille som lamme ænder.
Sammenlign nu strømforsyningen med et glas vand. Det er halvfyldt, lad os kalde det grundlasten i vores elektricitetsforsyning. Nu accelererer vindmøllerne produktionen, og glasset løber over. Hvem er skyld i overløbet? Vindmøllerne eller de traditionelle kraftværker? De ansatte ved Ålborg Universitet mente altså, at det var de traditionelle energikilder og ikke vindmøllerne.
Sagen turde være oplagt til UVVU´s afgørelse, men man antaster jo ikke det hellige og politisk korrekte, så afgørelsen lød:" Det er udvalgets opfattelse, at der i stedet er tale om videnskabelig uenighed mellem klager og de indklagede. Udvalget kan ikke behandle sager, der vedrører videnskabelig uenighed." Afgørelsen er dateret 28. februar 2011 og er underskrevet af landsdommer Henrik Gunst Andersen, formand for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed

Holger Skjerning, Per Ulrik Hansen og Helge Sørensen anbefalede denne kommentar

Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed handler uredeligt? Er det 'Forskning til faktura' der spøger i denne vores gamle ærværdige statsinstitution?

Undskyld, trykfejl: er SKET skjult kassation. Ikke, som der står i mit indlæg : set skjult kassation.

Helge Sørensen

UVVU. Skal banke kætterne på plads, det skulle inkvisitionen også, så det

Små juridiske templer af egen opfindelse og i egne selvbestaltet hed er en elitær forteelse i misforståethed af egne evner udi det juridiske.

Michael Kongstad Nielsen

Nu bliver det heller ikke nemmere af, at ingen i grunden ved helt nøjagtigt, hvad "redelighed" betyder. Det er etymologisk en sammenblanding af to ord, ét med oldnordisk stamme, og ét med mellemtysk.
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=redelig
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=redelig

Der må ikke være noget muggent ved det. Men det kan være svært at bevise. Måske skulle man finde et bedre ord.

Bertel Lohmann Andersen

Når det blæser kraftigt eksporterer Danmark ofte megen strøm. Det er fakta. Men de fleste danskere elsker vindmøller og vil derfor være enige med blomsten af Danmarks vindkraftforskere i, at det er kulstrøm, der eksporteres og så beholder vi selv vindstrømmen. Nogle få, der stadig er præget af gammeldags logik, vil mene, at det er ulogisk. Det er klart, at UVVU ikke kunne holde med logikken i denne sag og derved komme med en afgørelse, som generede vindkraftens lobby. På den baggrund er udvalgets nødløsning med den videnskabelige uenighed egentlig salomonisk. Sidste nyt indenfor meningskontrol er, at Politiken ringer firmaer op (2. marts), som er medlem af Foreningen Slutbrugere af Energi, FSE. Årsagen er, at FSE tillader sig at stille spørgsmål ved vindkraftens velsignelser. Det har fået Velux og Danfoss til at rette ind, dvs melde sig ud. Det skulle sandelig også bare mangle! Meningspolitiet på Rådhuspladsen virker!