Læsetid: 3 min.

3F kan nøjes med én dagpengejustering

Selv om de længe har kæmpet mod dagpenge- reformen, er Danmarks største fagforbund, 3F, nu klar til kun at acceptere små ændringer af dagpengesystemet, når dagpengekommis-sionen kommer med sine anbefalinger. Det er opsigtsvækkende, at fagforbundet accepterer reformen, mener arbejdsmarkedsprofessor
Helle Thorning-Schmidt fejrede i går sit tiårsjubilæum som partileder, men har stadig et uløst problem på bagsmækken i form af en upopulær dagpengereform. Nu vil 3F imidlertid komme hende lidt i møde.

Niels Ahlmann-Olesen

14. april 2015

Landets største fagforening, 3F, aktiverer nu igen debatten om fremtidens dagpengesystem. Det sker med budskabet om, at fagbevægelsen og politikerne skal droppe de store ændringer af dagpengesystemet.

Selv om fagbevægelsen lige siden den politiske aftale om dagpengereformen blev indgået mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har arbejdet imod de forringelser af de arbejdsløses vilkår, aftalen indeholdt, er Per Christensen klar til at droppe modstanden mod at få én indrømmelse. Der skal ske en halvering af genoptjeningsperioden: »Det er meget enkelt: Drop den store ændring af dagpengesystemet. Vi har brug for én afgørende ting, og det er en halvering af genoptjeningsperioden. Overordnet set fungerer det danske dagpengesystem, men de seneste forringelser af systemet har gjort maskerne i sikkerhedsnettet større,« siger Per Christensen.

De nye toner fra 3F er »opsigtsvækkende«, mener professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.

»Det virker som et svaghedstegn, at man vælger så defensiv en prioritet i stedet for at komme med forslag til noget nyt. Samtidig er det ganske opsigtsvækkende, at fagbevægelsen nu accepterer dagpengereformen og udviser, hvad jeg vil kalde et umådeligt mådehold,« siger Henning Jørgensen.

Bare første prioritet

Ifølge Henning Jørgensen giver det dog god mening, at 3F prioriterer en halvering af genoptjeningskravet så højt, at det er blevet fagforbundets eneste prioritet.

»Genoptjeningsperioden er afgørende, fordi det bestemmer, hvor hurtigt folk kan komme tilbage i systemet, og det har fagbevægelsen en stor interesse i, at deres medlemmer kommer. Dagpengesystemet skal have legitimitet, og det har det ikke, så længe man ikke kan komme ind i det‚« forklarer Henning Jørgensen.

Regeringen har nedsat en dagpengekommission, som skal aflevere sine anbefalinger inden udgangen af august. I den kommission er repræsentanter fra de to hovedorganisationer på arbejdsmarkedet, LO og FTF, og formand for FTF, Bente Sorgenfrey, er enig med 3Fs Per Christensen i prioriteten, men hun ser gerne større ændringer af dagpengesystemet.

»Genoptjening af dagpenge er centralt for os, og det er vores første prioritet. Mulighederne for genoptjening skal forbedres og gerne gøres fleksible. Men jeg mener, at man bør bruge muligheden for at strikke et helt nyt og bedre dagpengesystem sammen, når nu vi har den mulighed. Man kunne eksempelvis afbureaukratisere systemet, og den mulighed vil jeg ikke afskrive mig på forhånd,« siger Bente Sorgenfrey.

Bidrag er appetitvækkere

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af talmateriale fra Beskæftigelsesministeriet vil 14 procent af dem, der opbrugte deres dagpengeperiode, opfylde et genoptjeningskrav på 26 uger. Det tal baserer sig på de udfaldne dagpengemodtagere i første halvår af 2013.

»En halvering af genoptjeningskravet vil hjælpe mange af de danskere, der ikke har et fast fuldtidsjob på hånden, men som kan få et vikariat, deltidsjob eller sæsonarbejde. Det kan give dem en stor tryghed at vide, at der er mulighed for at modtage dagpenge igen, når vikariatet stopper, og der stadig ikke hænger faste job på træerne,« siger Per Christensen.

På Christiansborg vil Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Lennart Damsbo-Andersen, ikke forholde sig til 3Fs krav.

»Jeg tager ikke stilling på forhånd. Når kommissionen er kommet med sine forslag, bliver der rig mulighed for, at de politikere, der er valgt på det tidspunkt, kan diskutere dagpengesystemet sammen med de parter, som ønsker det. De bidrag, der kommer inden den diskussion, opfatter jeg som appetitvækkere,« siger Lennart Damsbo-Andersen.

Lennart Damsbo-Andersen ønsker heller ikke at forholde sig til, om det er nødvendigt med store ændringer i dagpengesystemet, eller om der blot skal være tale om mindre justeringer.

»Jeg har ingen holdning til, om der skal laves meget eller lidt om i dagpengesystemet. Men jeg har en holdning til, at det ikke går, at der er så mange, der falder ud af dagpengesystemet. Der skal vi et andet sted hen, så vi kan få genskabt den tillid og den tryghed til dagpengesystemet, der tydeligvis ikke er i dag,« siger Lennart Damsbo-Andersen.

Ifølge 3F-forbundsformand Per Christensen hviler der dog et stort ansvar på politikerne, når de til efteråret skal drøfte dagpengekommissionens anbefalinger.

»Da Danmark kørte på højtryk før krisen, var alle i job, så danskerne vil gerne arbejde, og dagpengesystemet fungerer og lader ikke bare de ledige ligge på sofaen. Men forringelserne af dagpengesystemet var voldsomme, og timingen var katastrofal. Politikerne skylder at træffe de rette beslutninger på det rette tidspunkt denne gang,« siger Per Christensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ivan Breinholt Leth

Thomas Andersen
Du nægter, at efterleve dit eget udsagn om, at hvis Det Økonomiske Råd forudsiger, at der ikke er noget langsigtet problem mht. den danske statsgæld, vil du bøje dig. Det er sådan set også lige meget. Jeg kan ikke udelukke, at Det Økonomiske Råd får uret i deres forudsigelse. Jeg mener stadigvæk, at under de nuværende forudsætninger, er der ikke noget, som nødvendiggør yderlige nedskæringer i den offentlige sektor.
Om den midlertidige overskridelse af ØMU-gældens 3 procentregel (og 0,5 procent reglen), som sandsynligvis kommer efter 2020, skal betales med bøder eller yderligere nedskæringer må tiden vise. Finanspagten indeholder ikke ret meget nyt (bortset fra det med bøderne) i forhold til de regler, som allerede var gældende da euroen blev indført. Det var som bekendt Frankrig og Tyskland (ikke de såkaldte PIIGS lande), som var de første til at bryde disse regler, og med den ustabilitet der p.t. er i møntunionen, kan euroen se helt anderledes ud efter 2020. Hvad der vil ske, hvis en lang række af de store euro lande bryder reglerne før DK, tør jeg ikke spå om.
Du starter nu en anden diskussion: Hvad er årsagen til denne tilsyneladende stabilitet? Og du mener, at årsagen er de mange reformer (nedskæringer i den offentlige sektor), som denne og tidligere regeringer har gennemført. Det kan næppe overraske dig, at jeg ikke finder det nødvendigt at skære i kontanthjælpen for at sænke selskabsskatten. Det var dumt at stramme efterlønsreglerne lige nu, når der er arbejdsløshed. Lad de gamle gå af og de unge komme til. Under 80erne kriser tabte vi næsten en hel generation af unge, hvoraf en stor del stadigvæk befinder på overførselsindkomster. At udelukke de unge fra arbejdsmarkedet, kan på lang sigt vise sig at koste meget mere, end hvad man har sparet på efterlønsreformen. Mht. dagpengene har nu både Lars Løkke og DF erklæret, at de er villige til at ændre reglerne. (Det kan være valgflæsk.) De fleste, som er faldet ud af dagpengesystemet, er blot overgået til kontanthjælp, hvilket i sig selv beviser, at påstanden om at arbejdspladserne kommer af sig selv, når blot man øger arbejdsudbuddet er rent nonsens.
Men jeg vil lade alt dette ligge. Jeg foretrækker at se tiden an. Der kan sagtens komme en ny finanskrise eller en aktieboble, som vælter alle disse antagelser og forudsigelser, og de såkaldte økonomiske vismænd, vil endnu engang have taget fejl. Disse vismænd tror, som de fleste andre, på at det kapitalistiske system grundliggende er krisefrit. Hver gang der kommer en krise, kalder man den noget andet end det den er: Systemisk. Vi har haft oliekriser, IT-kriser, finanskriser osv. Men den grundliggende årsag har aldrig været hverken olie, finans, eller overinvesteringer i IT sektoren osv. Efter den såkaldte finanskrise talte man meget om grådighed på de forskellige dele af venstrefløjen. Som om grådighed var noget helt nyt i menneskehedens historie.
Du og alle andre, som taler om den nødvendige økonomiske politik, kan vise sig at få så meget ret, at I selv vil brække jer over det. Jeg har aldrig været i tvivl om, at det kapitalistiske system ikke er bæredygtigt – hverken socialt eller økologisk. Jeg er heller ikke i tvivl om, at Piketty har ret. Kapitalismens nye 'Belle Epoque', som startede lige efter 2. verdenskrig, er forbi, og der vil ske yderligere omfordeling fra bund til top. Også i DK vil vi se et stigende antal working poors. Spørgsmålet er hvor længe folk finder sig i det, og hvad alternativet er? Jeg er bange for, at vi kan se frem til en tid med enorm ustabilitet, oprør, krige og naturkatastrofer, men om det kommer om 20, 30 eller 50 år, ved jeg ikke.
P.S. Min kone er børnehavepædagog, og hun er helt enig med dig. Alt det bureakrati, som man har indført med baggrund i New Public Management teorierne, og som bevirker at f.eks. pædagoger, lærere og socialrådgivere laver alt andet, end det, som de er uddannede til, bør afskaffes. Der kan spares nogle penge der. Underligt at de neo-liberale har været så ivrige efter at indføre mere statsligt bureaukrati. “Tillid er godt. Kontrol er bedre.” (Stalin – ifølge George Orwell)

Thomas Andersen

@Ivan

Det er dejligt at de skriver at Danmark har en solid og holdbar økonomi, også på lang sigt. Men de skriver jo netop også at dette er opnået på baggrund af de reformer som er gennemført. Og at vi fortsat vil have enorme problemer med budgetlovene. Så jeg synes ikke der er grundlag for at jeg skal bøje mig. Jeg finder ikke at der er grundlag for at tilbageføre en eneste af reformerne. Jeg tror også at der bliver behov for flere reformer (f.eks. øget pensionsalder), der skulle gerne være lidt råderum også.

Jeg er ikke specielt optaget af at sænke de generelle offentlige ydelser for at jage folk i arbejde. Jeg tror ikke på at man bliver rask af lavere ydelser. Dette sagt, så skal man tilstadighed se om nogle ydelser er for store eller for små. Men tænk hvis venstre- og højrefløjen kunne tage Morten Østergaards opfordring om at nå 3 mio. danskere i arbejde seriøst og konstruktivt, så ville vi virkelig hjælpe holdbarheden i dansk økonomi. Jeg tror på 'mange bække små' - bedre uddannelse, bedre fremkommelighed, strategisk støtte til udvalgte erhverv, fokus på at vi som samfund trækker fremtidens erhverv, selskabsskatter som ligger velafbalanceret mellem krav om stort provenu og stor konkurrencekraft, personskatter som både skaber omfordeling, men også giver mulighed for at inovative folk ser en økonomisk gulerød i at skabe arbejdspladser, en mindsteløn som sikrer at udvalgte erhverv ikke går til polakkerne fordi lønnen er mindre end de-factor mindstelønnen som kommer af vores kontanthjælp osv. osv. Jeg tror dybt på at den linje som hidtil har bragt Danmark til at være en af verdens bedste samfund - nemlig den social liberalistiske / social demokratiske ideologi som har været reelt herskende igennem mange mange år - også er den som bringer Danmark bedst videre. Lad os gå en stor bue uden om cowboy kapitalismen og beton socialismen, ingen af disse ideologier har nogen sinde bragt noget samfund varig velfærd for den brede befolkning.

Vedr. kontanthjælp er vi nok bare grundlæggende uenige. Jeg synes det er ganske fornuftigt at tvinge unge som er under 30 år, som er uddannelsesparate og som ikke allerede har taget en uddannelse i uddannelse. At give dem en høj kontanthjælp er kortsigtet og dumt.

Ligeledes er vi nok også grundlæggende uenige vedr. sænkelse af selskabsskatten. Selskabsskatten yder et forsvindende provenu og er grundlæggende en skat på arbejdspladser. Jeg er overbevist om at sænkelsen er et af de elementer som bidrager til at vi i Danmark nu igen skaber nye arbejdspladser med stor hast. Og lige præcis skabelse af arbejdspladser er vejen til mere lighed og mere livskvalitet.

Med hensyn til dagpengeændringer fra V og DF. Ja, der kommer sikkert nogle ændringer, men jeg forventer at det bliver inden for eksisterende budget. Det har også min støtte (selvom jeg ikke stemmer på nogen af disse to partier).

Jeg tror vi er ved at være ved enden af denne tråd, hvis du svarer vil jeg ikke love at jeg ikke kommer med endnu et svar. Men ellers vil jeg takke for en konstruktiv debat :-)

Ivan Breinholt Leth

Det Økonomiske Råd skriver, at der vil være et forbigående problem med statens underskud efter 2020 i forhold til EU's regler. Du har skrevet, at der vil være et problem med underskud på den danske stats budget “så langt øjet rækker”. Enten må du præcisere, hvad “så langt øjet rækker” betyder, eller du må indrømme, at dine forudsigelser afviger fra Det Økonomiske Råds forudsigelser og begrunde hvorfor.
Min påstand er, at jeg ikke tror på, at EU's konvergensregler er holdbare, og at det kan se helt anderledes ud efter 2020. Men jeg indrømmer, at det er en påstand, og at det kan vise sig, at jeg tager fejl. Euroen er både en skrøbelig og en tåbelig konstruktion. Inden man kan danne en møntunion, er der nogle finansielle faktorer, som skal være på plads. Euroen er funderet på nogle luftige løfter i en traktat. Løfter, som ikke en gang de største EU-økonomier har overholdt.
Ja, Morten Østergaard har mange gode drømme for DK. Det ser ud til, at han er optaget af at give RV en social profil, efter at Margrethe Vestager trak RV temmelig meget til højre med sin klippefaste tro på udbudsøkonomiens velsignelser. Men havde hun ikke stået fast på det nonsens, havde hun jo ikke kunnet gøre karriere i EU-systemet. Der lukker man ikke folk ind, som har den mindste hang til keynesianske ideer. At hun manipulerede et politisk parti og sendte nogle tusinde danskere fra hus og hjem for sin personlige karrieres skyld er desværre ikke enestående for RV. Anders Fogh trak DK ind i en ulovlig krig, som kostede 800.000 iraqere livet, for sin personlige karrieres skyld. Men det er valgår, og Morten Østergaard opfører sig naturligvis ikke anderledes end andre politiske ledere.
“Lad os gå en stor bue uden om cowboy kapitalismen og beton socialismen, ingen af disse ideologier har nogen sinde bragt noget samfund varig velfærd for den brede befolkning.”
Ja, men jeg er måske mere pessimistisk end du er. Jeg tror ikke, at det er politikerne eller det danske folk som kommer til at bestemme, om vi får 'cowboy-kapitalisme' eller ikke. Medmindre folk gør oprør.
Mht. kontanthjælp tror jeg hverken på, at det er en god ide at tvinge unge til at uddanne sig eller at parkere dem på en overførselsindkomst. Lad de gamle gå på pension, så de unge kan komme til. Det er muligt, at det er nødvendigt at hæve pensionsalderen, men timingen er dårlig. Hvis VK regeringen havde sparet op i gode tider, kunne vi have undgået en del af disse nedskæringer.
Det primære vedr. selskabskatten er ikke, hvor meget den bidrager til de statslige budgetter. Det er fuldstændig absurd, at europæiske stater konkurrerer med hinanden på selskabsskatten i et race mod bunden. Den 1. januar 2015 sænkede UK sin selskabsskat til 19%. Hvor længe skal det blive ved? Selv Vestager har sagt, at hun vil arbejde for en harmonisering af selskabsskatten i EU. Derudover er det naturligvis absurd, at en parasitnation som Luxembourg skal have lov til at leve af at stjæle penge fra skatteydere i andre EU-lande. Men så længe folk er langt mere optaget af flueknepperi som dovne Robert og fattige Karina, kan de egentlige tyveknægte sove ganske roligt om natten.
Jeg takker også for debatten. Du er trods alt ikke så forskruet neo-liberal, at det umuliggør enhver dialog.

Thomas Andersen

@Ivan

Korrekt at det Økonomiske Råd øjner balance på budgettet igen fra omkring 2040. Til den tid kan man så begynde at tilbagebetale al den gæld som er oparbejdet frem til 2020 og igen fra 2020 til 2040 (hængekøjeperioden). Jeg nægter altså at give los med nutidens underskud fordi nogle økonomer kan skimte overskud fra 2040!

Du skriver at EU's konvergensregler ikke er holdbare. Jeg tror du har ret, hvis de store lande igen bryder dem er det jo svært at pålægge dem sanktioner. Men jeg tror nu alligevel krisen har gjort mange opmærksomme på hvor usolidarisk der er ikke at overholde dem. Og jeg ser nødig Danmark bryder konvergensreglerne fordi andre måske bryder dem. Reglerne er jo grundlæggende fornuftige.

Du skriver at Margtrethe Vestager trak RV temmeligt meget til højre. Heri er jeg dybt uenig. RV er et erklæret social liberalt parti, altså baseret på en grundlæggende blå økonomisk politik samtidig med en social ansvarlighed og miljømæssig bæredygtighed som typisk kun findes hos de røde partier (selv om dette intet har med socialisme at gøre). Motivationen er selvfølgelig at social ansvarlighed og miljømæssig bæredygtighed bliver ren populisme hvis ikke økonomien er i orden. Se bare hvordan enhedslisten dagligt kommer med ufinansierede forslag. Og hvordan SF de sidste par dage har forslået det ene sympatiske tiltage efter det andet finansieret ved en torskedum skat som ingen gang har på jord (http://www.information.dk/comment/1003805#comment-1003805). Hvis du har fulgt med i folketingets beslutninger de sidste 4 år vil du også se at RV ingen problemer har med at samarbejde med de øvrige røde partier på socialpolitikken og miljøpolitikken (så længe økonomien ikke gøres uholdbar) - så sent som i dag er der indgået aftale om mere økologi :-) Jeg synes virkelig at Morten Østergaard har fat i noget af det rigtige når han fremhæver ambitionen om at få 3 mio. danskere i arbejde. Og netop fordi det er RV's partileder som kommer med denne ambition har jeg tillid til at ambitionen skal opfyldes ved alt andet end at sænke offentlige ydelser som f.eks. DA foreslår.

Dine kommentarer om at Margrethe Vestager og Anders Fogh alene har ageret for at komme videre i karrieren må stå for din egen regning. Det kan jeg ikke bruge til noget.

Ja, men jeg er måske mere pessimistisk end du er. Jeg tror ikke, at det er politikerne eller det danske folk som kommer til at bestemme, om vi får 'cowboy-kapitalisme' eller ikke. Medmindre folk gør oprør.

Hvem gør så? Men jeg ville godt nok ønske at venstrefløjen vågnede op og gik fuldhjertet ind for EU. EU er grundlæggende nødvendig for at tøjle multinationale selskaber. Bankunionen er grundlæggende nødvendig for effektivt at regulere og kontrollere de store banker. Energiunionen er nødvendig for at vedvarende energi kan komme til at spille en væsentligt større rolle. En skatteunion er bydende nødvendig for at lukke skattelyene. Fælles lovgivning om anstændige lokale minimumslønninger ville også være ønskelig og skal til før ideen om arbejdskraftens fri bevægelighed bliver fuldendt.

Mht. kontanthjælp tror jeg hverken på, at det er en god ide at tvinge unge til at uddanne sig eller at parkere dem på en overførselsindkomst. Lad de gamle gå på pension, så de unge kan komme til.

Denne tror jeg simpelt hen ikke på. En ældre erfaren medarbejder kan altså sjældent erstattes af en ung, nyuddannet og uerfaren person. Og personer med høj anciennitet har typisk en høj løn og dermed et stort forbrug, så deres fravalg fra arbejdsmarkedet bliver formentligt ikke modsvaret af jobs til de unge. Men jeg ser gerne fleksible pensioneringsaldre, det er aktuarmæssigt særdeles let at omregne en livsvarig pension med pensioneringsalder x til en med pensioneringsalder y.

Hvis VK regeringen havde sparet op i gode tider, kunne vi have undgået en del af disse nedskæringer.

Ja, gid de havde gjort som du skriver. Men desværre ville rød blok jo have brugt meget mere end det overforbrug som VK regeringen præsterede.

Det er fuldstændig absurd, at europæiske stater konkurrerer med hinanden på selskabsskatten i et race mod bunden. Den 1. januar 2015 sænkede UK sin selskabsskat til 19%. Hvor længe skal det blive ved?

Ja, helt enig, lad os dog få en selskabsskatteunion snarest muligt. Jeg gætter på at både enhedslisten, liberal alliance og dansk folkeparti vil være imod som sædvanligt. Suk.

Selv Vestager har sagt, at hun vil arbejde for en harmonisering af selskabsskatten i EU.

Ja selvfølgelig, en harmonisering er spot on for en social liberal indstillet politikker.

Derudover er det naturligvis absurd, at en parasitnation som Luxembourg skal have lov til at leve af at stjæle penge fra skatteydere i andre EU-lande.

Fuldstændig enig. Endnu et argument for en forpligtende skatteunion i EU.

Men så længe folk er langt mere optaget af flueknepperi som dovne Robert og fattige Karina, kan de egentlige tyveknægte sove ganske roligt om natten.

Ja, håblåse eksempler findes der rigeligt af. Jeg kan også nævne V's usympatiske hetz mod et kontanthjælpspar med tre børn. Eller enhedslistens lige så usympatiske svar med en folketingspolitikker som eksempel. Eller bankdirektøren som ofte anvendes, dem er der også ufattelig få af herhjemme.

Jeg takker også for debatten. Du er trods alt ikke så forskruet neo-liberal, at det umuliggør enhver dialog.

Hmm, her troede jeg at alt til højre for venstrefløjen i enhedslisten var neoliberal på disse debatsider... :-)

Ivan Breinholt Leth

“Jeg nægter altså at give los med nutidens underskud fordi nogle økonomer kan skimte overskud fra 2040!”
Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt. Du skrev, at hvis Det Økonomiske Råd fremlagde en analyse, som viser, at der ikke er noget langsigtet gældsproblem for den danske stat, ville du indrømme, at du havde taget fejl. Nu skriver du, at du er uenig med Det Økonomiske Råd. Det har du da lov til at være. Jeg tror, at i dette tilfælde har de ret – medmindre forudsætningerne ændrer sig f.eks. i form af en ny krise. Dermed er den diskussion afsluttet.
Mht. M. Vestager: Der kan selvfølgelig være noget, som jeg har overset, men jeg har aldrig hørt nogen fra RV udtale sig positivt om udbudsøkonomiens teorier, før RV kom i regering med Vestager som økonomiminister. Det samme gælder Socialdemokraterne – især Corydon. Det ser mest ud som om, at det der sker, er, at når disse politikere kommer ind i ministerierne sætter embedsværket i gang med at bearbejde dem. Alle de økonomiske modeller, som allerede ligger i disse ministerier er udarbejdet efter de udbudsøkonomiske teorier, og den enkelte politiker skal være særdeles stålsat og velfunderet i alternative teorier for at gå op imod dette maskineri. Det er de ikke. Moderne politikere er ikke idealister – de er karrieremennesker. (Venstre og højre er i den sammenhæng uinteressant. Politikere rekrutteres i stigende grad fra den veluddannede middelklasse.) De fleste af dem har faktisk ikke meget begreb om økonomi, så de ender med blot at efterplapre systemet. Sådan opfører karrieremennesker sig overalt i vores samfund. Det er der ikke noget usædvanligt i. Problemet er, at når der går karriere i politik svækkes demokratiet. Terrorisme er ikke den største trussel mod demokratiet. Det er karrierepolitikere. Nogle af dem shopper rundt fra det ene parti til det andet, så man pludselig finder, at den stemme man har afgivet til et parti, nu befinder sig i et andet parti. Jeg henviser til Tim Knudsens udmærkede bog: Fra Folkestyre til Markedsdemokrati.
Det er netop kommet frem, at Corydon forholdt finansudvalget visse oplysninger om et bedre tilbud i forb. m. DONG salget. Var det tilfældigt, at Corydon var til møde i The Bilderberg Group, lige inden han tog beslutning om at sælge 19% af DONG aktierne til Goldman Sachs? Hvad lavede Corydon på det møde? Fik han at vide, at han skulle sælge, hvis han ville tilhøre det gode selskab? Jeg har hermed også svaret på dit spørgsmål om, hvem jeg tror, der bestemmer, om dansk økonomi skal udvikle sig i den ene eller den anden retning. Der er kredse, som er langt mere magtfulde end det danske Folketing. De mødes en gang eller to om året, på steder som er stærkt bevogtede, og hvor pressen ikke har adgang. Men altid er der nogle finansministre fra forskellige lande, som er inviteret til disse møder. Vi får aldrig noget at vide om, hvad der er diskuteret på disse møder, og hvad fornålet med dem er. Det eneste vi ved, er hvem der deltager – i hvert fald når møderne holdes i England. Deltagerlisten offentliggøres i The Telegraph, og så kan man gætte sig til resten. På det omtalte møde var Mr J. Michael Evans, Vice Chairman i GS til stede.
Mht. skat på finansielle transaktioner mener du vel, at David Cameron er populist? Det er han på den måde, at han rejser rundt i verden og tordner mod tobinskatten uden at fortælle verden, at den blev indført i UK for omkring 200 år siden. På børsen i London pålægges alle aktietransaktioner i britiske virksomheder en stempelafgigt. Jeg ved ikke, om man kan påstå, at det koster arbejdspladser i UK, men det har i hvert fald ikke forhindret Londons børs i at være verdens finansielle centrum i over 100 år. Det har tilsyneladende heller ikke bevirket, at britiske virksomheder lader sig registrere andre steder end på Londons børs – måske bortset fra de britiske virksomheder, som er flyttet til Asien? EU kommissionen har for længst udarbejdet et forslag om skat på finansielle transaktioner. Man kan bare ikke blive enige om at gennemføre det. Jeg er – ligesom Angela Merkel - for kommissionens forslag.
At Vestager er imod en tobinskat kan ikke overraske. Hun er finanssektorens darling. Jeg har mistanke om, at det var hende, som bevirkede, at den danske stat ikke skulle have nogen som helst indflydelse til gengæld for at låne de mange penge til bankerne, da de havde fucked up deres egenkapital i spekulative transaktioner og uansvarlig långivning. Hvis nu den danske stat skulle gå bankerot, mon vi så kan forvente et lån fra Danske Bank, uden at DB kræver indflydelse på, hvordan pengene anvendes? Vestager er meget flink overfor kapitalstærke kredse, men når det drejer sig om folk, som falder ud af dagpengesystemet, var hendes eneste svar: “Sådan er det jo.” Det er det mest stupide og kyniske svar nogensinde afgivet af en ansvarlig politiker. En ansvarlig politiker fremstiller ikke sine egne beslutninger som naturlove. Enten må hun sige, at det synes hun er OK af forskellige grunde, eller hun må sige, at det er for galt og så forsøge at lave om på det. Det er det rollen som magthavende politiker indebærer.
EU er grundliggende en god ide, som er løbet af sporet. Ingen nation kan på egen hånd stå op imod klimaforandringer plus så mange andre problemer, vi står overfor – f.eks. en kommende ressource-knaphed eller problemet med flygtninge- indvandrere. Det kræver et mellemstatsligt samarbejde som f.eks. EU. Men EU projektet er startet i den helt forkerte ende. Havde man begyndt med at samordne sociallovgivning, miljølovgivning, love og regler for, hvordan arbejdsmarkedet fungerer og ikke mindst finanspolitik, kunne man måske have fået et EU med en vis folkelig opbakning. I stedet det for har man blot gennemført fælles monetær politk og åbnet grænserne for arbejdskraftens og kapitalens fri bevægelighed. EU er ikke noget folkeligt projekt, og det bliver det nok heller aldrig med det roderi, som EU eliten har skabt ved at indføre en møntunion bestående af så forskellige stater og baseret på en traktat med luftige regler. Splittelsen mellem den europæiske elite og de europæiske befolkninger har aldrig været større, og nu foreslår du, at venstrefløjen burde bakke op om EU. Det er det samme som at foreslå, at venstrefløjen skal pisse på de vælgere, som støtter venstrefløjen. Eller at forslå at dit parti – RV – burde have nationaliseret bankerne i kølvandet på finanskrisen.
Du skriver: “Fælles lovgivning om anstændige lokale minimumslønninger ville også være ønskelig og skal til før ideen om arbejdskraftens fri bevægelighed bliver fuldendt.” Det er lige præcis det, jeg mener. Man burde have startet et helt andet sted. Det ville ganske vist have været en mere langvarig proces, men det ville have givet eliten en mulighed for at få folket med sig i processen. En langvarig proces, fordi f.eks. sociallovgivning og minimumsløn naturligvis ikke skal være på rumænsk niveau.
“En ældre erfaren medarbejder kan altså sjældent erstattes af en ung, nyuddannet og uerfaren person.” Men det sker jo ikke desto mindre. Ingen lever evigt, og ingen arbejder for evigt. På et eller andet tidspunkt er de unge nødt til at tage over. Hvorfor ikke regulere dette tidspunkt i forhold til konjunkturen? Begrundelsen i sin tid for at indføre efterlønnen var jo netop at give plads for den unge generation.
Hvis venstrefløjen o.a. vil være imod en harmonisering af selskabsskatten i EU er der ikke andet end at sige til det, end at de er tåbelige. Jeg er ikke automatisk enig med alt, hvad der kommer fra EL, SF.
Mht. neoliberale findes der faktisk personer indenfor denne kreds, som er i stand til at tænke en selvstændig tanke – men desværre ikke i DK. I England har vi f.eks. John Gray (tidligere rådgiver for Thatcher), i USA Paul Craig Roberts (tidligere rådgiver for Reagan) og James Rickards (finansiel rådgiver for CIA). Mads Lundby Hansen er en plaprende papegøje sammenlignet med disse herrer.

Ivan Breinholt Leth

"I USA undrer man sig over, hvem denne nye danske politiker er, der i sidste uge erklærede krig mod gigantiske Google. Og i Rusland har man allerede, inden sagen er gået i gang, rettet hård kritik mod, at Vestager der i dag har gjort det det samme med Gasprom."
http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/ECE2638025/vestager-verdens-ka...
Hvis Vestager fortsætter den linje, kan det ende med, at jeg må revidere min opfattelse af hende.

Thomas Andersen

@Ivan

Jeg tror snart jeg er færdig med denne tråd, men du skriver en række ting som jeg er voldsomt uenig med dig i.

Du bliver ved med at påstå at jeg ikke vil rykke mig. Men er vi ikke enige om at selv med alle nuværende gennemførte reformer så har Danmark underskud frem til ca. 2040 (på nær lige 2020 hvor budgettet vil balancere). Og kan vi ikke også blive enige om at når der er underskud så stiger gælden, altså at gælden vil stige alle år frem til 2040. Du kan sikkert også finde frem til at Danmark allerede nu årligt betaler 15+ mia. kroner i netto renteudgifter, penge vi derfor ikke kan bruge på velfærd. Og en renteudgift som vil stige og stige med øget gældssættelse og øgede rentesatser (i det rentesatserne pt. er historisk lave). Jeg er overbevist om at den bedste måde at sikre en solid velfærd til alle er at føre en ansvarlig politik som holder gælden nede.

Alene i år forøges rentebyrden med et beløb som svarer til den lokkemad EL og SF fik at stemme for finanslov 2015. Tænk hvad man ikke kunne bruge den nuværende og forventede rentebyrde til af gode formål.

Jeg anerkender gerne at Danmarks samlede økonomi er bundsolid, netop fordi der er gennemført de mange reformer som andre lande stadig har til gode. Ja, nuværende eller følgende regeringer kunne godt inddrage skatten på alle fremtidige pensioner for at få en hurtig gevindst og brænde dem af på en masse ekstra driftsudgifter. Men så venter også 25 år med enorme underskud.

Mht. M. Vestager: Der kan selvfølgelig være noget, som jeg har overset, men jeg har aldrig hørt nogen fra RV udtale sig positivt om udbudsøkonomiens teorier, før RV kom i regering med Vestager som økonomiminister.

Det kommer vel ikke som en overraskelse for dig at RV er det mest social liberale parti man finder i Danmark. Og kernen i den social liberale ideologi er netop troen på et stort reguleret privat marked baseret på konkurrence, udbud og efterspørgsel som motoren for et solidt skattegrundlag, som igen er grundlaget for en udbredt velfærdsstat som tager hånd om udsatte borgere og vores fælles miljø. Faktisk er troen på det private marked jo netop forskellen mellem RV og SF, SF bygger jo på en grundlæggende socialistisk ideologi hvor fælleseje er det herskende princip.

Det samme gælder Socialdemokraterne – især Corydon.

Socialdemokraterne har blot lært af forhistorien. De er endeligt blevet et økonomisk ansvarligt parti. Socialdemokraterne er i dag også erklærede ikke-socialister.

At Vestager er imod en tobinskat kan ikke overraske. Hun er finanssektorens darling.

Sikke en gang vås. Du ved tydeligvis ikke noget om den byge af krav og reguleringer som rammer branchen disse år. Med en hast så selv de største har svært ved at leve op til kravene.

Jeg har mistanke om, at det var hende, som bevirkede, at den danske stat ikke skulle have nogen som helst indflydelse til gengæld for at låne de mange penge til bankerne, da de havde fucked up deres egenkapital i spekulative transaktioner og uansvarlig långivning.

Ja, hvis staten først får medindflydelse bliver de også medansvarlige. Staten valgte yderst fornuftigt at tage en tårnhøj rente i stedet. Og dynge branchen til med hård regulering (langt bedre end medindflydelse).

Hvis nu den danske stat skulle gå bankerot, mon vi så kan forvente et lån fra Danske Bank, uden at Danske Bank kræver indflydelse på, hvordan pengene anvendes?

Hvis den danske stat går fallit tror jeg slet ikke danske bank må låne dem penge efter alle de nye krav og regler. Men selvfølgelig ville danske bank blande sig i hvordan den danske stat ville overholde sine forpligtelser, præcis som bygen af krav og reguleringer mod bankerne fra statens side (og fra EU's side) skal sikre mod at banker igen går ned på stribe.

Vestager er meget flink overfor kapitalstærke kredse, men når det drejer sig om folk, som falder ud af dagpengesystemet, var hendes eneste svar: “Sådan er det jo.”

Det er så absolut ikke mit indtryk, jeg synes faktisk det er det rene vås. Jeg tror ikke danske bank synes det var sjovt med tårnhøje renter, og dynger af nye krav og reguleringer.
Og ja, sådan er det når man falder ud af dagpengesystemet, uanset om formulleringen opfattes usympatisk. Dagpengereformen er en af de mange reformer som nu gør at Danmark kan håndtere sin nuværende og fremtidige gæld, uden disse reformer ville det blot have været 'sådan er det jo' når vi på et senere tidspunkt blev tvunget til hårde reformer.

“Sådan er det jo.” Det er det mest stupide og kyniske svar nogensinde afgivet af en ansvarlig politiker.

Enig, ikke det mest sympatiske citat. Men det gør ikke den første politik mindre fornuftig efter min mening. Jeg tror man kan finde lige så mange tåbelige citater fra samtlige andre politikere som jævnligt fører sig frem i medierne.

EU er grundliggende en god ide, som er løbet af sporet. Ingen nation kan på egen hånd stå op imod klimaforandringer plus så mange andre problemer, vi står overfor – f.eks. en kommende ressource-knaphed eller problemet med flygtninge- indvandrere. Det kræver et mellemstatsligt samarbejde som f.eks. EU.

Jamen, så er vi jo enige om noget :-)

Men EU projektet er startet i den helt forkerte ende. Havde man begyndt med at samordne sociallovgivning, miljølovgivning, love og regler for, hvordan arbejdsmarkedet fungerer og ikke mindst finanspolitik, kunne man måske have fået et EU med en vis folkelig opbakning.

Det tror jeg så ikke! Måske miljølovgivning hvor Danmark tilstadig halter bag fælles beslutninger, suk. Sociallovgivning og arbejdsmarkedspolitik går der vist mange år før danskerne er klar til at ensrette - og jeg er ikke sikker på at det er en god ide. Fejlen ved EU er ikke at de startede med et indre marked og fri bevægelse for arbejdskraft og uddannelse. Men at EU i en lang årrække blandede sig i ting som klart hørte nationalstaterne til. Jeg synes EU er ved at finde en fin balance - hvilket Margrethe Auken har fået af mærke med grundstødningen af hendes krav om betaling for plasticposer i hele EU. Et ganske sympatisk forslag, men ret beset hører det jo under nationalstaterne (hvorfor det også er afvist).

EU er ikke noget folkeligt projekt...

Ret beset er EU mere demokratisk end det danske folketing. EU har et lobbyregister. EU har (i dag) process for at undgå lovgivning som retteligt tilhører nationalstaterne (tænk hvis enhedslisten begyndte at holde sig fra at føre lokalpolitik i folketinget, alene i dag køre de frem med ren ufinansieret populisme). Små lande er overrepræsenteret i beslutningsprocessen. Kommisærerne skal godkendes (tænk hvis ministre skulle godkendes individuelt på deres viden og kunnen i det danske folketing).

Du skriver: “Fælles lovgivning om anstændige lokale minimumslønninger ville også være ønskelig og skal til før ideen om arbejdskraftens fri bevægelighed bliver fuldendt.” Det er lige præcis det, jeg mener. Man burde have startet et helt andet sted.

Selv enhedslisten er arge modstandere af en officiel mindsteløn i Danmark. Man vil hellere beskytte fagforeningerne end de udsatte på arbejdsmarkedet.

Eller at forslå at dit parti – RV – burde have ...

Ja, korrekt gættet. Jeg er stor tilhænger af den social liberale retning. I modsætning til LA vil RV gerne en stor velfærdsstat som vægter fællesskab og miljø højt. Og i modsætning til EL er RV ikke totalt blottet for basal økonomisk forståelse. Og i modsætning til både LA, DF og EL er RV ikke et parti som varetager en snæver interessegruppes særinteresser, men som faktisk forstår at social anstændighed, miljømæssig bæredygtighed og økonomisk holdbarhed er hinandens forudsætninger. Og både SF og V er slået ind på en usympatisk populistisk linje som jeg ikke bryder mig om.

Ivan Breinholt Leth

Essensen i det jeg skrev var, at jeg plus Det Økonomiske Råd ikke mener, at den danske statsgæld er alarmerende under de nuværende forudsætninger. Du mener, at den er alarmerende. Kan vi så ikke bare lade den blive stående der? Den anden konklusion er, at du vil hellere skære ned på overførselsindkomsterne end på f.eks. militæret. Jeg tror, at du får din vilje. Jeg tror også, at det ikke varer så længe, inden DK sammen med en lang række europæiske lande bliver socialt ustabilt. Denne krise er ikke en cyklisk krise, som keynesianerne synes at mene. Det er en strukturel krise, ligesom den de har haft i Japan siden begyndelsen af 90erne. De 15 mia om året og en gæld/BNP ratio på 45% er ikke alarmerende, men Det Økonomiske Råds fremskrivning af den danske økonomis stabilitet kan hurtigt vise sig at være forkert, og du får de nedskæringer i den offentlige sektor, som du så brændende ønsker dig – og meget mere til.
Bortset fra nogle korte perioder i 90erne er profitraterne i den vestlige verden faldet siden begyndelsen af 70erne. Første svar på det problem, var at flytte industrierne ud til især fjernøstlige områder. Næste svar var deregulering af den finansielle sektor, for at puste et kunstigt forbrug op. Det eneste der står tilbage, som den mulige metode til igen at få hævet profitraterne er den strukturelle metode: Nedskæring af lønninger, nedskæring af skatter, nedskæring af velfærdsydelser (som er en forudsætning for at sænke både lønnen og skatten) og mere deregulering af den private sektor. Mere magt til den private sektor i form af aftaler som TTIP, som vil sætte private virksomheder i stand til at dømme stater ved internationale voldgifsdomstole. Nedskæringer af den off. sektor, fattigdomsgørelse og omfattende privatiseringer er ikke nok for dem. De vil have svækket nationalstatens tusindårige suverænitet for at få hævet profitraterne.
Den grundliggende forskel på dig og mig, er, at du har en klippefast tro på det kapitalistiske systems bæredygtighed. Det har jeg ikke. Menneskene har skabt et system, som bliver mere og mere monstrøst og uregerligt. Reelt har vi ikke magt over det system, som vi selv har skabt. Et nyligt grotesk eksempel er det såkaldte flash crash i 2011. Dow Jones indekset faldt pludseligt med 9%. 1 billion dollars forsvandt ud i den blå luft, og ingen har nogensinde været i stand til at forklare hvorfor. Under den høring der var i USA umiddelbart efter det finansielle crash i 2007, udtalte Alen Greenspan: “ Jeg havde 124 økonomiske eksperter til min rådighed, og jeg kunne ikke finde hoved og hale i det. Hvordan i alverden kan I forvente, at den almindelige investor skulle kunne overskue konsekvenserne?” (Citeret efter hukommelsen. AG talte om derivater)
“Socialdemokraterne er i dag også erklærede ikke-socialister.” Hvorfor holder Thorning så tale d. 1. maj, og hvorfor er Socialdemokraterne medlem af Socialistisk Internationale?
Jeg har læst, at nogle økonomer skønner, at den danske stat har tjent 9 mia kr på at tage det, som du kalder en “tårnhøj rente” i forbindelse med bankpakkerne. Ifølge Rangvid rapporten kostede finanskrisen samfundsøkonomien 200 mia kr eller 400 mia kr – alt efter hvordan man læser tallene. De danske pengeinstitutter bogførte samlede tab på 174 mia kr. I hvilken udstrækning disse tab er fradragsberettigede, er noget skatteteknisk, som jeg ikke har indsigt i, men jeg tvivler på, at skattefradragene kan dækkes af de sølle 9 mia, som staten 'tjente' på bankpakkerne. Det er faktisk også ligegyldigt. De 9 mia er en sølle tilbagebetaling, som ikke kan dække det enorme beløb, som finanskrisen kostede det danske samfund.
Hvad kostede krisen den danske stat? Det er ikke muligt, at google sig frem til beløbet, men i løbet af 4 år fra krisens start, gik den danske stat fra et overskud på 80 mia til et underskud på 100 mia. Umiddlebart mistede den private sektor 200.000 arbejdspladser, og det kostede den danske stat i form af mistede skatte- og momsindtægter og stigende udgifter til dagpenge og kontanthjælp. Fra den enkelte arbejdslediges synspunkt kostede den efterfølgende “nødvendige økonomiske politik” et voldsomt tab i indtægten, og pga. dagpengereformen endte mange i kontanthjælpsystemet, efter at de havde mistet deres hus. Men “sådan er det jo.” Og det er godt, at vi har en stor og stærk offentlig sektor, til at samle stumperne op, når den private sektor har fucked up økonomien. Jeg foretrækker, at de selv rydder op efter sig.
Hvem betaler for alt dette roderi? Skatteyderne naturligvis – og især de, som er på overførselsindkomster. Den finansielle sektor har betalt omkring 9 mia. Det er et stort svindelnummer, og det er utroligt, at en forholdsvis begavet person som dig, er hoppet med på den fortælling.
62 banker krakkede i DK, og DK er et af de få lande i Vesten, som ikke tyede til nationaliseringer. Danske Bank havde en lånegearing på 33 gange egenkapitalen og et indlånsunderskud på ca. 350 milliarder kr. “Vi er ikke i tvivl om, at Danske Bank bragte sig i en sårbar situation ved at øge sin risiko betragteligt.” “Der er ikke tvivl om, at banken inden krisen havde bragt sig i en sårbar position, som givet bankens størrelse, kunne true den finansielle stabilitet i Danmark.” “Den danske finanskrise var i høj grad menneskeskabt her i landet og skyldes risikofyldte låneformer på ejendomsmarkedet.” (Rangvid rapporten) HER I LANDET! Politikere og bankøkonomer forsøgte at bilde danskerne ind, at det var en krise, som var skyllet ind over Danmark udefra. Vi skulle lære, hvad subprime betød. Sandheden er bare, at de danske husstande og banker er nogle af de hårdest gearede i hele Europa. Den danske boligboble er større end i de fleste andre lande, og den danske private gæld, var den største i Europa i 2008.
Så nu ved du, hvor du skal lede, hvis du vil finde eksempler på uansvarlig “økonomisk politik” – ikke i den offentlige sektor. Ikke engang den græske stat havde brugt 33 gange flere penge end den havde i indtægter. De neo-liberale ville have hylet i kor, hvis staten havde opført sig så uansvarligt, men når det gælder private aktører er tavsheden larmende. 17 spekulanter med deres pantebrevskarruseller og vilde spekulationer i bl.a. erhvervsejendomme påførte alene bankerne tab på 21,1 milliarder kr (ifølge Rangvid), men de tab, som de indirekte påførte resten af samfundet taler ingen om. Det er denne enorme manko i demokratisk henseende, som venstrefløjen med rette brokker sig over.
“Byge af reguleringer.” Den mest nødvendige og fornuftige regulering, er den som ingen taler om (bortset fra OECD): Opsplitning af bankerne i mindre enheder. Roosevelt gennemførte det i 30erne (Glass-Steagall Act), men det var dengang, USA havde præsidenter, som ikke var i lommen på finanskapitalen. Nutidens politikere tør ikke gang nævne det. Danske Bank har en balance, der svarer til 200 pct. af BNP. Dvs. banken er så stor, at den i praksis kan vælte hele Danmarks økonomi. Det er kernen i den uansvarlige økonomiske politik, som man også i DK har ført over for den finansielle sektor siden en gang i 80erne. I DK har man bl.a. tilladt sammenslutninger af banker og kreditforeninger. Det danske krediforeningssystem var verdens mest bundsolide kreditsystem, men det fik uansvarlige VK politikere også ødelagt.
Man deregulerer den finansielle sektor ganske voldsomt. Det ramler sammen, hvorefter man genindfører nogle af reguleringerne. Det kalder du så en byge af reguleringer. Hvis jeg skal gå i detaljer med denne 'byge af reguleringer', vil dette svar blive alt for langt.
“Ret beset er EU mere demokratisk end det danske folketing.” Nåda! Hvem har valgt kommisionen? Fra min synsvinkel ligner det lidt Sovjetunionen. Den eneste formildende omstændighed er, at parlamentet har fået mere indflydelse de senere år, og at parlamentet godkender den kommisær, som er blevet UDPEGET i det land han/hun kommer fra. Men selvom kommisærerne sættes på valg i hele EU, gør det ikke EU til et folkeligt projekt. EU er udtænkt af en politisk elite. I processen er de europæiske befolkninger blevet repræsenteret for et fait accompli. I nogle få tilfælde og i nogle få lande, har der været holdt folkeafstemninger, som så omgås på finurlig vis, når folket har stemt mod elitens ønsker. (Som f.eks. bindingen af kronen til euroen.)
Så vidt jeg kan se, kommer modstanden mod officiel mindsteløn i DK mest fra DI og DA. At overlade fastsættelsen af lønnen til arbejdsmarkedets parter virkede før globalisering, frie internationale arbejdsmarkeder og multinationale selskaber med omsætninger 3-4 gange så stort som det danske BNP. Det er andre tider nu.

Thomas Andersen

@Ivan

Jeg synes godt nok du er manipulerende og fordrejende. Og igen igen tillægger du mig en lang række usympatiske meninger som jeg absolut ikke deler og som jeg aldrig har givet udtryk for. Verden er altså ikke så sort/hvid som jeg synes du gør den til...

Essensen i det jeg skrev var, at jeg plus Det Økonomiske Råd ikke mener, at den danske statsgæld er alarmerende under de nuværende forudsætninger. Du mener, at den er alarmerende.

Allerede for mange indlæg siden skrev jeg at Danmark ingen problemer vil have med at betale gælden tilbage. Men jeg gentager gerne, jeg synes den er høj, jeg konstaterer at den i følge dine kilder vil vokse stort set alle år frem til 2040 og jeg finder det dybt usolidarisk at nuværende generation etablerer en stor gæld som næste generation skal betale tilbage. Og jeg undrer mig såre over at EL og SF som påstår at de er de mest solidariske partier er dem som mest af alt ønsker at bruge løs.

Og du bliver nødt til at anerkende at netop din kilde skriver at Danmarks økonomi kun er holdbar på baggrund af de mange reformer som er gennemført, og at netop din kilde skriver at vi stadig får kæmpe udfordringer med budgetlovene - både vores egne og EU's. Og netop dig som er dybt forarget over bankernes uansvarlighed før krisen må vel være en kæmpe fortaler for at både banker og stater fremadrettet skal holde sig til en drift som er stabil, langtidsholdbar og robust. Og det mener jeg faktisk også er den bedste måde at sikre det velfærds samfund som både du og jeg ønsker at bibeholde.

Men måske tager jeg fejl, måske mener du ikke at vi skal føre en langsigtet økonomisk holdbar politik? Måske mener du vitterligt at vi skal skrotte budgetlovene og blot springe alle rammer og lade næste generation rydde op?

Den anden konklusion er, at du vil hellere skære ned på overførselsindkomsterne end på f.eks. militæret.

Sikke en gang vås (og det ved du også godt). Jeg vil hjertens gerne sparre vores forsvar væk. Sikke en dejlig verden vi kunne få. Men jeg er ikke så naiv som dig og tror at vi kan skære drastisk ned og samtidig blive i nato. Og jeg er ikke så naiv som dig og tror at vores forsvarsudgifter ville blive væsentligt lavere uden for nato. Selv Sverige har et forsvarsbudget langt over den nedskæring du ønsker. Jeg vil gerne at Danmark bliver lidt mere hjemme, jeg støtter f.eks. varmt RV's forslag til grundlovsændring som går på at et stort kvalificeret flertal skal til for at drage Danmark i krig. Og jeg undrer mig stadig over hvorfor lige netop enhedslisten som eneste parti stemte imod sidste gang folketinget gennemførte besparelser på forsvaret (for godt et år siden).

De 15 mia om året og en gæld/BNP ratio på 45% er ikke alarmerende...

Nej for pokker (for at bruge samme ord som tidligere). Men man kunne sikkert rulle hele dagpengereformen tilbage for de penge hvis vi ikke havde blot vores nuværende gæld!

og du får de nedskæringer i den offentlige sektor, som du så brændende ønsker dig – og meget mere til

Ivan, her bliver jeg så grundlæggende træt af dine fordrejninger. Jeg har gentagne gange skrevet er jeg er for en veludbygget velfærdsstat. At jeg er for at der føres en ansvarlig økonomisk politik som gør det muligt at beholde vores høje ydelser, fri uddannelse, vores store satsning på vedvarende energi, vores føring på økologi osv. osv. Også på lang sigt.

Du skriver selv men Det Økonomiske Råds fremskrivning af den danske økonomis stabilitet kan hurtigt vise sig at være forkert. Skulle staten så ikke tage bare en lille smugle af den medicin som den med rette har påført bankerne, at sikre en hvis polstring mod uforudsete problemer. Se dette ville være den bedste sikkerhed for bevarelsen af velfærdsstaten som vi kender den, ikke som du og den rabiate venstrefløj ønsker, nemlig blot at give los og se stort på 'nødvendighedens politik'.

Den grundliggende forskel på dig og mig, er, at du har en klippefast tro på det kapitalistiske systems bæredygtighed. Det har jeg ikke.

Ivan, den grundlæggende forskel på dig og mig er at du har en klippefast tro på socialismen, et system som aldrig har bragt noget samfund varig velfærd som når det danske niveau blot til sokkeholderne.

Undskyld Ivan, ovenstående er ligeså tåbeligt som dit eget udsagn idet jeg ikke kender din overbevisning. Og du bliver ved med at beskylde mig for at være kapitalist. Jeg er ikke kapitalist. Jeg tror ikke på at fair fordeling af goderne, rimelige arbejdstagerrettigheder, miljøhensyn, sunde fødevare og meget meget mere kommer af sig selv i et frit ureguleret marked. Men jeg er heller ikke socialist. Jeg tror ikke på at fællesskabet er bedst til at drive innovation, udvikling eller til at eje virksomheder. Jeg tror ikke at fælleseje til alle virksomheder skaber værdi af betydning. Jeg tror ikke på at offentlig eje og hård regulering af virksomheder generelt kan kombineres.

“Socialdemokraterne er i dag også erklærede ikke-socialister.” Hvorfor holder Thorning så tale d. 1. maj, og hvorfor er Socialdemokraterne medlem af Socialistisk Internationale?

Første maj er arbejdernes kampdag, heldigvis ikke kun socialisternes kampdag - og det er jeg sikker på at du udemærket ved. Rigtig mange arbejdere - faktisk flertallet - er altså ikke socialister. Og man behøver altså ikke at være socialist for at gå ind for ordnede forhold for arbejderne. Faktisk er der rigtig mange eksempler på at private arbejdspladser tilbyder bedre forhold end offentlige arbejdspladser. Og kan vi få en passende regulering (f.eks. lovbestemt mindsteløn ligesom vi har lovbestemte regler om ferie og meget andet) bliver der færre og færre muligheder for at behandle sine arbejdstagere uanstændigt. Og kunne vi få lovgivningen ført op på EU niveau så f.eks. lavprisselskabernes ansættelsesvilkår blev kendt ulovlige kom vi endnu et skridt i den rigtige retning. Tænk hvis flyselskaberne blev tvunget til at drive flyflåder effektivt i stedet for at konkurrere på skattetænkning og dårlige arbejdsvilkår.

Og heldigvis forstår S i dag at ordenlige forhold for arbejderne opnås ved en fair politik som også tilgodeser virksomheder og dem som er istand til at skabe disse. Det er kun EL og SF som stadig tror at de bedste forhold for arbejderne opnås ved alene at tilgodese arbejdernes særinteresser. Lige præcis lige så tåbelig og populistisk en holdning som den man finder i modsatte grøft hos LA.

Og hvorfor S er medlem af Socialistisk Internationale ved jeg ikke. Historie gætter jeg på.

Din lange gennemgang af hvad krisen kostede Danmark...

Hvad skal jeg bruge det til? Vi er særdeles enige om at den måde bankerne agerede på før krisen var usympatisk og uansvarligt. Og i den grad det var ulovligt skal det selvfølgelig retsforfølges så langt som muligt. Men lovgivningen var helt anderledes før krisen. Nu er der kommet særdeles skrappe krav til risikostyring, risikospredning, solvens, dokumentation, bestyrelseserfaring, stressberegninger, gensidig redningspligt osv. osv. Regler som skal sikre at banker (eller pensionskasser, livsforsikringsselskaber, realkredit, ...) i fremtiden ikke går ned, ikke for bankernes eller aktionærernes skyld, men for samfundets og forbrugernes skyld. Og EU er på vej med bankunionen, som rettelig burde hedde nu-skal-de-store-under-multinationalt-opsyn-og-iøvrigt-betale-for-deres-egne-fadæser-union. Jeg fatter ikke at EL er imod en sådan union, det er ren populisme. At LA er imod er oplagt, de går ind for cowboy kapitalisme. Og at DF er imod kan ikke undre. Igen ser man EL gå sammen med LA og DF!

Og når man læser dit indlæg får man næsten det indtryk at resten af verden kom i krise fordi Danmark kom i krise. At det hele var Danmarks skyld! Ja, vi gjorde ikke ligefrem krisen lettere for os selv, slet ikke, men du er dybt manipulerende når du hævder at udlandets krise ikke var væsentligt medvirkende til at et stort plus på statsbudgettet blev til et endnu større minus. Som om det drastiske fald i efterspørgsel af vores vare ikke havde en afgørende indflydelse.

Du lyder fuldstændig som dem som hævder at den græske kriser skyldes alle andre end lige netop grækerne! Her blot med omvendt fortegn, for nu er det os selv.

Af dit indlæg får man også det indtryk at krisen kun kostede bankerne 9 mia. kroner. Igen dybt manipulerende. Som om alle deres tab til låntagere som ikke kunne svare sit ikke blev betalt af bankerne selv.

De neo-liberale ville have hylet i kor, hvis staten havde opført sig så uansvarligt, men når det gælder private aktører er tavsheden larmende.

Sikke en gang vås. Men endnu engang må jeg måbende konstatere at du ikke har fulgt med i bygen af lovgivning. Jeg arbejder i softwarebranchen hvor vi laver løsninger til finansbranchen. Og vi har haft fantastisk travlt under hele krisen, netop med at implementere understøttelse for de mange nye regler.

Den mest nødvendige og fornuftige regulering, er den som ingen taler om (bortset fra OECD): Opsplitning af bankerne i mindre enheder.

Hvad skulle det hjælpe? Du skriver selv at 62 banker gik ned på stribe, så hjælper det jo ikke at de er blevet splittet ad. Nej, vi skal indføre regulering så bankerne - uanset størrelse - til stadig skal dokumentere at de er solvente, også under en lang række skrappe stressscenarier udstukket af finanstilsynet (det hedder det faktisk i lovgivningen). Og så skal de store under endnu skrappere krav til solvens og stabilitet. Jeg er stor fan af den indførte lovgivning, og jeg er stor fan af den kommende bankunion. Ligesom jeg er stor fan af lovgivning som sikrer at vores egen og andre stater fører en robus og langsigtet økonomisk politik.

“Ret beset er EU mere demokratisk end det danske folketing.” Nåda! Hvem har valgt kommisionen? Fra min synsvinkel ligner det lidt Sovjetunionen.

Ivan, du ved bedre! Kommisionen er valgt af de politikere som du og jeg har valgt. Ret beset på præcis samme måde som vores egne ministre og vores egen statsminister i Danmark vælges!

...som er blevet UDPEGET i det land han/hun kommer fra...

Ja, præcis på samme måde som statsministeren og alle de øvrige ministre i Danmark udpeges! Er dette virkelig dit bedste bud på at EU er mindre demokratisk end Danmark.

I nogle få tilfælde og i nogle få lande, har der været holdt folkeafstemninger, som så omgås på finurlig vis, når folket har stemt mod elitens ønsker. (Som f.eks. bindingen af kronen til euroen.)

Ivan, jeg bliver helt træt, du ved udemærket godt at kronen blev bundet til D-marken lang tid før Euroen blev indført, og lang tid før Danmark stemte om medlemskab af Euroen. Og det er altså en gangske almindelig folketingsbeslutning at føre denne politik, en politik der heldigvis er massiv opbakning til i folketinget. Tror faktisk kun at det er EL og LA som er i mod. At LA er i mod giver god mening, de går ind for cowboy kapitalisme. Men hvorfor EL går sammen med LA giver ingen mening for mig.

Så vidt jeg kan se, kommer modstanden mod officiel mindsteløn i DK mest fra DI og DA.

Ja, deres modstand er vel forventelig. Men at fagbevægelsen, enhedslisten og folkebevægelsen mod EU også er arge modstandere (sidstnævnte mod forslag om at lokale mindstelønninger skal indføres over hele EU), det undrer mig såre (og bekræfter mig bare i hvor meget populisme som findes i dansk politik). Men selvfølgelig er EL mod en mindsteløn i Danmark, det vil jo svække argumenterne for at være i en fagforening.

Ivan Breinholt Leth

“Men jeg gentager gerne, jeg synes den er høj.” Et stats gælds bæredygtighed er ikke et spørgsmål om følelser eller om smag og behag.
Jeg vil nøjes med at henvise til James Rickards, The Death of Money. Fra side 173 og ca. 10 sider frem. JR diskuterer USA gæld/BNP ratio. Den var omkring 100 efter 2. verdenskrig, og det er den også i dag. Er den amerikanske gæld bæredygtig? “Tea Party conservatives take the view that deficit spending is intrinsically bad, that a balanced budget is desirable in and of itself, and that the US is well down the path to becoming Greece.” Derefter nævner han Krugman, som har stort set den modsatte holdning. “A debate framed in this way creates false dichotomies that facilitate not resolution but rhetoric. Debt is inherently neither positive nor negative. Debt's utility is determined by what the borrower does with the money. Debt levels are not automatically too high or too low; what matters to the creditor is their trend towards sustainability.”
Det er logik for perlehøns. Jeg mener, at under de nuværende forudsætninger, er den danske statsgæld en ganske holdbar investering – også selvom du kalder det driftsomkostninger. Kreditorerne er tilsyneladende enige heri, for man køber gerne danske statsobligationer. Efterspørgslen efter disse har været stærkt stigende i kølvandet på den europæiske gældskrise. Men jeg mener også, at disse forudsætninger hurtigt kan ændre sig. (JR er financiel rådgiver for CIA.)

“Og du bliver nødt til at anerkende at netop din kilde skriver at Danmarks økonomi kun er holdbar på baggrund af de mange reformer som er gennemført.”

Tror du, at disse mange reformer havde været 'nødvendige', hvis vi ikke havde haft en finanskrise, og hvis profitraterne ikke havde været faldet i den vestlige verden siden 70erne? Den kapitalistiske verden ER sort/hvid. Systemet skaber den ene krise efter den anden, og hvor er det aben altid lander? Skattelettelser til de mest velhavende og nedskæringer i overførselsindkomsterne. Sådanne politiske tiltag viser reelt, at politikerne ligesom alle vi andre, er magtesløse overfor dette system. Man giver skattelettelser til toppen, i håb om at kapitalisterne vil investere pengene og skabe arbejdspladser. Men en kapitalist investerer ikke penge, fordi han har fået en skattelettelse, men fordi der er udsigt til en profit, og derfor blev skattelettelserne kun i ringe omfang anvendt til produktive investeringer men til at købe statstobligationer, aktier og derivater – eller guld, diamanter og kostbar kunst.

Et særdeles present og slående eksempel på vores magtesløshed overfor et system, som er løbet løbsk, er quantitative easing. QE består i, at centralbankerne trykker pengesedler og køber statsobligationer for disse for at holde renten nede. Formålet med at holde renten nede er at stimulere forbrug. (Ikke at stimulere produktive investeringer, for man ved udmærket godt, at bankerne er tøvende med at låne ud til virksomheder, når renten er så lav. Man spekulerer i derivater i stedet for. QE øger spekulation.) Når man samtidig øger inflationen, 'truer' man også forbrugerne til at forbruge nu – inden priserne stiger. Oven i dette er der så den vigtigste virkning af QE: At nedskrive staternes reelle gæld og skabe nominel vækst. Man HÅBER så, at den nominelle vækst på et eller andet tidspunkt vil omsætte sig i reel vækst. Hvad man begrunder dette håb med, har jeg i over et år ikke kunnet finde nogen forklaring på. Det er reelt et udtryk for, at man er magtesløs overfor et monstrøst system, som har sine helt egne lovmæssigheder. Det samme gælder for din 'nødvendige økonomiske politik'. Jeg vil faktisk godt til en vis grad købe det begreb, for det er et reelt tegn på, at det kapitalistiske system har spillet fallit, og at det ikke længere kan levere velfærd til den brede befolkning, som i årene efter 2. verdenskrig op til en gang i 70erne. Jeg er sikker på, at Piketty i den henseende har ret. Og jeg er også sikker på, at du i hvert fald efter 2020 vil få al den 'nødvendige økonomiske politik', som du ønsker dig, og at de alternative nedskæringer i den offentlige sektor, som jeg har påpeget, ikke engang vil blive overvejet uanset om regeringen er rød eller blå.
Men du mener måske, at det er den almindelige lønarbejder, som blot passer sit arbejde hver dag, som er 'skyld' i disse kriser? Lad mig for en sikkerheds skyld understrege, at jeg ikke mener, at kapitalistklassen var 'skyld' i denne krise, og at kapitalister er onde mennesker. Jeg mener heller ikke, at grådighed er krisens årsag. Krisen fik den specielle udformning, fordi 'torskedumme' politikere havde givet finanskapitalen fuldstændig frie tøjler. Jeg ser heller ikke den 'nødvendige økonomiske politik' som et udtryk for ondskab eller kynisme – sådan som visse venstreorienterede synes at mene. Det er snarere et udtryk for politikernes desperation og magtesløshed. Du finder åbenbart stor fornøjelse i gang på gang at påpege, hvor naiv din samtalepartner er. Jeg anvender normalt ikke den slags primitiv argumentation, men eftersom du har anvendt det i hele denne diskussion som et mantra, påstår jeg: Din naivitet består i, at du tror, at det kapitalistiske system er bæredygtigt, at det kan styres, og at velfærdssystemet kan opretholdes på lang sigt til glæde for den brede klasse af lønmodtagere. Velfærdssystemet er under afvikling og du og andre såkaldte socialliberale vil enten blive meget skuffede eller rykke endnu mere til højre.
Jeg vil blæse på både forsvaret og NATO. DK's bidrag til NATO er og har aldrig været andet end symbolsk. Jeg vil hellere have bedre hjemmepleje for vores ældre end symboler for milliarder. Vores forsvarsudgifter kan ligge lige præcis der, hvor vi politisk beslutter os til, at de skal ligge – og vi har ikke nogen særlig våbenindustri at tage hensyn til ligesom Sverige. Omskol generalerne til SOSU-assistenter. RV's forslag til at der skal et kvalificeret flertal til at inddrage DK i en krig vil jeg gerne støtte 100%.
Mht. økonomisk 'polstring' skal man foretage en sådan i opgangstider. Desværre forpassede VK regeringen den chance. Økonomisk 'polstring' i nedgangstider kan i værste fald medføre deflation.
“En klippefast tro på socialisme?” Nu har du brokket dig over, at jeg tillægger dig meninger, som du ikke har. Jeg aner ikke, hvad socialisme er. Jeg kender ikke alternativet til det kapitalistiske system. Jeg stoler ikke på mennesker, som har fixe og færdige ideer om, hvordan samfundet skal indrettes. Hverken til højre eller til venstre. Nogle af sådanne 'fundamentalister' har det med at styrte flyvemaskiner ind i meget høje bygninger. Det eneste jeg ved, er, at det kapitalistiske system ikke er bæredygtig. Den forandring der vil komme, vil forhåbentligt være en proces, som på en eller anden måde vil vise alternativet. Jeg afskyr vold, men jeg kan desværre ikke afvise, at det bliver voldeligt. Det system, som vi har skabt, er ekstremt voldeligt. Det ser gennemsnitsdanskeren ikke. Eller han/hun ser det kun på TV. Men jeg er ikke nogen gennemsnitsdansker. Jeg har boet og arbejdet sammenlagt 12 år i fire tredjeverdenslande. Og hver gang jeg vender tilbage til andedammen, må jeg med afsky konstatere, at danskerne ivrigt diskuterer, hvordan man bedst afskaffer et system, som i hvert fald siden 2. verdenskrig, har skabt tålelige levevilkår for et bredt flertal af befolkningen. Og ikke mindst fredelige og rimeligt kriminalitetsfrie forhold for hele befolkningen. Danskerne er et søvngængerfolk. De ved ikke, hvad dyb fattigdom gør ved mennesker. Men deres opvågning vil blive brat og meget ubehagelig.
Og jeg beskylder dig aldeles ikke for at være kapitalist. For en sand venstreorienteret er hverken ordet 'kapitalist' eller ordet 'profit' skældsord. Du finder aldrig den slags primitive holdninger i Marx' skrifter. En kapitalist er en person, som udfylder en bestemt samfundsmæssig funktion i et kapitalistisk samfund. Han/hun agerer adækvat i forhold til denne funktion. Hvis han/hun ikke gør det, er han/hun færdig med at være kapitalist.
Lavprisselskaber, flyflåder, skattetænkning..... Jeg er enig.
1. maj blev stiftet som arbejderbevægelsens internationale kampdag på Socialistisk Internationales kongres i 1889. Det er en tradition, som er indstiftet af erklærede socialister. Men hvis der er andre, som ønsker at demonstrere d. 1. maj, så for min skyld ingen alarm.
“Din lange gennemgang af hvad krisen kostede Danmark. Hvad skal jeg bruge det til?” Du skal bruge det til at forstå, at de som betaler for krisen er ofrene for krisen, som ikke har nogen som helst andel i hverken dens årsager eller i dens specifikke udformning. Og så kan du bruge det til at indse, at hvis dette fortsætter, er systemet ikke socialt bæredygtigt. Du kan presse folk ud i fattigdom til en vis grænse, uden at du får en reaktion, men på et eller andet tidspunkt brydet det sammen. Vi har allerede set det til en vis grad i Sydeuropa. Deres helt specielle udgave af 'den nødvendige økonomiske politik', har nået en sprængfarlig grænse. Så sprængfarlig, at selv den euopæiske politiske elite på deres årlige møder i Davos flere gange har udtrykt bekymring. Og som tidligere nævnt Obama himself.
Ja. de reguleringer af den finansielle sektor, som du anfører, er indført. Men hvorfor afskaffede man dem fra en gang i 80erne? Det er to skridt frem og et tilbage. Dereguleringen af den finansielle sektor, kom i stand pga. politikernes magtesløshed overfor stadigt faldende profitrater, faldende reallønninger (og deraf følgende faldende efterspørgsel) og kapitalens flugt mod fjernøsten. Man troede gudhjælpemig, at man kunne få profitraterne til at stige igen ved at skabe en kunstig efterspørgsel baseret på gæld. Det er den mest uansvarlige form for politisk tænkning siden den store depression i 30erne. Finanssektoren tjente enorme summer på det cirkus, og skatteyderne samt folk på overførselsindkomster betalte regningen. Visse økonomer har skønnet, at verdens nominelle værdi af alle de forskellige derivater til sammen udgør et beløb, som er 53 gange større end verdens BNP.
Finanskrisen startede i USA. Den bredte sig lynhurtigt til Europa, fordi europæiske finansielle institutioner havde været så tåbelige både at investere i og forsikre amerikanske CDOer med de såkaldte SWAPs. CDOerne skjulte i bunden af deres tranches de såkaldte subprime lån – CDO investeringerne var bakket op af de forskellige ratingbureauer, selvom de måtte have vidst, at det var råddent. Mange af disse SWAPs ligger stadigvæk i europæiske finansielle institutioner som tikkende bomber. Det er bl.a. derfor, at Obama er så bekymret for den europæiske gældskrise. Det som Rangvid rapporten påpegede, var, at krisen ramte DK særlig hårdt pga. interne forhold. Vi endte med den højeste private gældsætning i Europa og den forholdsvis største boligboble. Danskerne opførte sig mindst ligeså uansvarligt som grækerne – blot ikke på regeringsniveau. Jeg opfordrer dig til at læse tidligere vismand Christen Sørensens bog – Finanskrisen – Kleptokratiets Konsekvens.
Mht. grækerne glemmer selvretfærdige og selvfede danskere ikke blot ovenstående kendsgerning. De glemmer også, at der skal to parter til at indgå en låneaftale, og at begge parter er ansvarlige. Og nu lader de som om, at de ingenting vidste i Bruxelles, i de europæiske banker og i de europæiske regeringer. Det er så hyklerisk, at det er til at brække sig over. Jeg har i mange år haft et specielt forhold til Grækenland, og jeg har familie i landet. Ikke blot er jeg kun en amatør, men jeg vidste mange år før Grækenlands indtræden i euroen hvor gennemkorrupt systemet er, og at landet har en særdeles mangelfuld forvaltning af en uduelig skattelovgivning på niveau med Zambias. Men i Bruxelles kom det helt bag på dem. Den folkelige forargelse er stor rundt omkring i det Europa, hvor man har ansat en gemen tyveknægt, som formand for kommisionen.
“Af dit indlæg får man også det indtryk at krisen kun kostede bankerne 9 mia. Kroner.” Nej, jeg skrev, at bankernes samlede tab ifølge Rangvid rapporten udgjorde 174 mia kr. Vil du have, at jeg skal bryde sammen i gråd af medlidenhed? Mht. bankernes “tab til låntagere” gentager jeg: Der skal to til at indgå en låneaftale. Begge parter er ansvarlige. Men jeg vil mene, at bankerne er særligt ansvarlige. Jeg var selv i banken nogle år før finanskrisen brød ud, og jeg brød mig bestemt ikke om, at min bankrådgiver forsøgte at overtale mig til at låne 500.000 kr mere end jeg havde brug for. Til forskel fra bankrådgiveren troede jeg heldigvis ikke på, at det kapitalistiske system er krisefrit. Set i bakspejlet betragter jeg det ikke som ansvarlig rådgivning, og mange danskere var ligesom mange grækere ikke i stand til at gennemskue systemet.
Mht. Danske Bank påpegede jeg, at banken havde en lånegearing på 33, da krisen brød ud. Naturligvis kan man ikke sammenligne en stat med en privat finansiel institution mht. pengetransaktioner. Men mht. uansvarlighed kan man udmærket sammenligne Danske Bank med den græske stat. Den græske stat havde ikke i 2008 brugt 33 gange så mange penge, som man havde i statskassen. Det kalder du så noget vås. Jeg kalder det en kendsgerning. Gør dig selv en tjeneste og tilbagevis tallene, og de kendsgerninger, som følger deraf i stedet for at slynge skældsord ud.
Ifølge Rangvid rapporten svigtede finanstilsynet fatalt op til sammenbruddet i 2008. Jeg deler ikke din tillid til finanstilsynet. “Du skriver selv at 62 banker gik ned på stribe, så hjælper det jo ikke at de er blevet splittet ad.” Hvis de 62 banker ikke havde involveret sig i spekulativ virksomhed, havde nogle af dem måske overlevet. Det er jeg ikke i stand til at vurdere. Af Rangvid rapporten fremgår det, at Danske Bank var dybt involveret i højrisiko-spekulation i bl.a. Irland. Med Glass-Steagall Act gennemførte Roosevelt en udskilning af spekulativ virksomhed fra almindelig bankvirksomhed. Hensigten var, at bankerne skulle koncentrere sig om det, som de er gode til: At opbevare folks penge, og udlåne penge til produktive investeringer i erhvervslivet. At udskille denne virksomhed fra spekulativ virksomhed er det bedste værn mod, at skatteyderne kommer til at betale for bankernes fuck-ups. De kan henlægge al deres spekulation til deres hedge-funds og selv betale gildet, når det går galt.
“En Glass-Steagall-lov vil formentligt eliminere en del af behovet for dyre hjælpepakker til bankerne. For den vil forbyde de aktiviteter, som typisk får bankerne ud i problemer,” (Charles Geisst, professor i finansiering på Manhattan College i New York) http://www.information.dk/282179
Men Charles Geisst er amerikaner. Danske banker havde ikke i samme omfang som f.eks. amerikanske banker involveret sig i handel med derivater og valuta op til 2008. Bortset fra Danske Bank. Hvis man havde splittet bankerne op, ville man kunne have sagt til Danske Bank: Ærgerligt, så må den del af virksomheden gå ned. Jeg tror ikke, at de stramninger, som du påpeger – stress tests og skrappere krav til solvens (altså lånegearingen) – er tilstrækkeligt overfor en finansiel institution som Danske Bank. Og jeg tror ikke på statsgaranteret spekulation. Den private sektor må selv tage ansvaret for sine spekulative investeringer, så vi andre kan betale vores skat til andre samfundsnødvendige formål. 200-400 mia kroner kostede det samfundet denne gang i følge Rangvid rapporten, og jeg er som sagt næsten sikker på, at statens udgifter til overførselsindkomster, og statens tab i form af skatter og afgifter ikke er indregnet i det tal.
Og næste gang det går galt, er det et spørgsmål om staten overhovedet har midler til at redde en bank, hvis balance er ca. 200 af det danske BNP. Hvad vil en dansk regering gøre i den situation? Der er ca. 3000 mia kroner i danske pensionsfonde. Så næste gang det måske går galt, Thomas, kan du måske vinke farvel til din pension? Men du er jo mere optaget af, at den danske stats gældsætning er usolidarisk i forhold til fremtidige generationer. Danske Bank operer ikke med et begreb som solidaritet.

Ivan Breinholt Leth

Udskilning af almindelig bankvirksomhed fra spekulation er det, som jeg mener med 'opsplitning' af bankerne, som det bedste værn mod, at skatteyderne og alm. bankkunder kommer til at hænge på gælden. I Storbritanien har man faktisk delvis gennemført en sådan opsplitning - dog først med virkning fra 2017. I Schweiz overvejer man det vistnok stadigvæk.

Thomas Andersen

@Ivan

Jeg tror jeg vil takke af for en spændende debat. Jeg vil denne gang ikke svare direkte på dit sidste skriv, men mere i generelle betragtninger.

Vedr. kriser tror jeg ikke på at noget system vil have indbygget garanti mod sådanne. Uanset styreform vil der til stadighed komme små og store ned- og opgangstider. Nogle af dem vil skyldes vores egne dumheder, nogle af dem vil skyldes andres dumheder og nogle vil skyldes ting som vi mennesker har svært ved at kontrollere.

Men jeg har en stor tiltro til at vi mennesker kan blive klogere hver gang vi møder modstand. Bygen af krav og reguleringer som møder finanssektoren siden 2008 er for mig et eksempel på at vi bliver klogere. Nogen vil lidt mere regulering, andre vil lidt mindre. Og LA og EL vil igen igen stå i hver sin lejr og råbe og skrige. Jeg er ikke skråsikker på om opslitning af bankerne er det rigtige, eller om det er bedre at kræve at enhver bank højst må løbe en veldefineret lille risiko (der er jo risiko ved enhver form for udlån). Hvorfor skal de såkaldte investeringsbanker have lov til at løbe højere risiko end de almindelige banker?

Jeg synes også at vi skal lære af denne krise at også stater og deres økonomi er sårbare. Jeg er stor tilhænger af budgetlovene som sikrer mod for meget populisme for lånte penge. Og for min skyld kunne man fint stramme disse love således at der blev pligt til at polstre sig som stat i opgangstider. Blå bloks overforbrug var torskedumt, men husk lige at rød blok råbte og skreg om endnu mere overforbrug. Og huskede man at polstre sig i opgangstider kunne man meget lettere holde velfærden i nedgangstider.

Jeg skriver at jeg ikke er kapitalist, du skriver Jeg aner ikke, hvad socialisme er. Jeg kender ikke alternativet til det kapitalistiske system.

Jeg tror grundlæggende at den bedste sikkerhed for et udfordret velfærdssamfund er en stabil økonomisk politik. Gæld er som at pantsætte sin beslutningskompetance - andre får stille og roligt mere og mere indflydelse på hvilke beslutninger som er mulige, først indirekte ved at 'nødvendighedens politik' bliver mere og mere udbredt, meget senere fordi lån følges med betingelser som bliver skrappere og skrappere. Jeg ønsker at gælden holdes lavt, det giver langt større mulighed for alt det gode vi gerne vil - mere omstilling til vedvarende energi, mere økologi, bedre ydelser, bedre uddannelse osv. osv. Tænk hvis vi havde haft et overskud på statens finanser på 500 mia. kroner i 2008...

Men jeg anerkender at den danske gæld er håndterbar, og at vores største udfordring er de store underskud mellem 2020 og 2040 som sprænger budgetrammerne. Tages der hånd om dem nu bliver virkningerne meget blidere.

Du skriver at kriser hver gang går ud over de fattige og altid gavner de rige. Det tror jeg der er rigtig mange virksomhedsejere og aktieejere som ikke vil give dig ret i. Vi hører altid om de få som scorer den lette arbejdsfri gevindst, men sådanne gevindster er jo altid modsvaret af en anden 'rig' som taber tilsvarende. Og når hele aktiemarkedet falder er der altså flere rige som taber end som vinder. Og ja, når man som samfund ikke kan finde ud af at spare op i gode tider går det ud over velfærden i dårlige tider. Sådan er det jo, og jeg vil gerne være med til at ændre dette. Jeg vil gerne være med til at vi som samfund fik sat nogle garantier op for polstring i gode tider - nogle 'moderne' budgetlove. Tænk hvis man havde haft sådan en lovgivning forud for krisen.

Og skattelettelser... Det er jo en løbende politisk beslutning hvad som skal betales i skat. Jeg hører til dem som klart mener at de brede skuldre skal betale mest, ikke kun i kroner og øre men også i procent. Men jeg hører også til dem som har en stor forståelse for at både lavtlønnede og højtlønnede skal finde skatten rimelig - Og jeg synes faktisk at de nuværende skattesatser, også for virksomheder, afspejler en fairness som ikke tidligere var til stede. Og en forståelse for at nogle folk - specielt dem som er i stand til at skabe arbejdspladser men også derved løber store personlige risici - også motiveres af en økonomisk tak for indsatsen. Der findes masser af folk med gode ideer og risikovillighed, men hvis de i bedste fald kan opnå en udbetaling efter skat på niveau med et almindeligt lønarbejde går vi glip af mange arbejdspladser.

Folk som tjener deres penge ved skattetænkning eller andre underlige konstruktioner har jeg meget lidt til overs for. Men jeg må konstatere at alle hader skattely men ingen gør noget ved det. Jeg tror ikke at man kommer uden om ordet 'suverenitetsafgivelse' hvis man virkelig ville lukke skattely (ved et forpligtende samarbejde med minimumssatser for virksomhedsbeskatning i EU), og så automatreagerer alle danskerne med umiddelbart afvisning. Og køber iPhones og iPads i stride strømme. Suk. Det samme gælder et forpligtende samarbejde om arbejdstagerrettigheder. Og om minimumslønninger. Om miljøhensyn. Om ligestilling. Om... Jeg hører til dem som mener at vi har brug for meget mere EU på de områder hvor vores velfærdsstat sikres bedre ved at andre også tvinges til højere niveauer for føromtalte områder. Herved vil virksomheder blive presset til i langt højere grad at konkurrere på deres kerneydelser og i langt mindre grad på skattetænkning, miljøødelæggelse og dårlige arbejdstagervilkår.

Du skriver Jeg stoler ikke på mennesker, som har fixe og færdige ideer om, hvordan samfundet skal indrettes. Hverken til højre eller til venstre. Nogle af sådanne 'fundamentalister' har det med at styrte flyvemaskiner ind i meget høje bygninger.

Jeg er meget enig. Men jeg vil også supplere med at jeg har det meget svært ved partier som er dybt ensidige i deres politik. Jeg tror ikke på at den rendyrkede socialisme, kapitalisme eller nationalisme som hhv. EL, LA og DF står for bringer noget godt. Mit ståsted i midten af dansk politik er ligeså meget et fravalg af partier som ensidigt eller primært varetager en udvalgt vælgergruppes særinteresser som det er et tilvalg af partier som forstår at alle får det bedst hvis lovgivningen generelt balancerer og tilgodeser de forskellige interesser. Jeg er glad for at leve i et af verdens mest lige samfund, i et af verdens mest rige samfund, i et af verdens mest uddannede samfund, i et af de samfund som er nået længst med vedvarende energi og co2 reduktion, i et af de samfund hvor økologi er mest udbredt, i et af de samfund hvor det er lettest at drive virksomhed, i et af de samfund hvor korruptionen er lavest, i et af de samfund som har den laveste kriminalitet, i et af de samfund hvor ligestilling mellem kønnene er nået længst, i et af de mest demokratiske samfund. Osv. Osv. Men på alle områder kan vi forbedre os, og med en stabil, holdbar og robust økonomi kan vi rykke os endnu hurtigere end ellers.

Tak for en god debat :-)

Ivan Breinholt Leth

Thomas. Jeg har læst dit svar, og jeg vil også gerne hermed sige tak for en god diskussion. Du har udfordret mig, og jeg har lært meget om, hvordan såkaldte socialliberale tænker. Jeg håber, at du vil fortsætte med at deltage i dette debatforum. Det er ikke altid lige spændende at diskutere med personer, som man bare er enige med.
Blot lige en bemærkning til din bemærkning om, at kriserne også rammer virksomhedsejere. Det er jeg ikke uenig i. Især små virksomheder rammes. Under 30ernes store depression var der mange småinvestorer og små virksomhedsejere, som begik selvmord. I løbet af timer havde de tabt alt.
Jeg læste engang i Inf. et interview med en prostitueret, hvis kunder var Wall St. spekulanter. Artiklen handlede også om disse spekulanternes liv med narko, stress og usikkerhed i ansættelsen. Wall St. er et sted, hvor man kan blive fyret med en times varsel, hvis man ikke lever op til normen. Jeg har ikke ondt af disse spekulanter, men det fremstod ikke som et liv, som jeg kunne have lyst til at leve.
Da de såkaldte nyrige opstod i Rusland efter Sovjetunionens kollaps, foretog en russisk psykolog en test på disse menneskers børn. Så godt som alle børnene led af alvorlige psykiske sygdomme. Af frygt for kidnapning levede disse børn isolerede liv under konstant overvågning og kontrol.
I Sydafrika, hvor jeg har boet i 8 år, er der områder i hovedstaden Johannesburg, hvor ingen vover sig ud efter kl. 19 om aftenen, medmindre man er den lykkelige ejer af en skudsikker bil. I disse forstæder er gaderne efter kl. 19 kun befolket med private vagtværn bevæbnede med lange automatrifler. På bilernes sider har man malet: "We respond with firearms and bombs." Da jeg først så det, tænkte jeg, om dette land mon var i krig med sig selv. Resten af beboerne i disse forstæder er lukket inde bag høje mure med pigtråd, alarmsystemer og overvågningskameraer. Overklassen er hver aften efter kl. 19 spærret inde i deres gyldne fængsler, og det første, man ser på, når man køber et nyt hus er sikkerhed. Alle betaler en pris i et samfund, som har verdensrekord i ulighed. Sådan et samfund, vil jeg helst ikke leve i, hvis jeg kan undgå det.
Lige nu handler det mest om, at de der allerede befinder sig i bunden af vores samfund, betaler prisen for en krise, som de ingen andel har i.
Måske opdager vi en dag, at dette samfundssystem egentlig ikke skaber sunde og harmoniske liv for nogen. Så er det måske tid til at diskutere alternativer - forandring uden vold?

Sider