Læsetid: 2 min.

‘Nu er jeg bare mig. Og det tillader jeg mig at være. Helt‘

I det meste af sit liv har Eila Neergaard forsøgt at leve som mand, men følt sig som en kvinde. Efter afslag på afslag fra de danske myndigheder rejste hun som 71-årig til Thailand og fik foretaget en kønsskifteoperation
I det meste af sit liv har Eila Neergaard forsøgt at leve som mand, men følt sig som en kvinde. Efter afslag på afslag fra de danske myndigheder rejste hun som 71-årig til Thailand og fik foretaget en kønsskifteoperation
23. april 2015

Da jeg var lille, følte jeg mig som en pige. Der var ingen, der nogensinde sagde til mig, at det var muligt at føle sådan. Ordet transseksuel lå flere årtier ude i fremtiden. Hvis jeg havde skreget og sagt: ’Jeg er en pige’, så havde de stirret på mig, og så var der kommet nogle venlige mennesker og havde kørt mig væk og låst døren bag mig.

Jeg forsøgte at lære, hvad det vil sige at være en mand, men uden succes. Så nu prøver jeg noget andet. Og hvad fører det til? Ja, jeg dør jo nok, inden jeg får svaret. Men indtil videre improviserer jeg, og jeg har overlevet i 84 år. Jeg har engang haft titel af universitetslektor på Aarhus Universitet, men jeg fik aldrig diplom i kunsten at leve.  

Følelsen af at være forkert har flere gange fået mig helt ud på kanten. Jeg boede i Ringkøbing på det tidspunkt, hvor jeg havde det allerværst. Jeg overvejede ofte at tage bussen ud til havet ved Søndervig og pumpe min luftmadras. På en dag med fralandsvind kunne jeg være nogenlunde sikker på, at hvis jeg flød ud på den, så behøvede jeg ikke gøre mere. Sådan. I lang tid fulgte jeg vindretningen og køreplanen og vidste præcis, hvordan jeg skulle slutte mit liv.  

‘Bare Menneske‘ (5:49) af Sigrid Nygaard og Ulrik Hasemann

Jeg var cirka 67 år, da jeg søgte Civilretsdirektoratet om tilladelse til en kønsskifteoperation her i Danmark. Jeg fik afslag og afslag og afslag, og jeg skrev til Sundhedsministeren og formanden for Lægeforeningen og til Ombudsmanden, men der var ingen af dem, der kunne gøre noget.  

 Min veninde Paula tilbød mig sin hjælp og betalte for, at jeg kunne rejse til udlandet og få foretaget en kønsskifteoperation. Jeg fik tid til operationen på det internationale hospital i Phuket i Thailand den 17. oktober 2001. Dengang var jeg 71 år. Jeg følte en kolossal lettelse, da jeg vågnede efter operationen. 

Da jeg kom hjem, kunne jeg smide tøjet og solbade sammen med de andre kvinder ude på badeanstalten. Jeg fik CPR-nummer som kvinde, og jeg fik mit navn og pas rettet. Endelig kunne jeg slappe af.

Jeg har indtryk af, at der er temmelig mange, som ikke er tilfredse med mig. Jeg har en stor familie, som jeg ikke ser. Det er ikke, fordi jeg ikke vil se dem, men de tager aldrig kontakt til mig. Sådan er det. Og det er også ok.  

Nu er jeg bare mig. Og det tillader jeg mig at være. Helt.  

Eila Neergaard er 84 år, pensioneret lektor i fysik ved Aarhus Universitet, og transkønnet. Hendes historie er fortalt til Informations Sigrid Nygaard og Ulrik Hasemann. Læs også interviewet med Maia Linnet her

Informations film om transkønnede er en del af debatrækken Fremtiden Direkte, hvor vi 5. marts afholdte et arrangement om Krop og Kærlighed.  Næste arrrangement i rækken handler om Videnskab - læs mere og tilmeld dig her. Videoen og debatarrangementerne er støttet af Lundbeck Fonden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu