Besættelsen er vores primære historiske reference

Unges bevidsthed om besættelsestiden er for nedadgående, og vi har en tendens til i dag at tage vores demokratiske samfund for givet. Det mener flere eksperter. Men forståelsen af fortiden er et vigtigt led i at opretholde det demokratiske samfund
Tyske soldater på Gl. Torv i København under besættelsen

Tyske soldater på Gl. Torv i København under besættelsen

Nationalmuseet
9. april 2015

Historiker Claus Bundgård Christensen er midt i en byvandring, da Information fanger ham på mobilen. Sammen med sine studerende fra RUC udforsker han i anledning af 75-året for tyskernes besættelse af Danmark de københavnske seværdigheder, der har spillet en rolle under krigen. Gamle bygninger, henrettelsespladser, skudhuller i mure.

»Besættelsen er en evergreen. Den bliver ved med at have en relevans for os,« som Claus Bundgård Christensen siger.

Besættelsestiden bliver ved med at dukke op i den politiske dagsorden og debat. Lige fra kampagnen, der førte til Danmarks indtræden i NATO i 1949, under sloganet »Aldrig mere 9. april« og frem til i dag, hvor flere partier betegner syrienskrigere som »landsforrædere«.

»Vi bruger besættelsen som vores primære historiske reference, når vi skal slå pointer igennem. Den er et kulturelt og politisk fokuspunkt. Og det er også den periode, som danskerne interesserer sig mest for,« siger Claus Bundgård Christensen med reference til de mange film og bøger, der tager udgangspunkt i besættelsestiden.

Men i takt med at krigens øjenvidner dør, forsvinder også langsomt den kollektive erindring om de ideologiske opgør, der var på spil i Europa og i Danmark, vurderer Claus Bundgård Christensen. Cecilie Banke, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ekspert i Anden Verdenskrig og Holocaust, er enig i, at besættelsestiden fortsat er en vigtig nøgle til at forstå det samfund, vi lever i i dag.

»Vi kan hente megen erfaring fra mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig. Det er ikke så længe siden, at de store kampe mellem demokrati og diktatur foregik i Europa, og det er vigtigt, at vi bruger den historie til at forstå vores samtid,« siger Cecilie Banke.

Den stærke leder

Claus Bundgård Christensen er enig i, at besættelsen kan lære os meget om vores nuværende samfund.

»Vi kan bruge besættelsestiden til at forstå, at det ikke er en selvfølge, at vi har demokrati. Vi havde faktisk et nazistparti, som blev valgt til Folketinget. Demokratiet var truet,« siger han.

Yngre mennesker i dag ved mindre om krigen og de særlige forhold, der prægede Danmark i form af samarbejdspolitikken. Det viste blandt andet en undersøgelse, Berlingske foretog i 2013.

En undersøgelse fra 2005 viser desuden, at unge mennesker i højere grad ser 2. Verdenskrig som noget abstrakt og europahistorisk, mens de lidt ældre generationer er mere tilbøjelige til at forbinde krigen med Danmark og den tyske besættelse.

»Det er vigtigt at have en bevidsthed om, at vi kun har haft demokrati i relativt kort tid, og at det er noget meget sårbart,« siger Cecilie Banke.

Hun henviser til en undersøgelse i Ugebrevet A4 fra 2011, som viste, at omtrent hver niende dansker ville foretrække en »stærk leder«, der ikke behøver indordne sig hverken folket eller Folketinget. Særligt de unge var tiltrukket af tanken.

»Vi har en tendens til at tage demokratiet for givet i dag. Der må være gået noget tabt i vores historie- og demokratiundervisning, når folk på den måde kan føle sig draget af den slags antidemokratiske tanker,« siger Cecilie Banke.

En forkælet generation

Allan Ahle er underviser på Odder Gymnasium. Han har undervist i historie i 20 år, og ifølge ham er det blevet sværere at gøre eleverne interesserede i krigen. Gymnasiet forsøger derfor at bringe undervisningen op i et nutidigt perspektiv, som gør det vedkommende for eleverne.

Blandt andet gennem et samarbejde med Aarhus Universitet, hvor undervisere og universitetsstuderende besøger gymnasiet og laver workshops, analyser af Anders Fogh Rasmussens opgør med samarbejdspolitikken og et rollespil, hvor eleverne lever sig ind i rollen som den danske regering i de 24 timer omkring tyskernes invasion den 9.april 1940. Han ser også, hvordan mange af eleverne ser demokratiet som en selvfølge.

»De har aldrig kendt andet,« siger han.

»Som folk er vi jo meget forkælede. Vores bedsteforældre ved godt, at demokratiet ikke kommer af ingenting, og som historielærere er det en stor opgave for os at gøre eleverne bevidste om det,« siger Allan Ahle, der også er medlem af bestyrelsen i Hisorielærerforeningen.

Ifølge ham får mange af gymnasiets elever en bedre forståelse for, hvorfor besættelsestiden også er relevant for dem. Som noget særligt har Odder Gymnasium et tre måneders obligatorisk historieforløb, der tager udgangspunkt i 2. Verdenskrig, uanset hvilken linje eleverne ellers vælger.

»Vi har fokus på både samarbejdspolitikken og hele retsopgøret og alle de etiske valg, der blev truffet i Danmark under krigen,« siger Allan Ahle.

Det træner eleverne i at diskutere og forholde sig til moralske og politiske problemstillinger i dag, mener han.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Niels Nielsen

Det er sådan, gamle huse forfalder: Alle tager dem for givne, og ingen gør noget for at vedligeholde dem.

Friheden til at sætte et kryds hvert fjerde år fremstilles som politisk demokrati, i stedet for at se det som et første skridt på vejen til en egentlig folkelig medbestemmelse.

Og hvorfor skal vi kun have demokrati på det politiske område, når (næsten) alle nu er enige om, at det er økonomien, der er det vigtigste?

Hvis den styreform, vi har i DK i dag, er demokrati, ja så er jeg ikke demokrat.

Brugerbillede for Per Dørup Jensen

Ved ikke at engagere unge i Besættelsestiden, herunder analysere, hvad det var for nogle samtids-dynamikker, der muliggjorde Besættelsen, bidrager det socialdemokratisk styrede Undervisningsministerium til den i forvejen, udbredte historie-løshed, der hersker under neo-liberalismen/post-Koldkrigs-imperialismen.
Men socialdemokraterne bidrager nok så vigtigt til unges og generelt samtidens manglende forståelse af de besættelses-krige, der foregår i nutiden, og som Danmark deltager i.
Men det er jo nok heller ikke meningen, at danske soldater, og den danske opinion generelt, skal tilføres en avanceret forståelse, at DK´s rolle i de besættelses-krige i eks-Jugoslavien, Afghanistan, Irak og Libyen, som neo-liberale regeringer har kastet danskerne ud i siden afslutningen af den Kolde Krig. Næ, det vil jo risikere at ødelægge hele fortællingen om, at DK deltog i humanitære befrielses-krige til fordel for ovennævnte samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Noget tyder på, historikeren Claus Bundgård Christensen kunne have glæde af besøg i fx. de to byer Køln og Manchester for at se på domkirker. De to byers domkirker har begge svedne tårne til minde om 2. verdenskrig og i Manchester desuden om IRAs terror. I Danmark blev kun enkelte bygninger ødelagt af bombeangreb, og det største tabstal ved et angreb var 104 dræbte på en fransk skole i København.

Desværre er tiden efter 1970 stadig tabubelagt i Danmark, hvor der også er tvivl om, hvad demokrati egentlig går ud på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Mortensen

Vi, bedsteforældre som er i stand til også at reflektere med længere baggrund 9. april 1940 kan også se at al den demokratisnak og den førte politik overhovedet ikke ligner noget der bliver mere demokratisk - tværtimod!
Og at den megen snak om demokrati og ytringsfrihed kun bliver brugt til yderligere udhuling af begrebet.
Jeg husker især udtryk som "administrativ udvisning", "væbnet humanitær indsats", lømmelpakke, offentlighedslov, og en forhutlet gruppe mennesker iført gule T-shirts, fjernet fra den kinesiske delegations åsyn.
For bare at nævne et par eksempler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder Kruse

Så sandt, så sandt Carsten Mortensen. Listen bliver længere og længere for hver dag. 'Nultolerance' tegner et samfund uden tolerance. 'Effektivitetskommissionen' med diverse 'endlösungen'. 'Den nødvendige politik' hen over hovedet på folket. Sidst men ikke mindst. Hvis magtoverdragelsen fra Danmark til EU fortsætter i det nuværende tempo, vil vore efterkommere have ringe muligheder for, på et tidspunkt at genindføre demokrati i landet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

For mine forældres og min generation var 9. april og besættelsen lige så ikonisk som 1864 var for mine oldeforældre og bedsteforældre. Men man kan ikke seriøst beklage, at tidens ungdom ikke deler interessen for disse begivenheder. Hvis de ser 7. afsnit af tv-serien '1864' og filmen '9. april', må det være rigeligt. Så vigtige var de heller ikke, at disse begivenheder række langt ud over deres tid. Den ene viste, at det går galt for os, når vi efterstræber en aktivistisk og imperialistisk udenrigspolitik. Den anden viste, at det går galt for os, når vi forsøger det modsatte. Kort sagt, der er ikke noget at lære, andet end at det som regel går galt for os.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Flemming,
okay, okay, forsvarsminister Wammen har den effekt på mig, når jeg hører ham i TV.
Men når jeg tænker over det, hvad er det så egentlig i grunden, at vi kan lære af historien?

Den sidste vægtige historielektion, jeg kan komme i tanke om, er svenskernes storm på København 11. februar 1659 med deraf følgende indførelse af enevælden året efter. Her var alle de historiske aktører i spil, både konge, adel, borger, bonde og småkårsfolk. Her er noget, der er afgørende vigtigere at lære end det, der skete 9. april 1945. (Iøvrigt kan disse begivenheder også ses i en tv-serie. Gøngehøvdingen hedder den.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Man kan også vælge at se det som et udtryk for succes, at ungdommen tager demokratiet for givet og der er jo lavet så mange fremragende film om 2. verdenskrig og set fra et dansk perspektiv, at det burde være relativt nemt at holde ungdommen informeret. Men det kræver selvfølgelig at historielærerne tager de unge med i biffen i ny og næ.

anbefalede denne kommentar