Et kontroversielt lovforslag fra regeringen, der skal give det såkaldte Center for Cybersikkerhed nye beføjelser, skal efter planen præsenteres for Folketinget i april.
Ifølge et lækket og foreløbigt udkast, som Information tidligere har beskrevet, skal lovforslaget give centret, som er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), adgang til teleselskaber i Danmark når som helst og uden retskendelse.
»Center for Cybersikkerhed kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til udbyderes lokaliteter med henblik på indsamling af oplysninger,« står der således i lovudkastet.
Det har fået kritikere til at frygte, at FE potentielt får adgang til særdeles store mængder personfølsom kommunikation fra teleselskabernes kunder. Bliver forslaget vedtaget i den form, som er lækket, vil det føje endnu en lov til en tendens, der går på, at offentlige myndigheder får flere og flere nye muligheder for at få adgang til privat ejendom, uden at en dommer skal vurdere, om der er grundlag for det. Det vurderer Jacob Mchangama, der er direktør i den juridiske tænketank Justitia.
Han står bag en opdateret analyse, der viser, at offentlige myndigheder i stigende grad får nye muligheder for at få adgang til privat ejendom uden retskendelse. Konkret viser analysen, at der i 2003 var cirka 185 regler, der gav sådan en adgang. Det tal er steget til cirka 268 såkaldte hjemler i år. Stigningen er desuden kontinuerligt steget i perioden.
»Det er problematisk, fordi det eksempelvis kan give adgang til dybt fortrolige oplysninger,« siger han og henviser til et lovforslag fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), som skal førstebehandles i april i Folketinget.
Lovforslaget giver Erhvervsstyrelsen (S) adgang til en række forskellige virksomhedstyper uden retskendelse. Blandt andet hos revisorer, skatterådgivere og ejendomsmæglere, som styrelsen skal have adgang til »med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder inspektioner«.
Offentlige myndigheder får flere og flere nye muligheder for at få adgang til privat ejendom, uden at en dommer skal vurdere, om der er grundlag for det. Det mener Jacob Mchangama, der er direktør i den juridiske tænketank Justitia.
Undtagelse som hovedregel
Jacob Mchangama påpeger imidlertid, at grundloven foreskriver et princip om boligens ukrænkelighed. Det kan dog brydes med en retskendelse. Men grundloven åbner samtidig for, at princippet kan brydes – uden retskendelse – ved en »særegen undtagelse«, hvis muligheden fastsættes i den øvrige lovgivning.
»Den udvikling, vi ser, er stadig, at man har taget den grundlæggende regel og vendt den på hovedet,« siger Jacob Mchangama med henvisning til stigningen i antallet af myndighedernes nye adgange til privat ejendom uden retskendelse.
»Vi har diskuteret det i årevis. Men der sker ikke noget med problemet. Det har formentlig at gøre med, at det er en lovgivningsteknik, som embedsværket bruger, uden at det bliver genstand for en debat,« siger han. At myndighedernes mulighed for adgang blot er blevet til lovgivningsteknik, kunne noget tyde på.
Juraprofessor Michael Gøtze fra Københavns Universitet skrev sidste år en artikel i tidsskriftet Juristen sammen med lektor i jura Christian Bergqvist om samme emne. Her bemærker de to jurister, »at der synes at være en relativt fast formel for, hvordan disse regler udfærdiges«. Det gælder ifølge juristerne, uanset hvilken myndighed der er tale om, hvilket ressortområde det handler om og omstændighederne i øvrigt.
Undersøg brug
Hvert år afleverer Justitsministeriet en redegørelse til Folketinget om brug af såkaldte tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen.
I 2008 stod der i slutningen af redegørelsen, at ministeriet ville »tilstræbe, at der ikke unødigt medtages bestemmelser, der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat ejendom.«
Jacob Mchangama kalder det imidlertid en ’copy-paste’-redegørelse. I den nyeste redegørelse fra februar i år finder man da også præcis samme formulering.
Han opfordrer da også til, at gennemgå brugen af de enkelte hjemler i lovgivningen og se, hvor meget de i virkeligheden bliver brugt.
Torsten Schack Pedersen, der er skatteordfører for Venstre og medlem af Folketingets erhvervsudvalg, kalder det en spændende idé.
»Særligt hvis det viser sig, at der givet hjemler, som det efterfølgende har vist sig, at der ikke har været behov for. En redegørelse vil i så fald kunne vise, om der er givet en hjemmel for 17 år siden, som aldrig er blevet brugt. I så fald kan vi jo fjerne den,« siger Torsten Schack Pedersen.
Han kan dog ikke følge Jacob Mchangamas analyse af, at embedsværket driver udviklingen, der giver myndigheder ny adgang til privat ejendom uden retskendelse.
»Jeg har ikke oplevet, at vi er blevet ’lokket’ ud i noget. Det har vi gjort med åbne øjne, og der er store diskussioner af det, når lovforslag er i høring. Det er noget, der bliver påpeget gang på gang, hvor det diskuteres, om balancen er den rette – og om det er nødvendigt. På den måde mener jeg, at det ansvar påhviler os som politikere. Det kan vi ikke tørre af på embedsmænd,« siger han.
Simon Emil Ammitzbøll, der er retsordfører for Liberal Alliance, er imidlertid enig i Justitias vurdering af, at embedsværket til dels driver udviklingen. Han peger dog også på en anden politisk skillelinje.
»Traditionelt vil man sige, at liberalistiske partier ville være mere bekymrede over den slags end socialistiske og socialdemokratiske partier. Men i dag handler det nok mere om, at regeringsbærende partier er mindre optagede af det spørgsmål end andre partier,« siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokraterne eller Konservative.
Trods alt noget at ultra liberale og venstrefløjen er enige om krænkelsen af privatlivets fred. Desværre mener midter partierne samt mere end 50% af befolkningen at øget overvågning i det offentlige rum er vejen frem. Det er op af bakke med den her.
Staten og de ledende partier er i lige tråd med det amerikanske samfund fuld indstillet på 100% fuld bulk overvågning - 24/7 365 dage om året.
Det må jo så karakteriseres som etaten anser alle borgere i dette land som potentielle fjender.
I Brooklyn park har nogle kunstnere sat en fantastisk flot statue og monument for Snowdon - men myndighederne har revet den ned.
https://www.youtube.com/watch?v=XnnO5auNsjg
Vor grundlov blev til som et fremragende stykke lovarbejde, hvor tingene blev afvejet og gennemtænkt.
Denne fremragende grundlov er så sidenhen gennemhullet og næsten ødelagt i en grad så den ingen betydning har reelt i vore dage, af inkompetente, hensynsløse og magtbegærlige politikere der har set lette genveje lovgivningsmæssigt som løsningen, frem for at respektere og måske endda udbygget det fremragende fundament, de netop havde i grundloven.
Derfor er ikke bare boligens ukrænkelighed idag er en vittighed.
Den hænger, ligesom resten af de borgerlige rettigheder hænger i laser og pjalter, som snart ikke længere kan skjule det totalitæres skikkelse og konjukturer.
Mit forslag er at vi "genopfinder" grundloven og forbyder ALLE også SKAT, FE PET og andre at overtræde loven, medmindre de har en dommerkendelse.
Det er overhovedet ikke urealistisk, da de fleste byretsdommere stort set agerer gummistempel i forvejen, forskellen er så at jeg som den det går udover kan dokumenterer at det sker, og når det så viser sig uberettiget anklage en instans for misbrug.
Det sidste kan man ikke idag, fordi du ikke har nogen rettigheder når der pludselig står en eller andet offentlig sjuft inde på dit areal og påstår at han eller hun har ret til det. Der bliver det meget nemmere hvis du kan kræve en kendelse i hånden, fysisk altså som du så kan læse, for i en kendelse skal der stå specificeret hvad de kan undersøge for hvad.
Det samme burde gælde for SKAT der absolut IKKE burde have ret indtil vi andre har bevidst at de ikke har det, hvilket vi i princippet aldrig kan gøre. SKAT burde have frataget ALLE sinde nuværende rettigheder og vi burde også der indfører grundloven igen.
At det ikke bliver gjort, er blot et bevis på at der er temmelig mange som godt ved at det ville give problemer hvis man skal til at bevise som offentlig myndighed at man har ret til at overskride mine rettigheder som borger. AK og VE hvis I skulle til at dokumentere at I har en ret eller et krav. Det ville ikke være godt...
Politikerne respekterer ikke Danmarks Riges Grundlov. Der blier hele tiden skrevet tillæg og bekendtgørelser, der omgår loven.
Vi skal have en uvildig kommision, der kan sige "om igen" til politikerne. Det har man i Tyskland!
I Tyskland har man en Forfatningsdomstol i Karsruhe. Den har bl.a. forhindret at tyskerne bliver overvåget så meget som danskerne gør det. Forfatningsdomstolen i Karlsruhe har nemlig afsagt en kendelse som præciserer at den EU vedtagne internetovervågning mv. er i direkte strid med den tyske forfatning. Kigger vi på DK er det desværre sådan at folk tror at der er tale om at noget er imod Grundloven af 5.juni 1953. Desværre er det ikke altid sådan. Fordi der også står dette: 'hvor ingen lov hjemler en særlig undtagelse'. Eller sagt på en anden måde: politikerne i Folketinget kan, sammen med den danske regering, opføre sig som enevoldskongerne i enevældstiden. Og stort set bestemme alt. Også enhver lov som de måtte have lyst til at vedtage skal hjemle en sådan særlig undtagelse som Grundloven foreskriver, at den skal.
Karsten Aaen
Det, du skiver, er, at grundloven egentlig er uinteressant?
Nej, jeg skriver at visse dele af grundlover uinteressant. Fordi, som også en højesteretsdommer Jens Pete Christensen skriver i sin bog https://www.saxo.com/dk/grundloven_jens-peter-christensen_haeftet_978870... så har grundloven to interessante paragraffer i sig. Den ene er den om boligens ukrænkelighed, den anden er den om at man skal indordne sig de krav loven byder for at få modtage understøttelse fra staten mm.
Og i paragraffen om boligens ukrænkelighed står der helt klart: " hvor ingen lov hjemler en særlig undtagelse". Og JPC går den her paragraf igennem i ovennævnte bog og mener at særlig og undtagelse intet betyder i denne her sammenhæng. Og desuden mener han også at det som står i paragraffen om man skal underkaste sig de krav som loven byder for at få understøttelse eller kontanthhjælp er en carte blanche ordning til politikerne om at de kan stille en masse krav til folk....
Og ja, måske er Grundloven uninteressant på den måde, at vi ikke som i de fleste andre lande i Europa har en Forfatningsdomstol eller en Forvaltningsdomstol, som kan underkende visse af politikernes beslutninger. Lad mig give et eksempel.
F.eks. mener jeg personligt at den der med at kommunerne kan eller skal give uddannelsespligt til personer over 18 er grundlovsstridigt. Fordi vi har undervisningspligt her i landet. Og den har politikerne besluttet skal vare i 10 år. Har man som person i det danske samfund opfyldt dette mener jeg bestemt ikke, at kommunen kan pålægge en yderligere uddannelse. Her ville jeg gerne have en kendelse fra en Forfatningsdomstol a la den tyske.
Jeg har bare et spørgsmål til Jacob: Hvad betyder i dine øjne: Privat ejendomsret?. Især, når jeg bemærker at "selv og egen kontrolsystemer" ønskes helst uden kontrol. En lille smule juridisk naivitet må være tilstede, når sådanne påstande fremføres.
Når privat ejendoms ret ikke ønsker kontrol, eller gennemlysning, på samme måde som almenheden, er vi alle kommet galt i byen.
Når almenheden kan forvænte "dyneløfteren" overalt, må også "privatismen" forvænte det samme.
NB: Er der ikke et sted i "grundloven", som forlanger "Lige ret" for alle`?.
Tiden, hvor "eneretten" for enkeltheden, er forbi, nu styret af "enkeltheder i forening" og almenheden tabt.
Man kan ikke både forvente mindre kontrol og underkende det private eller det sfære.
Hvad med en forfatningsdomstol?
Karsten Aaen
Danmarks Riges Grundlov er skrevet i en bestemt ånd (med en bestemt mening), det er især denne mening/ånd, der omgås bevidst.
På den måde er vore politikere i ond tro.
Denne form er at ligne med korruption, derfor er det nødvendigt at have en instans, der "kikker over skulderen", der kan være en forfatningsdomstol.
Lovens ånd og bogstav supplerer hinanden, men lovens bogstav er aldrig nok i sig selv.