Læsetid: 3 min.

EU forbyder farlige kemikalier i elektronik

Skadelig kemi skal ud af forbrugernes hverdag. Sådan lyder det fra miljøministeren, efter at EU nu tager et afgørende skridt på vejen
Fremover kan forbrugere bruge føntørreren eller computeren uden frygt for at få kræft eller syge børn. EU forbyder nemlig fra 2019 fire hormonforstyrrende stoffer i al elektronik.
23. april 2015

Forbrugerne kan fremover trygt bruge føntørreren, høretelefonen eller computeren uden frygt for at få kræft eller syge børn.

EU forbyder nemlig fire hormonforstyrrende stoffer, såkaldte ftalater, i al elektronik. Forbuddet, der træder i kraft fra 2019, kommer samtidig med, at EU overvejer helt at forbyde de skadelige stoffer. Miljøminister, Kirsten Brosbøl (S), kalder elektronikforbuddet »det første afgørende skridt« på vejen mod et sådant totalforbud.

»Skadelig kemi skal ud af forbrugernes hverdag. Vi skal trygt kunne bruge mobiltelefonen eller eltandbørsten uden at være bange for, at det skader vores helbred. Danmark er et af de lande, der er foran, når det gælder hormonforstyrrende stoffer, og vores viden kommer nu hele EU til gavn,« siger Kirsten Brosbøl, efter at regeringen netop har presset på for et forbud. Ftalaterne bruges primært i ledninger og kabler, hvor de tilsættes for at gøre plasten blød. De hormonforstyrrende stoffer kan imidlertid frigives fra produkterne, og forbrugerne kan dermed blive udsat for stofferne ved berøring af produkterne. Ftalater mistænkes for at være skyld i for tidlig pubertet hos piger og misdannede kønsorganer hos drenge, ligesom de mistænkes for at øge risikoen for kræft.

Et flertal i Folketinget pålagde derfor i 2010 den daværende miljøminister at forbyde de hormonforstyrrende stoffer. Forbuddet mod ftalaterne skulle oprindeligt være trådt i kraft i december 2013, men blev så udskudt til december 2015, fordi stofferne viste sig at være mere udbredt, end Miljøministeriet i første omgang havde vurderet. Dansk Erhverv, Coop og it-branchen advarede dengang om, at det ville ende med et forbud mod stort set alt elektronisk udstyr. Endelig måtte Kirsten Brosbøl sidste år foreløbig helt opgive forbuddet efter en EU-dom. Men miljøministeren understregede ved den lejlighed, at hun stadig er åben for at forsøge med et nationalt forbud, hvis EU kom frem til, at der ikke var behov for nogen regulering. Dommen skyldtes nemlig, at et medlemsland, Finland, ikke havde fulgt reglerne og først forsøgte at få EU til at forbyde et stof, før man trak i den nationale nødbremse med et forbud.

Fordel ved EU-forbud

I dag fremhæver Kirsten Brosbøl fordelen ved et EU-forbud.

»Langt de fleste af os er i direkte kontakt med elektronik – fra vi står op om morgenen, til vi går i seng om aftenen. Mange af vores elektroniske produkter kommer fra udlandet, og derfor er det godt, at forbuddet gælder i hele EU, så de produkter, der for fremtiden bliver importeret til Danmark, ikke indeholder skadelige ftalater.« Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, som har været primus motor i forsøget på af få forbudt ftalater i Danmark er tilfreds med, at de nu forbydes i elektronik.

»Dette resultat giver fornyede kræfter i kampen for også at få fjernet ftalaterne fra andre produkter. Her håber vi på et gennembrud i EU senest i løbet af 2016. Ellers har et flertal i Folketinget klart sagt, at man vil gå efter et nationalt forbud,« siger Per Clausen. Forbuddet mod de fire ftalater, der er de mest farlige af slagsen, er formelt en del af et EU’s såkaldte RoHS-direktiv. Når ftalaterne forbydes gennem RoHS-direktivet, betyder det sandsynligvis, at hele den globale elektronikproduktion vil udfase brugen af ftalater i elektronik, som de har gjort med de øvrige stoffer, der er forbudt i RoHS. Direktivet forbyder blandt andet bly, kviksølv og cadmium i en række produkter.

»Det er fint, at man nu laver EU-regler, hvilket er det, DI har anbefalet, for det er det mest effektive. Hvis man kun havde lavet nationale regler, ville vi have haft et marked med fem millioner mod nu 500 millioner. Først nu kan man for alvor bede producenterne uden for EU om at producere tingene på en anden måde og forvente, at de gør det,« siger Nikolai Stubkjær Nilsen, konsulent i Dansk Industri (DI). Ftalater i ledninger og kabler udgør en sjettedel af den samlede mængde af stofferne i de europæiske produkter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette her tager slet ikke hånd om det virkelige problem, nemlig ophobningen af elektronikskrot i ulandene. Al den megen elektronik indeholder værdifulde stoffer, som burde oparbejdes og genanvendes, om ikke andet, så for at hindre spredningen af farlige stoffer i ulandene. Alene genindvindingen af guld kunne betale nogle af udgifterne.

Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Felix Austin og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
georg christensen

Farlige kemikalier i "elektronik", er vel nok en god "ide" , "med (giftige dansende) gasser" i erindringen . Hvorfor så ikke samtidig eller før, har EU ikke for længst standset den "giftige" kemikalige forurening, som "pille (kemi) industrien", på bedste "børs" noteret vis, skaber i og overfor "LIVET"?.

Her er noget der kunne gøre EU til det det burde være - en handels-, miljø og forbrugerorganisation - og ikke andet.

Randi Christiansen

Og hvad med bromerede flammehæmmere - fundet i modermælk og blodet - hos det menneske, som sidder der bag skærmen med klude om sin hånd. Arbejde skulle efter sigende adle, i dit ansigts sved skal du tjene dit brød - og nu om dage er prisen forgiftning. Hvad der tjenes på karusellerne tabes på gyngerne, og økonomerne 'glemmer'at indregne kostprisen. Ebberød bank og tak for kaffe og velbekomme. Spis din gris - produceret med kobberforgiftning af miljøet - i morgen skal du slagtes. Hvor dårlig har man lov til at være til at regne - på andres vegne?

Karsten Aaen, Torben Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Affaldshåndtering og sortering starter med at vægte de materialer vi anvender og kræve at de mindst giftige muligheder benyttes altid, før økonomien vægtes.
Affaldshåndtering uden dette krav er omstændeligt, dyrt og farligt.....og et unødigt forbrug af alt for farlige og værdifulde resurser og hvor omkostningen flyttes fra producenten til skatteyderen.
Helt tumpet og oldnordisk tænkt.

Karla F. Fontane

Til hvilken nytte? Det forbydes nu - så snart Frihandelsaftalen er i land, bliver det tilladt igen.