Nyhed
Læsetid: 4 min.

Europæisk asylaftale kan give færre flygtninge til Danmark

På grund af retsforbeholdet er Danmark som udgangspunkt ikke med i en fælleseuropæisk indsats for de flygtninge, der kommer til Europas grænser, og som EU-ministre vil drøfte torsdag. Dansk tilslutning til en fælles EU-aftale ville ellers betyde færre asylansøgere i Danmark, vurderer eksperter
Indland
23. april 2015

En ny fælleseuropæisk aftale om fordelingen af flygtninge mellem de europæiske lande kan betyde, at der kommer færre flygtninge til Danmark, hvis vi tilslutter os den. Det vurderer forskningschef hos Institut for Menneskerettigheder, Thomas Gammeltoft-Hansen, samt generalsekretærerne for Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, Anders Ladekarl og Andreas Kamm.

Det skyldes, at Danmark allerede i dag er et af de europæiske lande, der modtager flest flygtninge i forhold til indbyggertallet, og dette forhold vil en europæisk aftale sandsynligvis tage højde for, hvis den indgås af de ministre, der mødes i Bruxelles torsdag.

»Alt efter hvilke parametre man lavede en europæisk fordelingsnøgle efter, vil det givetvis betyde, at der kommer færre flygtninge til Danmark,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen. På grund af det danske retsforbehold deltager Danmark som udgangspunkt ikke i en sådan fordeling, men både Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp håber, at der alligevel kan opnås europæisk enighed om en ny fordeling af flygtninge.

»En fælleseuropæisk fordeling bør være løsningen på den situation, vi oplever i øjeblikket omkring Middelhavet. Ud fra en ren egoistisk betragtning vil en solidarisk fordeling af flygtninge også betyde, at Danmark formentlig vil få færre flygtninge. Det er ikke motivationen for os, men det kunne være motivationen for andre. At Danmark skulle blive en flygtningemagnet ved fælleseuropæiske regler er i hvert fald svært at se,« siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.

Selv om et flertal på Christiansborg bestående af regeringen, Venstre, SF og Konservative har besluttet, at der skal gennemføres en folkeafstemning om det danske retsforbehold, vil Danmark fortsat være undtaget fra EU’s fælles asylpolitik. Alligevel mener SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, at en ny fælleseuropæisk fordelingsnøgle er nødvendig:

»Én ting er, om italienerne kan redde de mennesker, der forsøger at krydse Middelhavet. En anden ting er, om de kan asylbehandle sagerne. Det kan de ikke, og så bliver mange sendt illegalt op gennem Europa. Derfor er vi nødt til at finde nogle fælleseuropæiske løsninger,« siger hun.

Den holdning deler regeringen dog ikke.

»Det er regeringens meget klare holdning, at asylpolitik skal være et dansk anliggende,« lyder det fra justitsminister Mette Frederiksen (S).

I stedet er regeringen klar til at bidrage med eksempelvis personelbistand, udstyr, overvågningsfly og bidrag til selve søoperationen.

Selv om en fælleseuropæisk fordelingsnøgle med stor sandsynlighed vil betyde færre flygtninge i Danmark, bakker Dansk Folkepartis Martin Henriksen ikke op om initiativet.

»Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors er en del af flygtningeindustrien, og de understøtter det eksisterende system. Men det er systemet, der er problemet. Det ansporer folk til at hoppe ud på disse plimsollere og gøre forsøget med at komme til Europa. Det kan godt være, at hvis man afgiver suveræniteten til EU på dette område, så vil EU et år lave et system, der er meget godt for Danmark, mens de et andet år laver et system, der er knapt så godt. Men så har vi afgivet suveræniteten,« siger Martin Henriksen.

Skulder ved skulder

Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, mener, at EU med fordel kunne kigge på Danmark, hvis en ny fælleseuropæisk fordelingsnøgle skal skabes. Her har staten og kommunerne et lignende system.

»Vi kender allerede til den løsning i Danmark, hvor vi har en kommunal ordning, som betyder, at kommunerne står skulder ved skulder i forhold til at løfte den opgave, det er at integrere flygtningene. En sådan løsning ville også betyde, at landene ikke ville have en konkurrence om at gøre sig mindst mulig attraktiv,« siger Andreas Kamm.

I Røde Kors håber generalsekretær Anders Ladekarl ikke, at en ny fordelingsnøgle bliver den eneste løsning, politikerne kan blive enige om, når de mødes i Bruxelles torsdag.

»En fælleseuropæisk politik i forhold til fordeling af flygtninge bør også indeholde nogle fælles europæiske standarder for, hvordan vi behandler folk. De standarder er der ikke i dag. Grækenland og Rumænien er jo eksempelvis lande, som vi i Danmark ikke sender flygtninge retur til, selv om man kunne i henhold til Dublin-konventionen, fordi modtagestandarderne strider mod fundamentale menneskerettigheder,« siger Anders Ladekarl.

Forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, Thomas Gammeltoft-Hansen er enig i, at en ny fordelingsnøgle ikke kan stå alene, hvis man vil løse flygtningesituationen omkring Middelhavet:

»Der er ikke noget land, der vil gå forrest i en redningsaktion, hvis landet så er ansvarlig for alle, der bliver landsat. Derfor er man nødt til at se på, hvordan man får systemet til at fungere igen. Det er den helt store bremseklods i forhold til at få skabt et effektivt redningssystem.«

Ud over fordeling af flygtninge mener SF’s Pia Olsen Dyhr også, at det fra europæisk hold er nødvendigt at se på en mere langsigtet strategi:

»Hvis man bliver påduttet et antal flygtninge gennem en fordelingsnøgle, skal man selvfølgelig have en økonomi, der gør, at man kan tage imod dem på en ordentlig måde. Derfor skal det være en økonomisk fordelingsnøgle, der træder i kraft. Men vi er også nødt til at se på vores toldsatser. Enkelte nordafrikanske lande har fået lempelser, men vi skal gøre det nemmere for dem at handle med os.«

Udlændingestyrelsen offentliggjorde onsdag de nyeste tal for marts, hvor der kom 457 asylansøgere til Danmark. I marts 2014 kom der 508 asylansøgere. Tallene for januar og februar i år ligger ligeledes på samme niveau som i 2014.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Kjeldgaard

At erstatte retsforbeholdet med et asylforbehold er aldeles katastrofalt. Danmark viser atter, at landet står uden for det menneskelige og politiske fællesskab, vores geografiske placering i verden siger at vi skal deltage i. Som et menneske, der føler sig mere europæisk end dansk er det usigeligt ærgerligt at politikerne atter vælger at fedte for de indre, dansk folkepartiske svinehunde, ærgerligt at være tvunget til at stemme nej til folkeafstemningen, med et kæmpe "det' en ommer, bonderøve" skrevet med blokbogstaver.

Brian Pedersen

vi er for mange her i forvejen..så det er fint med et totalt stop.-... og så få fingrene ud af biiip og få lavet noget hjælp i nærheden af deres hjem..

John Christensen

Skulle da blive megaoverrasket - hvis EU kommer frem til en fordelingsnøgle imellem landene ift. problemets omfang.
Om vi er med i aftalen eller ej er ikke vigtigt, hvis vi ønsker at bidrage. Hvad meget tyder på, at vi ikke gør hvis vi kan holde os under radaren.

Bush, Blair og Fogh burde spærres inde og retsforfølges - nu hvor vi står med regningen for deres krigsaktivisme.

God dag der ude

Torben Lindegaard

@Morten Kjeldgaard

Du formulerer sagen i klarskrift - også mere klart end jeg selv ville gøre - men hvor har du dog ret.

Det siger jo sig selv, at ingen stat vil organisere og lede en operation til redning af bådflygtninge, hvis konsekvensen bliver, at pågældende land bliver ansvarlig for underhold og sagsbehandling af alle, der måtte blive sat i land.

Men vi skal i hvert fald ikke rodes ind i noget, siger Mette Frederiksen - hverken nu eller for fremtiden.

Vi kan simpelt hen ikke stemme "JA" ved den kommende folkeafstemning om dele af retsforbeholdet. Så må forbeholdet hellere bestå fuldt ud til evig skamstøtte for Holger K Nielsen.