Læsetid: 3 min.

Fritz Schur forberedte udskiftningen af Anders Eldrup

Personligt tænkte jeg bagefter på, om nogen havde lokket os i en fælde for at få Eldrup fyret, fortæller statsrevisorernes formand i ny bog, der løfter sløret for den fyring, der åbnede op for salget af dele af Dong til Goldman Sachs
11. april 2015

SRSF-regeringen var knap nok tiltrådt, da der i december 2011 skete noget, som snart skulle få dramatiske konsekvenser for det statslige energiselskab Dongs fremtid.

Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), blev kontaktet af en kilde i det politiske system på Christiansborg, der havde oplysninger om Dong og selskabets direktør Anders Eldrup. Kilden ville hverken fortælle, hvor informationerne kom fra, eller hvem der havde bedt om, at de blev videregivet. Men Peder Larsen fik at vide, pengene strømmede ud af Dong og blev brugt på risikable investeringer, høje lønninger, rejser og mad i gourmetklassen.

På statsrevisorernes møde i januar 2012 fremlagde Peder Larsen mistanken for kollegerne, og de besluttede i hemmelighed at sætte Rigsrevisionen til at kulegrave Dong.

En undersøgelse, der aldrig nåede at blive færdig, inden Anders Eldrup var blevet fyret som direktør, og vejen banet for det senere salg af dele af energiselskabet til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Schurs manøvre

»Dong var ikke blevet solgt til Goldman Sachs, hvis ikke Anders Eldrup forinden var blevet fyret og afløst af Henrik Poulsen som direktør,« siger journalisten Anders-Peter Mathiasen, som i den kommende bog Det bedste bud, beskriver forløbet frem til salget, der endte med at sprænge regeringen.

»Anders Eldrup var i gang med et milliardsamarbejde med pensionskasserne om en udvidelse af Dong’s vindmølleafdeling, nemlig det såkaldte Projekt Red. Hvis ikke Anders Eldrup var blevet fyret, var Dong gået en helt anden vej. Men det forhindrede Fritz Schurs manøvre«.

Schurs undersøgelse

Kort tid efter at Peder Larsen var blevet kontaktet, fik Dong’s bestyrelsesformand, Fritz Schur, angiveligt også en henvendelse fra en tys-tys-kilde. Hvem denne var, vides heller ikke, men bestyrelsesformanden har fortalt, at han fik en telefax den 29. februar 2013 med oplysninger om, hvordan de nærmeste medarbejdere omkring Anders Eldrup fik for meget i løn.

Uden at orientere de andre bestyrelsesmedlemmer indledte Frits Schur sin egen undersøgelse og den 9. marts kunne han præsentere bestyrelsen og direktøren for resultatet: Eldrup havde overskredet sine beføjelser ved at give medarbejderne milliongager. På det tidspunkt var det to dage forinden sluppet ud i pressen, at Rigsrevisionen havde indledt sin undersøgelse af Dong, efter at have »fået oplysninger i hænde om, at Dong har et ret ubekymret forhold til udgifter,« som Peder Larsen forklarede. Nu valgte Dong’s bestyrelse at bortvise Anders Eldrup med øjeblikkelig varsel.

Ny direktør

På det tidspunkt havde Fritz Schur siden december 2011 – og altså på samme tidspunkt som Peder Larsen blev kontaktet af sin kilde – holdt møder med telefonselskabet TDC’s direktør, Henrik Poulsen, og »andre navne« for at være beredt, når den 63-årige Anders Eldrup, to år senere, fyldte 65 og ville falde for aldersgrænsen.

Ifølge bogen drøftede Fritz Schur og Henrik Poulsen angiveligt allerede, hvilken løn den kommende direktør skulle have (kravet var betydelig mere end Anders Eldrup), ligesom denne ønskede, at bestyrelsesformanden og regeringen skulle arbejde for en børsnotering af Dong.

Selv om Fritz Schurs advokat i bogen afviser, at der en sammenhæng mellem bestyrelsesformandens aktiviteter i december 2011 og de begivenheder, der kort tid efter kostede Anders Eldrup jobbet, kunne denne fire uger senere endnu engang overraske bestyrelsen. Fritz Schur havde fået Henrik Poulsen til at sige ja til at overtage jobbet efter Anders Eldrup.

Projekt Red var stendødt og den nye direktør startede med at gøre op med fortiden ved at markere, at forgængeren ikke havde haft styr på tingene: Værdien af Dong blev nedskrevet og i julen 2012 meddelte Henrik Poulsen Finansministeriet, at Dong havde brug for seks til otte milliarder kroner for at holde butikken kørende. Fra starten lå det i luften, at staten ikke skulle skyde skattepenge i Dong. Selskabet måtte klare sig selv – og resten er historie.

Fælden

Efterfølgende fastslog en voldgift den 16. september 2013, at bortvisningen af Anders Eldrup var sket uretmæssigt, og at denne havde haft beføjelse til at give særvilkår og ekstra høje lønninger til en række medarbejdere, direktøren havde ønsket at holde på.

Forinden var Rigsrevisionen den 23. januar 2013 også kommet frem til, at Dong havde haft styr på sine investeringer, og at lønningerne ikke havde været højere end i andre firmaer.

Statsrevisorernes formand fulgte TV2 News’ direkte transmission fra præsentationen af Rigsrevisionens beretning på et pressemøde.

»Det var en frifindelse,« siger Peder Larsen i bogen. »Jeg talte i telefon med flere af de andre statsrevisorer, som var lige så overraskede som mig. Men vi havde jo gjort vores pligt og fået undersøgt nogle konkrete anklager. Personligt tænkte jeg bagefter på, om nogen havde lokket os i en fælde for at få Eldrup fyret. Men jeg kendte jo mellemmanden og kunne ikke få det til at hænge sammen«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Sohn
  • Jan Weis
  • Rasmus Knus
  • Anne Eriksen
  • Espen Bøgh
  • Bill Atkins
  • Poul Simonsen
  • Ejvind Larsen
  • lars abildgaard
  • Benno Hansen
Steen Sohn, Jan Weis, Rasmus Knus, Anne Eriksen, Espen Bøgh, Bill Atkins, Poul Simonsen, Ejvind Larsen, lars abildgaard og Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Simonsen

Sagen har fra starten lugtet fælt, og gør det bestemt ikke mindre med disse oplysninger.
Men hvad mener statsrevisorenes formand, når han siger: "Personligt tænkte jeg bagefter på, om nogen havde lokket os i en fælde for at få Eldrup fyret. Men jeg kendte jo mellemmanden og kunne ikke få det til at hænge sammen«."
Hvorfor afslører han ikke den kilde, der henvendte sig.
Så var der måske andre, der kunne finde sammenhængen?

Lau Dam Mortensen, Rune Petersen, Lars Jorgensen, Karsten Aaen, Rasmus Knus, Torben Lindegaard og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror, det er forkert at sætte fyringen af Anders Eldrup i direkte forbindelse med salget af dele af DONG til Goldman Sachs.

DONG var i årene op til 2013 gået ind store satsninger på perifere forretningsområder områder, købte kul- og naturgasanlæg i udlandet, etablerede nye felter i Nordsøen, investerede i vindmølleparker i Storbritannien m.v. Ekspansionsstrategien var for voldsom og risikobetonet.
DONG kom finansielt ud i et stormvejr i 2012, da priserne på kul og gas ændrede sig uventet, gælden var blevet for stor, og visse aktiviteter slog helt fejl. DONGs årsregnskab for 2012 var elendigt. Udviklet under Eldrup.

Også den gamle ledelse skulle have gjort noget, for at rette op på selskabets finanser. Nu blev det den nye, der foreslog en finansiel handlingsplan på fem punkter:
– Frasalg af ikke-kerneaktiviteter for 10 mia. kr.
– Reduktion af ejerandele i kerneaktiviteter
– Reduktion af omkostninger med effekt på 1,2 mia. kr. i 2013
– Restrukturering af den tabsgivende gasforretning
– Tilførsel af yderligere egenkapital på minimum 6-8 mia. kr.
De fire første punkter forløb planmæssigt, mens man anmodede om politisk støtte til punkt fem. Det samme ville Eldrup formentlig have været nødt til.

Det bemærkes, at Projekt Red var præget af en konstruktion, hvor pensionskasser gik ind med milliardbeløb uden at løbe nogen risiko, den skulle DONG alene bære. Det er ikke sundt ved fejlslagne projekter.

Problemet med DONG og Goldman Sachs er og bliver, at staten ikke finansierede kapitaludvidelsen via statskassen eller statsobligationer, eller i det mindste holdt folketingspolitikerne og ministrene ordentligt orienteret om forhandlingerne med Goldman Sachs, så de kunne have været stoppet i tide.

Hvilken risiko løber Goldman Sachs? Ingen! GS brugte en smart trick, de oprettede en række skuffe-selskaber i en række lande uden for dansk kontrol. Herunder krævede GS - og andre - at hele eller dele af salget skulle holdes så hemmeligt, at det overskred dansk lov. Og GS gjorde det med skuffe-selskaberne for at slippe for at betale dansk skat af noget som helst! Og endvidere fik GS indføjet en tilbagekøbsklausul, så den danske stat kunne købe aktierne tilbage...uden risiko for GS selv.

Og jo, Michael Kongstad, du kan tro, at fyringen af Anders Eldrup har alt at gøre med det her. Fritz Schur er Venstremand! Og Venste, DK's liberale parti bryder sig aldeles ikke om at de danske pensionskasser (som er ejet af fagbevægelsen) skal bestemme noget som helst i det her land. Og Anders Eldrup blev fyret fra DONG, fordi stærke kapital-kræfter i det her land, og i udlandet, ønskede det. Og fordi Peder Larsen fra SF intet aner om, hvordan man gør den her slags i udlandet, f..eks. i USA!

I mange lande er det meget almindeligt at man får en signon bonus ved underskrivelsen af sin kontrakt; det er også normalt at man får en høj gage/løn. Og det er også normalt, at man får en stayon bonus. Danske politikere aner ikke, hvad der foregår udenfor den lille andedam i DK. Og det er et kæmpeproblem. Grunden til stayon bonussen er den, at man gerne vil beholde en værdifuld medarbejder, som skaffer resultater til firmaet. Så han eller hun ikke lige pludselig smutter over til konkurrenten, Siemens i det her tilfælde. (at Eldrup så vist endte op hos Siemens er en helt anden historie).

Og en direktør som Anders Eldrup, i hans position, kan altså selv bestemme, hvad hans underdirektører mm. skal have i løn, eller aktie-optioner. Og det kom Rigsrevisionen så også frem til. Men da var skaden jo sket, ikke sandt...

Jeg må sige en eneste ting også: EB og BT skrev side op og side ned om det. Bevisende endnu engang for mig at EB og BT bare gør det som alle borgerlige aviser gør: logrer for magthaverne i det her land! (og jeg mener ikke politikerne!)

Latrinært

Det er aldrig særlig betryggende for demokratiet og folkestyret, at have disse mørkets fyrster rendende rundt i samfundet uden nogen som helst legitimitet – ikke andre end, at de f.eks. har fået tilladelse til at omgås de kongelige og sælge deres lort – her lokumspapir …

Frans Mark, Holger Madsen, Rune Petersen, Anne Eriksen, lars abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er rigtigt, at Goldman Sachs har en tilbagekøbsklausul (put option), der giver dem ret til at sælge aktierne tilbage til staten til en nærmere bestemt merpris, hvis DONG ikke inden 45 dage efter, at årsregnskabet for 2017 foreligger, er blevet børsnoteret, eller i øvrigt senest inden den 31. december 2020, (jf. aktstykke 37).

Den mulighed synes jeg staten skulle tænke alvorligt over, altså at undlade at børsnotere DONG, så kan GS kræve tilbagekøb, og er vi færdige med dem - og den frygtelige fejltagelse.

Lars Jorgensen

Der er formentlig ikke udsyn til de store karrieremuligheder indenfor fagbevægelsen - så folk som Helle Thorning og Corydon gør sig jævnligt lækre for DA og DI mv.

Frans Mark, Rune Petersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Efterlæsning af artiklen sniger der sig en frygtelig mistanke ind om ledelsens motiver for selskabets fremtid enten i offentligt regi eller i favør for liberalismens favntag.

Hvorom alting er så skal det offentlige altså fremover være mere påpasselig med at indsætte liberale ledere for dets selskaber i bestyrelsen, hvis artiklens indhold kan tages til troende!?

Rune Petersen, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Karsten Aaen, 11.09, jeg tror ikke, at pensionskasserne er ejet af fagbevægelsen, men af arbejderne, der via deres løn har indbetalt til dem. Og jeg tror heller ikke de danske borgerlige er så kede af pensionskasserne, for alternativet ville være den tyske eller europæiske model, hvor arbejdsgiverne betaler pensionen.

De eksorbitant høje lønninger til topchefer og deres "gulddrenge" (de fire i DONG) hører efter min mening ingen steder hjemme i danske statsejede selskaber. Hvis Eldrup og co. ville lege amerikansk stor-Finans for statens penge, så var de ikke på rette sted. Ingen kender præmisserne for den udenretlige voldgiftsafgørelse om Eldrups fyring, da den er privat, men meget tyder på, at det var uoverensstemmelser om DONGs voldsomme satsninger i Europa, der var baggrunden.