Med markedsliggørelsen af uddannelsesområdet er universiteternes kritiske rolle i samfundet blevet ændret så fundamentalt, at universiteterne reelt er på vej til at blive afskaffet.
Det mener de studerende fra den universitetspolitiske gruppe Et Andet Universitet, som de sidste syv dage har blokeret KUs rektorsekretariat på Vor Frue Plads. De studerende protesterer mod den aktuelle udvikling, hvor universiteterne i stigende grad bliver underlagt markedsparametre. Kravet er en tilbagerulning af fremdriftsreformen og dimensioneringsplanen og en genindførelse af universitetsloven fra før 2003.
»Problemet med reformerne er, at de vægter profit højere end viden,« siger Sofia Luna, der er talsperson for Et Andet Universitet på KU og studerer filosofi på tredje år.
Lige nu sidder der syv studerende i de lyse kontorlokaler i indre København, hvor de både spiser og sover. Blokaden er markeret med en fin polstret sofa, der er sat foran døren. Også på RUC og Aarhus Universitet har der den sidste uge været blokader.
Navnet Et Andet Universitet markerer i sig selv en opposition, forklarer Sofia Luna. Den universitetspolitiske bevægelse udsprang af en debatrække, de studerende arrangerede i 2014 på Humanistisk Fakultet, der handlede om at fremsætte positive visioner for et fremtidigt universitet. De oplevede nemlig, at selv om markedsliggørelsen af universitet blev kritiseret, så blev kritikken fremsat på økonomiske præmisser.
Uden magt
I stedet vil de studerende gerne diskutere, hvad værdi overhovedet er, og om den kan være andet end blot økonomi. Og siden de gennemførte blokader på uddannelsesinstitutioner flere steder i landet i november 2014, er det lykkes at få de pointer igennem i offentligheden, vurderer Sofia Luna.
»Inden blokaderne i 2014 var universitetet afpolitiseret. Alle ændringer blev foretaget med henvisning til en eller anden økonomisk model. Men vi sætter fokus på, at økonomiske prioriteringer altid er politiske og bliver foretaget af mennesker.«
– Hvorfor ikke bruge allerede eksisterende kanaler som Danske Studerendes Fællesråd til at fremsætte jeres kritik?
»Danske Studerendes Fællesråd har ikke det rådighedsrum, der skal til. Det er repræsenteret i ledelsen og bestyrelsen, men det er i markant undertal. Rent strukturelt har ansatte og studerende på universitetet ingen reel magt. Det har derimod repræsentanterne for erhvervslivet. Derfor har Danske Studerendes Fællesråd slet ikke mulighed for at kæmpe en kamp. Det gør et flot stykke arbejde, men dets position ved forhandlingsbordet er ikke stærk nok,« siger Sofia Luna, der efterlyser mere demokrati.
I stedet vil gruppen genpolitisere universitetet, forklarer hun.
»Vi søger at politisere det rum, som universitetet er. Vi gør opmærksom på, at universitetet ikke bare er en neutral sfære, ligesom økonomien heller ikke er det – selv om den bliver gjort til det.« Og det formål er blokaden som protestform særligt egnet til, forklarer Rasmus Madsen, der også er talsperson for gruppen og studerer filosofi på kandidatniveau:
»Vi har med blokaden skabt et rum, som er det universitet, vi ønsker os. Det er en måde at gøre opmærksom på, at tingene kunne være anderledes, hvis folk reagerede og faktisk protesterede imod forringelser og erhvervsliggørelsen af universitetet,« siger han.
Det umulige bliver muligt
Ved blokaderne i 2014 lød mange af reaktionerne i offentligheden, at de studerende tilhører en forkælet generation, og at de burde være glade for overhovedet at få en gratis uddannelse. Men den kritik er forfejlet, mener Sofia Luna.
»Det er en fuldkommen falliterklæring for et rigt samfund som vores at sige, at vi er forkælede, fordi vi får en uddannelse. De samme personer siger jo, at vi skal komme hurtigt igennem, så vi kan tjene arbejdsmarkedet – hvilket tjener de samme interesser, som så åbenbart er forkælede? Så det er noget forbandet vrøvl,« siger Sofia Luna og understreger, at gruppen ikke vil varetage en særlig gruppes interesser. Det er af kærlighed til universitet, at de kæmper for at bevare det som helhed.
Protester flere steder i verden
Det ønske står de ikke alene med. De seneste år har der været studenterprotester mange steder i verden, som Et Andet Universitet i høj grad ser deres kamp som relateret til.
»De kampe, der bliver ført nu, har utrolig meget til fælles med vores. Vi har kontakt til studerende i Amsterdam, Chile og London, og vi har fået solidaritetserklæringer fra Grækenland. Så vi er meget bevidste om, at det er en kamp, der bliver kæmpet i hele Europa lige nu. Der tegner sig et billede af new public management og nedskæringer forklædt som reformer, der peger i retning af en markedsliggørelse,« siger Sofia Luna.
– Er det et nyt maj ’68, vi ser optakten til?
»Det håber vi utrolig meget,« siger Sofia Luna og fortsætter:
»Ting, vi før ikke troede var mulige, bliver pludselig mulige. Vi har oplevet, at man faktisk kan ændre en diskurs ved at flytte diskussionen om, hvad værdi overhovedet er, fra en sfære til en anden. Den politiske diskurs er nedsunket i en nødvendighedens politik dikteret af økonomien. Men vi er sikre på, at det kan føre til radikale ændringer i vores samfund at diskutere det på en anden måde.«
Det nødvendige opgør!
Ånden på vej ud af flasken
Den længe ventede bevidstgørelse hos de studerende synes endelig undervejs. Livet må ikke være et valg efter sloganet "perform or die", som vi bl.a. kunne læse om i en artikel fra præsten på RUC: http://www.information.dk/530736
Slip ånden fri!
Rigtig godt at de studerende siger fra overfor den stigende kapitalisering af samfundet, der sniger sig ind og forpester snart sagt alt nu om dage.
Håber rigtigt mange studerende kommer med på barrikaderne, for det er der brug for, hvis det skal lykkes at råbe politikerne op!
Læste tilfældigt om blokaden i går i en gratisavis på Burger King og med en anden pensioneret kollega og 68'er gik vi over til Frue Plads for at hilse på og udtrykke støtte og taknemlighed. Vi havde nemlig begge på klos hold været vidne til den ødelæggelse af universitetet, som de studerende fuldt korrekt beskriver og ligeså berettiget aktionerer mod.
I døren blev vi mødt af to vagtmænd fra et privat vagtselskab, men de lukkede os ind og var venlige nok, da de forstod, at vi ikke kom for at angribe de studerende. Først troede vi, at de var hyret af de studerende til at blokere døren, så aktivisterne ikke behøvede at være ret mange men i stedet kunne passe deres lektier, som det hedder idag. Vagterne forklarede imidlertid, at de skam var hyret af universitetet til at passe på de studerende. Formodentlig frygtede rektor, at aktivisterne ville blive angrebet af en rasende flok af universitetsadministrationens talrige ledere og mellemledere, der frygtede for det tab af bonus som blokaden ville medføre, hvis kontrakterne med ministeriet ikke kunne opfyldes til tiden.
Så vidt er det kommet. Men de aktionerende studerende viser, at der er håb endnu.
Ikke alene kan værdi være noget andet end økonomi, det ER noget helt andet.
Niels - din heldige rad - at kunne være der, på det sted - på det tidspunkt.
Det kunne være et historisk øjeblik, som med ringe i vandet kunne brede sig helt til Nørresundby og vores kære "skolereform".. grrr.
Fantastisk, at de faktisk forlanger styrelsesloven tilbage! Jeg troede, jeg var den eneste!
Det er ikke særlig gennemtænkt.
"»Problemet med reformerne er, at de vægter profit højere end viden,« "
Det er muligt, men hvem har lagt op til det? Mange af de økonomer, medier refererer, og Folketinget påvirkes af, er sjovt nok ansat ved universiteter. Hvis de ikke er ansat på universiteter, er de fleste uddannede på universiteter og formidler budskaber, som bærer præg af universiteters adfærd.
Det ville glæde mig, om Et Andet Universitet har ret i, at "Med markedsliggørelsen af uddannelsesområdet er universiteternes kritiske rolle i samfundet blevet ændret så fundamentalt, at universiteterne reelt er på vej til at blive afskaffet."
Jeg er bare kun delvist enig i det udsagn. Jeg er enig i, at universiteternes kritiske rolle i samfundet er ændret fundamentalt, men mener, de sidder så tungt på den politiek dagsorden, at det ikke er universiteterne men Folketinget, der er på vej til at blive afskaffet.
Et andet problem med argumentet er, at universiteter er uddannelsesinstitutioner - ikke institutioner til forandring af samfundet. Et Andet Universitet har åbenbart ingen intensioner om, at de uddannede kandidater skal finde beskæftigelse eller universiteter skal tilbyde forskning, som kan bruges til produktudvikling i den private sektor. I stedet ønsker det en gentagelse af studenteroprøret i 1968.
Nå ja, et tredie problem, som intet har med artiklen at gøre, er, at de økonomer, som refereres flittigt i danske medier, ikke viser meget forståelse for, hvad 'markedsorientering' går ud på. Resultatet ligner mest en parodi på markedsøkonomi, ligesom begrebet "konkurrencestat" mest ligner en parodi på konkurrence. Intet tyder på, kandidater fra og professorer på universiteter generelt ved ret meget om det, de udtaler sig om.
Åh ja ja ja - De ærede studerende glemmer, at ÅRSAGEN til 1968-oprøret var de enorme krigsårgange af unge, som prægede hele gadebilledet og tiden. De har det problem, at de er ikke mange nok, og i øvrigt er langt de flestes bevæggrunde til at gå på universitetet idéen om at erhverve titler og derigennem penge og/eller embeder. Ikke noget spræl her. Og skulle de komme på den idé at genindføre studentermarxismen, må man sige velbekomme! Og lad os så heller ikke se bort fra, at de studerende netop er studerende og netop ikke har erhvervet den sagkundskab, der skulle sætte dem i stand til at mene noget kvalificeret på kvalificeret vis. Kampen foregår på Christiansborg, og her har der alle dage været en antiintellektuel front som repræsenterende det folk, som betaler hele balladen. At vi har brug for veluddannede mennesker, kan vi hurtigt blive enige om, men der er stadigt masser af mennesker, som ikke har forstået denne enkle kendsgerning, og som bakker helhjertet op om erhvervslivet som hovedinteressent i universiteternes drift. Hvordan man end vender og drejer det, er det samfundets ØKONOMISKE interesse i universiteterne, der driver hele værket. At så politikerne har umådelig ringe indsigt i, hvad alt dette indebærer, må jo så være op til de ærede studenter at gøre dem begribeligt.
Jeg har i lang tid fulgt Et Andet Universitet på Facebook. ENDELIG kommer der noget mere i medierne om det. Se f.eks. denne artikel fra 23. november 2014: https://www.denfri.dk/2014/11/blokadeku/
Opmuntrende at nogle studerende tager traditionen som samfundsbevidste kritikere på sig!
Hverken som samfund, kultur eller individer kan vi nøjes med et liv som kalkulerbare entiteter og fænomener i økonomiske modeller og analyser, uanset hvor gennemtestede og målstyrede vi bliver. Alt for mange værdier og relationer bliver bortrationaliserede i de herskende modeller, fordi de enten ikke bliver regnet for noget eller overhovedet ikke kan afgrænses som definerbare fænomener.
New Public Governance, 'nødvendighedens politik', 'evidensbaseret praksis', 'kvalitetsmodeller', 'trivselsundersøgelser' og de andre 'styreværktøjer', der presses ned over vor menneskelige praksis bortrationaliserer i høj grad praktisk fornuft og erfaringsdannelse, og det er stærkt demotiverende.
Økonomernes syn på vor fælles virkelighed breder sig mere og mere takket være politikernes naive syn på samfundsværdierne. Private fonde følger også 'tidsånden' - Trygfondens børneforskningcenter består fx næsten udelukkende af økonomer, eller andre, der primært fokuserer på indsamling af statistiske data. De er MEGET glade for folkeskolens nationale tests, fordi de gør det muligt at sammenligne 'resultater' og nå frem til konklusioner, der nemt kan (mis)bruges af politikere og administratorer. http://econ.au.dk/research/researchcentres/trygfondens-centre-for-child-...
Derfor har vi brug for studerende, forskere, intellektuelle, politikere, fagfolk og samfundsdebattører, der insisterer på at forholde sig til 'samfundsværdier' på et humanistisk værdigrundlag - der iøvrigt sagtens kan være meget mere samfundsøkonomisk end den herskende 'nødvendighedens politik' eller laden et lille segment af 'finansverdenen' lege matador med alle omsættelige værdier.
Det er dumt at bortrationaliserer alt, der ikke kan inddrages i kalkuler og modeller, og det er en falsk modsætning at hævde, at et humanistisk værdigrundlag spilder resourcerne eller ikke har styr på de praktiske værdier - det ansporer snarere andre økonomiske teorier, der viser større anerkendelse for demokratiets muligheder.
@Niels Engelsted:
Der kan man bare se! Borgerskabets diskrete charme og repressive tolerance er åbenbart ikke blevet mindre effektive våben siden studenterrevolten i april 1969, hvor rektor Mogens Fog satte en kæp i hjulet på Finn Ejner Madsens kampvogn og drømmen om at lægge en torpedo under arken og sprænge Minervasønnernes mølædte sofaer på Frue Plads til konfetti.
Ak, hvor forandret. Nu er det ikke på Frue Plads, men på Frederiksberg, hvor diskenspringerne fra CBS holder til, det sner med forskningsbevillinger og legater.
Som gammel, gammel formand for Studenterrådet - af den fagkritiske aftapning - hepper jeg med stærkt opadvendte mundvige.
Må jeres tanker og handlinger sprede sig som en steppebrand og skabe en stærk bevægelse.
Jeg ser, at der sker noget meget interessant i øjeblikket; occupy bevægelsen, universiteterne her i Danmark, og også i Holland og Frankrig, ”på barrikaderne”
Det springende punkt for udkommet af det ”nye 86” oprør er bevæggrunden (intentionen), hvis det, som det gamle oprør er funderet i ”mig”, ”mig og mine” vil det blive det samme narcissistiske fnidder udkom, men hvis det er funderet i ”vores alle sammen” vil det flytte bjerge(eller det ønsker jeg at tro at det vil)
Altså; sker det for at tilgodese helheden eller kun de direkte implicerede?
Jeg håber inderligt, at det sker for at tilgodese helheden, vi har fanden fløjtene brug sunde forandringer.
Det er tydeligt, at status quo ikke kan fortsætte uendeligt; vores demokrati er under afvikling.
Et Andet Universitet kæmper imod tragedien. For de danske politikere og befolkningen, har accepteret den tragiske parole om, at "vi ville så gerne ha' at det var anderledes, men vi bliver desværre nød til at indføre disse reformer".
Demokratiet er i sig selv blevet en pseudo-handling; at stemme en gang hvert fjerde år, for blot at holde demokratiet på afstand.
Demokratiet er en magisk ting, i det, at dennes afvikling altid er indskrevet i selve dens ideologi. Hvis blot et flertal ønsker demokratiets afvikling, er det det eneste demokratiske, at følge efter.
Er dette ikke den helt store synd? At demokratiet er blevet et ideal og ikke vores tilstand.
Et Andet Universitet er konsekvensen af denne status quo. Jeg vil opfordre alle til at støtte de studerende der ligeledes kæmper en kamp på resten af befolkningens vegne.
Det er bare så mærkeligt, Martin Krøyer, at vi fra at have udpræget demokratiske institutioner pludselig kunne iagttage dette tilbageslag, der jo daterer sig godt 20 år tilbage.
På universitetsområdet havde vi verdens bedste og mest beundrede demokratiske styring og et højt fagligt niveau pga. den herskende kollegialitet.
Det er, som om væksten i visse fag, der hidtil havde været forholdsvis upåagtede, simpelthen viste sig at være en parasit, og desværre en parasit, der har smittet resten af samfundsapparatet.
Hvordan det blev oplevet fra min plads, denne undergravelse af universitet og samfund, var således: det ene øjeblik var vi alle enige om, at ægte værdi ikke kunne prissættes, det næste opdager vi, at nogle, der lige præcis ikke kan finde ud af andet, har taget magten.
Protesten kunne ikke være bedre. Kravet er ... en genindførelse af universitetsloven fra før 2003. Kunne ikke være bedre. Væk med "fra forskning til faktura", væk med det private erhvervsliv som bestyrelsesflertal, væk med taxameter-principperne osv.
Ps.: Ordet "markedsliggørelse" ligger skidt i munden og snubler på vej ud over læberne. Det samme gælder "erhvervsliggørelse". Det viser sig da også, at ingen af dem findes i ordbogen(DDO).
Måske skulle man prøve med "kommercialisering" i stedet, men det er måske for fransk?
Protesten kunne ikke være bedre. Kravet er ... en genindførelse af universitetsloven fra før 2003. Kunne ikke være bedre. Væk med "fra forskning til faktura", væk med det private erhvervsliv som bestyrelsesflertal, væk med taxameter-principperne osv.
Ps.: Ordet "markedsliggørelse" ligger skidt i munden og snubler på vej ud over læberne. Det samme gælder "erhvervsliggørelse". Det viser sig da også, at ingen af dem findes i ordbogen(DDO).
Måske skulle man prøve med "kommercialisering" i stedet, men det er måske for fransk?
Hedder det ikke også bare "markedsgøre"?
Tiderne skifter:
I Moldau har strømmen slidt stenene runde.
Tre kejsere ligger begravet i Prag.
De svage bli'r stærke, og stort går til grunde.
En nat har tolv timer, og så bli'r det dag.
(Bert Brecht: Das Lied von der Moldau fra "Svejk i anden verdenskrig")
Desværre Peter - det kender DDO heller ikke. Det ligger mellem markedsgøgl og markedshandel. Men undskyld afsporingen - og dobbeltposten.
Jeg har altid syntes, Helge Sanders "fra forskning til faktura" var et totalt fejlskud. Kan erhvervslivet bruge nogle af universiteternes forskningsresultater, er det da fint, men det skal ikke være formålet med forskning.
Det lyder som et eventyr, hvad er det nu det hedder?
"Gå ind og sig til ham, at han kan få ti kys ligesom i går" sagde prinsessen "resten må han tage hos mine hofdamer".
"Jamen vi vil så nødig!" sagde hofdamerne.
"Det er snak", sagde prinsessen. "Jeg er Kejserens datter, og når jeg kan, så kan I også. Husk på jeg giver jer kost og løn!"
Hvem er det nu lige, der er 'prinsessen' for tiden? Nåh jo, uddannelses- og forskningsminister Sofie Carrsten Nielsen (RV)
"I stedet vil de studerende gerne diskutere, hvad værdi overhovedet er, og om den kan være andet end blot økonomi."
En lignende overvejelse forsøgte Thulesen Dahl og Frank Aaen i går at få finansministeren med på, idet de pegede på, at "det samlet set bedste bud" jo også bør medtænke f. eks. evt. beskyttelse af mindretalsaktionærer i form af vetoret etc., og at finansudvalget derfor burde have haft mulighed for at tage stilling til dette, da økonomiske "fairness opinions" ikke tager højde for den slags - de ser kun på det rent økonomiske.
Det så ud til at være en fremmed og foruroligende tanke for Corydon, som kom med et tåget og lidet overbevisende afværgeforklaring på, hvorfor det ikke var nødvendigt at inddrage andre end ham selv, kammeradvokaten, Danske Bank og Morgan Stanley i den vurdering. Så tåget, at jeg er ude af stand til at referere det - det var nærmest usammenhængende.
At alt kan opgøres i ren økonomisk værdi er desværre blevet vor tids mantra. Det vil være fantastisk, hvis unge mennesker begynder at tage livtag med den tankegang.
Peter Hansen: Det hele hænger sammen med de teknologiske og økonomiske landvindinger der finder sted, efter 2. Verdenskrig og efter murens fald.
Det er en meget kompleks sag, fordi det er forståeligt nok, ikke kun én begivenhed, men små mikro-begivenheder der har bragt os frem til hvor vi er i dag.
En god kritik er den, at vi er blevet afpolitiseret. Alle politiske spørgsmål er af kulturel art - men det rent politiske er vi alle enige om (den demokratiske kapitalistiske (neo)liberalisme), hvordan den udføres er noget andet.
Der er inden for de seneste år sket en voldsom omformulering af universitetets formål og væsen, fra regeringens side. Produktivitets kommissionen som regeringen nedlagde for 1-2 år siden skrev i deres rapport "hvis man vil styre universiteterne indefra, er dimensionering en måde at gøre det på". Der er et klart ønske om, at universiteterne ikke længere skal producere viden for videns skyld, men for samfundets skyld (hvad dette så end måtte betyde i oversættelsen).
Der er kommet en saying blandt vores politikere (bl.a. Corydon), at jo mere vi arbejder, jo større frihed opnår vi - den sætning virker mig bekendt.
Dine ene forudsætning, Martin Krøye: at vi er enige om "den demokratiske kapitalistiske (neo) liberalisme"! Tværtimod møder man konstant fremstillinger af vores samfund, som baserer sig på de forhold, der var gældende, før Nyrup-Jelved lukkede op for alvor for sluserne i 90erne med storudsalg af offentligt ejede virksomheder, aktivering af folk til understøttelse uden almindelige lønmodtagerrettigheder etc. etc.
Åhr, jeg glemte: holder ikke. Og det gør den ikke, fordi folk stadig forholder sig til samfundet, som om tyve års omstilling ikke har fundet sted.
Svinedrengen må være studenterne, og prinsessen det prægtige universitet, som studenterne så gerne vil have, men som afviser dem. Dog finder studenterne på så dejlige kreationer og kommercielle idéer, som universitetet gerne vil komme i besiddelse af, men studenterne kræver kys i betaling. Så må I stå for, - siger Sofie Carsten til journalisterne og embedsmændene. Og hun kysser 100 gange indtil kejser Corydon opdager opløbet ved svinestien, på rektors kontor, og ud bliver de alle smidt.
Prinsessen græder, men svinedrengen, der var den ægte prins, siger: "Jeg er kommet til at foragte dig, du! Du ville ikke have en ærlig prins, men gerne kysse 100 gange for hans kommercielle idéer" . Ach, du lieber Augustin.
Det er ganske bemærkelsesværdigt, at universitetsledelsen åbenlyst bakker op om aktionen.
Peter Hansen: man alligevel accepterer du, at omstillingen har fundet sted? Mit argument ville være, at befolkningens bevidsthed om en sag er én ting, men hvordan de lever og agerer er en ganske anden. Det minder mig om Nietzsches sætning 'Gud er død', hvor ingen af os er bevidste om Guds død, men vi alle handler som om, at han er.
Se nu, Grethe Preisler, hvad dine kunstneriske tilbøjeligheder har fået Michael Kongstad Nielsen i gang med!
Hovedproblemet er økonomernes ligevægtsmodeller, der er kommet i stigende anvendelse i takt med brugen af computere, og dermed billige simuleringe.
Ligevægtsmodellerne forudsætter at alle i samfundet er velinformerede psykopater og idealet er at alle samfundsforhold kan beregnes og afgøres i økonomimodellerne.
Den skæve udvikling rækker derfor ikke tilbage til 2. verdenskrig, men tilbage til 90'erne, som Peter Hansen skriver. Foghs andel er, at der blev sat turbo på udviklingen, da bl.a. Økonomisk Institut på KU og den private DREAM institut fik tilført flere midler. Det uheldige er, at studerende i ca 15 år har fået ligevægtsteorierne præsenteret som det eneste rigtige værktøj.
Resultaterne kan ses i alle samfundsforhold. Faggrupper gøres til individer, mere central styring, større enheder, større ulighed osv. Forskellen mellem de politiske blokke er blot hastigheden - retningen ligger i økonomimodellerne.
Det er det jeg siger, Niels Engelsted - ungdommen nu om stunder!
Grønspættebogen for skatte- og bankrådgivere kan de lire af stående på et ben og i pyjamas til hver en tid, uanset hvor fulde de var, da de hoppede i dynerne. Men læse indenad og læse mellem linjerne, det fik de aldrig lært, det var for svært ;o)
Godt og inspirerende initiativ, men I burde retteligt udføre jeres aktion mod Ministeriet istedet.
Det er herfra al elendigheden udspringer - ikke universitetsledelsen som kun er det udførende led.
Ja, ind og sid og ryg noget hash på Sofie Carsten Nielsens bagtrappe! :-)
Man kan også baldre hendes vinduer og skrive grimt på væggene.
http://universitetsavisen.dk/politik/politikere-tog-afstand-fra-fremdrif...
Så kommer man efter de nye regler bare til at rense det selv, Torben Nielsen.
Hvis der er noget, de unge besættere og blokadevagter gerne vil have sig frabedt, så er det at blive sammenlignet med en gammel ånd i flasken, som de har distanceret sig fra siden de blev født, og som er knyttet til et ganske bestemt årstal, som er tæt på tabu, ingen må nævne det, så bliver man til en saltstøtte, eller i hvert fald bort-buet af nye kommercielle generationer, og tallet er ... , nej, jeg tør ikke sige det. Men hvorfor også sammenligne? Hvorfor ikke lade de nye rebeller have deres eget årstal? Jo, lige præcis, de er selvfølgelig deres egne, og enhver begyndende ny politisering af universitet og samfund kan kun bifaldes og må antages at bringe lykke. Så fuld fart frem!
Mai 68 var en forceret "Utopia", det var muligt dengang; men da den var enUtopia er derfor dømt til fiasco. Hvad har en slogan som "nous sommes tous des juifs allemands" I frankrig( vi er alle tyske jøder). I øgrigt dengang var (koldkrig) som desværre ,mange af de tidligere 68 har ikke fattet. Kapitalen var skrækkenslagen dengang og var parat at gøre mange indrømmelser for at det ikke lykkes oprørerne. Og den lykkes ikke , I frankrig, med den aftale fagforingerne indgig med regering ´( grenelle aftalen). det blev sagt at de unge skal selv prøve at gøre deres egn oprør. Men den har lige været "ungdomsoprør" I de arabiske lande, underligt ingen har nævnt det, ok det er den Syriske exempel som afskrækker men generelt kan man sige det var "ungdomsoprør" der, desværre der fik I Tunesien en stats chef som er "oldefar". Man kan ikke sige at de unge har klaret sig godt. Man har ellers hyllet dem at de turde gøre oprør uden lederskab og slet ikke fra de ældre årgange. Men min mening siger "Europas tid er forbi" den vil bare "´Status quo" og vil ordner sig I oligargernes fordel. Fremskridtet er en by I Rusland.
Jamen jeg er da overbevist om at murens fald har en afgørende betydning. Den udefra kommende trussel mod kapitalen er væk. Ligesom den uskrevne pagt mellem arbejderne/folket og magteliten/kapitalisterne + lakajer!
Det er li'som forudsat, at økonomi er et godt mål for samfundets vækst og de goder vi har. Jeg har også det indtryk, at der aldrig er helt enighed om begrebet, og der findes vel ikke nogen internationalt veldeffinerede enheder der er uafhængig af det filosofiske ståsted.
Derfor påstår jeg, at økonomi grundlæggende ikke er et mål for vækst, altså noget positive, men et mål for nedslidning af det basale produktinsmiddel, Jorden. Forstået sådan, at jo mere et et samfunds økonomi vokser, jo mere slider det på kloden.
Så kan man jo fundere over, hvornår Jorden, som alle andre produktonsmidler er helt nedslidt, afskrevet og skal udskiftes.
Der har aldrig været noget elfenbenstårn, Jørgen Salomonsen, det har stået enhver frit at sætte sig ind i, hvad den frie forskning frembragte af hypoteser og teorier - ellers havde industrien heller ikke haft den fremgang i kraft af forskningen, den har haft over tusind år.
Forskningen er for dem, der har interesse eller brug for at den, ligesom alt andet. Jeg går heller ikke op i markedsføring, før jeg har noget, jeg skal sælge.
Universitetet er bare anderledes ved at stræbe imod det ypperste og højeste, mennesket med sine trods alt begrænsede fakulteter kan erkende i en stadig proces. Universitetet er ligesom rygraden i i hvert fald den europæiske civilisations udvikling fra nogle århundreder før vor tidsregning og frem.
Peter Knap, du gør, hvad du kan for at leve op til dit navn; men bestræbelsen går jo netop også på at gøre væksten immateriel, bare se på den finske papirindustri! :-)
Torben Nielsen, det er jo tydeligt, at kapitalismen bryder sammen, når den ikke har en fjende - som den derfor konstant forsøger at producere, seneste med sin anti-islam.
Det kunne være interessant at vide, hvordan de mange universitetsansatte forholder sig til dette opgør. Der må da være mange af dem, der også ønsker "det gamle universitet" tilbage - eller det bedste fra dengang trukket frem fra glemslerne og gjort brugbart for nu- og fremtiden til erstatning af det markedsliggjorte nuværende universitet.
Man kan ikke kalde noget med tilbagevirkningskraft og tale om Europa som om det har existeret altid. Det´ligner reinkarnation dette. Europa er først og fremmest en myte, det drejer sig om en datter til "Tyros kong" den gamle Libanon, som blev bortført af "Zeus" fra Tyros og tilbage I middelhavet til Kreta og der blev hun Voldtaget af Zeus; dengang ser det ud at voldtægt var ikke forbudt, og blev navnet brugt kun til dem, Grækenland. Med Zenon (grundlægger I "Stoikismen" blev filosofien Universel, Zenon Stammer fra Kartago og havnet I Athen tilfældigt. Altså for Einstein "tid og sted går sammen" Rumtid" eller spaciotemporalis, ellers lever vi I mytologi stadig.
Jeg oplever, at det er dette tankesæt som universiteterne og de studerende er uenige i:
”Verden er en velsmurt maskine” og det er til denne ”velsmurte maskine” at ”vi” laver nye borgere. (Dette tankesæt deles af 30% af befolkningen og 50% af magten (Spiral Dynamics model))
Jeg er forsåsvidt helt enig i uenigheden (hvis jeg altså har forstået den rigtigt) og søgt med min kommentar i går at gøre opmærksom på, at tankesættet som ligger over har en narcissistisk faldgrube, Som hippy oprøret faldt i med arme og ben.
Når det er sagt, så er der meget der taler for, at udviklingen går videre til det højere tankesæt som ligger på 20-25% af befolkningen (igen: Spiral Dynamics model, tallene er for USA, men det må være rimeligt at antage at Danmark ligger på højde med USA, eller højere)
Aarhus Universitets ledelse fortsætter sin politik for underordning under erhvervslivet og er ovenikøbet stolt af det, jfr nedenstående citat fra univeritetets hjemmeside:
"Vi ændrer navn, men er fortsat Aarhus' brede business school, hvor business og samfundsvidenskab kører tæt parløb.
Aarhus Universitet rummer en nationalt og internationalt anerkendt business school, som endda er Triple Crown-akkrediteret. Den hedder Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences.
Det har imidlertid givet nogle udfordringer både internt og eksternt i forhold til kendskabsgrad og anvendelse. Navnet er for langt og for svært at bruge, sige og huske. Både i Danmark og i udlandet har det været "kært barn har mange navne", når vi blev omtalt. Nu vil vi gerne kendes under ét navn.
Nyt kort navn: Aarhus BSS
Da vi på linje med andre internationale business schools i høj grad har brug for en stærk, selvstændig profil med tydelig geografisk markør, samtidig med at den overordnede tilknytning til Aarhus Universitet stadig vises, har vi udviklet navnet Aarhus BSS, hvor BSS står for Business and Social Sciences.
Fremover hedder vi derfor Aarhus BSS i skrift og tale og er fortsat erhvervslivets, samfundets og den offentlige sektors samarbejdspartner omkring forskning, uddannelse og efter- og videreuddannelse og meget mere."
Fik I den ?: Det der i gamle dage hed 'Det samfundsvidenskabelige Fakultet' og hvor man dyrkede videnskab hedder nu 'Business and Social Sciences' , hvor man dyrker handel og new public management. 'Samfundsvidenskab' som en forskningstradition er ophævet og erstattet af en Handelshøjskole.
Universiteterne har i da forvandlet sig fra frie, videnskabelige institutioner til serviceorganer for erhverslivet og et ideologisk apparat for staten. De hele er blevet presset igennem ovenfra af politikere og teknokrater. Da man med et snubtag afskaffede universitetsdemokratiet blev porten åbnet for erhvervsgørelsen af universiteterne.
Nu begynder studenterne at protestere mod denne udvikling. Men hvor bliver de ansattes protest af? Vi ved f.eks. fra undersøgelse at der er en massiv utilfredshed blandt de ansatte på Aarhus Universitet. Hvorfor bakker de ikke studenterne op i deres protest?
Sider