Læsetid: 4 min.

’Vi vil genpolitisere universitetet’

Den omfattende markedsliggørelse er ved at afskaffe universitetet, mener studerende fra gruppen Et Andet Universitet, som i en uge har blokeret rektorsekretariatet på KU. De vil lægge pres på bestyrelsen og ændre debatten
Profit vægtes højere end viden, mener Sofia Luna og de andre studerende i blokaden på Københavns Universitet.

Ulrik Hasemann

22. april 2015

Med markedsliggørelsen af uddannelsesområdet er universiteternes kritiske rolle i samfundet blevet ændret så fundamentalt, at universiteterne reelt er på vej til at blive afskaffet.

Det mener de studerende fra den universitetspolitiske gruppe Et Andet Universitet, som de sidste syv dage har blokeret KUs rektorsekretariat på Vor Frue Plads. De studerende protesterer mod den aktuelle udvikling, hvor universiteterne i stigende grad bliver underlagt markedsparametre. Kravet er en tilbagerulning af fremdriftsreformen og dimensioneringsplanen og en genindførelse af universitetsloven fra før 2003.

»Problemet med reformerne er, at de vægter profit højere end viden,« siger Sofia Luna, der er talsperson for Et Andet Universitet på KU og studerer filosofi på tredje år.

Lige nu sidder der syv studerende i de lyse kontorlokaler i indre København, hvor de både spiser og sover. Blokaden er markeret med en fin polstret sofa, der er sat foran døren. Også på RUC og Aarhus Universitet har der den sidste uge været blokader.

Navnet Et Andet Universitet markerer i sig selv en opposition, forklarer Sofia Luna. Den universitetspolitiske bevægelse udsprang af en debatrække, de studerende arrangerede i 2014 på Humanistisk Fakultet, der handlede om at fremsætte positive visioner for et fremtidigt universitet. De oplevede nemlig, at selv om markedsliggørelsen af universitet blev kritiseret, så blev kritikken fremsat på økonomiske præmisser.

Uden magt

I stedet vil de studerende gerne diskutere, hvad værdi overhovedet er, og om den kan være andet end blot økonomi. Og siden de gennemførte blokader på uddannelsesinstitutioner flere steder i landet i november 2014, er det lykkes at få de pointer igennem i offentligheden, vurderer Sofia Luna.

»Inden blokaderne i 2014 var universitetet afpolitiseret. Alle ændringer blev foretaget med henvisning til en eller anden økonomisk model. Men vi sætter fokus på, at økonomiske prioriteringer altid er politiske og bliver foretaget af mennesker.«

– Hvorfor ikke bruge allerede eksisterende kanaler som Danske Studerendes Fællesråd til at fremsætte jeres kritik?

»Danske Studerendes Fællesråd har ikke det rådighedsrum, der skal til. Det er repræsenteret i ledelsen og bestyrelsen, men det er i markant undertal. Rent strukturelt har ansatte og studerende på universitetet ingen reel magt. Det har derimod repræsentanterne for erhvervslivet. Derfor har Danske Studerendes Fællesråd slet ikke mulighed for at kæmpe en kamp. Det gør et flot stykke arbejde, men dets position ved forhandlingsbordet er ikke stærk nok,« siger Sofia Luna, der efterlyser mere demokrati.

I stedet vil gruppen genpolitisere universitetet, forklarer hun.

»Vi søger at politisere det rum, som universitetet er. Vi gør opmærksom på, at universitetet ikke bare er en neutral sfære, ligesom økonomien heller ikke er det – selv om den bliver gjort til det.« Og det formål er blokaden som protestform særligt egnet til, forklarer Rasmus Madsen, der også er talsperson for gruppen og studerer filosofi på kandidatniveau:

»Vi har med blokaden skabt et rum, som er det universitet, vi ønsker os. Det er en måde at gøre opmærksom på, at tingene kunne være anderledes, hvis folk reagerede og faktisk protesterede imod forringelser og erhvervsliggørelsen af universitetet,« siger han.

Det umulige bliver muligt

Ved blokaderne i 2014 lød mange af reaktionerne i offentligheden, at de studerende tilhører en forkælet generation, og at de burde være glade for overhovedet at få en gratis uddannelse. Men den kritik er forfejlet, mener Sofia Luna.

»Det er en fuldkommen falliterklæring for et rigt samfund som vores at sige, at vi er forkælede, fordi vi får en uddannelse. De samme personer siger jo, at vi skal komme hurtigt igennem, så vi kan tjene arbejdsmarkedet – hvilket tjener de samme interesser, som så åbenbart er forkælede? Så det er noget forbandet vrøvl,« siger Sofia Luna og understreger, at gruppen ikke vil varetage en særlig gruppes interesser. Det er af kærlighed til universitet, at de kæmper for at bevare det som helhed.

Protester flere steder i verden

Det ønske står de ikke alene med. De seneste år har der været studenterprotester mange steder i verden, som Et Andet Universitet i høj grad ser deres kamp som relateret til.

»De kampe, der bliver ført nu, har utrolig meget til fælles med vores. Vi har kontakt til studerende i Amsterdam, Chile og London, og vi har fået solidaritetserklæringer fra Grækenland. Så vi er meget bevidste om, at det er en kamp, der bliver kæmpet i hele Europa lige nu. Der tegner sig et billede af new public management og nedskæringer forklædt som reformer, der peger i retning af en markedsliggørelse,« siger Sofia Luna.

– Er det et nyt maj ’68, vi ser optakten til?

»Det håber vi utrolig meget,« siger Sofia Luna og fortsætter:

»Ting, vi før ikke troede var mulige, bliver pludselig mulige. Vi har oplevet, at man faktisk kan ændre en diskurs ved at flytte diskussionen om, hvad værdi overhovedet er, fra en sfære til en anden. Den politiske diskurs er nedsunket i en nødvendighedens politik dikteret af økonomien. Men vi er sikre på, at det kan føre til radikale ændringer i vores samfund at diskutere det på en anden måde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mihail Larsen
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Curt Sørensen
  • Ejvind Larsen
  • Morten Kjeldgaard
  • curt jensen
  • Gert Selmer Jensen
  • Anne Eriksen
  • Torben Nielsen
  • Bodil Waldstrøm
  • Steffen Gliese
  • Torben Selch
  • Jakob Lilliendahl
  • Niels Engelsted
  • Ulla Enevoldsen
  • lars abildgaard
  • Torsten Jacobsen
  • Steen Sohn
  • Dorte Sørensen
  • Kurt Loftkjær
Mihail Larsen, Martin Karlsson Pedersen, Curt Sørensen, Ejvind Larsen, Morten Kjeldgaard, curt jensen, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen, Torben Nielsen, Bodil Waldstrøm, Steffen Gliese, Torben Selch, Jakob Lilliendahl, Niels Engelsted, Ulla Enevoldsen, lars abildgaard, Torsten Jacobsen, Steen Sohn, Dorte Sørensen og Kurt Loftkjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Bruus

Curt Sørensen

Hvis man tror på Spiral Dynamics model, er det simple svar til dit spørgsmål: fordi 50% af magten tror på den "velsmurte maskine" eller som du skriver "serviceorganer for erhverslivet"

Bodil Waldstrøm

Tak, Curt Sørensen for den kommentar. Det er dybt, dybt rystende, hvad der er foregået - og uden at det har fået larmende omtale i medierne.

Niels Engelsted

Curt,
jeg elsker selv satire, men med den der fra Århus er du gået for vidt. Tænk hvis nogle uskyldige skulle tro, at det var virkelighed!

Torben Nielsen, Bodil Waldstrøm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Øv, Bodil Waldstrøm! Og så synes jeg, de skal ændre navnet til det mere dækkende "Det rigtige universitet".

Mihail Larsen

Det nye studenteroprør

Bodil Waldstrøm m.fl. efterlyser de ansattes holdning til det nye studenteroprør. Med god grund. Det er lidt beskæmmende at konstatere, at det er lykkedes universiteternes ledelser - på ministeriets, folketingets og eerhvervslivets vegne - at agere domptører over for de ansatte i så effektiv en grad, at kritikken er nærmest forstummet. Alle har forstået budskabet - nogle før, nogle senere end andre - at fri, kritisk forskning ikke længere er universitetets kerneværdi.

Jeg har selv siddet i Akademisk Råd på RUC i 7 år og kæmpet mod denne udvikling. Med opbakning fra repræsentanterne for de videnskabelige medarbejdere, de studerende og tap'erne. Men uden større held. De reelle magthavere var, viste det sig, ikke rektor, men administrationen og bestyrelsen.

Min tålmodighed brast, da vi ikke kunne komme igennem med en større, konkret medbestemmelse (som ellers er omtalt i den sidste version af universitetsloven). Administrationens jurist(er) modarbejdede konsekvent, at der kom substans på kravet om medbestemmelse - ofte med fiktive og latterlige 'fortolkninger' og bortforklaringer.

Den endelige dråbe, der fik mig til at forlade Akademisk Råd var imidlertid, at de studerendes repræsentanter faldt vip'erne i ryggen. Vip'erne (med mig som talsmand) havde fået gennemført, at de studerende blev repræsenteret i institutrådene, men da vip'erne ønskede deres repræsentation i bestyrelsen forøget i bestyrelsen fra 1 til 2 personer, sagde de studerende (der selv har 2 repræsentanter i bestyrelsen) nej. Hvorfor? Fordi det "ville svække de studerendes indflydelse forholdsmæssigt".

Med den form for 'solidaritet' er det klart, at ledelsens 'del-og-hersk' strategi var lykkedes til perfektion. (Den daværende bestyrelsesformand var Christian Nissen.) De studerendes talsmand blev kort efter selv indvalgt i bestyrelsen.

Jeg håber, det nye studenteroprør går i alliance med vip'erne og forstår kampen som en fælles sag. Det gjorde vi på Århus Universitet i min ungdom, fordi vi forstod, at det ikke isoleret betragtet drejede sig om snævre gruppeinteresser eller partipolitik, men om en kamp for et kritisk universitet.

Torben R. Jensen, Torben Nielsen, Niels Engelsted, Niels Duus Nielsen, Tinne Stubbe Østergaard, Steffen Gliese og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Mange tak, Mihail Larsen. Vi udenforstående, men meget interesserede medborgere vil meget gerne vide, hvad der foregår og har foregået. Universiteter er meget væsentlige for hele samfundet. Hvor vi dog trænger til mere spot på dette oprør på landsplan. Måske er det ikke for sent? - Information, læser I med?

Tinne Stubbe Østergaard

Et demokrati må have oplyste borgere!

Derfor må demokratisk dannelse være et værdigrundlag i hele uddannelsessystemet. Læs John Dewey!

"Dewey is anti-elitist, and argues that the capacity of the wise few to discern the public interest tends to be distorted by their position. Democratic participation is not only viewed as a bulwark against government by elites, but also as an aspect of individual freedom – humanity cannot rest content with a good ‘procured from without.’ Furthermore, democracy is not ‘simply and solely a form of government’, but a social and personal ideal; in other words, it is not only a property of political institutions but of a wide range of social relationships. This ideal is common to a range of social spheres, and should take ‘industrial, as well as civil and political’ forms"
http://plato.stanford.edu/entries/dewey-political/

"Dewey claims that rather than preparing citizens for ethical participation in society, schools cultivate passive pupils via insistence upon mastery of facts and disciplining of bodies. Rather than preparing students to be reflective, autonomous and ethical beings capable of arriving at social truths through critical and intersubjective discourse, schools prepare students for docile compliance with authoritarian work and political structures, discourage the pursuit of individual and communal inquiry, and perceive higher learning as a monopoly of the institution of education" http://en.wikipedia.org/wiki/John_Dewey#On_education_and_teacher_education

Hele John Deweys klassiker DEMOCRACY AND EDUCATION kan læses gratis på nettet:
https://www.gutenberg.org/files/852/852-h/852-h.htm

Mihail Larsen

Uddannelse OG dannelse

På engelsk lader det sig ikke så let skelne, om der er tale om dannelse eller uddannelse, der begge betegnes 'education'. Akkurat som det ofte er svært at skelne mellem kultur og civilisation, da begge deler betegnes 'civilization'. Eller mellem oplevelse og erfaring, der på engelsk undet ét betegnes 'experience'. Men det er faktisk vigtige distinktioner, der findes på dansk og tysk, men ikke på engelsk (eller i givet fald kun med en række omskrivninger).

Dewey fortræffelige tanker om 'education' har da også somme tider kunnet læses instrumentelt (til forskel fra substantielt) - "learning by doing". Hvis man ikke tager Deweys egen, nuancerede refleksioner med, så kan han let omsættes til en flad prakticisme. Sådan har han nogle steder været brugt som rambuk mod videnskabelige kerneværdier og faglighed og som ideologisk forsvar for subjektiv vilkårlighed og teoriløs 'tværfaglighed'. Den blindgyde forsøgte 'fagkritikken' at undgå; den tog nemlig fagligheden alvorligt ved at kritisere den teoretisk.

Måske kan min egen publikation fra 2013 - "De fire dimensioner. Essays om forskning, undervisning og formidling" - bruges som inspiration, for den rummer i store stræk et (selv)kritisk blik på den udvikling, der nu har bragt universiteterne i knæ fagligt - på knæ for et mere og mere selvsikkert erhvervsliv.

Men læs endelig også Laura Louise Sarauws fremragende ph.d.-afhandling om kompetencebegrebets transformation efter universitetslovens indførelse: "Kompetencebegrebet og andre stiløvelser"

http://curis.ku.dk/ws/files/34279254/LLS_PHD_AFHANDLING_ENDELIG_UPLOAD_a...

Her kan den systematisk indoktrinering og underkastelse, som universiteterne har gennemløbet, følges på allernærmeste, dokumenterede hold.

Torsten Jacobsen, Torben R. Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Torben Nielsen, Steffen Gliese, Bodil Waldstrøm, Niels Engelsted og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Olav
mærkelsesværdigt, at vi indtil nu intet har hørt om blokaderne i DR?

I den semi-dokumentariske film 'Idealisten' om journalisten Poul Brincks afsløring af atomvåbnene på Grønland, optræder en sikkerhedsofficer (hans egen betegnelse) i Danmarks Radio, der venligt betyder Poul Brinck, at han i nationens interesse skal stoppe med sin sag. Måske er det en sådan en sikkerhedsofficer, i DR, der i nationens interesse har bedt de utvivlsomt ivrige journalister om ikke at slippe noget ud om de studenternes aktion.

Gert Selmer Jensen, Anne-Marie Krogsbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Universiteternes forfald:
Jeg skal stærkt anbefale de PHD afhandling som Mihail Larsen henviser til ovenfor. Afhandlingen analyserer hele forfaldsprocessen og omdefineringen af kompetencebegrebet. Jeg må ganske vist tage nogle forbehold overfor dens konstruktivistiske tilgang, men det er knagende godt gjort og forfatteren giver en veldokumenteret analyse af udviklingen. Der er sandelig brug for en modstandsbevægelse og 'et andet universitet'.

Torben Nielsen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Den manglende storm i medierne og blandt de studerende og ansatte over universiteternes forvandling og tab af frihed skyldes nok, at ændringen passede fint ind i samfundets generelle ændring i 00-erne. Universitetsloven af maj 2003 blev vedtaget med ca. 75 % tilslutning i folketinget, idet Socialdemokraterne og Kristelig Folkeparti stemte for sammen med regeringen. Mærkeligt nok stemte DF imod (pga. manglende forskningsfrihed), ligesom SF, EL og Rad gjorde det. Ved revisionen i 2009 havde DF opgivet sin modstand, SF kom til at stemme forkert (for), det samme skete for halvdelen af Rad., der dog fik det rettet. Den nye regering har ikke villet ændre grundlæggende ved loven, og emnet er ikke hot på redaktionerne. Så det bliver op af bakke for de (få?) studerende og deres eventuelle allierede.

Niels Jager Nykrog

På blokaden på KU er vi glade for de tilbagemeldinger her.

@Mihail Larsen: Vi gør alt, hvad vi kan for at alliere os med VIP'erne. Vi ser os ikke som en studenterpolitisk organisation, der skal varetage en partikulær gruppes interesser, men en universitetspolitisk bevægelse, der insisterer på den almene værdi i et selvstændigt universitet, hvis højeste mål er viden og dannelse.

Uni Machanga, Bill Atkins, Steffen Gliese, Torben Nielsen, Niels Duus Nielsen, Niels Engelsted, Michael Kongstad Nielsen, Bodil Waldstrøm og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hvad man så ellers kan sige og mene om 'skribøsen' Anna Ullmans dækning af de filosofi-studerendes sit down actions på KU og andre højere læreanstalter i DK i det Herrens valgår 2015. Man må tage hatten af for damens evne sætte fut i fejemøget i volieren med spinatfugle og bølgegang i akvariet med spinatfisk i nærværende dagblads digitale chat- og debatforum (hvor landets bedste hoveder diskuterer de mest presserende emner).

Olav Bo Hessellund

Niels E.: Ja, hvorfor ikke.
Det er jo tidligere set/afsløret, at der opererer underjordiske væsener her i landet, som det ikke er meningen, offentligheden skal kende til.

Michael Kongstad Nielsen

Grethe Preisler - narren er en skattet medarbejder ved ethvert fyrstehof, men helt ærligt, 'skribøsen' er ikke helt fair, hvad med "skribtricen".

Grethe Preisler

Michael Kongstad Nielsen:

'Skribøse' er hvad Anna Ullman kalder sig selv på sin blog. Formentlig tyvstjålet fra Ester Nagel, (ophavskvinde til bl.a. erindringsbogen 'husmor og skribøse' om ungdomsveninden og forfatterkollegaen Tove Ditlevsen) og, by the way, også forfatter til en af de bedste og sjoveste romaner om 'kønsrolleproblematikker' der nogen sinde er skrevet på dansk ('Lille-Ost og hans bedrifter' - Reitzels Forlag 1955).

Torben Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Faglig stolthed og integritet udskiftet med ledelsens anglen efter pengemagtens styrende form for anerkendelse...
... som en hund efter belønning.

Steffen Gliese

Der er jo også en anden voldsom belastning, som de unge mennesker ikke synes at berøre: sammenlægningen af og "konkurrencen" imellem søsterinstitutionerne. Ligeså vigtigt som en tilbagevenden til styrelsesloven med Konsistorium og kollegialitetsprincippet er det, at universiteterne igen mangfoldiggøres. Så ville Jørgen Salomonsen også meget lettere kunne finde sine nøglemedarbejdere.

Steffen Gliese

Skamskydningen af universitetet er jo et led i den privatisering af samfundslivet, som i visse kredse åbenbart foretrækkes for den borgerlige offentlighed, som ellers har været et ideal siden Oplysningstiden.
Men når den private driftighed får lov til at sætte farten og bestemme indholdet i samfundslivet, bliver det enøjet og fattigt - og det, som egentlig ER samfundet og den udstrakte, demokratiske frihed, glider i baggrunden til fordel for økonomiske interesser, som reelt set burde udgøre en stadig mindre del af den menneskelige aktivitet, efterhånden som denne lader sig styre igennem oplysning om nødvendighed samfundet, samt lade sig løse igennem automatisering af disse uomgængelige aktiviteter.

Niels Engelsted

Læsning af Laura Louise Sarauws ph.d.-afhandling om forvandlingen af kompetencebegrebet og universitetets rolle, som Mihail Larsen oven for anbefaler og linker til,* har fået mig til at indse noget, som jeg absolut må af med.

Sarauws historie kan koges ned til 'transformationen fra en epistemologisk-demokratisk til en målmarkedsorienteret forståelse' . Det er Sarauws egne ord, og fortrinlige ord.

Epistemologisk-demokratisk betyder søgen efter sand viden og indsigt og varetagelse af alles interesse.
Målmarkedsorienteret betyder servicering af rekvirenter og marked.

Alle der har været med på (ned)turen kan bekræfte, at det præcis er den forvandling, som universiteterne har undergået (og tag bare gymnasier og folkeskole med).

Men -- og her kommer min nye indsigt -- forvandlingen fra epistemologisk-demokratisk til målmarkedsorienteret er også præcis den forvandling, som vi har været vidne til i medierne. Nu drejer det sig meget lidt om sandhedsøgen og fælles interesse men om servicering af rekvirenter og markeder.

Den klagesang over mediernes vinkler og udeladelser, som ikke mindst debattører på Informations debatsider er kendt for, handler præcis om dette. Her er vi debattører, som ofte er ældre, bagud for kurven og dinosaurer i den hippe debatredaktions øjne (og sikkert også i virkeligheden). Derfor også det ofte omtalte misforhold mellem vinklerne i avisens artikler og debattørernes indlæg. Det er to slags virkelighed, der ofte støder sammen, den epistemologisk-demokratiske og den målmarkedsorienterede.

Grethe Preisler nævnte den voldsomme repressive tolerance, som de aktionerende studerende er udsat for. 'I er velkomne til at besætte kontorerne og forlange den epistemologisk-demokratiske målsætning genindført, bare I ikke ødelægger noget.' Den samme repressive tolerance gælder os debattører. Vi er velkomne til at besætte debatsiderne og forlange det samme. Men ligesom universitetet har ansat et vagtselskab til at passe på de studerende, har avisen også sine vagter, der luger ud blandt indlæggene, hvis det er nødvendigt.

Det skal jeg dog være den sidste til at beklage. Den tid kan komme, hvor repressionen holder op med at være tolerant, den frie debat fryser til, og sandhedsvågerne bliver lukket.**

*http://curis.ku.dk/ws/files/34279254/LLS_PHD_AFHANDLING_ENDELIG_UPLOAD_a...
**http://www.counterpunch.org/2015/04/23/weaponizing-information/

Steffen Gliese, Torben Kjeldsen, Torben Nielsen, Torben R. Jensen, Olav Bo Hessellund, Bodil Waldstrøm, Torsten Jacobsen, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Accept af repressiv tolerance gør os til pavlovske hunde:

»Spædbørnsstuer. Neo-pavlovianske anlægs-værelser, stod der på tavlen over døren ...
Børneplejerskerne stod ret, da direktøren trådte ind.
»Sæt bøgerne frem,« sagde han kort.
I tavshed adlød plejerskerne hans ordre. Bøgerne blev sat frem mellem blomsterskålene - en række store børnebøger med indbydende billeder af vilde dyr, fisk og fugle i mange farver.
»Bring så børnene ind.«
De skyndte sig ud af værelset og kom tilbage et par minutter efter, hver kørende en slagstumtjener foran sig, hvor der å alle fire metaltrådshylder lå otte måneder gamle spædbørn, alle nøjagtig ens ..., og alle klædt i khaki ...
»Sæt dem ned på gulvet.«
Børnene blev læssede af.
»Vend dem sådan, at de kan se blomsterne og bøgerne.«
Da børnene var sat til rette, blev de straks stille og gav sig så til at kravle henimod de strålende blomster og de tillokkende brogede skikkelser på de hvide sider. I samme øjeblik brød solen frem fra en sky. Roserne blussede, som om en indre varme gav dem en stærkere glans, og bøgernes strålende sider virkede endnu mere tiltrækkende. Fra de kravlende børns rækker lød små begejstrede skrig og henrykte kluk og kvidren.
Direktøren gned sig i hænderne. »Glimrende!« udbrød han.
»Det er jo, som om det hele er lagt til rette på forhånd.«
De hurtigste var allerede ved målet. Forsigtigt strakte de deres små hænder ud, rørte ved roserne, greb fat i dem og pillede dem itu og krammede bøgernes illustrerede sider. Direktøren ventede, til de alle var lykkelige og travlt beskæftigede. Så sagde han: »Pas nu på.« Og idet han løftede hånden, gav han signalet.
Forstanderinden, som stod i den anden ende af værelset ved den elektriske installation, trykkede på en knap.
En voldsom eksplosion fulgte. En sirene skingrede stærkere og stærkere. Alarmklokker kimede.
Børnene for op og hvinede; deres ansigter fortrak sig i rædsel.
»Og så,« råbte direktøren, for støjen var øredøvende, »så indprenter vi det med et let elektrisk stød.«
Han gav atter et tegn, og forstanderinden trykkede på en anden knap. Børnenes skrig skiftede pludselig klang. De udstødte gennemtrængende, jamrende, vilde, næsten sindssvage hyl. Deres små kroppe vred sig og stivnede; deres arme og ben bevægede sig i ryk, som om der blev trukket i en usynlig snor.
»Vi kan elektrificere hele det stykke gulv,« brølede direktøren forklarende. »Så, nu kan det være nok,« han gjorde tegn til forstanderinden.
Klokkerne hørte op med at ringe, sirenernes bylen døde lidt efter lidt hen. De sitrende legemer slappedes atter, og den sindssvage skrigen og hvinen afløstes af mere normale børneskrig.
»Tilbyd dem så blomsterne og bøgerne igen.«
Børneplejerskerne adlød, men blot ved synet af roserne og de strålende billeder af katte, kykkeliky-haner og mæh-lam veg børnene tilbage i rædsel; et hyl brød løs på ny.
»Læg mærke til det,« sagde direktøren triumferende, »læg vel mærke til det.«
Bøger og spektakel, blomster og elektriske stød kommer allerede for barnehjernen til at høre uadskilleligt sammen, og efter to hundrede gentagelser af samme eller lignende lektioner skal det nok sidde fast. Hvad mennesket har formet, magter naturen ikke at skille.
De vil vokse op med det, psykologerne i gamle dage kaldte et »instinktivt« had imod bøger og blomster. Deres reflekser bliver urokkeligt bestemt for dem. Hele livet igennem vil de holde sig fra bøger og blomster.« ...

(Aldous Huxley »Fagre nye verden«)

Er der mon en skjult vej uden om fængselsmurene? ... eller er vi nød til at trodse de bevæbnede i vagttårnene og angribe murene frontalt?

Steffen Gliese, Torben Nielsen, Torben R. Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Apropos Niels Engelsteds henvisning til "Weaponizing Information" (men i øvrigt uden for emnet):

Sputnik, Den russiske Føderations svar på Radio Free Europe, har fået en dansk udgave:

http://dk.sputniknews.com/

Så nu kan vi langt om længe læse den russiske vinkel på begivenhederne i verden, på dansk. Altså de af os, der ikke, som Bill Atkins antyder, er konditionerede til at have et instinktivt had mod alt, hvad der er russisk.

Torben Nielsen

Det målmarkedsorienterede uddannelsessystem er vel en naturlig del af den korporative stat. Så er jeg præcis hvor jeg hele tiden har været. EU og Danmark er reelt fascistiske entiteter.
Det er kommet snigende siden 80'erne.

De fleste tror at fascisme er vold, xenofobi og sortskjorter. Men det er min tanke, at disse mere er kendetegn for perioden mellem verdenskrigene.
Lad mig igen citere Mussolini: Fascismen bør kaldes korporatisme, fordi det er den perfekte sammensmeltning af magt, regering og virksomheder.

Men måske er fascisme hvad folket ønsker? I givet fald bør de vel have mulighed for klar stillingtagen, i stedet for dette luskeri.
Så har modstanderne også en chance for at luske af...

Niels Duus Nielsen

"den perfekte sammensmeltning af magt, regering og virksomheder"

Jeg så forleden Michael Moores "Capitalism, a love story" - filmen viser, hvorledes denne sammensmeltningsproces er forløbet i USA. Her i Europa oplever vi for tiden det samme, vi er bare som sædvanlig lidt bagud i udviklingen. Og efter alt at dømme er det det samme, der sker i Rusland og i Kina.

Hvor skal vi modstandere efterhånden luske hen? Afrika? Der flygter folk jo den anden vej.

Michael Kongstad Nielsen

Universiteternes forvandling og markedsorientering ser jeg som en direkte konsekvens af Anders Fogh Rasmussens kulturkamp i 00-erne, som han vandt. Efter de første nytårstaler skrev han meget præcist i Weekendavisen den 17. januar 2003:

”Hvis man mere grundlæggende ønsker at dreje et samfund i en anden retning, er det værdidebatten, man skal tage fat på." og
„Udfaldet af kulturkampen afgør Danmarks fremtid. Ikke den økonomiske politik. Ikke teknokratiske ændringer af lovgivningssystemer.“

Kulturkampen havde han allerede skitseret retningslinjerne for 10 år før i bogen: "Fra socialstat til minimalstat". Målet var at uddrive slavesindet og socialstaten, så mennesker kunne genindtræde i den naturlige værdighed, og blive "et frit og stolt folk, der ikke på ny vil bøje nakken under socialstatens åg" - ja, det skrev han sgu.

Med kulturkampen gennem 00-erne ville han gradvist men målbevidst ændre det danske samfund. Og det gjorde han. Universiteterne er bare en lille, men vigtig, del af det.
Tre borgerlige frontkæmpere forklarede i Politiken 1. december 2012 hvordan de havde sejret ad helvede til. Den nye regering havde overtaget deres kultur:
http://politiken.dk/debat/ECE1828800/de-roede-danser-til-vores-musik/
Og det er der jo noget om. Kulturen er ikke forsøgt rullet tilbage.
Heller ikke alle deres kanons.

Steffen Gliese, Torben R. Jensen, Torben Nielsen, Bodil Waldstrøm og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Michael Kongstad Nielsen. Tak for det link, ja, det vil sige, jeg blev helt dårlig af at læse den artikel. Det gør helt ondt inden i, når jeg læser om deres hån og fryd. Det kan simpelt hen ikke passe, at Danmark skal gå i stå her. Oprøret hos de unge på universiteterne bliver næsten fortiet i medierne - det passer helt ind i mønstret. Hvad skal vi dog gøre? - Den nye regering i Grækenland bliver også nedgjort og forhånet dagligt i medierne, journalisterne nærmest ler. Hvert et lille spirende håb trædes under fode eller ties ihjel - f.eks. Occupy Wall Street - Piketty kørte medierne også hurtigt henover. Hvornår kommer det nye, stærke, der kan modstå de borgerliges kapitalistiske nedgøren og mørke kræfter. Hvordan kan vi få medierne til at se med klare og ikke blå briller?

Steffen Gliese, Torben R. Jensen, Henrik Leffers, Niels Engelsted, Torben Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Engelsted (09.38)
Medierne har vel altid været markedsorienterede, i hvert fald i den forstand, at de skulle sælges. I perioder var de knyttet til partier eller fagbevægelser, kapitalkredse eller deres organisationer, og hos os blev staten den store mæcen. Pengerigeligheden hos medierne gjorde det muligt for dem at vinkle neutralt og endda med en sandhedsambition, eller ligefrem "til oplysning for skole og hjem", men vægten fulgte stadig efter de grupper i samfundet, man sympatiserede med og stod bi, og sådan er det vel endnu. Forandringen er, at hele pressen er blevet påvirket af den Anders Fogh-ske kulturforandring, alle elsker i dag USA, alle tager afstand fra Putin og Kina og græsk statsgæld, alle elsker melodigrandprix og sex in the city, og alle dyrker New York og danske Michelin-stjerne-restauranter med udlandsdansk ejerskab.

Touhami Bennour

Ja snart Kapitalen er blevet en religion, det skal undersøges om hjertet ligger til venstre hvis ikke så det må have været skrevet af Satan, og derfor falsk. Europa har oplevet udover en borgelig revolution har igangsat noget, der kunde have skabt et vendepunkt I historien. Desværre drog den en forkehrt drejning, helt mindst 90 grader væk fra den rigtige ligne. Det vidste vi fra starten af, hvordan kunne man ferene colonial og imperialistiske undertrykkelse af millioner af mennesker verden over og tro samtidig af man er ikke på afveje? Det fik desværre putttet ind I hoved af de progressive partier og på den anticolonial bevægelse verden over. Det hele var en farce af grov karakter. Nok Oktober Revolution har åbnet et gennembrud I det imperialistiske system, men efter den anden verdenkrig og med kovending de omtalte bevægelser har foretaget, blev den antiimperialistiske kamp til kamp om imperialindflydelser,(for ex.: USA mod Frankrig) USA har hjulpet kampen mod frankrig I Nord Afrika.Derfor har man en verden orden ledet af USA. Den store deviation begyndte allerede I midten af 1950. Det er forsent nu da alt var væk fra det oprindelige spor. De progressive Europeiske bevægelse selv fra starten var ansvarlig for det var skete efter til murensfald. Den historiske analyse har ligget længe over alt, I alle bevægelser men det tager tid for at det hele bryder sammen. Pointen I min kommentar er man fortsat haardnakket benægter at de sker noget uden for Europa selv om der ikke skete noget positiv(Putin selv sagde(Sovietsammenbruddet var den katastrofale begivenhed I 20 ene århundert). Hvordan bliver der ved om tale om Europa, og ikke nævne det arabiske forår, Det er den første historiske verdenomspændende begivenhed I den21 ene århundert. Det er det jeg mener at "kapital" er blevet en Religion,for der er ikke sket noget kritik af det der skete gennem et halvt århundert. Amen.

Michael Kongstad Nielsen

Nu har der lige været et længere indslag i P1´s Orientering Weekend om "Et Andet Universitet", herunder interview med rektor for RUC, så sig ikke, at medierne negligerer det.

Steffen Gliese

Men vi har jo netop brug for medier, der med udgangspunkt i deres politiske ståsted informerer deres proselytter.

Michael Kongstad Nielsen

Det er rigtigt Peter.
Rektor for RUC var temmelig træt af "fremdrift-reformen", altså den med at få de studerende hurtigere igennem. Men ikke særlig træt af hele universitetsloven fra 2003, der var en "frigørelse", mente hun. Og produktion af kandidater til erhvervslivet som universitetets formål anså hun heller ikke for at være suspekt, da det altid, siden middelalderen, havde været universitetets formål. Det er nu nok kun delvist rigtigt, da de enevældige konger havde brug for jurister og administratorer, og kirken for teologer, men de øvrige herremænds sønner blev sendt på universiteter for at udforske det nye, det ukendte, matematik, astronomi, naturvidenskab, som der ikke var noget sikkert job bagved, men som verden anglede efter. Grundforskning ved ingen jo hvad ender med. Så kan det heller ikke være skræddersyet til erhvervslivet. Den frihed, "Et Andet Universitet" efterlyser, er netop frihed fra erhvervslivet og alle institutionerne i samfundet, det tror jeg ikke RUC´s rektor helt har fattet.

Sider