Læsetid 5 min.

’Gør dit bedste – eller gå til grunde’

De vestlige samfunds ensidige fokus på økonomisk vækst, konkurrence, og individets præstation ændrer vores identitet. Det har skabt samfund med en ekstrem vækst i psykiske diagnoser, ensomhed og stigende økonomisk ulighed, mener den internationalt kendte psykologiprofessor og forfatter Paul Verhaeghe, der ser studenternes gryende oprør som en sund modreaktion
’Vi lever i en vigtig, men ikke særlig sikker tid, fordi der et stort skift på vej i vores forhold til autoriteter. Vi har brug for autoriteter, for uden dem overtager magten kontrollen,’ advarer professor Paul Verhaeghe.

Jakob Dall

27. april 2015

»Du er din egen lykkes smed.« »Gør det, du er bedst til.« »Det skal kunne betale sig at arbejde.«

Vi kender alle smøren. Men den altdominerende økonomiske diskurs i vores samfund er med til at ændre os som mennesker, mener den internationalt kendte forfatter og belgiske professor i psykoterapi Paul Verhaeghe. Og ikke til det bedre.

Det er Verhaeghes første besøg i Danmark og det store auditorium på Københavns Universitets samfundsvidenskabelige bibliotek er fyldt godt op med især unge tilhørere.

Under overskriften »Identitet, tillid, engagement og fejlen ved nutidens universiteter« går Verhaeghe i gang med at forklare sit syn på, hvordan vi skaber vores identitet ud fra det samfund, de værdier og de mennesker, der omgiver os. At vi er dem, vi er, er altså langtfra noget dybt forankret, genetisk og urørligt, som vi har en tendens til at tro, men ændrer sig i takt med det omgivende samfunds værdier.

»Min hovedtese er, at vores samfund har en meget negativ virkning på vores identitet, og det bliver vi nødt til gøre noget ved,« lyder det fra Verhaeghe, der blandt andet har skrevet bøger om, hvorfor vi ser en voldsom stigning i antallet af diagnoser, men senest en bog om, hvordan universiteterne stille og roligt er blevet til beredvillige redskaber for neoliberalismen. Og det er netop den strømning, som siden Murens fald er blevet det altdominerende narrativ i vores samfund, mener Verhaeghe.

»Vores identitet er en konstruktion baseret på det dominerende narrativ i vores kultur, som definerer vores relation til køn, autoriteter og vores ligemænd. Det er aldrig neutralt, men etisk drevet,« siger han til det flittigt noterende publikum.

Universiteterne spiller en vigtig rolle i den proces, fordi universiteterne ikke kun leverer professionel forskning og uddannelse, men er med til at forme de studerendes identitet.

’Gør det bedst eller gå’

Før i tiden var der fire dominerende strømninger i samfundet: den politiske, den religiøse, den økonomiske og kulturelle med de to første som de mest dominerende. I dag står der kun én dominerende diskurs tilbage: den økonomiske.

»Hele verden er blevet et stort marked, og alting er blevet et produkt, hvor enhver er ansvarlig for sin egen succes eller nederlag – som er myten om gør det selv-manden. Hvis du klarer den, kan du takke dig selv, hvis ikke, så har du også kun dig selv at skyde skylden på. Det mest dominerende kriterium er profit,« lyder det fra Paul Verhaeghe og fortæller om det amerikanske energiselskab Enron, der indførte den såkaldte Rank and yank-ordning (Gør det bedst eller gå, red.). Hver eneste medarbejder blev konstant målt og vurderet, og hvert år blev en femtedel af de dårligst producerende fyret og hængt ud på firmaets hjemmeside.

Enron endte med at gå bankerot i svindelsager, men illustrerer den forandring i den måde, vi tænker om os selv og samfundet, som er indtruffet siden 1980’erne.

Livet er blevet en lang konkurrence med de andre, som også vil gøre det godt. Det er vores natur, og det er videnskabelig bevist oven i købet. Med darwinismens ’den stærkeste overlever’ får neoliberalismen et skær af videnskabeligt belæg. Godt suppleret op med de seneste års genforskning.

Også underholdningsindustrien dikterer alles kamp mod alle, og den stærkeste overlever i reality shows så vel som i boligprogrammer. De fleste akademikere føler sig hævet over mainstreamkulturen, men tager man et blik på universiteterne, så vælter de også rundt i ord som konkurrencedygtighed, innovation, vækst, output, stakeholders, bench marking, elitestuderende og topforskere, påpeger Verheaghe:

»Beskeden er klar også fra universiteternes side. Normale mennesker vil altid gå efter at blive nummer et. Hvis nogen rejser kritik, er vedkommende blødsøden og ved ikke, hvordan den virkelige verden fungerer. Vær realistisk.«

Usundt og ensomt

Men er konkurrence virkelig menneskets natur? Ifølge den hollandske biolog Frans de Waal er mennesket disponeret for to slags adfærd: Den ene består af samarbejde og solidaritet, den anden af konkurrerende individualisme og egoisme, men det omgivelserne, der afgør, hvilken adfærd, der bliver dominerende.

»Nutidens neoliberalistiske miljø fremhæver kun den egoistiske side, men det gør os ikke lykkelige, fordi vi har brug for de andre sociale dyr, og den skaber en uretfærdig ulighed, som vi har svært ved at forlige os med,« siger Paul Verhaeghe.

Men ulighed er ikke bare et moralsk problem eller et praktisk problem for den enkelte. Britiske studier af den psykosociale livskvalitet i en række vesteuropæiske lande viser, at jo større økonomisk ulighed, jo flere problemer opstår der i form af flere syge, flere kriminelle, flere selvmord og mere social uro – og problemerne rammer høj som lav, pointerer Verhaeghe. De nordiske lande er dog dem, der klarer sig bedst i disse diagnoser af de europæiske samfunds sundhedstilstand.

Neoliberal arbejdsform

Selv om de fleste universitetsøkonomer for år tilbage har opgivet de neoliberale tanker, så er ideerne stadig indbygget i universitetets hele virke i dag, fordi den enkelte forskers personlige kvaliteter i dag er erstattet med et produktionssystem, der handler om at offentliggøre så meget som muligt i så prestigefulde internationale tidsskrifter som muligt. En strategi, der har betydet mindre forskning i lokale, svære og ikke givtige emner, men også at universiteterne har mistet fokus på forskningen.

Hvis den neoliberale trend fortsætter på universiteterne, er de på vej mod at blive billige forskningscentre for multinationale virksomheder, fordi det offentlige spæder til eller blive opkøbt af private virksomheder, hvis eneste mål er at tjene penge.

»Vi er ikke så langt fra, som man skulle tro. I Dublin er der en institution, som simpelthen er blevet købt af et stort internationalt selskab,« fortæller Paul Verhaeghe og opfordrer universiteterne til at tage deres rolle i samfundet på sig og påtage sig en ledende rolle, når det gælder om at finde alternative måder at tænke vores samfund på.

»Den største udfordring for den neoliberale tankegang er, at antallet af arbejdspladser forsvinder, derfor går den imod sin egen undergang, hvis der ikke sker fundamentale ændringer,« siger Verhaeghe og understreger, at forandringerne er i gang især på internettet og i lokale modbevægelser.

»Vi lever i en vigtig, men ikke særlig sikker tid, fordi der er et stort skift på vej i vores forhold til autoriteter. Vi har brug for autoriteter, for uden dem overtager magten kontrollen, men det er ganske svært efter 10.000 år med vertikal, patriarkalsk autoritet, står vi nu over for en langt mere horisontal form for autoritet, som vi ser det på internettet,« siger Paul Verhaeghe og slutter af med at glæde sig over, at de studerende for første gang i årtier gør oprør.

»Det er betryggende, at vores studerende i stort antal siger fra efter i mange år at have været tavse. Universiteterne skal være med til at formidle den kritik,« siger han afslutningsvis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anette Bjørnstrup
  • Jørn Andersen
  • Tommy Mortensen
  • Roselille Pedersen
  • Bodil Waldstrøm
  • Markus Hornum-Stenz
  • Carsten Søndergaard
  • David Zennaro
  • Britt Kristensen
  • Brian Pedersen
  • Flemming Berger
  • Mark Strøm
  • Katrine Visby
  • Marianne Rasmussen
  • Søren Cramer Nielsen
  • John Fredsted
  • Laust Persson
  • Torben Nielsen
  • Peter Wulff
  • H.C. (Hans Christian) Ebbe
  • Herman Hansen
  • Anne Eriksen
  • Vivi Rindom
  • Lars Jørgensen
  • Dorte Sørensen
  • Mogens Michaelsen
  • peter fonnesbech
  • Ib Jørgensen
  • lars abildgaard
  • Kim Øverup
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Torben R. Jensen
  • Steffen Gliese
  • Torsten Jacobsen
  • Rasmus Knus
  • Lise Lotte Rahbek
  • Grethe Preisler
Anette Bjørnstrup, Jørn Andersen, Tommy Mortensen, Roselille Pedersen, Bodil Waldstrøm, Markus Hornum-Stenz, Carsten Søndergaard, David Zennaro, Britt Kristensen, Brian Pedersen, Flemming Berger, Mark Strøm, Katrine Visby, Marianne Rasmussen, Søren Cramer Nielsen, John Fredsted, Laust Persson, Torben Nielsen, Peter Wulff, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Herman Hansen, Anne Eriksen, Vivi Rindom, Lars Jørgensen, Dorte Sørensen, Mogens Michaelsen, peter fonnesbech, Ib Jørgensen, lars abildgaard, Kim Øverup, Anne-Marie Krogsbøll, Torben R. Jensen, Steffen Gliese, Torsten Jacobsen, Rasmus Knus, Lise Lotte Rahbek og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det neoliberale er jo også en gold ørken: det er i samarbejdets ånd, at fremskridtene bliver til - men siden neoliberalismen blev den herskende diskurs, er alt gået i stå eller rullet et par århundreder tilbage.

Jørn Andersen, Bodil Waldstrøm, Carsten Søndergaard, Preben Haagensen, David Zennaro, Ole Hansen, Bruger 159640, Torben Nielsen, Felix Austin, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Ib Hansen og Birgit Holm Petersen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Den neoliberale tankegang, eller maskintænkning, med fokus på et samfund der skal kommer frem og give økonomisk overskud og mennesker som redskaber til dette formål, har skabt et velfungerende økonomisk grundlag som vi alle nyder godt af, MEN den har ikke øje for menneskelige sammenhænge, eller den tæring på miljøet som denne tænkning medføre, så den neoliberale tankegang, kan IKKE stå alene, men skal kombineres med den tænkning som venstrefløjen førhen stod for, ”nemlig der skal være plads til alle” menneskelige relationer mm. Og til det formål har vi brug for en tænkning som er i stand til rumme meget forskelige værdinormer.

Altså: kunne rumme religionernes tænkning, maskintænkning og menneskelige relationer og plads til alle tænkning, idet der er de tre største grupper af tænkning i den vestlige verden som helhed.
Og som alle vel kan blive enige om, har alle tre tankesæt ud over en smuk og velfungerende side også skygge sider, som vi bliver nød til at forholde os til.

Altså det er ikke et valg mellem rigtige eller forkerte tankesæt, men en sortering i hvad der er smukt og brugeligt og hvad der kaster lange skygger i de forskelige tankesæt og så kombinere det brugelige til en velfungerende helhed,I et fjerde tankesæt.

Hvis nogen skulle spørge mig.

Søren Cramer Nielsen, Steffen Gliese, Jens Thaarup Nyberg, Karsten Aaen og Kjeld Smed anbefalede denne kommentar
Birgit Holm Petersen

...og det er så det vi gør. Eller rettere: Vi gør vores bedste - OG går til grunde.

Gry W. Nielsen, Rikke Noack Skivild, Carsten Søndergaard, Mark Strøm, lars abildgaard, Niels Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Måske er det faktisk en af årsager til at flere og flere af os fravælger de gamle aviser og partier, og at Information fx derfor i dag kun har 19.000 abonnenter med pil nedad. Vi fravælger simpelthen bevidst eller ubevidst gamle patriarkalske autoriteter og ønsker en mere horisontal form for autoritet, og den pointe er slet ikke feset ind hos den 'journalistiske klasse' (og politiske klasse), der stadig insisterer på at opretholde et glasloft mellem 'os og dem'.

Så er fravalget jo faktisk både et demokratisk sundhedstegn og en smuk tanke.

Preben Haagensen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Kjeld Smed og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar
Lykke Johansen

De indledende ord: "De vestlige samfunds ensidige fokus på økonomisk vækst, konkurrence, og individets præstation ændrer vores identitet." fik et billede frem for mine øjne: En softicemaskine, der er gået amok, og en vaffel, der overdynges med mere og mere OVERFLØDIG softice for til sidst at fosvinde og drukne i ismasserne.

Rikke Noack Skivild, Carsten Søndergaard, David Zennaro, Steffen Gliese og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

Allerede i 80'erne var vi mange på universiteterne, der protesterede mod den stigende orientering mod erhvervslivet. Men tendensen var for stærk og nu må jeg se ridderkorsene regne ned over mine yngre kolleger, som for de flestes vedkommende hurtigt faldt til patten. Som 2. generations indvandrer fra bøhlandet har jeg så godt som totalt mistet barnetroen på universitetet som et sandhedssøgende og progressivt element i samfundet.

Gry W. Nielsen, Olav Bo Hessellund, Bodil Waldstrøm, Rikke Noack Skivild, Carsten Søndergaard, Preben Haagensen, Britt Kristensen, Torben R. Jensen, Brian Pedersen, Flemming Berger, Ole Hansen, Felix Austin, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Konkurrencestaten for ikke de bedste og dygtigste mennesker i front, men derimod de mest kyniske og samvittighedsløse.

Anette Bjørnstrup, Olav Bo Hessellund, Kim Øverup, Bodil Waldstrøm, Mads Meltorn, martin sørensen, Claus Jensen, Carsten Søndergaard, Britt Kristensen, Anne Schøtt, Ole Hansen, Mark Strøm, Lise Lotte Rahbek, Søren Cramer Nielsen, Steffen Gliese, Torben Nielsen, Felix Austin og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Michael Bruus har jo helt ret.
Der skal et fjerde og senere en femte osv. tankesæt til.
Og det ikke bare i vesten.

Herman Hansen

På mange måder skal vi ikke begræde det såkaldte udkants Danmark. For lad endelige de stålsatte konkurrence mennesker stimle sammen i storbyerne. Så kan vi andre nyde livet med gode naboer i udkants Danmark uden for konkurrenceracet.

Bodil Waldstrøm, Preben Haagensen, Anders Thomsen, Flemming Berger, Felix Austin og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Men der hvor den såkaldte konkurrencestat for alvor spiller fallit er, at mens vi almindelige mennesker konkurrerer hinanden ind i helvede, så er det den økonomiske magt elite, som skummer fløden af, at vi almindelige mennesker river håret ud af hinanden. Og til hvilken nytte dog. Den nyeste Audi???

Menneskers dumhed kender ingen grænser.

Bodil Waldstrøm, Mads Meltorn, Rikke Noack Skivild, Carsten Søndergaard, Preben Haagensen, Britt Kristensen, Steffen Gliese, Felix Austin, Leo Nygaard, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Hver eneste medarbejder blev konstant målt og vurderet, og hvert år blev en femtedel af de dårligst producerende fyret og hængt ud på firmaets hjemmeside.
Enron endte med at gå bankerot i svindelsager, men illustrerer den forandring i den måde, vi tænker om os selv og samfundet, som er indtruffet siden 1980’erne.

Er det bare mig, eller er det komplet oplagt, at førstnævnte princip afføder svindelsagerne?

Benny Larsen, Rikke Noack Skivild, Torben R. Jensen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Nu kunne man starte en diskussion om, hvordan man bliver dygtig og bedst (til at klare sig?).
Da det politiske har meget at sige, kunne man begynde der...
Hvor rekrutterer vi vore politikere fra? Hovedsageligt universiteterne efterhånden - cand. polit?

Spredningen i tinget er skrumpet og der er ikke megen udskiftning (ikke engang i generationerne).
Du finder ikke håndværkeren, virksomhedslederen og den fagforeningsinteresserede, men unge karriere politikere osv. osv.
Karriere og indtjening følges ad -
Den øgede velstand gør også angsten for at miste større og egoismen - det globale kæmpemarked - og større konkurrence mellem producenterne - så både medicin og ernæring forfladiges?
Kultur og humanoria neddrosles, mens vi dyrker rotteræset.

Tommy Mortensen, Rikke Noack Skivild, Britt Kristensen, Felix Austin og Daniel Henriksen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

""

Han kender tydeligvis ikke det danske samfund godt nok til at have en holdning til det.
For mig er det et fremskridt, hvis det anerkendes, at vi almindelige borgere er mennesker med en identitet. I de seneste 45 år er samfundsudviklingen i Danmark gået i retning af tilpasning til fælles normer, således mennesker ikke længere er individer men anonyme dele af et fællesskab.

"Vores identitet er en konstruktion baseret på det dominerende narrativ i vores kultur, som definerer vores relation til køn, autoriteter og vores ligemænd. "

Det er jeg ikke enig i. En sådan konstruktion vil jeg ikke kalde en identitet. Tværtimod vil jeg kalde det undertrykkelse af identitet. Det værste er, at Paul Verhaeghe kalder sig psykoterapeut, når hans mål tydeligvis er undertrykkelse af individer. Det er også uklart, om han overhovedet ved, hvad neoliberalisme er. Det, han er citeret for, minder mig mest om 70ernes socialistiske dogmer. Liberalisme giver plads til at være individ, men den plads ønsker Paul Verhaeghe ikke at give.

Der eksisterer kun demokrati, politiske partier udenom cirkelen, når politikkere så kommer i regering, d.v.s ind i cirkelen, så ophører partiet og demokratiet, og det hele bliver globalt, neoliberalt bestillingsarbejde, hvilket udmunder i vores rådvilde konkurrence mentalitet.

Rikke Noack Skivild, Preben Haagensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vore dronninger burde sige : Folkets sundhed - min styrke.
Men begge - dronning Thorning og kong Løkke siger : Vækst og rotteræs - min styrke.

Når socialister skælder ud over neoliberalismen, er der magten, de skælder ud over. Hvis folket var mere liberal på det personlige plan, var vi frie og ansvarlige. Dermed kunne vi stå imod tyranniet fra oven.
Socialisterne siger også : »Du er din egen lykkes smed.« Negativt ment.
Men for at takle usundheden må man stå imod. Gør den enkelte ikke det, er han sin egen ulykkes smed. Derfor er sentensen ikke negativ, hvis den rettes mod overmagten - og ikke mod kollegaen på arbejdspladsen.
Det, der åbenbart rører sig på universiteter og andre steder, får forhåbentlig rettet opmærksomheden på denne sammenhæng. Her i Grundtvigs fædreland burde vi med oplysning kunne bevæge os ud af rotteræset - med en liberal tankegang - frihed, selvstændighed og antiautoritetstro.
Det kræver at solidaritet og forståelse afløser egoismen.

Folkets sundhed - alles styrke.

Leo Nygaard

Den tese der skulle du hente rigtig, rigtig langt ude??

Den feberredning vækker mindelser til div. religiøse fortolkninger af bibelen, skiftevis billedlig og bogstavelig talt, for at fremme netop hver sin sande vej til himmerige.
Derfor er det muligt at der udgår ca. 3000 trosretninger fra bibelen, som alle påstår at være den eneste sande.

At påstå sig selv at være liberal, og samtidig ikke være klar over hvad der menes med, "at være sin egen lykkes smed", minder lidt om en ateist ved en døbefond.

Torben Nielsen, lars abildgaard, Claus Jensen, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Herman Hansen,

Du siger at: "konkurrencestaten ikke får de bedste og dygtigste mennesker i front, men derimod de mest kyniske og samvittighedsløse."

Det var da noget af en indrømmelse. Spørgsmålet er hvorfor nogle mennesker kommer så langt ud, at de kan kategoriseres som kyniske og samvittighedsløse ? Hvornår gik det galt ?

Konkurrencestaten har sparket de 'svage' omkuld og lagt deres hoveder på huggeblokken. Det tvinger landets samvittighed i knæ ? Eller ? For at være mindre skarp; der er blevet opbygget en mistroiskhed imellem befolkningsgrupperne. En særlig form for politisk formålstjenlighed. Del og hersk. Rutsjeturen imod lavere lønninger og levevilkår generelt, er blevet en permanent statsgæst....

Steffen Gliese

Desværre, Børge Rahbech Jensen, de har snydt dig. Liberalisme henviser til dem, der besidder og derfor er uafhængige af en arbejdsgiver. Socialisme tilbyder derimod frihed til almindelige lønmodtagere.

Torben Nielsen, Roselille Pedersen, Rikke Noack Skivild, Preben Haagensen, Torben R. Jensen, Flemming Berger og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Cramer Nielsen

Der bliver mindre og mindre plads til at tænke frit udenfor den økonomiske rammefortælling om, at hvis vi alle er egoister og bidrager til møllehjullet, så er alt godt. Det frie marked som basis for det perfekte samfund er for længst blevet skudt ned. Vi må til at finde på løsninger der bygger ovenpå, som tager det fat i den naturlige-, åndlige- og sociale del af mennesket. Det går ikke, at samfundet tilgodeser de karrierebevidste, kyniske og magtbegærlige, mens alle dem som tænker samfundskritisk og har blik for medmenneskelighed, moral, sundhed, miljøbevidsthed mv. får baghjul.

Steffen Gliese, Rikke Noack Skivild, Carsten Søndergaard, Britt Kristensen, Rasmus Knus, Anne Schøtt, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Herman Hansen anbefalede denne kommentar

Felix Austin - Så vidt jeg forstår, forstod du ikke min pointe.
Går du uforsigtigt over en trafikeret vej og bliver kørt ned af en bil, er du din egen ulykkes smed. Men du vil selvfølgelig skyde skylden på bilens fører.
Hvis tyskerne i trediverne havde været i besiddelse af " en liberal tankegang - frihed, selvstændighed og antiautoritetstro", var krigen ikke kommet.
Men de blev nationalsocialister, der tilbad magten.

Hvis vi ikke opponerer mod statsstyringen og umyndiggørelsen af borgerne, øges den "vertikale, patriarkale autoritet".
Hvor er den socialistiske modstand herimod, når man ikke vil anerkende, at de liberale frihedsbegreber er et gode for folket.
Henviser til flere artikler om folkesundhed og stress, nu også meldt på universiteterne.

Katrine Visby

Liberalisme er friheden til at tage røven på Hr. og Fru Jensen - og ikke stå til ansvar for det bagefter.
På den anden side har vi socialismen med sine hensyn og lighed, som vil begrænse vores frihed.

Vi mennesker er sociale og har brug for hinanden. Vi har brug for at få accept og anerkendelse. På den anden side skal vi også konkurrere med hinanden for at få den position i samfundet som er så efterstræbelsesværdigt.
I et stigende konkurrencepræget samfund som vores, kan folk næsten ikke undgå at føle sig mere ensomme. Dem som blev hægtet af føler sig ensomme og nedværdigede, men også dem som kom til tops, og fik det gode job, den store Audi og det flotte hus, føler ensomheden, fordi de skal kæmpe for at bevare deres position, og ikke blive væltet af den konkurrent, der ånder dem i nakken. Eller dem som prøver at franarre dem deres penge.

I dette pengestyrede samfund bliver menneskelige egenskaber tilsidesat, som etisk adfærd, hensyntagen, godhed, eftertænksomhed og nøjsomhed. For ikke at tale om kærligheden, noget af det største vi kan opleve. Den bliver taget for givet, og er ikke noget man nævner i medierne.
Religion spiller ikke nogen stor rolle mere - det er der ingen penge i.

Det er vækst, velfærd og pengebeløber der nævnes i flæng.
Det er som om at det er ved at blive mere og mere legitimt at vise den åbenlyse ragen til sig og lyve når man bare kan komme afsted med det indenfor de juridiske rammer ( her tænker jeg på udviklingen af politikerns adfærd)

I vores neoliberale tid bliver alt prissat, og andre værdier bliver tilsidesat. Alle de problemer vi har i vores samfund, skal der sættes pris på først, før politikerne kan vurdere om man kan gøre noget ved det.
Penge er blevet gud - men vi har mistet os selv.

Martin Nygaard, Tommy Mortensen, Benny Larsen, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek, Rikke Noack Skivild, Britt Kristensen, Felix Austin, Torben R. Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Vesten har skabt samfund en ekstrem vækst, og så længe det bliver ved, sker der ingen ændringer i vores tankegang, globalt set. Der vil stadig hvert år blive produceret stadig flere biler, fjernsyn og køleskabe. Vi kan lægge energiforbruget om. Vi kan flytte rundt på arbejdspladserne. Vi kan smelte arktis, bare det ikke går ud stigningen i produktionen af biler, fjernsyn og køleskabe.

Jeg forstår ikke artiklens henvisning til vesten. Hvis man rejser lidt rundt i verden, så vil man finde ud af at vesten er en fredfyldt oase, hvor mennesker har god tid til at komme hinanden ved og næsten alle har en levestandard, som er på et højdepunkt i menneskehedens historie. Alle har råd til at spise på aluminiumstallerkener modsat ved solkongens hof, hvor kun kongen havde en aluminiumstallerken, og de andre ved hoffet måtte nøjes med guldtallerkener.

Hvis I vil se konkurrencestat så prøv at tage til Afrika, Indien, Kina, Rusland eller Sydamerika. Der finder man er en ekstrem fokus på egen succes og overlevelse.

Frank Hansen:

Jeg har heller aldrig forstået kritikken af vesten. Prøv for eksempel at se den ordentlige og fredfyldte måde, tyskerne udryddede forskellige befolkningsgrupper på sammenlignet med de hujende vildmænd og i Afrika. Eller vores metodiske udplyndring af nævnte verdensdel sammenlignet med de indfødtes ineffektive udnyttelse af egne ressourcer.

Der er dog heldigvis visse tegn på håb. For eksempel har afrikanerne selv med held duplikeret de såkaldte dustbowls i det amerikanske Midtvesten, sammen med udryddelse af bisoner og indianere et fremtrædende symbol på, hvordan vi alle sammen har fået mere tid til at komme hinanden ved:

“One is the Sahel region of Africa, from Senegal to Somalia," explained Brown. "There is a huge dust bowl forming now that is actually stretching right across the continent and that dust bowl is removing a lot of top soil, so eventually they will be in serious trouble."

Men en ting er jo at have tid til at komme hinanden og så gøre det.

Frank Hansen, efter jeg er begyndt at læse dine ret så uunderbyddede men ofte provokerende kommentarer kan jeg se du med dine naivistiske stil er en gave for debatten. Jeg får mindelser om Per Højholdts Gitte-monologer nå jeg læser dig.

Multinationale selskaber fører årligt mere end 320 mia. dollar ud af u-lande gennem skattesnyd og skatteunddragelse, anslås det. Disse selskaber står for den regeringsnedbrydende korruption og de smadre den lokale produktions- og markedsstruktur. Velkommen til virkeligheden Frank.

Uvidende kan begynde her -> http://www.information.dk/318210

Steffen Gliese, Benny Larsen, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Katrine Visby, Torben Nielsen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Frank Hansen har nu ret i - uden at skulle kaste mig ud i overdreven apologetisme - at der er mindre undskyldning for at være dum i vesten end i fattigere dele af verden. Det er dog et forhold der er på retur p.rg. af 'internettet etc.'.

Grethe Preisler

Grab your coat and snatch your hat
leave your worries on the doorstep.
Just direct your feet
to the sunny side of the street.
Can't you hear that pitter pat
and that happy tune is your step.
Life can be so sweet
on the sunny side of the street.
(Frank Sinatra)

Nu sidder vi alle godt, sagde katten og knappede Vesten.

Frank Hansens tallerken er hverken af guld eller aluminium. Den er af 100 procent ren teflon :-)

Jens Kofoed, Lise Lotte Rahbek og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Vi er allesammen lige værdifulde. Med det integrerede udgangspunkt i dig selv, "gør da dit bedste" i hvilen i blot at være til, som den du er, med omgivelsesstyring af basale hensyn og medemenneskelighed. Her vil der være plads til både egen og kollektiv fokus i valg. Anden omgivelsestyring, såsom opnåelse af beundring, kommer der ikke noget godt ud af og bliver uvæsentligt, når "ligeværdifuldhed" er integreret.

Hvis så bare der var tale om at "gøre sit bedste" ...men vi ved jo godt det til stadighed drejer sig om at imødekomme arbejdsgiverens forventninger til produktivitet og profit - og bliver gabet for stort, så sættes vi på det offentliges regning. Samfund?

Anne Schøtt, Steffen Gliese, Kim Houmøller og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

"De vestlige samfunds ensidige fokus på økonomisk vækst, konkurrence, og individets præstation ændrer vores identitet." - Det er jeg nu ikke helt enig i - altså at vores identitet ændres. Til gengæld mener jeg, at når vi lever i et samfund, der ensidigt fokuserer på økonomisk vækst og konkurrence, vil vi være mange, der kommer til at leve i subkulturer, hvor vores identitet kan trives og blomstre. På den måde kommer magtens mænd og kvinder til at leve isoleret fra mennesker, der godt nok kan stemme på dem, men som selv prøver at leve op til mere menneskelige værdier. Det er sørgeligt, når et samfund splintres på den måde.

Niels Nielsen, Steffen Gliese, Felix Austin og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Jeg savner et ungdomsoprør mod det etablerede som der var i 60-70 erne .. hvorfor accepterer de unge ( 15 - 25 ) denne neo liberale verden ? Er de curlet ind i magelighed ?

Søren Cramer Nielsen

@Frank Jensen "Hvis I vil se konkurrencestat så prøv at tage til Afrika, Indien, Kina, Rusland eller Sydamerika. Der finder man er en ekstrem fokus på egen succes og overlevelse."

Jeg er enig i denne betragtning. I 3. verdens lande og store udviklinglande er der på mange måder større konkurrence, fordi der er flere mennesker som kæmper om færre ressourcer. Jeg tror artiklen (forskeren) forholder sig til vesten, fordi det netop er svært at generalisere til andre steder i verden, hvor man ikke har de samme ressourcer og privilegier, som vi har. Måske har du misforstået, at forskeren kun har analyseret den "neoliberale" konkurrencementalitets indvirkning i vesten af samme årsag.

Men selvom man andre steder i verden døjer med større problemer end vi gør, er der vel ingen grund til at stoppe med at diskutere, hvordan vi kan indrette vores samfund bedre. I et samfund er der altid masser ting at tage politisk fat på, fordi målet altid må være at indrette systemet bedre for borgerne.

Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Tommy Mortensen

Vi opfandt engang penge til erstatning af naturalieøkonomi. Gensidig tilfredshed har muligvis betydet mere for om handlen var god. Nu snydes for profit. Det er ikke lykken.
Lykken er af højeste værdi. Lykken er rigtig og gensidig glæde. Lykken er at ønske, elske og forstå hinanden. Resten er varm luft.
Jeg tror på, at vi dybest set tragter for at elske og for at blive elsket. Vi tragter ikke blot for at overleve, men for at LEVE.

Det er et noget ekstremt synspunkt, at det skulle være vestlige firmaers udbytning af Kina og Rusland (sic), som er skyld i disse befolkningers materialisme og fokus på egen individuelle succes. Men jeg føler mig næsten hjemme, når jeg læser den slags vrøvl. Det varmer og minder mig om en fjern fortid på universitetet i halvfjerserne, hvor studentikose typer kunne aflire den slags tirader uden at komme til at grine, og hvor succes hos pigerne undertiden fordrede, at man selv kunne holde masken og koncentrere sig om det væsentlige.

Martin Nygaard

@ twan

Nej, de har ikke indset sammenhængen og deres egen rolle i hamsterhjulet. De er den mest forkælede generation nogensinde. Flasket op på mtv og modemagasiner af forældre som hele tiden står til rådighed. Jeg er selv en del af dem...

Alligevel er jeg optimist. Vækstfanatismen er for kortsynede narcisister og fornuften må nødvendigvis sejre på den lange bane, så vi igen kan være bekendte at sætte børn i denne verden.

Jeg ønsker godt mod og god vind til de få som tør være helten i deres egen historie, i kampen mod darth capital og hans små politiske pyntefigurer...

Katrine Visby

Med darwinismen som skal retfærdiggøre neoliberalismens livsform, er det en deprimerende kendsgerning at vi ikke er kommet længere end til rovdyrstadiet.

Dyrene er på nogen måder mere civilicerede end mennesket. De slår kun det dyr ihjel det skal spise. Vi laver massedrab på både mennesker og dyr. Og smider masser af mad ud.

Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Katrine Visby
Det er godt at vi bliver mindet om hvor vi høre til. Det bliver ofte glemt.
Pelsen er smidt og afløst af et tyndt lag, af hvad vi kalder "menneskelighed".
Vores tilhørsforhold har tydeligt vist sig i hele artens (Alle medtaget) historie.
Skal (kan) vi være naturlig unaturlige eller omvendt.

Neeej, Frank Hansen, nu forsimpler du lidt. Det, vi siger, er, at vores kulturelle eksport til de fleste lande og fremmede kulturer bestod ikke i en ide om, at alle skulle tage sig god tid, være tilfredse og komme hinanden ved.

Olav Bo Hessellund

Leo Nygaard: "...at de liberale frihedsbegreber er et gode for folket."

Hvilket folk? Tænker du på de 10 mill. indfødte, som blev udryddet i Congo, de 3 mill. overførte slaver til USA, de endnu flere millioner slaver til Brasilien. Sagen er, selvom det oftest overses, at det er med liberalismen, at slaveriet når sit højdepunkt.

Det er med liberalismen, at grundlaget for Vestens velstand bliver opbygget på et kynisk og dobbeltmoralsk grundlag, dvs. en fornægtelse af det store flertals menneskelighed i direkte modstrid med den kristendom, kendte liberale tænkere bekendte sig til (Hugo Grotius, John Locke, de Tocqueville, George Washington, John Adams m.fl.). Hertil kommer den ødelæggelse af oversøiske økonomier, som englænderne og hollænderne var ansvarlige for (Indien, Kina og Indonesien).

Jeg peger her på det, der er blevet kaldt liberalismens Janus-hoved: Forsvaret for borgernes individuelle frihed, som dog IKKE omfattede de millioner af farvede, som mod deres vilje blev ført til kolonierne gennem mere end tre hundrede år. Ejheller omfattede de borgerlige friheder den store masse i de europæiske storbyer, voksenarbejdere, børnearbejdere og tyende - uanset hudfarve - siden industrialiseringen satte ind i slutningen af 1700-tallet.

Til liberalismens skyggesider hører også koncentrationslejre, racisme og folkemord. Disse ting blev ikke opfundet af Hitler, men er opstået i forbindelse med Vestens koloniale fortid. Den tyske politiske filosof Hannah Arendt sidestiller i sit store værk om den europæiske totalitarisme i det 20. årh. faktisk kolonialismen og dens liberale ideologi med nazisme og kommunisme. Når man ser på konsekvenserne, kan man kun give hende ret. I dag foregår udnyttelsen og nedslidningen af lønarbejderne i de neo-liberale økonomier, også kaldet konkurrencestaten på mere subtile måder som her udmærket beskrevet af Paul Verhaeghe.

Anne Eriksen, Felix Austin, Steffen Gliese, Torben Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Magnus Frimer-Larsen

"Selv om de fleste universitetsøkonomer for år tilbage har opgivet de neoliberale tanker, så er ideerne stadig indbygget i universitetets hele virke i dag, fordi den enkelte forskers personlige kvaliteter i dag er erstattet med et produktionssystem, der handler om at offentliggøre så meget som muligt i så prestigefulde internationale tidsskrifter som muligt."

Det påstås således, at dét at offentliggøre så meget så muligt er et eksempel på "neoliberal arbejdsform" – og at dette mål erstatter "den enkelte forskers personlige kvaliteter". Man skal nok mønstre en ualmindelig stor portion god vilje for at kunne forestille sig, at sidstnævnte mål nogensinde har været gældende i forskningen – og at det overhovedet er ønskværdigt er vel mere end tvivlsomt. At publikation i forskningen skulle være en neoliberal foreteelse overgår min forstand, og publikationen som mål står vel end ikke i modsætning til "personlige kvaliteter" (hvad end skribenten ved dette udtryk forstår)? I det hele taget hælder Verghaeghe gammel, eddikesur vin på gamle flasker:

»Hele verden er blevet et stort marked, og alting er blevet et produkt, hvor enhver er ansvarlig for sin egen succes eller nederlag – som er myten om gør det selv-manden. Hvis du klarer den, kan du takke dig selv, hvis ikke, så har du også kun dig selv at skyde skylden på. Det mest dominerende kriterium er profit,« lyder det fra Paul Verhaeghe.

Hvis den tiltagende tåkrummekrampe kan ignoreres så længe, så erstat selv udsagnet med et par højtsvungne fraser fra studenteroprørets "Det endimensionale menneske" i kluntet dansk oversættelse, ingen vil opdage det. Mon ikke Verhaeghe ville have godt af lidt peer review?

Torben Nielsen

Katrine Visby: "Med darwinismen som skal retfærdiggøre neoliberalismens livsform, er det en deprimerende kendsgerning at vi ikke er kommet længere end til rovdyrstadiet".

????????????

Jeg mener, at der er noget helt basalt der glipper her.
At benytte teorien om arternes oprindelse og udvikling til at retfærdiggøre neoliberalismen holder ikke. Såkaldt socialdarwinisme anvendtes også som berettigelse for nazismens menneskesyn. Det er en afskyelig forvanskning, som desværre har let gang. Bl.a. hos de radikales elitære gren.

Darwins teori finder anvendelse til forklaring af genetiske ændringer, som finder sted over hundreder af år og/ eller mange generationer.
Videnskabelig teori bør ikke anvendes udenfor sit gyldighedsområde. Videnskabeligheden ligger bl.a. i, at afgrænse dette.

Hvad er rovdyrstadiet?

Hessellund - Det lader til, at vi taler om to vidt forskellige ting- to definitioner af frihed og liberalisme.
Du vil med alle dine eksempler sige, at det er liberalt at tage et andet menneskes liv.
Jeg vil med min forklaring sige, at den døde er berøvet sin ultimative frihed.
Det er det mellemmenneskelige.
I samfundet, en stat, en jurisdiktion, skal alle være lige, lige frie. Derfor kan ingen borger tiltage sig den frihed, der forhindrer næsten tilsvarende frihed.
Mellem stater - det samme - Ingen stat kan tiltage sig magt over en anden stat, som ikke ønsker denne indflydelse.
Ud fra disse betragtninger er alle de eksempler på liberalisme, du nævner - 10 mill. indfødte, de 3 mill., overførte slaver til USA, koncentrationslejre, racisme og folkemord, manglende borgerrettigheder, udnyttelsen og nedslidningen af lønarbejderne i de neo-liberale økonomier - tyranni og fascisme - og ikke frihed.
Når du bruger disse modargumenter mod min opfattelse, beskylder du mig for at bifalde alle disse overgreb.
Fortæl mig så, hvad din form for frihed kan, betegnes som - når det ikke er at være liberal.
Og hvor i verden findes det i det virkelige liv - og ikke i støvede teoribøger.

Kofoed : Vrøvl ! Ud fra samme argumentation.

Rettelse : ....den frihed, der forhindrer andre borgeres tilsvarende frihed.
Og et komma for meget : Fortæl mig så, hvad din form for frihed kan betegnes som -....

Sider