Klumme
Læsetid: 3 min.

Grøn omstilling er også en kamp om ord

Det er ikke kun Florida, der udviser sproglig kreativitet ved at pålægge embedsværket nye vendinger som ’klimadrevne forandringer’. Også herhjemme lever den politiske censur i bedste velgående
Indland
15. april 2015

For nylig kunne man læse i artikler og debatindlæg i aviserne – som i en let forarget tone bragte nyheden – at den amerikanske delstat Florida har bandlyst ord som klimaforandringer, bæredygtighed og global opvarmning. Guvernøren, som er klimaskeptiker, anser disse ord for at være politisk kontroversielle, og derfor er det angiveligt blevet forbudt for de 3.200 ansatte i delstatens Miljøministerium at anvende disse ord i e-mail, rapporter og i anden officiel sammenhæng.

I stedet er delstaten kommet op med nye, og efter deres opfattelse mere neutrale ord som ’klimadrevene forandringer’ og ’klimafaktorer’, som skal understrege, at man ikke er sikker på, om klimaforandringer er menneskeskabte. Det paradoksale er, at Florida er en af de stater, som sandsynligvis vil være stærkt påvirket af disse nu ’klimadrevene forandringer’ i form af oversvømmelser og orkaner i fremtiden, hvilket gør det lidt barokt, at netop Florida har indført klima-sprogcensur.

I min optik er den virkelig sørgelige nyhed dog også at, orwellsk newspeak ikke kun er forbeholdt guvernøren i Florida. Også herhjemme lever den politiske censur i bedste velgående, men desværre har ingen danske medier valgt at bringe den vinkel. Godt nok er ord som klimaforandringer og global opvarmning ikke blevet forbudt at anvende i det danske embedsværk, men forbrugerne udsættes dagligt for sproglige omskrivninger af samme karakter.

Fra sprøjtegift til sprøjtemiddel

Det mest kendte eksempel på newspeak er nok, da forhenværende fødevareminister, nu formand for Landbrug og Fødevarer, Karen Hækkerup, valgte at udrense ordet ’sprøjtegift’ fra fødevareministeriets vokabularium i 2013. Pjecer, foldere og anden offentlig kommunikation måtte skrives om, og ordet ’sprøjtegift’ erstattede man med det noget mildere ord ’sprøjtemiddel’, selv om pesticiderne fortsat indeholdte (og stadig gør det) giftstoffer mod insekter og svampe, og kom ud af beholdere mærket med orange giftsymboler.

Det har også haft konsekvenser for den måde, man kan anprise økologien på. Nu undgår man ikke længere rester af sprøjtegifte, når man vælger økologi, men rester af det knap så farlige ’sprøjtemiddel’. I Danmark er det tilmed også sådan, at når staten skal planlægge forbrugerrettede kampagner om økologi, så sidder det konventionelle landbrug med ved fødevareministerens bord og diskuterer ordlyden i kampagnerne, der ledsager de økologiske budskaber. Det svarer lidt til, at olieindustrien har indflydelse på markedsføringen af vedvarende energi. Så vidt er de vist ikke kommet i Florida endnu.

Magten over sproget

Ligesom i Florida tjener sprogspidsfindighederne selvfølgelig politiske formål. I Florida betvivler guvernøren menneskets ansvar for klimaforandringerne, imens vi herhjemme har en stærk landbrugslobby, hvis mål er at skabe en diskurs om det danske konventionelle landbrug som effektivt og rationelt. Her passer ord, der antyder, at landbruget er farligt og ligefrem giftigt for forbrugerne, ikke ind i historiefortællingen, og landbrugets organisationer foretrækker da også at bruge ord som ’planteværn’ eller ’plantebeskyttelsesmidler’ om sprøjtegiftene. Det modificerede sprogbrug har den konsekvens, at jo mere udvandet forbrugeroplysningen om giftrester og stråforkortere er, des mindre tilskyndelse har forbrugeren til at vælge de økologiske varer og dermed fremme den grønne omstilling.

Konsekvensen kan blive den samme i Floridas klimadebat, og det er bestemt en uheldig kurs. Men sprogligt røgslør foregår ikke kun langt væk i USA, eller er forbeholdt klimadebatten eller økologien. Magten over sproget udgør en reel, men meget lidt debatteret magtfaktor, som vi skal være opmærksomme på, hvis vi skal skabe en grønnere verden.

Signe D. Frese er programchef for miljø og klima i Coop

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Korrekt. Ulideligt nysprog er på banen. Hvad med foreningen 'Bæredygtigt Landbrug'? Plantebeskyttelsesmidler kunne jo være en fluesmækker, og den er jo relativt ufarligt for andre end de ramte flyvere. Det er giften i sprøjtemidlerne derimod ikke. Nagelfast og faktisk påvirker de os og naturen på en eksistenstruende måde. Man må bare håbe, at forfatteren også fremover kan få lov til at skrive, som hun gør. Det er jo ikke en lille organisation, hun repræsenterer, og man kan have sine tvivl om, hvor faste i kødet de store koncerner er, når det kommer til at sikre artens overlevelse.

Fint at få fokus på dette. Vi bliver nødt til at tage sproget tilbage og benævne tingene ved deres rette navn. Det såkaldt konventionelle landbrug bør altid kaldes det giftspredende landbrug.