Læsetid 0.97714285714286 min.

Jurister advarer om svag domstolskontrol af FE

Selv om regeringen er gået med til at kræve en dommerkendelse, før FE kan overvåge danskere i udlandet, så risikerer domstolskontrollen reelt at blive svag, siger flere jurister på baggrund af nyt lovudkast
21. april 2015

Efter pres fra kritikere gik regeringen med til at kræve, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skal indhente en såkaldt dommerkendelse, når tjenesten målrettet vil overvåge danskere i udlandet. Men flere jurister sætter nu spørgsmålstegn ved en række elementer i et nyt lovudkast fra regeringen, som beskriver, under hvilke omstændigheder domstolene kan give FE denne tilladelse.

Jacob Mchangama, der er direktør for den juridiske tænketank Justitia, mener, det er problematisk, at det ifølge lovudkastet ikke bliver muligt at efterprøve de oplysninger fra FE, som tjenesten vurderer danner grundlag for at indlede en målrettet overvågning. Det gælder også for den beskikkede advokat, der skal repræsentere den person, som tjenesten ønsker at overvåge.

»Det giver domstolene og den beskikkede advokat en langt mindre effektiv adgang til at imødegå det mistankegrundlag, som FE baserer en anmodning om overvågning på,« mener Jacob Mchangama.

Professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet er også skeptisk over for konstruktionen: »Det er bestemt ikke betryggende,« siger han.

Tidligere har den offentlige debat om regeringens forslag om at lade FE overvåge danskere i udlandet mestendels været baseret på få linjer i den terrorpakke, som regeringen fremlagde i februar. Men forslaget er altså nu udmøntet i et konkret lovudkast.

Af lovudkastet fremgår også, at den beskikkede advokat for den, der potentielt skal overvåges, ikke får mulighed for at få et eksemplar, en såkaldt genpart, af det materiale, som FE bruger i retten. Advokaten vil udelukkende have ret til at blive ’bekendt’ med materialet i forbindelse med retsmødet. Desuden vil det heller ikke være et krav, at FE skal angive det fulde navn eller et eventuelt telefonnummer på den person, tjenesten ønsker at overvåge. Jacob Mchangama vurderer derfor, at det i nogle tilfælde vil være svært at imødegå FE i retten: »Derfor er det prøvelsesdelen, der i min optik er den største retssikkerhedsmæssige problemstilling (i lovudkastet, red.)«.

Som svar på kritikken oplyser Forsvarsministeriet: »Det materiale, der vil blive fremlagt i retten, vil typisk være meget følsomt, og der gælder derfor helt særlige fortrolighedshensyn.« Ministeriet understreger, at den beskikkede advokat vil få den fornødne tid til forberedelse i forbindelse med retsmødet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

først tak til Information for at følge op på sager om manglende og ringere retssikkerhed.
Så en lille bemærkning til -"»Det materiale, der vil blive fremlagt i retten, vil typisk være meget følsomt, og der gælder derfor helt særlige fortrolighedshensyn.« Ministeriet understreger, at den beskikkede advokat vil få den fornødne tid til forberedelse i forbindelse med retsmødet."-
- hvad er fornødne tid til forberedelse
- hvad hjælper "fornødne forberedelse tid", hvis advokaten ikke må spørger den sigtede om hans vinkel på "historien" eller på anden vis forsøge at verificere anklagerne.

Brugerbillede for Nils Bøjden

Gad vide hvordan en dansk dommer kan udstede en dommerkendelse for handlinger foretaget uden for Danmarks grænser?

Janus Agerbo og Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Man følger atter amerikansk forlæg, hvor man lader, som om selv det mest trivielle, staten har gang i, er så hemmeligt og følsomt, at det umuligt kan deles med nogen, ikke engang statens egne juridiske og politiske kontrolinstanser.

Det overordnede mål er simpelt, at skabe en almen tilstand, hvor det, der effektivt er en stat i staten, skal have fri adgang til at vide alt om borgerne til alle tider - i dette tilfælde, når de er i udlandet - mens borgerne, for deres egen sikkerheds skyld naturligvis, intet må vide ,om hvad staten foretager sig.

Det gælder ikke kun på overvågningsområdet. For at tage en anden aktuel sag, så har Bjarne Corydon gang på gang påberåbt sig den samme nødvendighed af mørklæggelse og afkobling af kontrolinstanser i forbindelse med foræringen af DONG til private særinteresser, som i øvrigt selv opererer i fuld anonymitet fra forskellige skatte- og identitetsly rundt om i verden og repræsenteret af Goldman Sachs.

TTIP er et eksempel på, hvordan dette foregår på supranationalt plan, hvor et lille EU i EU sammen med multinationale kapitalinteresser optræder i dobbeltrollen som både forhandlere og ublu lobbyister for handelsaftalen, samtidig med at de forsøger at holde alle detaljer så hemmelige for befolkningerne som muligt.

Danmarks er det EU-medlemsland, som ivrigst tilslutter sig denne udemokratiske og uigennemsigtige forhandlingsmodel, akkurat ligesom vores stadig støre beføjelser til politi og hemmelige tjenester er nogle af de mest ekstreme i den vestlige verden og overgår både USA og Storbritannien. Der er således både rød tråd og konsekvens i Danmarks holdning på disse områder.

Brugerbillede for Claus G. Jørgensen
Claus G. Jørgensen

Er vi ikke ved at vende tilbage til enevældens dage, hvor det var embedsmandsstanden, der igennem streng kontrol af borgerne, styrede landet? Er de tider, hvor vi gik i retning af mere sikkerhed mod overgreb fra staten, mere gennemsigtighed i staten og mere medbestemmelse ikke forbi?

Jeg er pessimist, mest fordi der er for få der kan se værdien i det, vi allerede har mistet.

Brugerbillede for Pórto Qisuk

Det er fuldstændigt galimatias og vanvid det her. Det skal ikke undre mig at FE og PET allerede overvåger danske statsborgere i udlandet uden dommerkendelse.
Der er allerede meget tætte samarbejde i mellem efterretningstjenester i Europa og internationalt. Det vil sige at FE og PET kan eventuelt bede f.eks. deres søster organisationer f.eks. i Rumænien, Frankrig at overvåge danskere der opholder sig i de respektive lande.
Jeg har lige et spørgsmål. FE beslutter at overvåge en dansk borger i udlandet og eventuelt stresser personen. Hvilken instans har kontrol myndighed med organisationens metoder og værktøjer.
Dommeren som giver grøn lys til overvågning af en person/er eller den sags skyld advokaten har ikke en jordiske chancer for at vurdere omfanget af overvågningsmetoderne.
Efterretningstjenester har meget avancerede metoder som kan anvendes i forbindelse med overvågning af en person.
Dommer godkender en overvågning som måske indeholder at personen udsættes for tortur lignende tilstande i form af efterretningstjenesters avancerede stress programmer.
Meget farlig udvikling.

Brugerbillede for Nils Bøjden

"Hvilken instans har kontrol myndighed med organisationens metoder og værktøjer."

Det har forsvarets auditørkorps, forsvarskommandoen og folketinget kontroludvalg (Wanberg udvalget)

Auditørkorpset beslutter om beføjelser er overtrådt i forhold til militær love
Forsvarskommandoen har instruktionsbeføjelserne over de ansatte i FE.
Wamberg udvalget har den parlamentariske tilsynsmyndighed.

Brugerbillede for Pórto Qisuk

Det vil sige at de nævnte organer som du nævner, kan kontrollere rumænsk efterretningstjenester når eventuelt FE uddelegerer de beskidte arbejde til rumænerne. Jeg går ud fra at det er rumænsk lovgivning som er gældende i forbindelse med overvågning af en dansk borger i Rumænien eller den sags skyld Turkmenistan.

Brugerbillede for Nils Bøjden

"Jeg går ud fra at det er rumænsk lovgivning som er gældende i forbindelse med overvågning af en dansk borger i Rumænien eller den sags skyld Turkmenistan."

Det er derfor jeg i mit første indlæg rejser spørgsmålet: Hvordan kan en dansk dommer give tilladelse til overvågning i et andet land?

For jeg forstår det heller ikke.

Men der eksisterer en del sager som for militært personale behandles af civile domstole således at Autitørkorpser fungerer som anklagere og efterforskningsenhed, men de civile domstole fungerer som besluttere i skyldsspørgsmål. Og det kan være her den civile dommer kommer ind i billedet.

Og selvfølgelig opererer militæret i udlandet. Det skulle gerne være det eneste sted de opererede. Udover overvågningsopgaver som fiskeriinspektion og grænseinspection f.eks i Grønland.

Brugerbillede for Lars Jensen

De hemmelige tjenester er hemmelige og arbejder forhåbentligt for det meste i nationens interesse,
men det er da nærliggende at forestille sig, at enkelte individer arbejder mest for sig selv med de muligheder hemmelighed indebærer. Sådant bliver svært at kontrollere - - -
Men protest mod chikane og intimidering må ikke kunne undertrykkes med psykiatrisk tvangsbehandling således som den i DK officielt anvendte psykiatriske diagnose ICD 10, F22,enkel paranoia, giver mulighed for. Denne diagnose passer perfekt på enhver, der ytrer sig om
at være overvåget og chikaneret og som ikke kan bevise, at sådant finder sted. Læs mere i Lægehåndbogen ( på internet ). Læs mere på www.existential-institute.dk om misbrug af psykiatriske diagnoser !
En modig akademiker ( hvis sådan findes ) kunne præstere en phd. - rapport om dette emne - - - -

Brugerbillede for Pórto Qisuk

Jeg er healer og kender til frekvenser. Vi mennesker har indbyggede frekvenssystemer. Det vil sige at vi kan helbrede folk via frekvenser på afstand. Vi mennesker er forbundet via signaler og frekvenser.
Derfor er unødige overvågning af et menneske meget uheldige konsekvenser. Menneske og dyr har formidable modtager og sender systemer. Det vil sige at vi mærker signaler og frekvenser.
Derfor skal man være meget varsomme med unødig overvågning af folk. Det menneske som intensiv overvåges og stresses føler sig ikke godt. Du bliver hurtigt en ensom menneske i dine tanker. Det ved politi og efterretningstjenester. Det skal ikke undre mig at efterretningstjenester forsker meget i menneskelige adfærd. Du har ikke nogen som du kan betro dig til, når du opdager at du bliver overvåget og stresses.
Du bliver bange for omgivelsernes hurtige dom. Hvis du begynder at fortælle at du føler dig overvåget så kender du konsekvenserne. Du få mærkatet paranoia eller endnu værre.
Derfor skal man være forsigtig med at anvende unødig overvågning.

Det skal heller ikke undre mig at FE og PET uddelegere opgaver til andre efterretningstjenester og dermed undgå en dommerkendelse. Der er så mange smuthuller som kan anvendes.