Læsetid: 4 min.

Karina Larsens drøm er et job i Netto

Regeringens mentorordningen skal få socialt udsatte som 48-årige Karina Larsen, der med få afbrydelser har været på kontanthjælp i 30 år, i arbejde eller uddannelse. ’Min mentor ser mine styrker, men et job er stadig langt ude i fremtiden,’ siger hun. Information var med Karina Larsen til mentormøde
48-årige Karina Larsen har været på kontanthjælp i 30 år og har nu fået en mentor.

Marie Hald

22. april 2015

48-årige Karina Larsen er på vej ned ad trappen fra første sal på Kofoed Skole i København. Hun har netop været til møde med sin mentor, Alexandra Sørensen.

»Jeg føler mig helt lettet. For det hjælper at få snakket om mine udfordringer med Alexandra, og hun er så god til at se mine styrker,« siger Karina Larsen.

Kofoed Skole er et tilbud til arbejdsledige og socialt udsatte mennesker om hjælp til selvhjælp.

På vej ud passerer vi Hans Scherfigs elefanter i junglen på et meterlangt vægmaleri i skolens reception. Samfundskritikerens ikoniske junglemalerier er ofte blevet tolket som en længsel efter en bedre verden.

Karina Larsen er mor til seks i alderen otte til 28 år. Den yngste, Mikas, bor sammen med hende i lejligheden på Amager. I 30 år har Karina Larsen været på kontanthjælp – »On and off«, som hun selv formulerer det. Hun har en 9. klasse-eksamen, men siden har omstændigheder som en add-diagnose (opmærksomhedsforstyrrelse), voldelige kæresteforhold og gigt i hofterne forhindret hende i at tage en uddannelse eller passe et normalt fuldtidsjob i mere end et par måneder ad gangen. Sidst hun var på arbejdsmarkedet var i 2006 som førsteassistent i Netto.

Snakken om fremtiden startede en time tidligere på et af førstesalens kontorer, hvor socialrådgiverne sidder. I snart et år er Karina Larsen kommet her en gang om ugen for at mødes med sin mentor.

Siden 2003 har der været mulighed for at anvende mentorer i beskæftigelsesindsatsen, og med regeringens kontanthjælpsreform i januar 2014 blev mentorordningen mere målrettet mod de mest udsatte borgere.

Målet med ordningen er at styrke udsatte borgeres mulighed for at komme i arbejde og uddannelse, men som beskrevet for nylig i Information viser en undersøgelse fra SFI, at ordningen statistisk set ikke bidrager til at bringe folk i arbejde eller uddannelse – i hvert fald ikke inden for det første halvandet år.

Selvomsorg

Mentormødet foregår ved et lyst træbord i et rum med blåt linoleumsgulv og hvide vægge med farverige plakater.

Karina Larsen har taget plads på den ene af fire stole. Overfor sidder Alexandra Sørensen med en blok med notater fra de tidligere mentormøder. Det er Karina Larsens jobcenter, som har bevilget støtten, og i hendes såkaldte mentorkontrakt står der, at »målet med mentorindsatsen er, at borger kan starte i en beskæftigelses- eller uddannelsesrettet aktivitet«. Dagens mentormøde starter dog et lidt andet sted, nemlig på Karina Larsens hjemmefront, da Alexandra Sørensen spørger, om påsken har været god?

»Jeg har været ideforladt og haft brug for at slappe af. Jeg har været så træt,« fortæller Karina Larsen og tilføjer, at hun stadig døjer med hovedpine på dage, hvor presset bliver for stort. Siden sidste mentormøde har der været en del at se til med en syg søn og en datter, der er flyttet hjemmefra. Alexandra Sørensen spørger, hvordan det så går med kosten, som har en indvirkning på energi og velvære.

»Jeg spiser ikke så meget i øjeblikket, men holder mig til kaffe og cigaretter,« siger Karina Larsen grinende.

Hun er godt klar over, at hendes vaner er usunde og er ikke afvisende, da Alexandra Sørensen foreslår en samtale med en fagperson om kost og ernæring på et af kommunens såkaldte sundhedshuse.

»Du er blevet meget bedre til at vise omsorg for dig selv. Men den omsorg er også meget vigtig, fordi den giver dig det overskud, som et job eller en praktik kræver,« siger mentoren.

For nylig er Karina Larsen begyndt at gå til yoga. Det går hun til hver mandag. Om tirsdagen går hun til psykolog, og begge tilbud er kommet i stand via de ugentlige møder med Alexandra.

»Jeg har tit følt mig usynlig i systemet, men her hos min mentor oplever jeg at blive set som et menneske. Mit liv har ikke været en dans på roser, og jeg har ikke en hg eller hf. Alligevel drømmer jeg om en dag at være selvforsørgende.«

Drømme

Alexandra Sørensen lufter muligheden for et fireugers praktikforløb som eksempelvis SOSU-assistent, pædagogmedhjælper eller medarbejder i Netto. Ifølge mentoren kan det være med til at give en idé om, hvad Karina Larsen kan lide, og hvad hun kan klare psykisk og fysisk.

»Det er svært at tale om drømme, for jeg er bange for at få flere nederlag. Hvad nu hvis en praktik bliver kaos?« spørger Karina Larsen og får våde øjne.

Frygten for nederlag er en vigtig erkendelse, som de kan fortsætte med at tale om ved næste mentormøde, svarer Alexandra Sørensen.

»Jeg kommer nemt til at føle mig uden værdi, når jeg ikke kan præsentere mig selv med nogen titel,« fortsætter Karina Larsen, som har foldet en lille kortærmet skjorte af det papirlommetørklæde, hun har fået til at tørre øjnene.

Derhjemme forvandler hun i øjeblikket servietter til skjorter med blå silkebånd og rhinsten, og de skal pynte til barnebarnets dåb inden længe. Det er Karina Larsens datter, som er blevet mor for tre måneder siden, og dåben er den 17. maj. Samme dato for tre år siden blev datteren konfirmeret.

Til næste mentormøde skal Karina Larsen overveje, hvad hun kunne tænke sig at komme i praktik som. Mulighederne, som har været på tale i dag, har Alexandra noteret på sin blok.

Karina Larsen rækker ind over bordet og tegner et hjerte ud for en af dem.

»Jeg er ikke stolt af, at have været på kontanthjælp i så mange år, og min største drøm er at få et job i Netto. Jeg elsker at have kontakt med kunder og rydde op i en butik, så den ser flot ud.«

»Om det er realistisk, ved jeg bare ikke.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

ellen nielsen

Sorry,
= sin egen LYKKESMED.

Det er trættende, når nogle debattører ikke gider gøre sig den ulejlighed at læse DET, som en debattør skriver/siger, før de ' falder over en'.....

Sider