Læsetid: 4 min.

LO forpestede Anker Jørgensens statsministertid

LO-bossen Thomas Nielsen søgte – ivrigt hjulpet af Poul Nyrup Rasmussen og Svend Auken – at ødelægge partifællen Anker Jørgensens muligheder for at regere
Formand for LO, Thomas Nielsen (tv) og Anker Jørgensen, formand for Socialdemokratiet og statsminister i preioden 1972-73 samt 1975-82

Formand for LO, Thomas Nielsen (tv) og Anker Jørgensen, formand for Socialdemokratiet og statsminister i preioden 1972-73 samt 1975-82

Arkivfoto

30. april 2015

Det var en sælsom besked, som den socialdemokratiske arbejdsminister Svend Auken i 1978 havde med hjem til sin statsminister, Anker Jørgensen, efter at Auken havde været til møde med LO’s formand, Thomas Nielsen:

»Jeg er ked af at sige det, men han hader dig, Anker.«

Ordene står at læse i journalisten Alex Frank Larsens opdaterede Anker Jørgensen-biografi, der udkommer fredag – samme dag, som forholdet mellem fagbevægelsen og Socialdemokraterne vil være et varmt emne på 1. maj-møder.

Den oprindelige årsag til Thomas Nielsens afsky fortaber sig, men måske er forklaringen, at Anker Jørgensen som fagforeningsformand i 1971 fik forhandlet en bedre løn til sine arbejdsmænd og specialarbejdere end den, som Thomas Nielsen forinden havde accepteret på den samlede fagbevægelses vegne.

Sine udfald mod Anker Jørgensen begrundede Thomas Nielsen med, at Anker Jørgensen som statsminister var for svag til at få gennemført LO’s krav, navnlig om et såkaldt ØD, ’økonomisk demokrati’, hvor lønmodtagernes tilbageholdenhed med lønkrav skulle omdannes til kapital i virksomhederne, bestyret gennem fonde med LO i en ledende rolle.

Når Anker Jørgensen ikke kunne opfylde Thomas Nielsens krav, skyldes det, at der ikke på noget tidspunkt var flertal for det i Folketinget, har det lydt til Anker Jørgensens forsvar, bl.a. fra daværende S-finansminister Knud Heinesen.

Hulemøder

Efterhånden som Thomas Nielsen nedrakkede Anker Jørgensen mere og mere højlydt, blev forbindelsen mellem de to overladt til to unge økonomer, den ene konsulent i LO, den anden komet i Socialdemokratiet. Navnene var henholdsvis: Poul Nyrup Rasmussen og Svend Auken. De sammenkomster, hvor de to som mæglere forberedte oplæg, der skulle være spiselige for både LO og den socialdemokratiske regering, blev døbt »hulemøder«, og de to fik tilnavnet »hulebrødrene«.

Med mæglerrollen blev det så som så, da Anker Jørgensen i 1978 søgte at komme ud af sit parlamentariske dødvande ved at danne regering med Venstre. Det indebar endnu en udskydelse af ØD, hvad der bragte Thomas Nielsen til nye højder af raseri. Hulemøderne blev nu – som Poul Nyrup Rasmussen har skrevet det i sine erindringer – »centrum for tanker om, hvordan og hvor hurtigt SV-regeringen kunne bringes til fald«.

Alex Frank Larsen vurderer: »Et velovervejet dobbeltspil mod Anker, eftersom hulebroderen Svend Auken fortsatte som arbejdsminister i den SV-regering, han agtede at vælte.«

Alex Frank Larsen tilføjer:

»På overfladen var gejsten i hulen lige så høj som selvforståelsen, men under det ædle mål at holde sammen på arbejderbevægelsen simrede en række skjulte dagsordener af mere tvivlsom natur. Det handlede dels om at gøre livet surt for Anker og hans regering, dels om at realisere personlige ambitioner især hos Auken og Nyrup. De var stærkt forhippede på at agere formidlere, fordi det gav dem en enestående mulighed for at få del i den politiske magt.«

Hulemødernes konsekvenser for Anker Jørgensen blev ifølge Alex Frank Larsen, at de »forpestede hans forligsmuligheder og til sidst gjorde det umuligt for ham at regere«.

Et mareridt

Den konflikt, som Nyrup og Auken fyrede op under, har Knud Heinesen i sine erindringer kaldt »et stedsevarende mareridt. Utroligt skadelig. For bevægelsen og, sagt i al stilfærdighed, for landet«. Heinesen undrer sig over, at Poul Nyrup »nærmest forgudede LO-formanden og var hans tro væbner: Thomas Nielsen er ’den største faglige leder, vi har haft.’«

Knud Heinesen fortsætter om Thomas Nielsen: »Den største! Han var måske i al sin brutalitet, frygtløshed og hovmodighed en af de stærkeste.«

Heinesen noterer, at det ikke lykkedes for Poul Nyrup som statsminister 1993-2001 at få gennemført ØD: »Årsagen må være, at disse forslag i 90’erne, ganske som i 70’erne, ikke havde nogen gang på jorden.«

SV-regeringen endte i 1979 med at revne, da Anker Jørgensen føjede LO ved at gøre obligatorisk overskudsdeling til betingelse for fortsatte forhandlinger, og Venstres leder, Henning Christophersen, krævede et totalt løn- og prisstop.

Da Alex Frank Larsen i 2008 foreholdt Anker Jørgensen det rænkespil, som Nyrup og Auken havde gennemført, lød det umiddelbare svar:

»Det er for dårligt, at jeg ikke har opdaget, når sådan noget er foregået. Det var min forbandede pligt som partileder. Jeg skulle have styr på den slags.«

Anker Jørgensen røbede dog, at han var blevet advaret af sin loyale minister Erling Jensen om, hvad Nyrup og Auken havde gang i: »men jeg troede simpelthen ikke på det«.

Afstand til hulen

De to hulebrødre har siden lagt afstand til deres undergravende virksomhed. I samtalebogen Auken erkender den daværende arbejdsminister:

»Når jeg ser tilbage, fik jeg nok for stor indflydelse i denne periode. Jeg blev ikke kun sendebud mellem regeringen og LO, men i høj grad også en politikformer.«

I sin erindringsbog Vokseværk fra 2005 nedtoner Poul Nyrup hjerteligheden blandt hulebrødrene: »Broder mig her og broder mig der. En slags omfavnelse, jeg egentlig ikke brød mig om.«

Nyrup undrer sig også over, »hvordan Svend Auken selv kunne administrere det: Fortalte han eksempelvis Anker Jørgensen – som også havde interesse i at have ham i regeringen og havde fuld tillid til ham – at han fra dag ét arbejdede på regeringens fald?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Claus Oreskov
  • Kristian Rikard
  • Lars Jorgensen
Claus Oreskov, Kristian Rikard og Lars Jorgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Sikkert underligt at læse for unge i dag. Dengang kendte gud og hvermand LO's formand. Han fremtrådte på tv-skærmen som naturlig førstekommentator til nye reformer.

I dag aner ingen, hvem der er LO's formand. Og kommentarerne til reformer er overtaget af bankøkonomer og tænketanke, der via økonomiske tilskud fra storkapitalen sætter den ekstremt højredrejede politiske dagsorden.

Forbandet være den herskende neoliberale kapitalisme, der kører samfundet i sænk til kortvarig gunst for de rigeste 1 procent.

David Zennaro, Henrik Christensen, Hans Larsen, Rasmus Knus, Per Torbensen, Miriam Weiss, John Victor Lorck, Peter Jensen, Claus Oreskov, Sabine Behrmann, Henrik Leffers, Jan Pedersen, Niels Engelsted, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Helene Kristensen, erik mørk thomsen, Robert Ørsted-Jensen, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Peter Ole Kvint, Steffen Gliese, Britt Kristensen, Bill Atkins og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Den gang gik jeg i folkeskolen tænkte jeg, af en eller anden grund (sikkert hans belærende stil), altid på Thomas Nielsen som en lærer man ville være glad for ikke at få - en rigtig tryner: hård, men retfærdig og ikke til at holde ud, en der aldrig kommer for sent, altid gør det rigtige og har et svar på alt. Han havde i hvert fald svar på mange ting, når han optrådte på skærmen og der var krop bag ordene. På en måde lidt ærgerligt, at Nyrop ikke siden fik eller tog sig lejlighed til at forfølge tankerne om ØD, som andet end end retten til at placere aktierne på pensionsopsparingen. Men sådan er det jo i politik: det er det muliges kunst og Anker var lige så umulig som han var sød.

Steffen Gliese

Såvidt jeg husker, fortæller Uffe Ellemann-Jensen til gengæld i sine Mands Minde-foredrag, at S og V begge var indstillede på ØD, men at det strandede på, om ordningen skulle være personlig eller fondsstyret.

Kristian Rikard

I det omfang Rehlings ord står til troende, så er det faktisk temmeligt interessant,
og en smule skæmmende.

Flemming Berger, Jens Carstensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Det har i øvrigt altid undret mig, at Krag pegede på Anker. For mig at se, må han
have haft et regnskab at gøre op med sine nærmeste. På den anden side var han på
daværende tidspunkt så langt ude psykisk og i flasken, så der måske slet ikke skal
findes en logisk forklaring?

Steffen Gliese

Man glemmer, Kristian Rikard, at Krag var langt mere rød, end man efterfølgende har set ham som - bl.a. pga. holdningen til EF-medlemskabet.

"Anker var lige så umulig som han var sød"
Jeg synes, det er urimeligt at give Anker Jørgensen skylden for stort set alle dårligdomme i den tid, han var statsminister. Dels var den økonomiske krise ikke en, der kom indefra, og dels havde S jo ikke på noget som helst tidspunkt et flertal i Folketinget.

David Zennaro, Malan Helge, Claus Oreskov, Kristian Rikard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Peter Hansen,
I dine kommmentarer synes du ofte at glemme, at tiderne skifter. I 70'erne var rød
noget ganske andet end i dag. Verden står ikke stille, og begrebernes relative betydning
skifter.

Steffen Gliese

Anker Jørgensen var en fantastisk statsminister, der formåede at føre en relativt progressiv politik i et folketing omgivet af modstandere. Han var ekspert i at skabe forlig med de små højrefløjspartier, der var ganske forskellige - og altid lige ét for meget, så der var nogen at danne kant til.
At landet rent faktisk fik andre problemer er der altså nu kastet et lys over. Men virkelig interessant, at de to senere skulle blive hinandens konkurrenter. Det er dog ganske interessant, at Heinesen går ud fra, at ØD stadig ville være en mærkesag for Nyrup - måske det så var Lykketoft, der spændte ben dengang?

Kristian Rikard

Erik Karlsen,
I den ideelle verden forventer man en smule solidaritet, og sådan er det vel også
i vores private verden, men næppe i politik?

Kristian Rikard

Peter Hansen,
I sine velmagtsdage var Krag utvivlsomt fantastisk dygtig og visionær, men det blev
desværre overskygget af en lang og pinsom nedtur.

Steffen Gliese

Jeg forstår vist bare ikke, Kristian Rikard, hvad du forsøger at formidle. Eller rettere, jeg tror, at du forsøger at formidle, at Krag traf et dårligt valg. Jeg er ikke enig, Anker Jørgensen viste sig at være en eminent statsminister, der gjorde, hvad højrefløjen tydeligvis ikke formåede, selvom den fik chancen 1973-75.

Malan Helge, Claus Oreskov, Rasmus Kongshøj og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Peter Hansen,
Anker jørgensen havde ikke forudsætninger for at gå ind i det her gedemarked, og
var derfor mere end nogen anden afhængig af sine "venner/rådgivere"

erik mørk thomsen

Krag valgte Anker, for at redde partiet.
Ellers var det revne, p,g.a. EF afstemningen.

Arne Hornborg, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

ØD blev saboteret indefra af LO, som ville styre pengene og det blev derfor lagt for had af højre, mens venstrefløjen hetzede imod denne kapitalophobning stjålet fra arbejderklassen.

Niels Engelsted

Information varmer op til arbejderbevægelsens internationale kampdag.
David Rehling: 'Nu kan I bare se, hvordan de er.'

Peter Jensen, Lars Jorgensen og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Magt korrumperer; fra Per til Palle til Poul - alle som én; der er absolut intet grundlag for at se anderledes på dén sag. Og absolut intet anbefalelsesværdigt i at glemme det.

David Zennaro, Anne Eriksen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
georg christensen

Hvorfor får vi først nu en viden om noget vi i fortiden burde have haft kendskab til. Ja magtbegæret fra dengang har forplantet sig til nutiden, og alle retter sig stadig ind under de forfalskede magtbegærlige faner.

Føj for "satan/gud", rækkefølgen er ligegyltig. Nytænkning på alle områder fordres.

Prædikanterne politiske som religiøse: Alle i samme båd, jeres "ORD" er værdiløse, hvis jeres handlinger derefter kun lander i "tomløse kompromier" overfor LIVET, som I ikke vil forstå i jeres "egocentriske" ego "trip". småtbegavede snakkesalige "aber" med navnet "homo (et eller andet)" , "filusibus" , eller frit valg på hylderne måske.

georg christensen

LO, har sammen med socialdemokraterne forpestet så meget, at åbningen for frie fagforeninger blev åbnet. Det er ikke de nyes skyld det er kun LOs egen skyld i deres alt for nære forbindelser med socialdemokratiet. Lukkethed og kæft trit og retning, Det nuværende LO, har en lang vej, op af bakke at gå, selvforskyldt.

Bill Atkins

Anker Jørgensen afslørede med sit formandsskab i antikrigsbevægelsen Vietnam 69, akademiske socialdemokraters leflen for USA og dermed deres egen karriere. Og så var udnævnelsen af Anker til statsminister Krags hævn over Per Hækkerup, der saborterede samarbejdet til venstre i folketingssalen.

Bill Atkins

Anker Jørgensens politiske basisforståelse var en konstant en torn i øjet på højrefløjen i socialdemokratiet:

Da Anker Jørgensen er uforskammet mod USA
http://www.information.dk/166936

Og det var ikke første gang Anker Jørgensen sparkede til neoimperialismens vugge ... Rehlings fniderfnader om personlige aversioner er historieforvanskning. Det er klart de involverede står ikke i dag og indrømmer, at de er udklækket af amerikansk infiltration i europæisk arbejderbevægelse.