Nyhed
Læsetid: 2 min.

Masser af anonyme henvendelser om møgsager i kommunerne

’Det, at folk kan stole på, det ikke kommer frem, at de har snakket med os, betyder, at vi får nogle i tale, som vi ikke tidligere fik talt med,’ lyder det fra tilsynschef. Ét år efter at kommunal whistleblowerordning trådte i kraft, har der været 824 anonyme henvendelser om svigt af børn, ældre og handicappede
Indland
7. april 2015

Fire gange hver arbejdsdag kom der sidste år en henvendelse til socialtilsynenes såkaldte whistleblowerordning, der fører tilsyn med plejefamilier og sociale tilbud i kommunerne. Ét år efter at whistleblowerordningen trådte i kraft, viser en opgørelse fra socialminister Manu Sareen (R) nemlig, at der har været 824 henvendelser til de fem socialtilsyn, der har ansvaret for hver deres region.

»Det store antal henvendelser tyder på, at ordningen fungerer efter hensigten, og at der har været et behov for, at beboere, ansatte og pårørende med videre kan rette henvendelse for at gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder i et tilbud,« siger Manu Sareen.

Godt med bedre dialog

Whistleblowerordningen kommer efter en række kritisable sager de senere år, ikke mindst med børn, og alene i Socialtilsyn Midt var der sidste år 260 henvendelser.

»Vi lavede lidt sjovt med, at når vi åbnede klokken 9 den 2. januar 2014, så ville telefonen straks ringe – fordi vi ikke rigtigt troede på det,« fortæller tilsynschef Ulla Bitsch Andersen og fortsætter:

»Men det gjorde telefonen faktisk – og den er blevet ved. 260 henvendelser betyder, at der er mere end ét opkald om dagen.«

Whistleblowerordningen er en del af den aftale om ’et nyt socialtilsyn’, som et enigt Folketing står bag.

En aftale, som med daværende socialminister Karen Hækkerups (S) ord skal »skabe bedre kvalitet i indsatsen over for netop de allersvageste borgere – nemlig de børn og voksne, der har brug for hjælp døgnet rundt«. Siden den 1. januar 2014 har medarbejdere, beboere, pårørende – eller andre – derfor kunnet henvende sig anonymt til de fem socialtilsyn ved en mistanke.

Socialtilsynene undersøger derefter, om der er noget om sagen uden at fortælle kommunen, plejefamilien eller det sociale tilbud, som henvendelsen drejer sig om, hvad undersøgelsen skyldes.

Whistleblowerordningen er den første af sin slags i Danmark, og Ulla Bitsch Andersen er ikke i tvivl om, at tilsynene på den måde får oplysninger, de ellers aldrig ville have fået.

»Nogle af tingene er alvorlige, og andre er selvfølgelig måske mindre alvorlige. Men det, at folk kan stole på, det ikke kommer frem, at de har snakket med os, betyder, at vi får nogle i tale, som vi ikke tidligere fik talt med. Selv om vi kun bruger whistlebloweren til at blive peget i en bestemt retning, og selvfølgelig ikke foretager os noget, hvis vi ikke finder noget, så er bagsiden af medaljen dog, at alene tanken om, at der kan være klaget over en medarbejder kan være ubehagelig for denne,« siger tilsynschefen i Socialtilsyn Midt.

Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper, mener, at de 824 henvendelser beviser, at der var behov for whistleblowerordningen.

»Det betyder selvfølgelig ikke, at de 824 henvendelser i alle tilfælde er udtryk for, at der er alvorlige problemer. Men det er udtryk for, at der kommer en bedre dialog og en større kontrol, og det er godt,« siger Pernille Skipper.

Socialministeren vil som en del af den aftalte politiske opfølgning på tilsynsreformen – to år efter dens ikrafttrædelse – lave en uddybende analyse af whistleblowerordningen og de mange henvendelser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her