Nyhed
Læsetid: 2 min.

Myndigheder får stadig videre adgang til privat ejendom

Offentlige myndigheder får flere og flere nye muligheder for at tvinge sig adgang til privat ejendom uden retskendelse. En analyse fra tænketanken Justitia viser, at skiftende regeringer har givet adgang i næsten lige stort omfang
Indland
8. april 2015

Offentlige myndigheder får i stigende grad nye muligheder for at få adgang til privat ejendom uden retskendelse, viser en ny analyse fra den juridiske tænketank Justitia.

Det sker vel at mærke trods skiftende regeringers politiske orientering, som ifølge analysen ikke umiddelbart spiller nogen rolle, når det handler om at give offentlige myndigheder de nye muligheder. Det er i stedet embedsværket, der til dels driver udviklingen, vurderer Jacob Mchangama, der er direktør for Justitia.

»Centraladministrationen er blevet enig med sig selv om, at det ikke er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at gøre det på den måde,« siger han og tilføjer:

»Samtidig ser vi et tværpolitisk pres på privatlivets fred for at imødegå snyd og svindel, og derfor giver man myndighederne denne type værktøj, der muligvis er effektivt, men også problematisk.«

Et eksempel på en sådan beføjelse er SKAT’s mulighed for at gå ind i private haver for at kontrollere et firmas byggeprojekt for sort arbejde. Det kan ske, uden at en dommer vurderer, om det er nødvendigt. Det vil en samlet blå blok imidlertid lave om på med et nyt beslutningsforslag.

Embedsmandsstat

Konkret har Justitia analyseret to treårige perioder for blå og røde regeringer fra 2008 til 2014. I begge blokkes tilfælde blev der ifølge analysen indført næsten lige mange nye såkaldte hjemler i lovgivningen, der giver myndigheder adgang til privat ejendom uden retskendelse. Således var regeringspartierne fra rød og blå blok ansvarlige for henholdsvis cirka 36 og 37 nye hjemler hver.

Analysen fra tænketanken viser også, at der siden 2003 er sket en kraftig stigning i antallet af nye muligheder, der giver myndighederne adgang til privat ejendom. Retsordfører for Liberal Alliance, Simon Emil Ammitzbøll, deler Justitias vurdering af, hvorfor det sker:

»Vi udvikler os mere og mere i retning af en embedsmandsstat,« siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er skatteordfører for Venstre, siger, at han anerkender indholdet i analysen, men mener, at man skal være opmærksom på, at det ’kun’ er en optælling af, hvor ofte myndigheder har fået adgang – ikke af konsekvensen i de konkrete tilfælde.

»Der er talrige eksempler på, at vi også har gjort det (givet adgang, red.). Men hver eneste gang er det en konkret vurdering af, om det er nødvendigt og tjener det rette formål,« siger han.

I Justitias analyse er der ikke taget højde for de tilfælde, hvor der måtte være blevet fjernet såkaldte hjemler i lovgivningen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Magnus Frimer-Larsen

Journalistik > clickbait-overskrift, tyndbenet Justitia-"analyse" (i grunden blot en udifferentieret optælling) og lidt LA-propaganda. Og betydningen af disse "såkaldte hjemler" henligger stadig i det uvisse.

Magnus, overskriften er da en ret konkret beskrivelse af artiklens indhold. Jeg syntes angrebet mod boligens ukrænkelighed er ret bekymrende. Og jeg er ikke den eneste:

BERLINGSKE MENER: Mit hjem er min borg

Bloggeren VHS1 har også en ret lærd gennemgang af mundheldet "a man's house is his castle":
Peter Skarups udanske mundheld

Flemming Scheel Andersen

Vor grundlov blev til som et fremragende stykke lovarbejde, hvor tingene blev afvejet og gennemtænkt.
Denne fremragende grundlov er så sidenhen gennemhullet og næsten ødelagt i en grad så den ingen betydning har reelt i vore dage, af inkompetente, hensynsløse og magtbegærlige politikere der har set lette genveje lovgivningsmæssigt som løsningen, frem for at respektere og måske endda udbygget det fremragende fundament, de netop havde i grundloven.
Derfor er ikke bare boligens ukrænkelighed idag er en vittighed.
Den hænger, ligesom resten af de borgerlige rettigheder hænger i laser og pjalter, som snart ikke længere kan skjule det totalitæres skikkelse og konjukturer.

Jorgen Hansen, Nic Pedersen, Peter Taitto, Rune Petersen, Jørn Petersen, Jens Jørn Pedersen, Rasmus Knus og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Det er uforståeligt for mig, at denne debat ikke straks kædes sammen med debatten om sundhedsdata og fortrolighed. Private sundhedsdata - som jo på ingen måde har forbindelse til mulige lovovertrædelser, der skal efterforskes - må vel være noget af det mest private, man kan forestille sig? I dag fremlægger Jelved sit forslag til bevarelse af de stjålne DAMD-data, hvilket jo desværre giver mulighed for senere misbrug og kommerciel udnyttelse af data, uanset hvad politikerne sige nu. Se lovforslaget her: http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L168/som_fremsat.htm#dok

Det burde rejse et ramaskrig, at man overhovedet kan komme på den tanke at bevare disse data, og det er svært at forestille sig anden begrundelse end den skjulte hensigt, at man allerede har budgetteret med fremtidige indtægter og arbejdspladser til statskassen (eller privatpersoner?) fra disse data.

Jeg betaler med glæde min skat og går ind for et stærkt fællesskab. Men der skal være en grænse mellem det fælles og det private, ellers bliver det totalitært. Til det private hører ikke kun egen parcel eller lejlighed (som skal kunne betrædes med dommerkendelse ved behov), men også eget helbred og fortrolige samtaler med egen læge.

De opsamlede persondata i DAMD er jo ikke nødvendige for fremover at kunne domumentere myndighedernes ulovlige indsamling af data. Det fremgår jo af diverse mødereferater, offentlig debat, afgørelser, projektbeskrivelse af databasen og selve dataprogrammets opbygning. Alle disse "beviser" kan og skal man bevare. Men IKKE selve data - de er privat ejendom!

Dagens lovforslag om bevarelse af DAMD lægger op til et hidtil uhørt overgreb og indtrængen i befolkningens privatsfære. Det er helt uforståeligt, at ikke alle politiske partier indser det, og det er svært at forstå uden at komme til at mistænke regelret korruption eller et grundlæggende totalitært tankegods, hvor borgerne uden for magteliten ikke respekteres som individer, men primært opleves som råstof for samfundsmæssig og privatøkonomisk udnyttelse. Malkekvæg!

Jorgen Hansen, Rune Petersen, Jørn Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Den private ejendomsret eksisterer ikke længere! Man s..... højt og flot på Danmarks Riges Grundlov!
Intet vil blive ladt tilbage for det private. Overvågning. Kontrol. Etc. etc.
Jeg havde for nogle år siden en del mennesker fra tidligere østlande (under russisk indflydelse) på kursus besøg. De opfattede Danmark som kommunistisk.
Et af problemerne er, at ministrene er for svage, de kan ikke håndtere embedsmændene.
Det bliver mere og mere teknokrati i stedet for demokrati.

Dansk Folkeparti har nu gennem en del år afsporet det politiske debat.

Spinddoktorerne ødelægger politikernes kommunikation med befolkningen.

Journalister bevæger sig mere og mere ind i det politiske land i stedet for at skrive journalistik!

Marianne Christensen

Krogsbøll

Apropos en tidligere debat om DAMD. Jeg har faktisk fået en skriftlig bekræftelse på at jeg er slettet fra basen:-)

Henrik Leffers

Debatten her er vist kørt lidt af sporet... Skal man have lov til at bruge sort arbejde, kombineret med underbetalte Østeuropæere, hvis man gør det "hjemme" ved sig selv? Hvad er egentligt forskellen mellem det og kapitalfondes skattely? -Bortset fra, at beløbet for den enkelte er mindre, så betyder 10.000 sorte "hus renoveringer" et tab af skatteindtægt, der nærmer sig skandalerne fra Luxemborg! Selvfølgeligt skal Skat have lov til at gå ind på grunden og spørge ad, og LAs og Berlingskes indsats for "privatlivets fred" viser vel meget godt, hvem der scorer tykt på det! Og mht. til problemerne med persondata i DAMD databasen, så er den forslåede løsning (at hemmeligholde det i 120 år) i mine øjne den bedste måde til at både beskytte privat (!) sundhedsdata, og samtidigt sikre, at data'et vil være tilgængeligt, når "historien om vor tid" skal skrives. -Lige nu forsøger man faktisk at genskabe sådan noget data udfra "obduktioner" af 3-400 år gamle lig fra kirkegårde og det, der kommer ud af det, er enestående viden om danskernes sundhedstilstand på den tid!

Jens Jørn Pedersen

Kære Henrik Leffers
Debatten kører af sporet, når dine overvejelser kommer ind i billedet.
Efter din overbevisning, så er vi alle til for systemets og videnskabens skyld. Menneskers privatlive har ingen betydning.

Jeg vil godt opfordre dig til at gennemtænke dine argumenter igen og overveje konsekvenserne.

Jens Jørn Pedersen

Kære Marianne Christensen
Ja, men er du også slettet af backuppen?

Steffen Gliese

Når et privat hjem omskabes til en arbejdsplads, skal der selvfølgelig være adgang. I andre situationer må man forlange, at der simpelthen reguleres på en måde, så folk ikke udsættes for overgreb, simpelthen fordi de ikke foretager sig noget ulovligt. Afskaffelsen af den gensidige forsørgelsespligt for kontanthjælpsmodtagere igen er et eksempel på en sådan regelsætning.

Henrik Leffers, Anne-Marie Krogsbøll og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Kære Peter Hansen
Altså skal alle arbejdspladser være der for systemet og embedsmændene.
Hvis jeg inviterer en VVS mand ind for at skifte en vandhanepakning, så har offentlige myndigheder straks adgang til mit private hjem.

Tænk dig nu om og følg konsekvenserne af dine udsagn!

Jorgen Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, Jens Jørn Pedersen, det har de - men igen må man sætte grænser. F.eks. er en installatør autoriseret, det er elektrikere også, og man kan vel sagtens påstå, at de i forbindelse med helt almindelige små opgaver ikke behøver at blive kigget over skuldrene, medmindre der er konkrete mistanker. Man kan udmærket skelne mellem opgaver af et vist omfang, og almindelige reparationsopgaver. Det er en fejl, at dette ikke bliver gjort. I det hele taget er den fejl, at man tror, at man med generelle regler kan regulere i detaljen.

Anne-Marie Krogsbøll

Henrik Leffers: Betyder det, at du faktisk mener, at alle disse private helbredsdata som udgangspunkt BØR registreres, og at de derfor ikke er registreret ved en fejl eller lovovertrædelse? I så fald gælder det jo også fremover, for de kan være rare at have for historikere, når historien om mange år skal skrives.

Mener du, at vi skal blive ved med at registrere alle disse data om folks helbred, med eller uden samtykke, fordi de kan være rare at have, når man skal skrive historien?

Jens Jørn Pedersen

Ja, Peter Hansen, men det er nødvendigt med en begrundet mistanke, hvorfor en dommerkendelse skal være nødvendig for disse tiltage, ellers er det ganske almindelige medarbejdere i en kommune, der uden videre kan gå ind.

Flemming Scheel Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Marianne:
Ja, jeg har også fået bekræftelse - nu spekulerer jeg på, om der er nogen grund til bekymring vedr. backupen, som Jens Jørn Pedersen antyder.

Jens Jørn Pedersen

Det vækker også til undren, at hjemmesider anvender "kager" for at kunne læse, hvorledes jeg gebærder mig på computeren. Offentlige hjemmesider anvender det samme med begrundelsen, at det er nødvendigt. ET ER IKKE NØDVENDIGT, FOR AT EN HJEMMESIDE KAN FUNGERE ! ! !
Det er også at snage i folks privatliv ! ! !

Det ville være særdeles interessant, om man også kunne få tal for i hvilket omfang, de enkelte hjemler i de forskellige lovgivninger rent faktisk er blevet anvendt - og i hvor mange af disse tilfælde "der var gevinst" eller der var tale om unødig chikane eller velbegrundet mistanke om ulovligheder??

Med andre ord er spørgsmålet, i hvilket omfang hjemlerne evt måtte blive misbrugt ?

I øvrigt er registre i det offentlige, hos banker, hos forsikringsselskaber o s v meget mere følsomme end boligen , når man taler privatliv.

Marianne Christensen

Anne-Marie:

Formuleringen i mit brev er som følger:

"Region Syddanmark har modtaget en anmodning fra dig om sletning af ulovligt indsamlede data i DAMD-databasen jf. Persondatalovens paragraf 37."

"sletningen af disse data i databasen er nu foretaget.

De pågældende data vil dermed heller ikke indgå i en arkiveringsversion af databasen, når denne afleveres til Rigsarkivet"

Så jeg vælger at tro at mine data er slettet.

Anne-Marie Krogsbøll

Marianne: Du har ret - det vælger vi at tro på.

Henrik Leffers

Jeg må vist skuffe Bent Jensen lidt, jeg har aldrig prøvet at modtage kontanthjælp! Faktisk kommer det meste af min indkomst (lige nu) fra kapitalindkomst... Det har så medført, at jeg er blevet bevidst om, hvor meget systemet favoriserer alle med lidt kapital og det har betydet, at jeg nok må betegnes som venstreorienteret i dag! Faktisk er det alle jer andre, der skulle brokke jer, det har i virkeligt grund til! Hvis DK kunne få det ind i skat, som vores skattesystem faktisk ville opkræve, hvis ikke der var så massiv skattesnyd, ville DK se meget anderledes ud!
Til Anne-Marie Krogsbøll vil jeg bare sige, at ja, jeg synes man skulle registrere det hele inkl. jobbeskrivelser og andet "livsdata", men på en måde så det kun kan bruges anonymt. Jeg har lavet forskning indenfor sundhedssektoren i mange år, og er faktisk noget rystet over, hvor meget "forskere" kunne finde om navngivne personer! Jeg har selv haft adgang til en del "sundhedsdata", hvor personnumre indgik i det, uden at jeg på nogen måde havde brug for at kende folks identititet.

Flemming Scheel Andersen

Altså enten er en bolig ukrænkelig, eller også er den det ikke.
Det er ikke sådan at boligen er ukrænkelig, bortset fra når vi gerne vil se hvad der foregår, eller når vi lige skal se efter om vi har glemt noget.
Politiet må på tilstrækkeligt grundlag søge om en dommerkendelse til at bryde ukrænkeligheden og må betale for de skader og ulykker en sådan rensagning måtte medføre for borgeren, fordi boligen er ukrænkelig. Et fristed.
Told og Skat skal ikke søge nogen dommerkendelse og skal ikke betale for de skader og ulykker de måtte forårsage.
Bare som et enkelt eks.
Hvis samfundet virkelig ønsker at kontrollere deres borgere langt ind i deres hjem og på deres ejendom, som konsekvens af forkvaklede skattelove, så må samfundet da for Søren også sørge for at gøre det inden for rammerne af grundloven.
Bare som et eks.
Der er jo så 283 andre at tage fat på.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak Henrik for svaret.

Jeg er absolut enig med dig i, at skattetænkning og sort arbejde skal stoppes, og at det er et stort (kæmpe) problem, at så svimlende beløb unddrages statskassen. Så enig mht. valg af "fløj". Men jeg synes ikke, at det behøver at være i modstrid med at overholde retssikkerhedsmæssige hensyn. Ved begrundet mistanke må man ofre en dommerkendelse.

Mht. personhenførbare data så er jeg absolut uenig. Det er krænkende og også meget risikabelt at ophobe disse store mængder data om borgerne. Det har jo allerede vist sig i flere tilfælde, at det vil blive misbrugt, økonomisk eller politisk (afpresning) - ud over, at det vil betyde, at man ikke mere føler sig "alene" med lægen, når man opsøger denne. Du nævner selv, hvor let adgangen til disse data er. Man vil føle sig beluret, hvilket er meget ubehageligt, og kan forhindre folk i at søge hjælp til "pinlige" symptomer og spørgsmål.

Det er i øvrigt ikke givet, at forskeres adgang til disse data altid er til gavn for samfundet og patienterne. Medicinalfirmaer handler ikke ud fra samfundets og patienternes interesser - de forvrænger, censurer og styrer forskningen ud fra deres egne økonomiske interesser, til skade for samfund og patienter. Det er bevist den ene gang efter den anden. Det kan disse data også bruges til.

Forskere og politikere må leve med, at selv om det er rart at have let adgang til alle data, så må det vige for andreog mere grundlæggende hensyn, nemlig individets ret til et privatliv (så længe man ikke foretager sig noget lovstridigt). Ellers havner vi i et totalitært samfund.

Jorgen Hansen

Hvorfor glemmer alle der diskutere dette emne at vi IKKE diskutere adgang eller ikke adgang. Men alene diskuterer GRUNDLAGET for at få adgang. Altså skal der dommerkendelse eller skal der ikke dommerkendelse. Jeg ville ønske at rigtig mange af debatørerne ville tage dette med i sine betragtninger når de diskuterer hvorvidt det at en given vvs-installatør betræder mit hus så giver adgang til offentlige personer o.s.v.

I min verden skal offentlige personer per definition ALDRIG have adgang til noget som helst, hverken privat, erhverv eller andet - med mindre de har en dommerkendelse. Slut så er den ikke længere. Det står faktisk i grundloven. Går man på kompromis - starter vi som vi kender embedsmændenes våde drøm og ender eller er tæt på der vi er nu, i noget som STASI i DDR ville have drømt om kunne være deres verden tilbage før murens fald.

Jesper Frimann Ljungberg, Flemming Scheel Andersen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Et eksempel på en sådan beføjelse er SKAT’s mulighed for at gå ind i private haver for at kontrollere et firmas byggeprojekt for sort arbejde. Det kan ske, uden at en dommer vurderer, om det er nødvendigt. Det vil en samlet blå blok imidlertid lave om på med et nyt beslutningsforslag.

Et eksempel står der. Lad os dog være ærlige. Det er det HELE debatten handler om. Den uhindrede adgang til at få udført sort arbejde fra meget lavt lønnede arbejdere fra Østeuropa uden at skat og det offentlige blander sig.

Hvorfor Enhedslisten er med på den galej, forstår jeg ikke. Men de er måske blevet grebet af al den snak om Danmarks Riges Grundlov og forstår ikke, hvad det midterste ord betyder?

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Måske ved jeg simpelthen ikke, hvordan dette foregår i praksis, men hvad forhindrer Skat i at bede om en dommerkendelse, så retssikkerheden er i orden, samtidigt med, at vi forhindrer sort arbejde og udnyttelse af østeuropæere - noget jeg går meget stærkt ind for? Det er vel ikke sådan, at hvis Skat skal indhente en dommerkendelse, så skal de først orientere den pågældende mistænkte om, at de påtænker et besøg? Hvis det sidste er tilfældet, så kan jeg godt se problemet, men sådan tror jeg da ikke, at tingene hænger sammen?

Jorgen Hansen, Marianne Christensen, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

AM Krogsbøll

En dommerkendelse er bare så bøvlet. Derfor. Så simpelt er det faktisk.

Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Peter: Ok - sdan er det jo desværre oftest med retssikkerhed - det er noget værre bøvl...

Jens Jørn Pedersen

Omkring sletning, så skal vi være bevidste om, at alt, der går via nettet er almindelig tilgængelig.

Jens Jørn Pedersen

Vi skal måske minde om, at sort arbejde i mindre omfang holder samfundet i gang.
Sorte penge bliver anvendt på mad og luksus. De kan ikke anvendes til andet! Dermed er de inde i systemet igen!

Jens Jørn Pedersen

I det offentlige er der også korruption, der kan anvendes til at få private og små virksomheder ned med nakken. Hvis man tror andet, så er det naivt!

Jesper Frimann Ljungberg

Peter Hansen@08. april, 2015 - 12:12
"Når et privat hjem omskabes til en arbejdsplads, skal der selvfølgelig være adgang."

Der tager du efter min mening fejl. Nu er jeg igang med at få lavet en træ terrasse i min have, det er udført af en lokal tømre, selvfølgelig med moms., kaffe og kage til de udførende.
Hvis der troppede en op fra skat og prøvede at tilvinge sig adgang til min have skal han/hun nok ha' politiet med, for ellers så får vedkommende sku ikke adgang. Enhver idiot kan jo udgive sig for at være fra skat.
Og tro mig ... det er ikke hos direktør Madsen der har råd til advokat og forbindelserne i orden, at skat tropper op. Regler om privatlives fred og krav om dommerkendelse etc.etc. er til for at beskytte almindelige dødelige borgere. Dem der har penge, forbindelser og overskud... de skal nok klare sig. For de kan 'slå igen', de har råd til advokater m.m.

// Jesper

Tue Romanow, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Jens Jørn Pedersen,
hvis dit billede ikke er en død kat, så er din argumentation i hvert fald.

Jesper Frimann Ljungberg

@Flemming Andersen

Som en højtstående politimand fortalte mig, der er generelt ikke nogen konsekvens ved at gå ind hos folk uden dommerkendelse. Det har vi jo set praktiseret på NørreBro i en hel del tilfælde.
Som han også hovedrystende bemærkede, så var der større konsekvens ved ikke at gøre det.

// jesper

Lise Lotte Rahbek, Peter Taitto, Flemming Scheel Andersen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Jesper Frimann

Det er sikkert ordensmagtens syn ret præcist beskrevet og grunden til at der "altid" bør forelægge en dommerkendelse.
Politiets syn afviger ikke fra ret mange andre embedsmænds syn på de regler der sikrer borgerne og gør embedsmændenes arbejde en smule omstændeligt.

Flemming Scheel Andersen

Jesper Frimann

Men du ville dog blive forbavset over Told og Skats beføjelser og fremfærd, og over din evt. advokats rådgivning til dig i påkomne tilfælde. Håber teressen bliver fin, selv om der ligger moms på den.

Steffen Gliese

Jamen, Skat har jo fået hjemmel til at kontrollere uden dommerkendelse. Lige præcis her forekommer det mig også, at vi har et område, hvor det giver mening at sige, at den, der har rent mel i posen, ikke kan have noget imod kontrollen.
Når det er sagt, kan jeg dog også efterlyse en anden omgang med håndværkere og vennetjenester etc. - f.eks. noget så simpelt som at gøre håndværkertjenester momsfri. Men så er der sikkert en masse bøvl med, at de materialer, der anvendes, skal momses alligevel. Ikke destomindre er det også en bizar ting at tingsliggøre lønarbejde på den måde.

Flemming Scheel Andersen

Der er altid en god grund til ikke at div. væsner eller ordensmagten skal respektere borgernes rettigheder, om ikke andet simpel dovenskab.
Når vi hver især har fundet på vor egen fortolkning af hvad vi nu synes ukrænkelig betyder og hvor der der kan fraviges, så er der sikkert flere end 284 undtagelser.
Det sikrer så bare ikke borgerne efter hensigten.

Peter Hansen: det giver mening at sige, at den, der har rent mel i posen, ikke kan have noget imod kontrollen.

Atter engang det gamle nothing-to-hide argument. Privatliv er et almentmenneskeligt behov - dette har intet a gøre med at skjule kriminel adfærd. Lad os tage et smut forbi The Universal Declaration of Human Rights:

Article 12: Right to privacy
No one shall be subjected to arbitrary interference with his privacy, family, home or correspondence, nor to attacks upon his honour and reputation. Everyone has the right to the protection of the law against such interference or attacks.

Derudover er der vise ord at hente her:
Debunking the dangerous “If you have nothing to hide, you have nothing to fear”

Niels Duus Nielsen, Flemming Scheel Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

En ting er at overvågningssamfundet kravler ind over hækken.

Værre er det når det kravler ind i ens indvolde, livsførelse og i ens kranium.

Der er kun en god ting ved tidens gang- og det er at jeg er blevet så gammel at jeg har et godt liv bag mig.

Og hvis staten gør det for surt er der altid ti meter tøjsnor og et træ:-)

Anne-Marie Krogsbøll, Flemming Scheel Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Marianne: Nu har jeg sendt et brev til Region Syddanmark med spørgsmål om, om mine data også er slettet fra alle evt. backup-versioner, og fra evt. forskningprojekter, hvor i de måtte indgå. Det sidste er jo også interessant - hvor mange forskningsprojekter, evt. også i udlandet, har man allerede udleveret disse data til, og hvordan vil man håndtere sletning af data i disse projekter?
Nu må vi se, hvad de svarer.

Steffen Gliese

En af de ting, som vi aldrig har fået i Danmark, men som vi selvfølgelig burde have, var forbuddet imod at benytte uretmæssigt indhentede beviser i en evt. straffesag - det kender vi vist alle fra amerikanske film.
Man kan også sige, at det selvfølgelig er et helt rimeligt krav, at der altid skal foreligge en dommerkendelse før den type aktion - at det er sjusk at indskrænke det, ligesom det sker så mange andre steder af ingen anden grund, end at man vil spare penge og derfor giver køb på formalia. Men formalia er der af en grund, og den største fare for vores samfund synes at være den manglende fornemmelse for historie (og mytologier) og de højst velberettigede strukturer, der i tidens løb blev bygget op - f.eks. retsgarantierne, tjenestemandssystemet med dets tryghed-for-sikkerhed, statens indretning af uddannelsessystemet med henblik på at betjene samfundet fremfor erhvervslivet og de deraf afledte parallelle karriereveje i hhv. privat og offentlig tjeneste.

Jorgen Hansen

HUSK alle, at det mest vigtige ved et demokrati er følgende:

At sikrer borgerne mod staten og dens overgreb.

Vores demokrati starter ved individet og borgeren IKKE ved staten og dens repræsentanter.
Borgerne skal ALTID sikres mod staten, det er der det altid går galt - hos staten husk det, uanset hvilken partifarve, mening eller andet du besidder. Ytringsfrihed er blot en af flere følgevirkninger af at du er sikret mod staten og dens ansatte, som per definition gennem al tid ALTID har misbrugt sin magt. Du behøves blot læse historien i europa de seneste 150 år så
ved du hvad der er vigtigst.

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg er netop stødt på dette på Patientdataforeningnes facebook-side: http://www.investindk.com/~/media/Files/Articles/Denmark_The_Heart_of_Li...

Her kan man bl.a. læse følgende konklusion:
"Conclusion: No one in the pharmaceuticals industry today is in doubt that time is the scarcest resource in clinical development, and no one wants to put the study quality at risk. For this
reason, Denmark has been among the preferred countries for conducting clinical trials for decades.
The unique Danish life science environment makes it optimal for companies to conduct clinical
research in various therapeutic areas. Important parameters such as time, complexity and economy work in favour of companies located here. Furthermore, since the patient
retention is very high, the costs per evaluable data point come out quite favourably.
Denmark has a well-functioning public national health insurance system and hospital services of a very high standard, which contributes to Denmark’s leading position within clinical research.
Moreover, unique data systems make it possible to cross-reference data from various databases across different areas, e.g. personal identification numbers, the personal
identification number system, health economic statistics and diagnosis registration in general
practice. Additionally, one may cross data registers like the personal identification number with clinical trials data, making it possible to connect personal information such as address, income, gender, age, etc. with decades of samples from the various national biobanks."

Det ser altså ud til, at udenrigsministeriet allerede i et par år har været i fuld gang med at forsøge at sælge vore patientdata i udlandet!

Hvorfor kommer det ikke som en overraskelse?