Selv om vi alle sammen måned efter måned, år efter år, pumper milliarder af skattekroner ud i kommuner, regioner og staten, er det slet ikke så dyrt for samfundsøkonomien at drive den offentlige sektor. Faktisk har en lang række af de forskellige dele af den offentlige sektor en højere grad af selvfinansiering end eksempelvis de afledte effekter af en fjernelse af topskatten. Det viser en rapport, som LO for nylig har offentligjort i forbindelse med en konference om udviklingen af fremtidens velfærdsmodel.
I rapporten Projekt Danmark 2030 har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd opstillet illustrative regneeksempler, der kan bruges til at beregne selvfinansieringsgrader og BNP-effekter for en række offentlige goder. Selvfinansieringsgraden angiver, hvor stor en del af provenutabet på den offentlige saldo, der efterfølgende dækkes af offentlige merindtægter gennem eksempelvis skatter, fordi arbejdsudbuddet er blevet større.
»Tallene viser jo, at det er noget vrøvl, når især borgerlige politikere siger, at den offentlige sektor kun er udgifter, og jeg bliver en anelse træt i ansigtet, når de forsøger at problematisere det. Når den offentlige sektor bliver udstillet som en bundløs kasse, man bare hælder penge over i, passer det simpelthen ikke. De samme borgerlige politikere og virksomhederne ved jo godt, at uden en velfungerende og effektiv offentlig sektor kan intet privat erhvervsliv fungerer optimalt,« siger Per Christensen, forbundsformand for landets største fagforening, 3F.
Han mener ikke, at offentligt ansatte »får nok anerkendelse for deres bidrag til at skabe vækst«, og selv om han ikke organiserer mange medlemmer i den offentlige sektor, er 3F’s privatansatte medlemsskare i følge ham »dybt afhængig« af den vækst, offentligt ansatte er med til at skabe.
»Fordi vi ikke har et stort medlempotentiale i den offentlige sektor, kan vi med større legitimitet forsvare den. En god offentlig sektor er afgørende for, at vores medlemmer kan have mobilitet på arbejdsmarkedet. Selv om netmaskerne i det offentlige sikkerhedsnet med årene er blevet større, kan man fortsat som 3F’er være sikker på, at der er kvalificeret personale til at tage hånd om vores børn i skolen, at vi frit kan blive behandlet på sygehuset, og at der er gode veje, når vi skal transportere os selv til og fra arbejde,« siger Per Christensen.
Ifølge Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, viser den nye rapport, at det er nødvendigt med et helt nyt syn på den offentlige sektor.
»Mange har en fornemmelse af den offentlige sektor som det åg, vi skal slæbe rundt med på skuldrene, til vi er ved at segne, men i virkeligheden er den offentlige sektor en investeringsforening og et forsikringsselskab. Det, vi opkræver i skat, er ikke for at genere folk. Det er for at skabe større velstand for hele samfundet,« siger Lars Andersen.
Toppen af det ekstreme
Både vismændene og regeringens produktivitetskommission har tidligere lavet beregninger af, hvordan en fjernelse af topskatten kan være selvfinansierende. Eksempelvis skriver Produktivitetskommissionen i dens baggrundsrapport, at »det ikke kan udelukkes, at en lavere topskattesats samlet set vil være selvfinansierende«. Det har givet ny energi til de borgerlige partiers ønske om at sænke eller fjerne topskatten, og de nye beregninger fra fagbevægelsen får ikke Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, til at ændre holdning.
»Hvis det var rigtigt, burde vi have verdens bedste samfund på alle parametre. Vi har det største skattetryk, så andre lande burde se til Danmark for at lære, hvordan man kan sætte skatten op og øge den offentlige sektor for at forbedre væksten, hvis LO havde ret i deres analyse. Men det har de ikke, og derfor er der ingen, der kigger mod Danmark,« siger han.
»Vi går selvfølgelig ind for, at der skal være dagtilbud, sygehuse og alt muligt andet. Det er der jo ingen, der ikke vil have. Men Danmark er det ekstreme tilfælde blandt de ekstreme højskattelande, og der er det gået amok. Vi har fremlagt en plan, hvor man tager toppen af det ekstreme i den danske samfundsmodel,« siger han.
Forudsætning for samfundet
Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, anerkender den offentlige sektors indflydelse på at skabe vækst i en økonomi.
»De nordiske lande, som har store offentlige sektorer, er – om ikke de bedste – så blandt de mest velfungerende økonomier, så hvis den offentlige sektor var ren tilsætning, ville det være svært at forklare den position, de nordiske lande har. Derfor er der selvfølgelig elementer i den offentlige sektor, som har en gavnlig effekt på, hvordan en økonomi udvikler sig. Det mest oplagte er uddannelse, som blandt andet er med til at højne produktiviteten,« siger Torben M. Andersen.
Også professor ved Roskilde Universitet, Bent Greve, mener, at den offentlige sektors betydning for samfundsøkonomien er undervurderet i den offentlige debat.
»Man skal se den offentlige sektor som en investering i, hvordan man får et samfund til at fungere. Der er ofte positive effekter, og de bør indregnes, når man skal se på, hvilken rolle den offentlige sektor har for det danske samfunds udvikling. Den offentlige sektor er ikke en byrde. Den er en forudsætning for, at vi kan opretholde det samfund, vi har,« siger Bent Greve.
3F-formand Per Christensen forventer, at især de borgerlige partier i den kommende valgkamp vil forsøge at negligere den betydning, den offentlige sektor har for dansk økonomi. Derfor gør han klar til at debattere mod eksempelvis ønsket om nulvækst i den offentlige sektor.
»Det er ikke et mål i sig selv at forsvare den offentlige sektor. Det er et mål i sig selv at have et sikkerhedsnet til de af mine medlemmer, der har brug for et sikkerhedsnet. Derfor vil vi i en valgkamp forsøge at aflive nogle af de myter, der er om et stort forbrug i den offentlige sektor. Vi vil bevise, at det er en stor fordel for rigtig mange danskere, at der er en effektiv offentlig sektor. Jeg glæder mig til at udfordre de blå politikere i valgkampen. Vi har så mange analyser, der viser, at deres letkøbte, retoriske påstande meget let kan bombes tilbage. Ikke med hjertet, men med hjernen, fordi vi har fakta på området,« siger Per Christensen.
At vis diskutere indlysende sandheder på så banalt et grundllag?! Det er sandelig gået tilbage med samfundsforståelsen. Åbenbart gik forstanden ud, da neoliberalismen gik ind.
Enhver tænkende person, der læser Simon Emil Ammitzbølls 'argument' foroven, ville melde sig ud af LA i morgen. Pinligt, selv for en politiker.
Den velfungerende offentlige sektor er af afgørende betydning for eksistensen af velfærd og rigdom i Danmark. Den er uerstattelig. I samtlige nordiske rige velfærdsstater er der en stor velfungerende offentlig sektor, som er rygraden for nordens velfærd og velstand.
Jeg kan allerede hører, hvor det kniker og knager i tænkeboksen over hos DA og CEPOS. Hvordan får de mon den undergravet?
Det hører vi sikkert om i morgen gennem deres insider mand M/K hos /ritzau/.
Lederen af computerfirmaet Dell i Danmark, Guy Anger, udtrykte sig om Danmarks konkurrencefordele, da Dell etablerede sig her i landet:
”Danmark har en masse fordele for et firma som vores: Unge, dynamiske ansatte med en god
uddannelse, fantastiske sprogkompetencer og en arbejdsmoral, der er højere end hvad man
normalt vil forvente. På trods af det høje lønniveau er det danske velfærdssamfund organiseret på en måde, så lønningerne stadig er mere end konkurrencedygtige”
Tænk hvis den politisk debat her i landet, formåede at involverede de reelle samfundsmæssige spørgsmål, og ikke kun fik lov at køre på politikernes oneliners og deres propagandaslogans. Journalisterne burde ikke have lov at styre den demokratiske debat. Det er de slet ikke gearede til. Politikerne må ud blandt folket.
Simon Emil Ammitzbøll, skulle fandeme have lov at uddybe sin udtalelse artiklen.
Hold nu kæft med det 'verdens største skattetryk'. Det er jo ganske enkelt ikke sandt - når man ser på helt ukontroversielle videnskabelige komparative velfærdsstatsanalyser. Lige så tåbeligt som myten om globalisering og de 800.000 på overførselsindkomst.
Hver gang en avis tillader sådant vrøvl at blive ført ud uimodsagt - støtter avisen nedlæggelsen af velfærdsstaten.
@ Bill, jeg er bange for, at Apple ganske stærkt har medkalkuleret, at de multinationale som regel ikke betaler skat i Danmark... Det turde nok ændre 'det fede' ved, at Apple bosætter sig her...
Simon Emil Ammitzbøll udtaler:
"...hvis LO havde ret i deres analyse. Men det har de ikke, og derfor er der ingen, der kigger mod Danmark,« siger han."
Ingen kigger mod Danmark??? ALLE kigger mod de skandinaviske lande. Danmark og resten af norden ligger bedst på ALLE parametre, man kan måle et samfunds velstand på. Man kan knap finde en analyse, hvor norden ikke topper eller ligger i toppen.
LA er direkte løgnere, og de ved det.
Problemet er den naive holdning iblandt erhvervsfolk, der vil have fremmede penge at lege med - det handler selvfølgelig om at investere egne selv og på den måde vinde indflydelse. Derfor betød det så meget, at Nyrup og arbejdsmarkedsfondene gik sammen om investeringer i dansk udvikling. Den linje burde have været fortsat, for den bringer vores samfund en sikker velstand fremfor den langt mere usikre i international industri.
Erhvervsvirksomhederne uddanner selv deres kommende medarbejder og vupti, vi kan spare en masse på uddannelser i offentligt regi, lavere skatter til alle og virksomhederne holder op med at snylte (kunne ikke dy mig for spydigheden) på de offentlige budgetter.
Dem der brokker sig, er bare fordi de vil ha det for sig selv. . ironisk er der mange borgerlige politikere der brokker sig. . og de er selv offentligt ansatte, de enten skyder sig selv i foden som uduelige, eller.. :-)
Det Hr. Ammitzbøll reelt siger er vel: "Jeg vil selvfølgelig gerne have den gavn der kommer fra den offentlige sektor, jeg vil bare ikke betale for det fordi den offentlige sektor ikke gavner noget"?
Det er som Peter Hansen rigtignok siger helt utroligt at dette bliver anset som en nyhed i 2015, og siger så uendeligt meget om tingenes tilstand i det politiske landskab.
Lige så dybt som en selvhjælpsbog der siger at det er godt at slappe af nogen gange. Og åbenbart desværre lige så nødvendigt. Så tak til LO, I guess...
Vist er den offentlige sektor ikkeperfekt, - men ærlig talt er der noget der er det?
Simon Emil Ammitzbøll, en "arbejdsdreng" havde jeg nær sagt, men altså kun med en baggrund som "telefon avissælger", som stort set det eneste job han har ernæret sig ved, giver ikke meget samfundsindsigt eller virkelighedsopfattelse.
Derfor klynger han sig også kun til de faste termer, om den høje skatteprocent, og hans udsagn her; "Hvis det var rigtigt, burde vi have verdens bedste samfund på alle parametre. Vi har det største skattetryk, så andre lande burde se til Danmark for at lære, hvordan man kan sætte skatten op og øge den offentlige sektor for at forbedre væksten, hvis LO havde ret i deres analyse. Men det har de ikke, og derfor er der ingen, der kigger mod Danmark", er derfor også blottet for noget som helst konkret, og derfor alene tom retorik.
Mennesker der optræder som politikere, uden viden og indsigt men alene kører på tom, indholdsløs og ukonkret retorik burde ikke være i politik for et samfund, det er det sandelig alt for alvorligt til.
Jeg vil ikke gå så langt som til at sige han er snæversynet, men hellere sammenligne med historien om manden der er hos øjenlægen for at få briller, som har prøvet næsten alle glas og til sidste i fortvivlelse sætter de sidste tykke "hinkestene" i forsøget på at nå et resultat, og spørger om manden nu kan se noget, hvorpå manden svarer, - "ja der er en ridse i højre glas", og øjenlægen derefter udbryder, "de er nærsynet".
Man må da også glæde sig over en anden ting ved Simon Emil Ammitzbøll, og det han ikke sammen med Joakim B. Olsen er i risikogruppen for at blive platfodet, forårsaget af at de skal slæbe rundt på en stor tung studiegæld!
Der er 50.000 offent ansatte, som udelukkende har til opgave at jage måske 10.000 bevidst arbejdssky elementer. Det skyldes de forstokkede politikker som ikke forstår at alle nye reglerne koster penge i administration. Måske flere penge end at man måske spare.
Jeg synes, at det er relevant at diskutere om vi får nok ud af det ekstremt høje skattetryk i Danmark. Det synes at være en præmis i debatten, at Danmark har den bedst fungerende offentlige sektor blandt alle lande. Jeg er ked af at skulle afsløre sandheden, men det er ikke min erfaring.
Jeg husker den behandling jeg fik, da jeg blev opereret på et hospital i Frankrig. Der var kontakt og samtaler med den ansvarlige overlæge hele vejen igennem. Jeg fik et menukort fra hvilket jeg kunne vælge maden, og der var både champagne og rødvin. Medicin koster i Frankrig kun en lille brøkdel af prisen i Danmark.
I Japan kan man normalt få et endeligt svar fra skattevæsenet samme dag, som man henvender sig - i modsætning til Danmark, hvor svartiden fra Udbetaling Danmark nu er oppe på tre måneder. Der er fuldstændig frit læge- og sygehusvalg uden ventetid. Man skal ikke bestille tid hos lægen og kommer til efter nogle få minutters ventetid. Der er åbent også om lørdagen. Både medicin og tandlæge dækkes af sygesikringen.
Der er flere som modtager en længerevarende uddannelse i Japan end der er i Danmark. De studerende forbereder sig og kommer til forelæsningerne, måske fordi det koster penge at gå på universitetet. Alligevel uddanner Japan en større del af befolkningen end vi gør i Danmark, og alt dette klares selvom typer som mig kun betaler femten procent i skat.
Sikke en gang ævl - artiklen. Den offentlige sektor fortjener ingen ros. På ingen parametre omkring velfærd er den i orden. Lad os bare lige huske en ting. Gå ind på Danmarks Statistik og se hvor mange ansatte i den private sektor, uafhængig af den offentlige der findes i Danmark.
SVAR 1.060.000 - det er alt. Det vil sige at der kun er 1.060.000 mennesker ansat i det privat, resten er på en eller anden måde på de andres indkomst. Derudover er der en ganske anseelig mængde af de 1.060.000 som får boligsikring, børntilskud eller andre overførselsindkomster.
Med andre ord er vi i Danmark blevet afhængige af at et lille mindretal af de 5,5 mio. skaffer føden hjem. Resten lever af at "klippe de første".
At vi har mere end 954.000 ansatte i den offentlige sektor siger alt. Der sidder så mange på deres røv 70.000 djøf feks. og laver stort set ingenting gavnligt. Du kunne så let som ingenting fjerne 250.000 - 300.000 uden at vi - borgerne ville mærke noget som helst. Hvis vi samtidig kunne få de tåber der køber ind til det offentlige til at bruge bare et min. af begavelse kunne vi kappe min. 100 mia. af finanslovet hvert eneste år.
Så til vismænd og andre tåber med holdningen at det offentlige bidrager til noget som helst anden end et kollossalt spild af ressourcer - glem det - vi lever af indtægter og lige meget hvad du siger og hvordan du som djøffer stiller skidtet op, så er den offentlige sektor et cost-center uden sammenligning med noget andet rædsel som findes på jorden.
Jorgen Hansen, din præmis er forkert, det burde ikke være et problem, at nødvendigt arbejde kan udføres af færre hænder end tidligere.
Efterhånden som udviklingen skrider frem, automatiseres og robotificeres det arbejde, som er nødvendigt for livets opretholdelse, således at hele nationens behov kan dækkes af langt under en million mennesker. Hvis man forestiller sig, at danskernes behov en dag i fremtiden kan dækkes af en halv million østarbejdere, hvad skal man så stille op med de fem millioner overflødige danskere?
Man kunne måske slå alle de arbejdsløse ihjel ved at nægte dem det absolutte eksistensminimum, således som DA og CEPOS indirekte agiterer for?
Eller man kunne måske deles om det arbejde, der er?
Svaret er selvfølgelig, at der ikke findes en eneste privatansat, uafhængig af den offentlige sektor, idet privatansatte såvel som alle andre er dybt afhængige af den offentlige sektor.
Men det er nu højst mærkværdigt, at det skulle forholde sig sådan, eftersom man hele tiden hører om aktiviteter i samfundet, der tidligere blev udført af det offentlige, men som nu er blevet udliciteret.
En del af problemer er at vi alle accepterer økonomien, som første og vigtigste argument......Altid og uden undtagelse.
Undersøgelsens resultat passer fint med det jeg tror på,........men hvad hvis den offentlige sektor kostede en lidt større sum af de midler til rådighed??
Skulle vi så indskrænke og effektivisere indtil både arbejdet i den offentlige sektor blev uudholdeligt, stressende og fremstillede sine egne klienter??
Og indtil resultatet af sektorens anstrengelser var fremmedgørelse af det offentlige fra borgernes behov og ønsker og utilfredsstillende service i de fleste områder??
Vi må indse at vi ikke magter at træffe de rette afgørelser for samfundets indretning, kun på baggrund af beregninger og økonomi, og aldrig kommer til det.
Det handler jo om at bestemme, hvad man vil, og så allokere de nødvendige ressourcer, der under ingen omstændigheder reelt har noget med penge at gøre, men handler om værktøj, arbejdskraft og fysisk placering.
Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid har ret, det hænger ikke umiddelbart sammen, ikke i første omgang, men det kommer det til, når målet et vækst og hele historien bliver fortalt.
Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid skriver:
"Selve hovedpointerne i artiklen er jeg sådan set egentlig enig i. MEN:
"Selvfinansieringsgraden angiver, hvor stor en del af provenutabet på den offentlige saldo, der efterfølgende dækkes af offentlige merindtægter gennem eksempelvis skatter, fordi arbejdsudbuddet er blevet større."
Der er altså noget galt når det påståes at der kommer flere skattepenge ind fordi arbejdsudbuddet er blevet større. Arbejdsudbuddet er newspeak for 'arbejdsløshed'. Man får vel ikke højere indkomstskatteindtægter af at folk ingen penge tjener?" Slut.
'Konkurenstaten har succes, hvor de rige bliver rigere, de fattige forbliver fattige og 'sultne nok', til at tage ethvert job, der bliver den fattige tilbudt.'
Forklaringen ligger i velfærden og hele den offentlige sektor, er politisk underprioriteret med vilje, de politiske påståede afledte effekter af skattelettelser og samtidige nedjustering af offentlige ydelser til borgere, med begrænset mulighed for, at tage et job, på 'dagens' arbejdsmarked, er den store løgn, der bruges til en bevist løndumpningspolisik.
Løndumpningspolisik skal sikre konkurrencestatens konkurrencedygtighed, over for udlandet, velfærdsstaten er under kontrolleret afvikling, det kaldes for effektivisering af sektoren.
Velfærdssamfund vil blive løbende erstattet af forsikringssamfund, i takt med løgndumpnings polisikken, forøger arbejdsgiveres adgang, til billig arbejdskraft i Danmark, eller sagt på en anden måde, løndumpningspolisik, rettet imod de socialt udsatte, fører automatisk til lavere skatteindtægter, der resultere i løbende udfasning af velfærdssamfundet og over i forsikringssamfundet, som kun de rige har råd til.
Det starter med faldende skatteindtægter, i takt med lønnen falder for de fattige, samtidig med de rige får skatte nedsættelser, det for de private og erhvervslivet, med den stats beskyttet skatteunddragelse, de rige får hjælp til, ved direkte hjælp fra staten, som DONG salget, Thule-basen service aftalen og de internationale virksomheder, der ikke betaler skat i årevis, eller indirekte, hvor staten ikke forfølgere skatteunddragelse, som i de udlandske skatte sager, der bliver ikke råd til velfærd og 1-2-3 det økonomiske apartheid system, er indført i Danmark, hvor socialt udsatte, må tage 'to job', kun for at få brød på bordet til børnene.
Hvis udviklingen får lov til, at fortsætte, bliver fattigdom arveligt i Danmark, forårsaget af børns fysisk dårlig trivsel fra barnsben, ikke råd til ordentlig mad, ikke råd til sundhed generelt, for mennesker, uden en sundhedsforsikring og derved, frataget mulighed for, at bryde negativ social arv.
Målet er Konkurenstaten, hvor de rige bliver rigere, de fattige forbliver fattige og 'sultne nok', til ethvert sulte job, der bliver den fattige tilbudt, vækst motoren er skabt, der er konkurrencedygtig i den globaliserede verden.
Det er ikke kønt, men det er den politiske påstået, nødventilhedens politik, dikteret af de stærkes dominans over økonomien, den virkelighed vi må leve med, sådan fungere markedet.
Man kan selvfølgelig altid, foretage et andet politisk valg, men det vil kræve noget nyt i dansk politik, politik bygget på en, fremtidssikret og realistisk politisk vision, med konkrete mål og politisk veldefineret strategi for realisering, hvilket er det modsatte af, hvad kopiering eller hamonisering med verdens ureguleret plutokrati struktur, 'tillid er godt, kontrol er bedre' godt citat jeg syntes passer fint.
Jorgen Hansen din påstand er himmelråbende uvidende og samtidig så generel og ukonkret, at den er åleglat, men hvis vi tager eksempelvis denne påstand:
At vi har mere end 954.000 ansatte i den offentlige sektor siger alt. Der sidder så mange på deres røv 70.000 djøf feks. og laver stort set ingenting gavnligt
Og derefter ser på en sektor, hvor det endnu ikke er lykkedes de blå borgerlige politikere, at køre systemet i sænk med privatiseringer og udliciteringer, nemlig sundhedssektoren så er det sådan at:
Sundhedsvæsenet i Danmark betales over skatterne og det koster 8-9 procent af det danske bruttonationalprodukt, mens
Det amerikanske sundhedsvæsen koster omkring dobbelt så meget, cirka 18 procent af bruttonationalproduktet. Og hertil kommer at mange i USA ikke bliver behandlet på grund af loft over deres sundhedsforsikring og at a 50 mio amerikanere står helt uden sundhedsforsikring.
Jorgen Hansen, kan du se pointen?
Det er ikke relevant at sammenligne med det amerikanske sundhedsvæsen, som har helt specielle problemer forårsaget af, at læger og hospitaler risikerer at blive sagsøgt ad absurdum. Det bevirker, at man for at forsvare sig mod eventuelle søgsmål foretager en hel række undersøgelser, som er uden ægefaglig begrundelse.
Det ville være mere relevant at sammenligne med Frankrig eller Japan.
»Mange har en fornemmelse af den offentlige sektor som det åg, vi skal slæbe rundt med på skuldrene, til vi er ved at segne, men i virkeligheden er den offentlige sektor en investeringsforening og et forsikringsselskab. Det, vi opkræver i skat, er ikke for at genere folk. Det er for at skabe større velstand for hele samfundet,« siger Lars Andersen.
Kunne være rart at vide hvad debattøren jørgen Hansen selv ernærer sig ved -nu når han ikke mener at velstanden skal tilkomme alle i samfundet.
Hvad skal de 250.000-300.000 overflødige ansatte i den offentlige sektor beskæftiges med. Mig bekendt er efterspørgslen på ledig arbejdskraft kun en brøkdel, nemlig omkring 15.000-20.000 opslåede ledige stillinger.
De kan så ende på dagpenge/kontanthjælp!
God dag mand økseskaft. Konkurrencestat........min bare!
God dag der ude
Jammen, Frank Hansen så synes jeg du skulle gøre det. Indtil da vil jeg påstå, at et privatiseret fuldgyldigt ansvarligt sundhedssystem er mere end dobbelt så dyrt som et offentligt drevet sundhedssystem.
Bill Atkins,
Det er almndelig kendt, at det amerikanske sundhedssystem er overordentligt dyrt på grund af overbehandling forårsaget af risikoen for sagsanlæg. Det behøver ingen særlig dokumentation med mindre man overhovedet ikke har fuldt med.
Det er indlysende at private løsninger er billigere end offentlige på grund af konkurrencen. Lad mig blot minde om, at prisen på et modem faldt fra 8000 kr til et par hundrede da P&T fik frataget monopolet på salg af dette produkt.
Frank, jeg læser ikke så ofte dine indlæg, men er du altid helt uden fakta? Naturligvis kender jeg til markedssvigt på sundhedsområdet, og jeg kan ikke se hvorfor disse ikke også i vid udstrækning vil opstå på et dansk marked, og tilmed vokse i omfang efterhånden som det amerikanske og europæiske marked fusionere bla. i forbindelse med TTIP.
I øvrigt har jeg i PC-alderens spæde start givet 50 kr for en 5,5" floppydisk hos IBM uden at jeg af den grund vil bedømme IBM's effektivitet - undtagen naturligvis for deres mangel på selektering af deres kundesegment i firmaer og private kunder.
Frank Hansen:
Nu er du jo før kommet galt af sted med at fyre fra hoften uden 'særlig dokumentation'. Det er muligvis intuitivt indlysende for dig og Mads Lundby Hansen, at det private altid er billigst, men kapable økonomer, såsom Dean Baker har klart bevist det modsatte. Og det er ikke et skud fra hoften.
Desuden, hvis du skulle have lyst til at besøge virkeligheden uden for ligevægtmodel-land, ville det heller ikke kræve særlig dokumentation at forstå, at medicinalbranchen i sin natur er omtrent så langt fra (de positive aspekter af) fri markedskonkurrence, som man kan komme. Den er 100 % uhensigtsmæssig.
Ifølge OECDs seneste opgørelse, der er fra 2011, udgør de totale sundhedsudgifter per capita i forhold til BNP 17,7 procent i USA, 10,9 procent i DK og 9,6 procent i Japan.
Systemet i Danmark er offentligt finansieret, medens systemerne i USA og Japan er privat finansierede via forsikringsordninger. Den store forskel mellem USA og Japan kan altså ikke forklares udfra finansieringsmetoden.
Jeg kender ikke så meget til kvaliteten af det amerikanske system, men jeg finder, at det japanske system er det danske klart overlegent. Der er frit sygehusvalg og ingen ventelister. Kontingentet til sygeforsikringen er indtægtsbestemt, og tjener man under en hvis grænse er der ved lov en absolut øvre grænse for sundhedsudgifter på ca. 750 kr. om året inklusive medicin og tandlæge.
Beskrevet herunder, Frank Hansen. Privat på en måde, men næppe frit.
Japan’s health care system is designed to make medical services available to all citizens via employer-purchased insurance and to control health care expenditures. This has resulted in one of the healthiest nations in the world at one of the lowest costs.
Various insurance plans are involved, financed by compulsory payroll deductions, taxes, and patient co-payments. Patients freely choose their providers, and providers are paid by a nationally uniform method and rate, negotiated by a council made up of insurers, providers, and citizens. Price increases are limited by a ceiling set by the government. A uniform fee schedule has helped to control costs and to ensure equitable access.
Lige en tilføjelse. Når jeg skriver "man" i ovenstående tænkes der på familiens indkomst. Den hjemmegående husmor i en rig familie kan naturligvis ikke kræve en særlig billig sundhedspleje. Det gælder i øvrigt generelt i Japan, at familien føler ansvar for alle dens medlemmer og bidrager til betaling af fx tuition på universitetet.
Claus Jensen,
Der findes mange forskellige typer forsikring i Japan, men det er rigtigt at man som lønmodtager med en vis indtægt ikke kan fravælge at lade sig forsikre. Det er så arbejdsgiveren der står for indbetaling af kontingentet, der fradrages i indtægten.
Systemet omfatter 99.5 procent af den japanske befolkning (spørg mig nu ikke om en internethenvisning, jeg har tallet fra et foredrag af en japansk professor i økonomi). Den sidste halve procent dækkes af de offentlige hospitaler.
Det ultimative mål for et lands sundhedstilstand må være levetiden, og der slår Japan alle andre lande i verden. Slå selv tallene op.
Det danske offentligt driftede sundhedssystem er altså fuldt på højde med et af verdens bedste privatdrevne sundhedssystemer - det japanske. DK-superstat.
Det er iøvrigt en udbredt misforståelse, at det offentlige system i Danmark ikke er underlagt en kvalitetsforbedrende ressourceallokering, der i øvrigt, som det viser sig her, er fuldt på højde med eksv. den japanske konkurrencedrevne effektivisering.
Summa summarum. Et sundhedssystem med konkurrence både på udbud af ydelser og deres finansiering slår et offentligt system både hvad angår kvalitet og pris.
Bill Atkins,
Du følger ikke med i tråden. Det danske system fungerer ikke godt. Min gamle mor fik at vide, at der et års ventetid på en nødvendig behandling. Det er utænkeligt i Japan, hvor der er frit valg på alle hylder.
Bliv endelig Professer Hansen
UPS. Ikke alene er du Frank Hansen yderst tilbageholdende med dokumentation, du læser heller ikke andres dokumentation: Prisudviklingen i det japanske system er jo underlagt offentlig styring:
Price increases are limited by a ceiling set by the government. A uniform fee schedule has helped to control costs and to ensure equitable access. (se Claus Jensen 18:27)
Frank Hansen du har ingen argument for en privatisering af det danske sundhedssystem andet end profit til investorer. Og jeg har ikke engang nævnt alle de markedssvigt der presser prisen på det amerikanske system op på det dobbelte for en totredjedel ydelse, så som overbehandling, ublu priser for medicin og tilbehør, lange advokatsager etc. etc.
Al folket er arbejdsgiver for offentligt ansatte og har bestemt aktiviteterne - altså gennem en flertalsdemokratisk proces.
Det efterlader et mindretal, der mener, at aktiviteterne burde reduceres og ændres - på mange ledder.
Ingen nævnt ingen glemt.
Det bør derfor debatteres HVAD det off. varetager og HVORDAN.
De professorale bogholderbetragtninger er uinteressante.
Satiretegnere har gennem tiderne beskæftiget sig hermed og der skal åbenbart humor til at sætte fingeren på problemets kærne. Se bare på Storm P.`s mange tegninger af uhyre indviklede processer, der løser meget enkle opgaver. Her af kommer udtrykket : Det er sgu da StormP-agtigt.
Hvorfor skulle en ansat, der jo selv kender unytten og ineffektiviteten af sit arbejde bedst, afsløre den aktivitet, han lever af, som værende unyttig.
Totalt set : Hvorfor skulle hele den herskende klasse, der lever af at styre de åbenbart ustyrlige borgere fra top til bund, afsløre sandheden.
Hvorfor siger flertallet ikke : Nu stopper I sgu med det tyranni og overflødige beskæftigelsesterapi og koncentrerer jer om det væsentlige.
To ting, Leo:
I. Bureaukrati forekommer også i private virksomheder- som det lige er påvist i det amerikanske sundhedssystem. Jo større virksomhed jo mere bureaukrati off. eller privat. Og det offentlige består jo ofte af meget store virksomheder.
II. I det offentlige er der mindst to måder at tildele ressourcer på der sikrer en effektiv politiske styring. Det politiske lag kan fremme nogle politiske mål ved lov og bede den off. virksomhed selv finde midlerne. (Skolereformen. Det sikre at det er de undværlige aktiviteter, der må holde for). Eller det politiske lag kan beskære budgetterne med eksv. 8% og bede embedsmandslaget om at argumentere for at få de 4% igen. Det sikre dialog med embedsmændene om udseendet af den offentlige sektor.
Dette system er årsagen til at Danmark har så effektivt en offentlig sektor.
Husk en fri konkurrence som ude i markedet indebærer jo at en virksomhed kan tabe og helt forsvinde, og det kan man jo ikke have i en offentlig sektor der levere livsvigtig infrastruktur - bare se alle de banker Staten har måttet understøtte, herunder de helt store, så som Amagerbanken og Danske Bank. De blev konkurreret ud af de amerikanske banker.
I tillæg til Bill Atkins 1856: "providers are paid by a nationally uniform method and rate". Hvis jeg forstår det rigtigt, er der ikke bare regulering på, hvad den enkelte skal betale i forhold til sin indkomst, det bliver også fastsat, hvor meget udbyderen må tage sig betalt.
Simon Emil Amnitzbøl, er et menneske, som man langt hen ad vejen, må "bære over med".
Så længe vi ikke kan finde anden, passende beskæftigelse til ham, så pyt. !
Jeg tror såmænd ikke han er et ondt menneske.
Mere her:
This was the case when the fee for an MRI was lowered by 35% in 2002 by the government. Thus, as of 2009, in the U.S. an MRI of the neck region could cost $1,500, but in Japan it cost US$98.
http://en.wikipedia.org/wiki/Health_care_system_in_Japan#Cost
Bill - Afgørende forskelle :
Trods adm. pres, som du beskriver, effektiviseringer osv - så har det off. ikke det ubarmhjertige konkurrence vilkår over sig. Det private dør, hvis det ikke gør tingene ordentligt eller sadler om til noget bedre. Den ikke livsvigtige del af det off. "taber" ikke - eller meget sjældent - selv om "kunderne" brokker sig nok så meget - over kvalitet og pris.
Du kan ikke bruge negative forhold i den ene sektor til at legitimere tilsvarende forhold i den anden. Det skulle jo gerne forbedres i dem begge.
I den private kan resultatet ses på bundlinjen og deri ligger drivkraften til forbedringer.
I den off. skal de ansatte melde til chefen, som melder til chefen (hvis han tør), som melder videre til che.............. og der sker ikke en skid.
Fra oven nedlægges kommissioner ud over det offentlige. Nyttevirkningen er til at overse.
I det private er kommissioner unødvendige.
Men igen : Dette er hvordan, man gør. Hvad med hvad, man laver.
En mand graver effektivt et hul. En anden holder skarpt øje. En tredje tildækker hullet igen - effektivt. Godt arbejde gutter !
Jeg spurgte engang en pensioneret ansat under teknisk forvaltning : Nu kan du godt fortælle, hvor meget tid, der effektivt blev brugt til arbejdet på hele afdelingen - 50%, svarede han.
"... at Danmark har så effektivt en offentlig sektor." ! ! Spørg de ansatte på gulvet. På kommunen, på sygehuset...............Læs alle rapporterne om roderi overalt.
Mål ikke ift Grækenland. Men stil fordringer efter egen målestok.
(NB : Skolereformen og arbejdstidsaftalen(diktatet) er allerede i opløsning mange steder)
Leo, din lalleglade foragt for styring af den off. sektor, udtrykt i den af dig ovenfor beskrevne "begravelse", gør at du overser, dels at DK-stat har et af verdens billigste og mest effektive off. sundhedsvæsner, men du overser også, at ingen, ud over vinderne - den ene procent - tjener på den privatkapitalistiske konkurrence: krise, fabrikslukninger, arbejdsløshed, koncentrering af produktionsapparatet, working poors. Et resultat som intet har med en sund økonomisk udvikling at beskaffe - men som istedet er et unødvendigt spild af kapital.
Så fik vi lige socialistens standard fordrejning, Bill.
Emnet er det offentlige !
Spild af privat kapital er en privat fejl - den bliver rettet. Det skal kapitalisten nok sørge for.
( jeg taler ikke om storspekulanterne, men om det almindelige erhvervsliv).
Men hvad med den offentlige ? Goldman Sach ! Den skal skatteyderne dække ind, mens Corydon stiger i løn og griner videre hen til sin sammensvorne - overdirektøren på aftrædelsesløn og livspension.
Leo, nu ser jeg jo intet forkert i socialisme. Men du kan da ikke adskille det offentlige arbejdsmarked og det private arbejdsmarked - de er systemisk forbundne. Når bankerne narre de små kapitalister til at investere deres kapital i opsparingsbeviser og spiller pengene op på udenlandske Børsen, så kommer det offentlige og redder det private erhvervliv og bankerne, af hensyn til begge arbejdsmarkeder.
Ligesom du har en forkærlighed for små erhvervsdrivende, så har jeg en forkærlighed for lønmodtagere - og begge kan sagtens sameksistere ...hvis blot ikke den lille forretningsdrivende konstant drømte om, at vokse med virksomheden for at blive så velhavende, at han kan blive arbejdsfri og usolidarisk sikre sin personlige pension. Meget asocialt.
Leo Nygaard:
Prøv nu at komme ud af børnehaveklassen og gå på opdagelse i den virkelige verden. Kapitalisten er måske ikke meget for at spilde sin egen kapital, men han kunne ikke overleve, hvis ikke det offentlige spildte skattekroner på ham. Da du er en gammel hønisse, må du allerede have åbnet avisen tusinder af gange i dit liv og læst om mere eller mindre skjult erhversstøtte. Big Business ELSKER Big Government! Pengene skal bare bruges på kampfly, ikke på velfærd.
Den drøm har de fleste på alle niveauer. Også lønmodtageren. Han er ganske usolidarisk med den ledige. Og den dyre embedsmand, som måske endda laver overflødigt arbejde. Meget asocialt.
Sider