Læsetid: 5 min.

Rapport: DA’s svenske guldæg for reformer eksisterer ikke

Dansk Arbejdsgiverforening går galt i byen, når de henter skyts til beskæring af overførselsindkomster i Sverige. Lave svenske ydelser har sendt flere på sygedagpenge, viser rapport, hvis konklusioner støttes af tidligere overvismand
10. april 2015

Rettelse: I artiklen fremgår det, at en rapport fra CARMA, Aalborg Universitet, viste en anden udvikling i antallet af modtagere af overførselsindkomster end Dansk Arbejdsgiverforenings lægger til grund for deres forslag om at skære i de offentlige ydelser. CARMA har siden beklaget, at tallene, der lå til grund for opgørelsen, var forkerte. Information har refereret rapporten korrekt, men beklager, at vi har viderebragt de fejlagtige tal.

Trods fejlene i talmaterialet bringer Information herunder den oprindelige artikel, fordi der, som det fremgår, også er en diskussion om de svenske reformers betydning, hvilket CARMA og DA fortsat har en forskellig vurdering af. Det skal samtidig tilføjes, at den svenske arbejdsløshed, som der står i artiklen, er højere end den danske, og at Sverige indtil videre ikke har fundet en måde, hvor man via sænkelse af de offentlige ydelser har fået væsentligt flere i beskæftigelse. Man har sænket ydelserne, og det har haft konsekvenser for fordelingsprofilen, som tidligere overvismand, professor Torben M. Andersen, er citeret for at konkludere i artiklen. red

Sverige er ikke den solstrålehistorie, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fremstiller det som, når organisationen argumenterer for at skære markant i de sociale ydelser.

I de senere år er der ganske rigtigt sket et fald i antallet af svenskere på en række offentlige ydelser på ca. 150.000, efter at den tidligere borgerlige regering indførte drastiske reformer af overførselsindkomsterne. Problemet er bare ifølge en dansk rapport, der sammenligner niveauet af offentlige ydelser og reformer i seks europæiske lande bl.a. Danmark og Sverige, at udsatte svenskere på arbejdsmarkedet ikke er blevet mere jobparate af den grund. I stedet er endnu flere røget på en anden ydelse – nemlig sygedagpenge.

»DA stikker folk blår i øjnene og glemmer den anden del af historien. Forsøget på at få færre ikke-arbejdsmarkedsparate er ikke lykkedes i Sverige. De har fået nedbragt antallet af førtidspensionister, men der er kommet flere på anden offentlig forsørgelse. Sverige fremstår ikke som nogen solstrålehistorie,« siger Thomas Bredgaard, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet (CARMA), der sammen med Deloitte har udarbejdet rapporten til brug for regeringens Carsten Koch-udvalg. Den svenske arbejdsløshedsprocent på knap otte er trods reformerne ligeledes højere end den danske.

Tidligere på ugen anerkendte Venstre både analysen og sigtet, da DA fremlagde 28 forslag til reformer af bl.a. sygedagpenge, kontanthjælp og mest markant førtidspension, hvor både tildelingsform og ydelsesniveau foreslås lavet om og sænket betydeligt. Sverige blev brugt som forbillede, og kunne faldet i bl.a. antallet af førtidspensionister overføres til Danmark, ville det ifølge DA betyde offentlige besparelser på 60 mia. og et øget arbejdsudbud på 85.000 personer. Men heller ikke forhenværende økonomisk overvismand og formand for Velfærdskommissionen, Torben M. Andersen, ser Sverige som foregangsland:

»Indtil videre har svenskerne ikke fundet en måde, hvor man via sænkelse af de offentlige ydelser har fået væsentligt flere i beskæftigelse. De har sænket ydelserne, og det har haft konsekvenser for fordelingsprofilen,« siger han.

DA fastholder imidlertid, at der vil være en overførbar gevinst, hvis Danmark følger svenskerne. Og organisationen forklarer, at forskellen mellem deres og CARMA’s tal skyldes, at DA bruger OECD-tal for sygefravær og desuden tæller i fuldtidspersoner.

»Det er korrekt, at den svenske arbejdsløshed er højere end den danske. Men det er også korrekt, at der er 30 pct. flere danskere, der bliver forsørget i den arbejdsdygtige alder. Og at vi bruger 50 pct. mere af vores BNP på at forsøge voksne i Danmark,« siger DA-direktør Jørn Neergaard.

Rapporten fra CARMA viser, at der siden 2010 er sket en reduktion i antallet af dagpengemodtagere, antallet af kontanthjælpsmodtagere og mest markant antallet af modtagere af helbredsbetingede ydelser, der bl.a. svarer til den danske førtidspension på 150.000 personer. Sideløbende er der sket en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere fra cirka 340.000 personer i 2010 til 506.000 personer i 2013.

»Stigningen er indtrådt fra 2010 og skyldes blandt andet strengere krav for tildeling af førtidspension, der har betydet, at flere personer forbliver i sygedagpengesystemet,« hedder det.

Også svenske nationaløkonomer bekræfter, at de forskellige ydelsesformer hænger sammen, og at det er svært at reformere en ydelse, uden at det får betydning for andre.

»Det er jo sådan, at når man strammer et sted, så søger folk andre steder hen i tryghedssystemet i stedet for at komme i job,« siger professor i økonomi ved Stockholms Universitet, Mårten Palme.

Professor Lars Calmfors, der er tidligere formand for den borgerlige regerings finanspolitiske råd peger desuden på, at uligheden er øget som følge af de svenske reformer, der skulle bekæmpe det såkaldte ’utanförskap’, og som også indbefattede skattelettelser for de lavest lønnede i form af et jobskattefradrag.

»De laveste indkomstgrupper, der er i beskæftigelse, har fået flere penge mellem hænderne i kraft af skattepolitikken. Taberne er de langtidsarbejdsløse, modtagere af sygedagpenge og andre ydelser. Erstatningsniveauerne er forringet, og det har betydet øget fattigdom i de udsatte grupper uden for arbejdsmarkedet,« siger Lars Calmfors og bekræfter hermed en kritik, som DA’s reformforslag også er blevet mødt med herhjemme.

Ifølge Lars Calmfors har svenskerne præsteret en mindre øgning af arbejdsudbuddet på trods af finanskrisen.

»Men det øgede arbejdsudbud har ikke så meget at gøre med reformerne af de offentlige ydelser. Det har formentlig mere med jobskattefradraget at gøre, selv om det også er svært at afgøre, hvor stor rolle det har spillet,« siger Calmfors.

Jørn Neergaard henviser til, at forslaget om sænkning af førtidspensionen med 4.000 kroner om måneden kun er ét blandt 28 forslag.

– Det er klart, at hvis man strammer kravene og sænker ydelserne, så sparer man penge. Men får det folk i arbejde?

»Ja, det er vores bedømmelse, at der kommer flere i job og flere til rådighed på arbejdsmarkedet. Og de 28 forslag skal jo ses i sammenhæng. Den danske ledighed er lav. Men hvis man ser på mennesker uden for arbejdsmarkedet, så bevæger de sig længere og længere væk fra et job. Vi har et system med 20 forskellige ydelsestyper, hvor nogen af de højeste er knyttet til dem, der ligger længst væk fra arbejdsmarkedet, og hvor disse ydelser overstiger de overenskomstmæssige mindstelønninger. Enhver kan sige sig selv, at det har en effekt, at systemet er bygget op på den måde,« siger Jørn Neergaard.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

Gabbb, skab dog arbejdspladser DA frem for at spilde vores tid...

Erik Jensen , Gert Selmer Jensen, Ivonne Cordes, Elisabeth Andersen, Einar Carstensen, Steffen Gliese, Nille Torsen, Sven Elming og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

DA har overlevet sig selv, med deres erklærede krig imod deres ansatte og deres familie, gudskelov for det.
Neergaard er vel også lidt i krig i ægteskabet, hvor han vil beskære konen efterløn, og har sikkert også en fætter eller kusine der skal barberes, uden at samme Neergaard står og vifter med ansættelseskontrakterne.
Varm luft fra Dansk Armod.

Lise Lotte Rahbek

'Amn. der er vel heller ingen,
som kunne tro andet,
end at DA havde interesse i at dumpe lønninger og er pænt ligeglade med konsekvenserne for menneskene på overførselsindkomst.
Ellers ville DA jo have præsenteret de 85.000 jobs, der mangler på markedet og have forholdt deres medlemmer, at de skal ansætte danskere på overenskomstmæssige vilkår.

Sandsynligvis er DA sendt i byen af Venstre i anledning af valgkampen,
som så kan virke helt fornuftige i sammenligning.
Intet nyt under solen.

Erik Jensen , Mads Berg, Lene Christensen, Torben Kjeldsen, Leif Høybye, Per Klüver, Peter Hansen, Toke Andersen, Henrik Leffers, peter juhl petersen, Elisabeth Andersen, Kim Houmøller, Vivi Rindom, lars abildgaard, Bjarne Andersen, Preben Haagensen, Tue Romanow, Simon-Matti Hørlyck Campbell, Nille Torsen, Torben K L Jensen og Peter Taitto anbefalede denne kommentar

Hvornår h...... har kendsgerninger og erfaringer fra det virkelige liv på arbejdsmarkedet interesseret DA, CEPOS, LA og andre, der overfører deres egne ønsker om at score kassen maksimalt ved minimal arbejdsindsats på alle andre ?

Mads Berg, Lene Christensen, Torben Kjeldsen, Michael Reves, Per Klüver, Peter Hansen, Niels Duus Nielsen, David Zennaro, peter juhl petersen, Elisabeth Andersen, Einar Carstensen, lars abildgaard, Janus Agerbo, Erik Jensen , Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henning Larsen

Lader til der er DA's våde drøm at få indført tyske tilstande, hvor ydelser er begrænsede og den lovpligtige mindsteløn ikke er til at leve af (ca 60,-kr i timen). Det er årsagen til den stærke tyske konkurrenceevne, som Venstre jo arbejder hen imod, også skattemæssigt. Så ja - det tyder på almindeligt beskidt bestillingsarbejde op til de kommende valg. Der kan koges meget suppe på den udmelding, ukorrekt og tendentiøs.

Lene Christensen, Karsten Aaen, Peter Hansen, Helmut R., David Zennaro, peter juhl petersen, Elisabeth Andersen, Magnus Frimer-Larsen, Bjarne Andersen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Det undrer mig, at alle DA-medlemmer finder sig i at være repræsenteret af den mand. Jeg nægter at tro, at så mange arbejdsgivere ser så negativt på de mennesker, der har det sværest. Hvor ville jeg ønske, at nogle virksomhedsledere trådte frem og viste mere menneskelighed.

Mads Berg, Lene Christensen, Torben Kjeldsen, Michael Reves, Per Klüver, Karsten Aaen, Peter Hansen, Elisabeth Andersen, Bjarne Andersen, Erik Jensen , Steffen Gliese, Nille Torsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

DA's medlemsorganisationer - Know your enemy!:

AI-BOA

Landemærket 10, 5. sal
1119 København K
Tlf. 33 45 65 20
Fax 33 45 65 11
E-mail 1: boa@oliebranchen.dk
E-mail 2: ai@asfaltindustrien.dk
Hjemmeside 1: www.boa-net.dk
Hjemmeside 2: www.asfaltindustrien.dk

Dansk Byggeri

Nørre Voldgade 106
1358 København K
Tlf. 72 16 00 00
Fax 72 16 00 10
E-mail: info@danskbyggeri.dk
Hjemmeside 1: www.danskbyggeri.dk
Hjemmeside 2: www.byggaranti.dk

Dansk Erhverv Arbejdsgiver

Børsen
1217 København K
Tlf. 33 74 60 00
Fax 33 74 60 80
E-mail: info@danskerhverv.dk
Hjemmeside: www.danskerhverv.dk

DI Overenskomst I

DI
1787 København V
Tlf. 33 77 33 77
Fax 33 77 33 00
E-mail: di@di.dk
Hjemmeside: www.di.dk

DI Overenskomst II

DI
1787 København V
Tlf. 33 77 33 77
Fax 33 77 33 00
E-mail: di@di.dk
Hjemmeside: www.di.dk

Dansk Mode & Textil

Birk Centerpark 38
Postboks 507
7400 Herning
Tlf. 97 11 72 00
Fax 97 11 72 15
E-mail: info@dmogt.dk
Hjemmeside: www.dmogt.dk

Danske Mediers Arbejdsgiverforening

Pressens Hus, Skindergade 7
1159 København K
Tlf. 33 97 40 00
Fax 33 14 23 25
E-mail: dma@mediearbejdsgiverne.dk
Hjemmeside: www.mediearbejdsgiverne.dk

Danske Malermestre

Islands Brygge 26
Postboks 1989
2300 København S
Tlf. 32 63 03 70
Fax 32 63 03 99
E-mail: sekretariatet@malermestre.dk
Hjemmeside: www.danskemalermestre.dk

Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland

C/O Greenland Contractors
Indiavej 1
Postboks 2669
2100 København Ø
Tlf. 36 34 80 00
Fax 36 34 80 01
E-mail: cph@gc.gl
Hjemmeside: www.greenlandcontractors.dk

Grafisk Arbejdsgiverforening

Helgavej 26
5230 Odense M
Tlf. 63 12 70 00
Fax 63 12 70 80
E-mail: ga@ga.dk
Hjemmeside: www.ga.dk

HORESTA Arbejdsgiver

Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg
Tlf. 35 24 80 80
Fax: 35 24 80 88
E-mail: horesta@horesta.dk
Hjemmeside: www.horesta.dk

Rederiforeningerne

Amaliegade 33
1256 København K
Tlf. 33 11 40 88
Fax 33 11 62 10
E-mail: info@shipowners.dk
Hjemmeside: www.shipowners.dk

Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark, SAMA

Gothersgade 160, 2.th.
1123 København K
Tlf. 33 93 48 30
Fax 33 13 65 60
E-mail: info@sama.dk
Hjemmeside: www.sama.dk

TEKNIQ Installatørernes Organisation

Paul Bergsøesvej 6
2600 Glostrup
Tlf. 43 43 60 00
Fax 43 43 21 03
E-mail: tekniq@tekniq.dk
Hjemmeside: www.tekniq.dk

Niels Duus Nielsen, lars abildgaard, Janus Agerbo, Erik Jensen , Anne Eriksen og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar

@ Waldstrøm

Menneskeligheden blev deponeret sammen med bonusordninger til teamledere og chefer på jobcentrene. De ansatte på jobcentrene ser ikke de ledige som mennesker, de ser dem som et nummer, der kan bruges til at fremme en karriere, give bonus til teamlederne, eller som et skadedyr der skal udryddes.
Alt menneskelighed er forsvundet. Og det kan i en vis grad tillægges at det er arbejdsgivernes marked. De kan få arbejdskraft med tilskud i alle mulige afskygninger: fleksjobbere til 50%, løntilskud, skånejobbere osv. Statsstøttet arbejdskraft i et forsøg på at presse lønningerne. Og arbejdsgiverne de griner hele vejen til banken

Mads Berg, Lene Christensen, Per Klüver, Karsten Aaen, Peter Hansen, David Zennaro, Elisabeth Andersen, Magnus Frimer-Larsen, Kim Houmøller, Bjarne Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Ditte Jensen
Det var nu arbejdsgiverne, jeg tænkte på - se 23:08. Men du har ret. Der er mange andre, der også er helt helt stille, selvom de har stor viden.

Det er også arbejdsgiverne jeg tænkte på i min kommentar.

Arbejdsgiverne og de blå partier forsøger ved hjælp af diverse reformer at presse lønnen. Staten er i krig imod de svageste, fordi de ikke optræder ret meget fjernsynet. Og hvem gider forsvare slaven imod ridefogeden ?
De svage og fattige får at vide at de skal være endnu fattigere for at bevare et større fælles bedste: velfærdsstaten ! Og middelklassen, især den nedre del af middelklassen, de tror taknemmeligt på det.
Middelklassen ender som gribbene på et ådsel, bare for at blive jaget væk når hyænen kommer.

Mads Berg, Lene Christensen, Peter Hansen, Niels Duus Nielsen, Toke Andersen, David Adam, Elisabeth Andersen, Janus Agerbo, Erik Jensen , Preben Haagensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er den samme sang hver gang: det er bedre i Sverige, det er bedre i Tyskland, men...man cherrypicker. Man glemmer lige, at i Sverige er en hel del af de sociale udgifter lagt over på arbejdsgiveren. Man glemmer, at en ret stor del af de tyske industriarbejdere er på supplerende kontanthjælp...

Mads Berg, Lilli Wendt, Lene Christensen, Karsten Aaen, Peter Hansen, Niels Duus Nielsen, Henrik Leffers, David Zennaro, Bodil Waldstrøm, Elisabeth Andersen, Kim Houmøller, lars abildgaard, Janus Agerbo, Bjarne Andersen, Erik Jensen , Preben Haagensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Preben Haagensen

Og så er der den FN rapport der sagde hvis Sverige fortsatte den nuværende kurs og den ubegrænsede indvandring, ville Sverige være et tredjeverdensland i 2030. Rapporten forsvandt belejligt for Sverige i FN systemet.

Med til historien om Sverige hører også ydelsernes størrelse. F.eks. er dagpengene på vej et stykke over 25.000 kr., og det glemte DA vist at oplyse.

Tue Romanow, David Zennaro og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Og til Preben Haagensen er der blot at oplyse, at på samme måde som indvandringen i Tyskland og en række andre lande både har medført øget indlands efterspørgsel efter varer og tjenester, øget arbejdsudbud og først og fremmest et mere dynamisk og innovativt erhvervsliv, har dette tilsammen også medført, at disse lande har en mere dynamisk og stærkere økonomi end f.eks. Danmark.

Og hvis FN har haft en rapport, der har fremstillet Sverige som et tredjeverdensland i 2030, kan jeg da godt forstå, den er forsvundet.
Hvor kom den i øvrigt fra i FN systemet, Preben Haagensen? For så vi jeg da forsøge at få den frem.

Bodil Waldstrøm

Gert Romme
Jeg har den 3. januar i år været indblandet i en debat på FaceBook om den omtalte rapport. Jeg går ud fra, at det er den, Preben Haagensen omtaler. Jeg citerer lige et af mine indlæg i debatten:

"UNDP-Rapporten er dateret september 2010 og hedder: "Human Development Research Paper 2010/40 - A Hypothetical Cohort Model of Human Development" Af Jana Asher and Beth Osborne Daponte. - Jeg har ikke læst hele rapporten og vil heller ikke gøre det. For det første mener jeg, at ingen kan forudsige udviklingen frem til 2040, når man tænker på, hvordan det hele kan ændre sig på nogle få år. For det andet betyder "hypotetisk" ifølge den danske ordbog: " baseret på betingelser der muligvis ikke (kan) opfyldes, eller på noget man blot forestiller sig - ofte om noget der forekommer virkelighedsfjernt eller umuligt ""

Jeg fik et nedladende svar fra en politiker fra DF om, at det er typisk, når en almindelig borger skal lege privat analyseinstitut. Han blev ved med at henvise til en bestemt side ( side 41 i rapporten, hvor Sverige er havnet med HDI 2030 under Libyen), og at det var en rapport fra FN, men da jeg bad ham om at svare på, hvad han mente om rapportens titel, svarede han ikke.

Jørn Petersen

Tidligere på ugen anerkendte Venstre både analysen og sigtet, da DA fremlagde 28 forslag til reformer af bl.a. sygedagpenge, kontanthjælp og mest markant førtidspension, hvor både tildelingsform og ydelsesniveau foreslås lavet om og sænket betydeligt.

Venstre er enige med deres ejere, det er der ikke noget mærkeligt i, men alle bør vide at det er venstres politik som er blevet fremlagt af DA, de reelle ejere af Venstre.

En stemme på venstre er en stemme på DA som vil gøre alt for at bevare den position de har opnået.

Erik Jensen , Lene Christensen, Karsten Aaen, David Adam, Einar Carstensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjarne Falk Rangård

Venstre anerkender alt der passer med deres eget formål:
At tage fra de fattigste og give til de rigeste.
Jo flere penge de lave indkomstgrupper har til rådighed jo flere penge vil de bruge på indenlandsk forbrug og jo flere arbejdspladser giver det.
De andre teorier er baseret på at de fleste foretrækker at stå udenfor arbejdsmarkedet på grund af dovenskab og manglende respekt for fællesskabet.
I den anden ende af indtægtsskalaen befinder sig de mennesker som anvender underbetalt arbejdskraft, hyrer dygtige advokater til at betale mindre i skat eller slet intet.
Skjuler formuen i skattely med videre.
Her er der tale om at uddrage fællesskabet værdier som er mange gange større end hvad de såkaldt dovne, asylsøgere og syge kan slippe af sted med.
Det ville være befriende hvis DA offentliggjorde hvad skatteunddragelser og transferpricing med videre kunne bidrage til at reducere skatten på abejde med såfremt den blev begrænset.
Og reducer så skatterne nedefra med de beløb der går udenom fællesskabets kasser og vurder betydningen for vores konkurrenceevne.
Reducer boligomkostninger, transportomkostninger og skat på basale fødevarer og vurder hvordan dette forøger vores konkurrenceevne.
Der er nok at tage fat på i stedet for hele tiden at træde på de svageste.

Mads Berg, Lene Christensen, Karsten Aaen, Bodil Waldstrøm og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Arne Stensgaard Berg

Hør, DA - Sku' I ikke lige gå ud og skaffe arbejde til de 130.000 fuldtids arbejdsløse*) inden I begynder at "øge arbejdsudbudet" med yderligere 85.000..?

Sandheden er jo, at Niels Hausgaard tog fejl: Der er ikke altid arbejd nok til dem der vil arbejde (omend han mente det ironisk). Skabelse af jobs burde være Jeres spidskompetence, DA - fordeling af offentlige ydelser er tydeligvis ikke...

*) februar-tal 2015 fra Danmarks Statistik

Lene Christensen, Niels Duus Nielsen, Erik Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Arbejde ses desværre som vejen til at skaffe den enkelte rigdom snarere end vejen til at løse opgave og efterkomme efterspørgsel. Den enkeltes mulighed for at blive rig ved at faldbyde sine produkter og skabe kunstige behov opleves som en kilde til vækst og dermed 'rigdom' for den enkelte og samfundet; men det er det jo ikke.

Jens Christian Wulff

Hvis det ikke er bevidst vildledning, hvilket dybest set gør DA til en useriøs, hængekøjepraktiserende taberorganisation (for nu at bruge deres egne ord), er det udtryk for en afgrundsdyb mangel på researchseriøsitet, hvilket placerer dem i samme kategori. Hurra for sproglige blomster!!!

Lene Christensen, Erik Jensen , Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det må være rimeligt at kræve, at DAs medlemmer ansætter alle ansøgere uanset kvalifikationer og behov. Det er selvfølgelig urealistisk, så længe danske medier sluger DAs og Cepos' udsagn råt, og DAs ledelse er præget af økonomer uden erhvervserfaring.

Henrik Leffers

Vi bliver meget konsekvent vildledt af vores medier, som alle ejes og styres af Bilderberg-typer! Misinformationen omfatter både indenrigs og udenrigs nyheder: Vi blev vildledt om pensionsalderen og størrelsen af pensioner i Sverige, da pensionerne skulle ned; om selskabsskatten da den skulle sænkes (8% socialbidrag i Sverige blev ignoreret); om vores krig i mellemøsten (er det IS eller shia militserne og Saudi Arabien som er terrorister?); og jeg har slet ikke nævnt den konsekvente misinformation om Ukraine-krisen. Men det er stort set umuligt at at gøre noget ved det, fordi misinformationen styres fra engros nyheds leverandørerne, som både i DK og internationalt ejes af magteliten, så alle medierne bringer de samme manipulerede nyheder. Ingen af medierne har en interesse i at danskerne "opdager" misinformationen, fordi det ville ændre på den politiske virkelighed i DK, og alle støtter den eksisterende politiske struktur! Lige nu er det førtidspensionerne der skal ned, så det er dem der udstilles, som bistandsmodtagere og ledige tidligere er blevet det. Men meningen med det hele er reelt at få sænket lønningerne! -Jeg tror det næste bliver et angreb mod den automatiske ancenitetsstigning, som findes i alle overenskomsterne: Er en 65 årig tømrer bedre til at lægge et tag end en ung...

Lene Christensen, Ditte Jensen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Erik Jensen og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sådan vil det jo altid være på højrefløjen, Børge Rahbech Jensen: det er dem, man ikke kan bruge til at skabe enorme profitter, der ender i organisationerne og partierne.

Lise Lotte Rahbek

Henrik Leffers
Det er jo fordi man,topledere og politikere og presse,
er holdt op med at stille sig selvstændige mål og ønsker,
men istedet holder blikket stift rettet på hvad konkurrenterne (de andre lande og virksomheder) gør.

Konkurrenter spiller på samme bane og efter samme regler
istedet for at søge andre baner og legepladser
end de allerede overfyldte.

Det er lige til at blive nedslået af.

Sammenligninger med udlandet er altid behæftet med fejl.

Jeg gentager, hvad næsten alle danske, politiske leder i de 30 år har sagt :
"Det skal kunne betale sig at arbejde."
Der var ingen fra den yderste venstrefløj. De mener åbenbart det modsatte.
Kilde : TV dokumentation med filmoptagelser.

Prøv med en om formulering : Det skal belønnes at arbejde loyalt i et meningsfyldt lønarbejde.

Niels Duus Nielsen

Leo Nygaard, nu tager du da prisen!

Den yderste venstrefløj har alle dage været stærkt repræsenteret i fagbevægelsen, og hvad er det lige, der hele vejen igennem har været fagbevægelsens hjertesag? Mere i lønningsposen til medlemmerne - hvilket i mit sproglige univers blot er en anden måde at udtrykke, at "det skal kunne betale sig at arbejde".

Vi kan så diskutere, om fagbevægelsn sejrede ad helvede til godt eller skidt, men at påstå, at venstrefløjen mener det modsatte er rent trolleri.

Du plejer at være lidt mere seriøs i dine udmeldinger, hvad gik galt for dig her?

Førtidspensionerne bliver nedsat!!!

Det sker bare usynligt, via skattereformen.

Det vurderes at en pensionist vil "miste" hvad der svare til 17.000 om året i 2023.

Niels Nielsen - Udsagnet baseres på, at socialister - bl.a her på avisen ser rødt, når omtalte slogan nævnes. Men kun glædeligt, hvis vi alle efterhånden er enige.
Du glemte vist at læse min sidste sætning.
Men det kan jo gå galt for enhver :-)

Hvis så du kunne få din fagbevægelse til at presse på med at dele arbejdet bedre og inkludere ikke medlemmer i deres omsorg, så ville det blive bedre og bedre dag for dag.

Peter Hansen

- det altså korrekt det som Gert Romme skriver, se her:

http://www.avisen.dk/medie-nu-bliver-dagpengesatserne-forhoejet-i-sverig...

og her:

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2015/04/05/222553.htm

og her:
http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=83&artikel=6134247#

Og det ville man vide hvis man af og til gæstede svt.se's hjemmeside....

Og læg venligst mærke til at tjener man 25.000 (svenske) kroner og derover får man 80% af dagpengene. Og derudover kan folk i Sverige som ikke er medlem af a-kasse få det som vi kalder for socialhjælp, tyisk på 200-300 kr. pr. dag.

Venstres . og de borgerliges slogan - det skal betål aj å arbejd - er en typisk jysk bonde-underdrivelse! Og det er fordi a venstrebønder vil a æ gratis arbejdskraft for inn pæng - eller for 50 eller 60 kr. i timen. Så kan de arbejdsløse, førtidspensionisterne mm. og mv. komme ud og bo hos de her venstrebønder præcis som i 1950erne og 1960erne. Og være taknemmelige for det! Venstre vil nemlig have det danske standssamfund tilbage, hvor storbønderne i sognet stort bestemte alt - i sognerådet!

Og den der med at det skulle betale sig at arbjede handler udelukkende om en eneste ting: lønnen skal ned. De sociale ydelser skal ned. Folk skal igen stå med hatten i hånden og allernådigst spørge Herremanden om han ikke har en femmer eller noget arbejde, og være Herremanden taknemmelig. Almuesindet skal igen indføres i den danske arbejder og tjenestestand!

Ift. Sverige er det ganske korrekt, at arbejdsgivere betaler en større del af de sociale udgifter end herhjemme (det gør arbejdsgiverne også i Tyskland). Og det er også korrekt at i Tyskland er der en masse arbejdere som får supplerende økonomisk hjælp fra die Gemeinde, altså fælleskassen i kommunen.

Erik Jensen , Lilli Wendt, Lene Christensen, Lise Lotte Rahbek, Ditte Jensen og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar

Karsten Aaen

For god orden skyld, skal vi så ikke blive enige om, at hverken jeg eller Gert Romme havde ret, for der er ingen der får 25.000 kr i dagpenge som Gert Romme siger, men 20.000 skr. i følge dit link.
Jeg havde desværre misset at der var kommet en forhøjelse i dagpengene, beklager.
Og i øvrigt skal man være medlem af en a-kasse for at få udbetalt sin socialhjælp, da det er a-kassen som udbetaler din socialhjælp, dog er kontingentet kun et par hundred kroner om måneden.
Og man mister sine dagpenge helt efter 300 dage!

Ingen grund til at komme med saglige kommentarer for eller imod et sådant oplæg fra DA. De er - selv med en pensionists øjne - modparten/fjenden. Det eneste, de er interesseret i, er en stor gruppe af ledige på så lav en indkomst som mulig, så de har mulighed for at ansætte dem på lave lønninger. Længere er den ikke.

Erik Jensen , Mads Berg, Gert Selmer Jensen, Lene Christensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

"Er det fakta så benægter æ fakta" søren kjær dansk rigsdags medlem i 1880ne,

jo dette store danske risdagsmeldlem har ikke levet forgæves, faktisk så kan man med rette sige at vi lever i en søren kjærs tid, hvor han virkeligt må siges at være århundres mest, fremsyende politiker,///

politikerne har mere brug for os end vi har for dem derfor stemmer jeg på min sofa,

https://www.facebook.com/stemikketilfolketingsvalget?fref=ts

Kommer til at tænke på den lamme mand i Kapernaum: "Rejs dig, tag din båre og gå" - fantastiske perspektiver.

DA mener at alt hvad der skal til, blot er at gøre folk fattige, så bliver de raske og kan arbejde. Tænk at lægerne ikke har fundet denne løsning før.

Lad os fluks ansætte DA folk på hospitalerne, så vi kan spare her også.

Venter spændt på fortsættelsen....

Pia E. Larsen

Det med at det skulle betale sig at arbejde?? Det er jo ikke et valg, om man er født handicappet, kommet til skade, får en alvorlig kronisk sygdom, fysisk som psykisk, og dermed enten er født uden arbejdsevne, eller mister denne senere! Sjovt nok, sammenlignes alle over en kam med mindstelønninger? Men FAKTA er, at de fleste kommer fra job der ligger LANGT over, hvad man kan få i offentlig forsørgelse, enten det er dagpenge, eller førtidspension. Og skal der sammenlignes med kontanthjælpssats, som en stor del havner på, efter tab af sygedagpenge,(efter 5 mrd.) dagpenge(2år), bliver tabet endnu større.( fra ca. 20.000 udbetalt, til ca. 7.600 udbetalt(kontanthjælpssats). Evt forsikringer bliver modregnet div. offentlige ydelser, hvilket der med ikke giver noget). Dertil kommer, de nye ressourceforløb(krav før tildeling, af evt. fleks eller førtidspension) , som kan vare i mange år, på kontanthjælpssats. Så, hvis man vil bedrages af DA fremstilling, bliver det en brat opvågning, hvis man selv får brug for hjælp, en dag. For det er jo ikke direktøren der lider tab i denne situation, men lønmodtageren, uanset tidligere indkomst!

Gert Selmer Jensen

DA.! I kan godt stoppe jeres bevidstløse henvisninger til, "heltelandet", Sverige. Det er for længst
en død sild, kom nu frem i skoene.! Nej.! Tyskland duer heller ikke.!
Kom nu frem med noget ny-"tænkning", fra egen hånd.! Hvor i også "indtænker" noget samfundssind.! Altså HELE det Danske samfund.! Som jo også udgør jeres eksistensgrundlag.
Er vi helt ude i stjernetågerne her.?......? Ak, ja, jeg tænkte det nok.!
Men som et minimum, kunne i så ikke blande jer uden socialpolitik, og beskæftige jer med
noget som i angiveligt burde have forstand på.! Nemlig vækst og arbejdspladser.!
Det er ikke tanken, at jeres medlemmer skal profitere på social nød.!! De skal bare drive gode
virksomheder, til alles gavn.
Hvis man kun kan drive virksomhed via fattiglønninger. Ja så taler vi om "sekunda"- virksomheder
som alligevel ikke har noget konkurencepotentiale, værd at tale om.!
Har i glemt begreberne, anstændighed og stolthed. Kom ind i kampen, som værdige deltagere.