Læsetid: 3 min.

Udbredt stress blandt universitetsansatte

Stress er mere udbredt blandt universitetsansatte end blandt øvrige medlemmer af Dansk Magisterforening, viser nye tal fra fagforeningen. Det skyldes et øget pres på universiteterne og tager tid fra kerneopgaverne; forskning og undervisning, mener foreningen
27. april 2015

En ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening (DM) viser nu, at de universitetsansatte blandt fagforeningens medlemmer er mere stressramte end de øvrige medlemmer.

Hvor 16,9 pct. af de universitetsansatte i høj og meget høj grad oplever en stresset hverdag, gælder det for ni pct. af de kommunalt ansatte medlemmer og 12 pct. af de regionalt ansatte. Og hvor 30,7 pct. af de universitetsansatte oplever, at deres arbejdsplads er præget af stress, har 21,3 pct. af de kommunalt ansatte og 19,8 pct. af de regionalt ansatte samme oplevelse.

Ifølge formand for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, er det udtryk for, at universiteterne er blevet pålagt mange ekstra opgaver gennem omstruktureringer de senere år.

»Der er et øget pres på universiteterne om at vise deres nytte ved blandt andet at indgå i samarbejder med erhvervslivet, og det går ud over de universitetsansattes kerneopgave, nemlig at forske og undervise. Det er et problem,« siger hun og tilføjer, at en alt for stor del af arbejdstiden også går med at søge forskningsmidler. Så for at nå det hele løber en universitetsansats arbejdstid ifølge Ingrid Stage i gennemsnit op på 47 timer om ugen, og problemet er selvforstærkende.

»Når du har mindre tid til at passe din forskning og kontakten med de studerende, sætter det den faglige kvalitet under pres. Og det er i sig selv stressende ikke at kunne levere,« siger hun.

Et udpræget stresset arbejdsmiljø på universiteterne går ikke alene ud over kvaliteten på selve uddannelsesinstitutionerne, men ud over samfundet som hele, mener Ingrid Stage.

»Universitetsansatte er sat i verden for at levere gedigen viden, som politikere skal træffe deres beslutninger på baggrund af«.

Ubalance giver stress

Fællestillidsrepræsentant og lektor på Aarhus Universitet Per Dahl ser også de stressede universitetsansatte som et produkt af det øgede pres på landets universiteter. Det pres har eksempelvis fremdriftsreformen bidraget til. At de studerende skal hurtigere og mere effektivt igennem studierne har ifølge Per Dahl blandt andet betydet flere reeksaminer i de perioder, ansatte førhen kunne bruge på forskning.

»Det stresser de ansatte, at de ikke længere har sammenhængende tid til at forske i. Det er et problem, at de i stedet må tage tiden til forskning fra deres fritid. Og ubalance mellem arbejds- og privatliv er en sikker vej til stress,« siger han.

Samtidig forklarer Per Dahl den udprægede stress blandt universitetsansatte med regeringens seneste plan for dimensionering, som står til at koste fyringer, og som således efterlader de ansatte med en usikker og derfor stressende jobsituation.

Garanteret tid til forskning

For at sikre tid til den frie forskning og dermed et sundere arbejdsmiljø foreslår Dansk Magisterforening, at der bliver lavet arbejdstidsaftaler på det enkelte universitet eller institut. Men Ingrid Stage understreger, at det er et fælles problem, som kræver et fælles ansvar.

»Fra politisk hold må der være opbakning til lokale aftaler om sikring af tid til forskningen, ligesom regeringen må sikre de tilstrækkelige ressourcer til de ekstra opgaver, man pålægger universiteterne,« siger hun med henvisning til universitetsloven, som siger, at der skal være tid til den selvvalgte forskning.

Leder af Danske Universiteter afviser at stille op til interview, men skriver i en mail til Information:

»Stress er et vigtigt emne, som skal tages seriøst. Det gør de enkelte universiteter hver for sig. Desuden blev der ved den nyligt indgåede overenskomst sat fokus på vigtigheden af en fælles indsats for et godt psykisk arbejdsmiljø«.

Information ville gerne have talt med uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) om kritikken, men hun ønsker ikke at stille op til interview. I stedet svarer hun i en mail:

»Vi tager selvfølgelig det her alvorligt, og Styrelsen for Videregående Uddannelser er allerede i dialog med Akademikerne om, hvordan man kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Cramer Nielsen
Søren Cramer Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

Efter flexjob- og førtidspensionsreformen er der da ingen som lider af stress længere. Det er blevet afskaffet ligesom en lang række andre psykiske lidelser.

Einar Carstensen, Brian Pedersen, Torben Nielsen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Et højere stressniveau er helt forventet, når flere og flere universitetsfolk er løst ansatte på tidsbegrænsede kontrakter! -Stressniveauet stiger selvfølgeligt, når de hvert år skal "bevise", at de er "kvalificeret" til deres egne stillinger...

Hans Hansen, Bodil Waldstrøm, Einar Carstensen, Brian Pedersen, Peter Madsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Dansk Arbejdsgiverforening har bekendtgjort at alt for mange ansatte, altså folk der arbejder og får løn for det, forveksler travlhed med stress. Da det jo nu om dage er Arbejdsgiverforeningen og Dansk Industri der betaler vore politikeres genvalg, samt pæne beløb for at snakke med politikere af forskellig observans, kommer der jo nok snart en bekendtgørelse om, at stress er afskaffet.

Preben Haagensen, Brian Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brian Pedersen

altså, alle skal være helt ude i rabatten, jeg mener overhalingsbanen, de her skal være på 100% hele tiden, alt bliver optimeret i stykker. . god arbejdslyst .

Nils Soelberg

Artiklens informationsværdi ville være steget ganske betydeligt hvis den havde fortalt lidt om hvilken slags undersøgelse der har ført til disse stress-procenter. Hvilke spørgsmål er stillet og til hvor mange? At en fagforeningsformand og en tillidsrepræsentant på stående fod kan opremse en stribe årsager til lidelsen kan vel ikke undre nogen - det modsatte havde derimod været højst forbløffende!

Anne-Marie Krogsbøll

Helene:
"...kommer der jo nok snart en bekendtgørelse om, at stress er afskaffet."

På min tidligere arbejdsplads i sygehusvæsnet stod det i flere år på hver dagsorden til hvert møde i hovedsamarbejdsudvalget, at der skulle udarbejdes en stresspolitik. Hver gang blev det udsat til næste gang pga. mere presserende sager.

Indtil det så pludseligt - i forbindelse med New Public Managements hærgen, så vidt jeg husker - helt forsvandt, og det fremover fremgik, at stress nu skulle forebygges via "Anerkendende ledelse"!!!

Gad vide hvordan stress-statistikken udviklede sig derefter?

Brian Pedersen

Niels. . der hvor jeg er, der behøver man ikke lave en undersøgelse for at se det på folk . . men sådan er der så meget.

Brian Pedersen

Helene . .ja, der er ikke en eneste organisation fra arbejdsgivere der er værd at støtte. . . kunne egentligt godt tænke mig der ko en man kunne.

Hvad er stress for noget.
Jeg har tidligere haft travlt - nogle gange meget travlt , med faste deadlines.
Men OK , jeg var jo bare selvstændig og pr. definition snyder.
Og såén noen bli´r ikke stresset.

Bogstaverne er ved at uddø, nu er alt stress i stedet.
Det er så let at sige.
Hvad nu hvis symptomerne ikke er stress ?
Så kan man dø af det.

Michael Kongstad Nielsen

Hvorfor skal der 2 s-er i stress?
Fra ordbogen (DDO):
"fra engelsk stress 'tryk', fra latin strictus 'sammensnøret, stram'
Betydninger:
1.
psykisk og fysisk anspændthed forårsaget af et for stort tids- eller arbejdspres"

Arbejdet i sig selv giver ikke stress, men forventningerne til det, og ens egen oplevelse af arbejdets relevans, kan give stress.

Mange virksomheder - private som offentlige - har i dag en stress politik, fint nok, men det er til at blive stresset af at høre på.

Mads Kjærgård

Tror at det er stressende, at man i mange tilfælde selv skal sørge for at skrabe sin egen løn ind!
Har selv arbejdet i et center på et universitet, der var der konstant underskud og det stressede helt vildt, at der ikke var penge til at opfylde de forpligtigelser, man havde i forhold til de kontrakter man havde indgået. Det var også stressende at arbejde der som administrativ medarbejder, idet man hele tiden fik at vide, at det var de andres hårde arbejde, der sikrede en lønnen! Underforstået at man var en byrde, på trods af, at ingen kunne have lavet noget uden at netværket og deres PC fungerede! Men de, der arbejdede med projekter og forskning gik ned på stribe, idet de hele tiden skulle skaffe nye projekter ind for at skaffe penge til dem, de allerede havde i gang. Som bekendt så er der 50 % medfinansiering på mange forskningsprogrammer! Så du skal hele tiden finde nye opgaver for finansiere underskuddet! Lyder sind sygt, men det var virkeligheden!

Anne-Marie Krogsbøll, Peter Madsen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

Mads Kjærgård, din beskrivelse rammer sømmet lige på hovedet.

Hvorfor i alverden ville nogen dog bruge 8 år på at få en Phd-grad for så derefter at indgå i et rotteræs der kræver at alt hvad der hedder familie og fritid skal tilsidesættes, bare så man kan sikre sig en kontraktansættelse for et år eller to ad gangen?
Universiteterne er absolut blandt de værste arbejdspladser i landet!

Der bliver spyttet Phd'er ud som aldrig før, men ingen fortæller dem hvilken virkelighed de kommer ud til. Overuddannede dagpengemodtagere der ender på kontanthjælp med tiden, med mindre de altså er villige til at ofre familie for karriere.
Det er ikke længere intellekt der sætter grænsen, men ens stresstolerance og villighed til at gøre karriere...

Mads Kjærgård

På det universitet jeg var ansat brugte man faktisk også hvad jeg vil kalde "japanske" metoder, man fratog simpelthen nogle forskere deres arbejdsplads, hvis man gerne ville af med dem. Prøv at gætte, hvor stresset de mennesker blev! Problemet er den "professionelle" ledelse der kun har økonomi optimering for øje og så bestyrelsen for selve Universitetet, hvor der sidder en række eksterne folk, prøv at gætte hvad de er kendt for! Men der var da en del på universitetet som levede en behagelig tilværelse, det kunne du især, hvis du var meget i medierne, det er noget der tæller hos ledelsen! Hårdt arbejde? Glem det, hurtige oneliners på Lorry, yes det er vejen frem! Og så skal man selvfølgelig huske at "Brown nose" en del, det er vigtigt. Men bortset fra alt det, så er det vel generelt for det offentlige, at man stresser fordi man føler at man peget ud og at man sidder løs i sadlen!

Mads Kjærgård

Med arbejdsplads, så mener jeg ganske konkret, den fysiske arbejdsplads i form af et skrivebord eller kontor! Det er meget moderne nogle steder, at man pendler rundt, men i forskningens verden er det en degradering af format! Især når det som her, var tale om ældre velmeriterede forskere!