Læsetid: 3 min.

Værdipolitik er tilbage på vælgernes dagsorden

Den økonomiske krise er rykket i baggrunden til fordel for emner som udlændingepolitik og beskyttelse af miljøet, når man spørger danskerne om, hvilke politiske emner der er de vigtigste. Valgkampen bliver et ekko af 00’ernes værdidebat, vurderer forsker
Trods den stigende tillid til økonomien er arbejdsløshed stadig det emne, som de fleste vælgere bekymrer sig om.

Jonas Skovbjerg Fogh

4. april 2015

Der er på få år sket et markant skifte i, hvilke politiske emner danske vælgere vurderer som de vigtigste. Det fremgår af en ny analyse fra tænketanken KRAKA. I 2012 var der således 61 procent, der mente, at »arbejdsløshed« var en af de to vigtigste politiske udfordringer, mens 58 procent svarede, at det var »den økonomiske situation«. De tal var i 2014 faldet til henholdsvis 35 og 18 procent. I samme periode er der sket en kraftig stigning i antallet af danskere, der mener, at »indvandring« og »beskyttelse af miljøet« er de vigtigste problemer, Danmark står over for lige nu.

Den del af befolkningen, der mener, at indvandring er et af de vigtigste politiske emner, er steget fra 9 procent i 2012 til 34 procent i 2014.

»Vi er på vej tilbage til den værdipolitiske dagsorden, vi havde i nullerne,« siger lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Christian Elmelund-Præstekær.

Ifølge ham kan vi forvente en valgkamp, som vil bære præg af spørgsmål om indvandring, integration og flygtningestrømme.

»I vælgernes øjne er vi ved at være forbi krisen. Derfor rykker hårde politiske emner som økonomi i baggrunden igen til fordel for emner som indvandring, der også var højt på dagsordenen ved valgene i 2001, 2005 og 2007,« vurderer han.

Økonom Nicolai Kaarsen, der har lavet analysen på baggrund af tal fra Eurobarometer, er enig i den udlægning. Andelen af danskere, der ser beskyttelse af miljø som et af de vigtigste politiske emner, er også steget fra 12 til 28 procent siden 2012.

Nicolai Kaarsen ser danskernes stigende interesse for både indvandring og beskyttelse af miljø som to sider af samme sag.

»Når konjunkturerne er stabiliseret eller i hvert fald ikke går nedad, og danskerne samtidig har fået en større tillid til økonomien, så bliver der mere plads til værdipolitik,« siger han.

Fast på udlændinge

Socialdemokraterne har allerede lanceret en kampagne, der handler om at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Formentlig for at undgå at tabe terræn til de borgerlige partier som i 00’erne.

»Det giver god mening historisk betragtet. Emnet kommer nemlig altid på dagsordenen igen, når en økonomisk krise glider i baggrunden i borgernes bevidsthed,« siger Christian Elmelund-Præstekær.

»Kombinationen af udlændinge- og beskæftigelsespolitik kan måske være en måde for Socialdemokraterne at snakke om indvandring på uden at komme ind i nogle af de værdipolitiske sumpområder, hvor de skal forholde sig til de lidt hårdere tiltag fra de borgerlige,« forklarer han.

Christian Elmelund-Præstekær forventer, at den økonomiske politik kommer til at spille en langt mindre rolle i årets valgkamp end ved det seneste valg i 2011. Og det, til trods for at det økonomiske opsving siden krisen kun har været beskedent. Tilliden til økonomien blandt befolkningen er til gengæld steget markant, viser analysen fra KRAKA.

»Én ting er, hvordan det reelt går med økonomien. Noget andet er, hvordan man taler om den,« siger Christian Elmelund-Præstekær.

Når der er færre negative historier om den nationale økonomi i pressen, og flere mennesker oplever, at det pludselig ikke er så svært at sælge huset eller få et job, så stiger tilliden i befolkningen, mener han.

Vælgerne følger medierne

Trods den stigende tillid til økonomien er arbejdsløshed stadig det emne, som de fleste vælgere bekymrer sig om.

Historisk set og sammenlignet med andre lande er den danske arbejdsløshed ellers relativt lav. Men bekymringen fortager sig aldrig helt, forklarer Nicolai Kaarsen.

»Danskerne går meget op i arbejdsløshed. Så længe den ikke er nede omkring de to procent som før krisen, er det noget, der interesserer os. Vi ved, at det går ud over mange mennesker, og det rammer hele familien,« siger han.

Traditionelt er socialdemokratiske regeringer blevet opfattet som bedre til at skabe arbejdspladser, forklarer Christian Elmelund-Præstekær. Men spørgsmålet er, om de stadig har den fordel, hvis arbejdsløshed bliver et tema i valgkampen.

»De vælgere, der er enige om, at arbejdsløshed er vigtigt, kan godt være meget uenige om, hvad løsningen er,« siger han.

»Vil man have flere offentlige investeringer og beskæftigelse i byggeriet, eller synes man, der er for mange indvandrere på kontanthjælp. Der er stor forskel på, hvilke politiske løsninger det kræver.«

Derfor er det ikke givet, at en valgkamp om arbejdsløshed vil gavne Socialdemokraterne. Men hvis de kan blive ved med at fremvise positive tal for beskæftigelsen, kan det gøre en forskel, mener Christian Elmelund-Præstekær.

Han advarer imidlertid mod at se spørgeskemaundersøgelser som en direkte spejling af, hvad der interesserer vælgerne mest. Ofte fungerer det snarere sådan, at vælgerne interesserer sig for det, der er i medierne, og hvad politikerne sætter på dagsordenen.

»De emner, som er på mediernes dagsorden, er systematisk også dem, vælgerne interesserer sig for,« siger Christian Elmelund-Præstekær.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Visse journalisters bevidste fravalg af viden om natur og miljø

I Anders Fogh Rasmussens og Bjørn Lomborgs tid blev miljøjournalistikken mindre kritisk eller nærmest forsvindende og afløst af en mere forbruger- og livsstilsorienteret.

Livet er for kort til langhårede artikler om genmodificerede organismer. Moderne miljøjournalister gider ikke være penneførere for hellige dommedagsprofeter.

Sådan lyder to hovedkonklusioner i en rapport , Miljøet i medierne: Fem casestudier af nyhedsinstitutionens miljøjournalistik 1997 - 2003, som tre forskere på Roskilde Universitetscenter har udgivet om dansk miljøjournalistik som omtales i fagbladet "Journalisten". Artiklen fortæller en historie om, hvorfor det er blevet sværere at arbejde med miljø- og naturpolitik.

I fagbladet Journalisten kan man læse videre om Politikens miljøjournalist, Ida Ebbensgaard både tankevækkende og overraskende meninger i den anledning:

"Hun siger, at der er sket et generationsskifte i staben af danske miljøjournalister. Og at den nye generation ikke betragter miljøet nær så dommedagstruet, som mange journalister gjorde i 70erne og 80erne.

»Vores miljøhistorier handler ikke om sandheder. Miljøet er ikke længere et helligt stofområde.

Derfor er der heller ingen 'præster' blandt vores kilder,« sagde Ida Ebbensgaard.

Dermed henviste hun til den dagsorden, som aktivister fra Greenpeace og andre miljøorganisationer tidligere havde held til at sætte i den danske miljødebat. I dag foretrækker de fleste miljøjournalister at bruge videnskabsfolk og rapporter med især danske vinkler på miljøstoffet som deres primære kilder.

Kritisk vagthund vil Politiken fortsat være. Også på miljøstoffet. Men avisens journalister skal i højere grad fortælle deres historier om miljø og natur ud fra en klar forbrugervinkel.

Avisen har for eksempel besluttet ikke at dække de mellemregninger i miljødebatten, som journalisterne tror er for komplekse eller teknokratiske for læserne.

Ida Ebbensgaard tilføjer, at der også har været en tendens til, at Politiken for tit har råbt 'ulven kommer' i sin dækning af miljøet.

»I dag vil vi også gerne give læserne nogle positive naturoplevelser. Vi ønsker en miljøjournalistik med de rette proportioner,« siger hun."

og

"Min generations hippieforældre var meget bekymrede for miljøet. Det var aviserne også. Men det er vi unge ikke. Vi er nysgerrige. Og da Bjørn Lomborg kom frem i offentligheden, syntes mange af os faktisk, at flere af de ting, han sagde, var ret fede."

Se evt. hele artiklen på fagbladet Journalisten: Lomborgs lærlinge på http://journalisten.dk/lomborgs-laerlinge .

Se evt. også DN Gladsaxes opfølgende nyhed: "Lomborgs lærling" modtager 50.000 kr for sit erhvervsvenlige journalistarbejde på http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=2372&PID=10482&NewsID=1851

Lars Jorgensen, Erik Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Hvis valgkampen bliver værdi politik, så får Alternativet medvind på cykelstien :-)

Vibeke Hansen, René Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Idag er miljøpolitik værdi politik. Men i morgen er det nødvendig politik. Mere end nødvendig.

Vibeke Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Den form for liv man vælger at leve er en privatsag.
Tager man mediernes form eller opfattelse af liv, er det bagsiden af livet,katastroferne, der bær forsiderne. Herunder ulækre indslag i Information om sex med en delfin!
Man skal længere ind for at finde et par madopskrifter og et par lyse historier.
Børn i Østen fundet i en fryser er forside. Det er ikke der man skal finde inspiration.
En anden livsform, der er ved at forsvinde er den direkte samtale og samvær med rigtige mennesker. Iphones og hvad ved jeg, har erstattet samværet og man tror man er kommet tættere på, men tvært imod.
Budskabet er ikke en kritik af de, der vælger den menneskelige del af livet bort men blot , at det er eget valg.

Herman Hansen

Hvis der for alvor skal ske forbedringer i miljøet for at imødekomme klimaændringer, så er små justeringer slet slet ikke nok. Det er hele vores mode, at eksistere på, som så står til debat. I dag er hele vores eksistens og formål med livet bygget på forbrug (læs lige den sætning engang mere). Vi tilsidesætter selv vores børn på den baggrund - Senest kan vi læse om små børn, som "bedøves" med en Ipad. De bliver til små humaneide robotter, når de er voksen.

Og hvad har vi ud af det? Intet, absolut intet. Når jo kolde konkurrence robotbørn og et ødelagt klima.

Er vi virkelig så tåbelige? Det ser sådan ud.

Steffen Jørgensen

Lomborg og Copenhagen Consensus Center indleder nu et samarbejde med University of Western Australia. Det skal skabe et Australian Consensus Centre. Den australske stat støtter med fire mio. dollar over de næste fire år; seks mio. skal findes i private fondsbevillinger (Berlingske 2-4-2015).

Torsten Jacobsen

Denne kunstige sondring mellem 'værdipolitik' og 'økonomisk politik' er en cancer i demokratiets hjerne og hjerte.

René Skov, Peter Jensen, lars abildgaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Der var engang, hvor det gav mening at skelne mellem værdipolitik og økonomisk politik. Det klassiske socialdemokrati er et godt eksempel: I store træk havde partiet samme økonomiske politik som diverse borgerlige partier, forskellen var de menneskelige værdier, som den økonomiske politik skulle fremme. Kommunisterne, som havde en tendens til at tænke helheden som en sum af modsætninger, kritiserede selvfølgelig denne sondring, fordi de frygtede, at kapitallogikken på langt sigt ville korrumpere de socialdemokratiske politikere. Hvad den da også gjorde.

I vore dage er der ikke den store forskel partierne imellem - alle partier (undtagen to) ønsker en værdipolitik, hvor værdi er lig med pris.

Helene Kristensen, Peter Jensen, lars abildgaard, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

At skelne mellem økonomisk politik og værdipolitik er at hævde, at den økonomiske politik ikke er styret af et værdisæt, en ideologi. Samme påstand kan man høre fra tilhængere af neoliberalismen, som netop vil hævde at markedet (hvis blot det er tilstrækkeligt ureguleret) skaber en ideologisk neutral og derfor optimal ligevægt.

Med andre ord er en skelnen mellem værdipolitik og økonomisk politik et ultimativt knæfald for en grundlæggende neoliberal ideologi, som blandt andet kan karakteriseres ved at den benægter sin egen eksistens. Med alt for stort held, forøvrigt.

Aske Christiansen, René Skov, Peter Jensen, lars abildgaard, Simon Trøjgaard Jepsen, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Det irriterer mig at ordet "værdipolitik" eksisterer. Politikere er her for at lovgive og drive den offentlige sector.

Værdier tilhører privatsfæren og bør ikke udsættes for lovgivning.

Vibeke Hansen, Herman Hansen, Arne Kruse Nielsen, Marianne Rasmussen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Vi har et stort problem, når forskerne begynder at kalde det værdipolitik, når det udelukkende drejer sig om mennesker, der ikke er etnisk danske.

Betyder det, at journalisterne også fordrejer hovedet på forskere?

Journalisters opgave er ikke at drive politik, men at skrive journal!

Folketingsvalg er en vinyl plade som man ikke behøver, at vende om, for det er de samme sange som spilles på side 2.
Det er de multinationale virksomheder som laver hits, og de bliver så afspillet til ukendelighed.

Vibeke Hansen, Peter Taitto, Aske Christiansen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Så er hr og fru Danmark trygge igen, så skal der købes kram hjem så man kan forandre haven til en del af stuen, forbrug forbrug, så man har en have nøjagtig mage til naboens - og vigtigst så andre kan se man har råd til at købe, købe, købe så livsstilen er perfekt. Skidt med miljøet, jo det interesserer os da umådeligt, for det skal det jo, men vi gider da virkelig ikke tænke over det. Server nogle fine slagord af sms-længde, som vi kan slynge ud, når vi skal bevise hvor umådelig miljøbevidste og helt rigtige mennesker vi er - men husk, det må ikke have nogen konsekvens for forbruget og det rigtige billede udadtil.

Arne Kruse Nielsen

Kan GODT forstå ... regeringen som da Villy Søvn var på banen - HELST ville "snakke politik" - med den manglende fremgang - hvorhen øjet så vendes ... TILVÆLGER at SNAKKE POLITIK ... PÅ SIGT

Arne Kruse Nielsen

Glemmer ikke ... Sakastisk billede af en redningsbåd der var læk agter hældte 45 grader og 2 sad mageligt tilbagelænet - sagde til hinanden GODT DET IKKE ER I VORES DEL DER ER HUL. Padan til SF energi minister afventede nye olieborings firmaer med sindsro - tilbagelænet med hænderne bag nakken - de skal nok komme og tigge om kontrakter trods høj skat til FUT-TOG) Pt. er olieprisen faldet fra 109 $ til 57 $ pr. tønde olie.

Flemming Scheel Andersen

Det har altid været meningen at værdien i politik skulle være holdninger, og ikke økonomi, beregninger, regneark og modeller.
Ulykken er at disse værktøjers placering idag kommer før vore holdninger til indrettelsen af vort samfund, hvilket fjerner værdien i politikken.
Hvis ikke det vore holdninger der former samfundet og f.eks. afgør om det er vor famile, nabo eller en billig østarbejder der kan påtage sig udbudt arbejde, men alene økonomiske beregninger om rentabilitet, så er politik uden værdi og dermed overflødig.

Vibeke Hansen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Venstre og deres CEPOS tank har så ofte som muligt lagt vægt på, at danske kontanthjælpsmodtagere ikke gider arbejde og, at det er underligt, at 90.000 øst Europærer til syneladende intet problem har med, at få arbejde i Danmark. Her til aften kom det så frem i TV-Avisen 18.30, at dele af den danske byggebranche har oprettet vikar bureauer i øst Europa for at skaffe øst europæisk arbejdskraft til Danmark.

Flemming Scheel Andersen, Jens Jørn Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er liberal modedille med vikarbureauer for virksomheder, fordi arbejdere fra et vikarbureau har færre rettigheder end personer som er fastansat. Selv Københavns kommune har vikarbureau bl.a i sundhedssektoren, så er det nemmere, at spytte arbejdere ud efter godt befindende.
Hvis eu lavet fælles retningslinjer for arbejdere, så ville europæiske virksomheder pisse i bukserne.
Flere vikar bureauer, mere konkurrence arbejderne imellem, d.v.s arbejderne står ikke længere sammen, men bliver indbyrdes konkurrenter.
Og så er alt ved det gamle.
Bortset fra det, vil jeg hellere se paradise hotel i fjernsynet end at følge et folketingsvalg, da det nogenlunde er samme niveau.

Arne Kruse Nielsen

Nå .. jeg fornemmede værdi politik var det der fik fælles skabet arbejdere til at bygge noget op - der ville deres efterkommere - og de ville blive AGTET for det, når deres SVENDE stykke var fuldendt - og erhvervs evnen på held. Så de trykt kunne nyde deres alderdom og vide de unge havde bedre grundlag at bygge videre på.

Steffen Gliese

Det er jo ikke værdipolitik, det er benhårde økonomiske argumenter imod at bruge penge på at lette menneskers alt for tunge skæbner i det omfang, vi kan.
Selvfølgelig er værdipolitik det afgørende, det handler om at opretholde samfundet, udvikle og forbedre det og gøre det tilgængeligt for en stadig større andel af befolkningen at tage del i.

Flemming Scheel Andersen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

I artiklen og i flere af kommentarerne afsløres, at det moderne demokrati opfattes som et medieshow baseret på one-lineres og slagtilbud. Men tilsyneladende er Socialdemokratiet tvunget - af deres problemer med at overholde den kontraktpolitik de havde lagt op til inden forliget i Det sorte tårn - til at diskutere visioner og sammenhæng i mulighedernes politiske verden. Hvis socialdemokratiet sammen med Enhedslisten kan påvirke DR til at give plads, så kan danske vælgere måske få et opgør med de bevidstløse rundstudieskænderier hvoraf Clements er værst , og istedet få nogle samtaleorienterede interviews om visioner og totalpolitik - til gavn for demokratiet.

Lars Jorgensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Miljø er for mig ikke længere værdipolitik, men en bydende nødvendighed. Både for et sundt og bæredygtigt erhvervsliv, og for menneskenes overlevelse som frie og raske individer. Vi skal ikke trælle for at der kan produceres billige dimser og overflod til at smide ud i løbet af ingen tid, og samtidig må konstatere at, jo billigere fremstilling, des større miljøomkostninger og lavere løn.
Værdipolitik er for mig heller ikke flygtningedebatten. Så er det i hvert tilfælde en usympatisk værdi, retorikken taget i betragtning. Der imod er det en værdi, når mennesker har overskud nok til at udvise samfundssind nok til at hjælpe andre og være med til at skabe sammenhold på alle niveauer. Individualisme, egoisme og begærlighed burde ikke være en dyd, når vi taler om fællesværdier. Altså når vi taler om omkostningerne til vores velfærd. Det synes som om, borgerlige/liberale er langt fra enige. Vi ser den ene marginaliserede gruppe efter den anden.
Et samfund hvor nogle bliver priviligeret på bekostning af andre med hjælp fra de folkevalgte, er ikke værdifuldt. At nationalisme i den forstand "Danmark for danskerne" er en værdi i sig selv, er jeg også uenig i. Det må da være topmålet af nationalistisk tankegang, hvis vores samfund er så rubust funderet, at vi ikke går i panik over forskellighed eller ekstremisme, men i fællesskab tager afstand fra det, og er åbne overfor både kultur og menneskeskæbner. Det ville være værdifuldt og udviklende for samfundet. Det ville være emner i min værdidebat, hvor tolerence og empati er kodeordene for, at vi alle gjorde en indsats for andet end vores egen bekvemmelighed.

Lars Jorgensen

@ Kurt Loftkjær tak! For dine utroligt interessante links mv. Rystende...rystende, rystende, rystende - udstilling af den virkelighed, som vi hele tiden oplever konsekvenserne af. Tåbelig 'oplysning' og 'journalistik' købt og betalt... Aviser og tv er ved at udhule sig selv... Købt, betalt, bestukket og uden tvivl også presset af efterretningstjenesten. Som i Tyskland: https://www.youtube.com/watch?v=_j9dkAO4AKI&index=21&list=PLUJZz6DfSzpAW...

Lars Jorgensen

Og så har vi ikke engang set den enorme tyske skandale omtalt i DK! - Behøver jeg at skrive, at netop det mere end noget andet antyder, at vi har præcist det samme problem i DK...