Læsetid: 3 min.

Vismænd har løsningen på ’hængekøjeproblem’

’Hvis man har tillid til de økonomiske modeller, kan vi opretholde velfærdsstaten, som vi kender den,’ siger økonom
10. april 2015

Mens det flyver gennem luften med spareforslag, der skal skabe balance i dansk økonomi, erkender økonomer nu, at det truende underskud snarere er et politisk end et økonomisk problem.

»Du har sådan set finanspolitisk holdbarhed, fordi reformerne har løst problemet med den manglende langsigtede finansiering af den offentlige sektor, der var så meget fokus på i 00’erne. Hvis man har tillid til de økonomiske modeller, kan vi opretholde velfærdsstaten, som vi kender den, og det er kun et spørgsmål om timing med skatteindtægterne. I en periode vil indtægterne mangle i forhold til EU’s regler, men de kommer igen senere,« siger tidligere økonomisk vismand og medlem af Produktivitetskommissionen Jan Rose Skaksen.

De Økonomiske Råd, eller såkaldte vismænd, skriver nemlig i deres seneste rapport om dansk økonomi, at det såkaldte hængekøjeproblem mere er et »politisk og juridisk end et økonomisk problem«. Hængekøjeproblemet skylder sit navn til den økonomiske graf, som viser, at det offentlige underskud vil vokse fra 2020 og frem til 2040, hvor saldoen igen forbedres. Men vismændene påpeger, at problemet i virkeligheden skyldes EU’s underskudsregler. EU tager ikke hensyn til den særlige omstændighed, at Danmark har en stor formue i form af udskudt skat af pensionsformuen.

Danmarks offentlige finanser er sundere, end de umiddelbart virker, når man ser på officielle tal for offentlig gæld og underskud. Den store opsparing til ratepensioner og livrenter, har været fradragsberettiget i indkomstskatten, men skal til gengæld beskattes, når den bliver udbetalt. I 2014 svarer det til implicitte offentlige aktiver på over 60 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Medregner man disse aktiver, vil det offentlige i hele perioden frem mod 2075 have en positiv nettoformue. Og medregnes forrentningen af disse ekstra aktiver til den offentlige saldo, vil saldoen blive forbedret med tre procent af BNP.

»Nærmer man sig imidlertid i løbet af 2020’erne et punkt, hvor den strukturelle saldo begynder at bryde med reglerne, uden at man er kommet tættere på andre løsninger, kan en omlægning af beskatningen af ratepensioner dog vise sig at være et attraktivt alternativ til mere forvridende omlægninger af skatter eller offentlige ydelser,« hedder det i rapporten Dansk Økonomi, forår 2014.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og de andre vismænd, som har pålagt sig selv en »spærretid« om de emner, der behandles i næste måneds nye rapport, herunder hængekøjeproblemet.

Ifølge Jan Rose Skaksen er det også et spørgsmål, om man tror på, at hængekøjen retter sig op igen.

»Hvis man laver en model, hvor man rykker rundt på pensionsbeskatningen, så kan det i princippet løse problemet. Men grunden til, at vi har problemet skyldes stadig, at folk forlader arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er, hvor forsigtig man vil være, og om man har is i maven til at vente på, at indtægterne stiger igen,« siger den tidligere vismand.

Rammer skævt

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, understreger, at en fremrykning af pensionsbeskatningen også har nogle konsekvenser.

»Du kan ikke gøre det uden at ramme nogle bestemte grupper hårdere. Hvis du betaler topskat, både når du er i arbejde og på pension, så betyder det ikke noget. Og hvis du ikke betaler topskat på noget tidspunkt betyder det ikke noget. Men dem som betaler topskat, mens de arbejder, men ikke gør det, når de går på pension bliver hårdere ramt. Man vil ikke kunne lave et system, der kompenserer den enkelte person,« siger Bo Sandemann Rasmussen og fortsætter:

»For landet som helhed løser det problemet, men som for så mange andre løsninger kan der være nogle sideeffekter for borgerne, som vismændene ikke tager stilling til.«

På Christiansborg har Enhedslisten længe talt for at fremrykke beskatningen af pensionsformuen og partiets finansordfører, Frank Aaen, henviser til, at såvel den tidligere som den nuværende regering allerede har benyttet sig af en sådan fremrykning for ikke at komme i karambolage med EU’s regler.

»Det er helt ude i hampen, at de borgerlige partier misbruger det såkaldte hængekøjeproblem som argument for her og nu at gennemføre reformer, hvilket vil sige yderligere stramninger for kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse. At lave reformer i dag for at undgå et problem der muligvis opstår om flere årtier er mere politik end økonomisk realisme, selv om man prøver at iklæde det en økonomisk nødvendighed,« siger Frank Aaen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

Som sædvanlig er det medlemskabet af EU, som trækker livet i grus for den almindelige dansker...

Hvor længe skal Danmark fortsætte turen i afgrunden UDELUKKENDE p.g.a. politiske hensyn til EU?

EU er KUN de riges klub. Den almindelige dansker er gennem skræmme kampagner gennem årtier blevet manipuleret til at nikke ja og betale regningen. Og det vedbliver bare med at fortsætte. Er den almindelige dansker bare dum eller lallende ligeglad?

For mig er det uforståeligt, at fagforeninger, social-liberale tænketanke, almindelige danskere og ikke mindst rød blok ikke protestere mod EU's undergravning af Danmark.

Herman Hansen

Hvis alle de politiske stramninger gennemføres vælter pengene ind i statskassen efter 2040. Men til den tid er vi døde og begravede. Men det er vores generations penge som så foræres til de kommende generationers forbrug, mens vi frem til 2040 må leve i nøjsomhed.

Særligt blå blok er meget ivrige efter, at vi ikke skal efterlade en milliard regning til kommende generationer og bruger det som argument for voldsomme nedskæringer af overførelsesindkomster, samt herefter, at indfører lønninger ned til 70 kr. i timen. Men det er af ren politiske årsager og slet ikke økonomiske.

Herman Hansen

Men, hvorfor viser Socialdemokraterne ikke den beregning for vælgerne? Meget tyder på, at politikerne tror den danske vælger er tung i opfattelsen.