Punk-attituderne er væk. Med floskler, flom og fanfarer lyder digteren Yahya Hassan pludselig som andre leverpostejfarvede lokalpolitikere med én enkelt sag på hjerte og få løsninger i bæltet. Den messende oplæsningsstil er ikke længere nok. Alligevel kan hans overraskende entré på den politiske scene få afgørende betydning for fronterne i dansk politik. Pludselig er der opstået trængsel blandt modpolerne til Dansk Folkeparti.
Som kandidat for det nye Nationalpartiet, der indtil i går var et dansk-pakistansk familieprojekt, gambler Yahya Hassan umiddelbart med sit omdømme som feteret forfatter, og det mest opsigtsvækkende ved hans optræden på gårsdagens pressemøde var fraværet af originale pointer.
Den 19-årige forfatterskole-elev kan imidlertid hurtigt gøre en større forskel for den politiske samtale i Danmark alene ved at trække opmærksomhed over til et ideologisk brydningsfelt, som har været glemt og gemt væk siden begyndelsen af 00’erne: I løbet af få uger og måneder er der opstået intens og indbyrdes kamp mellem utallige partier, fraktioner og politikere om at formulere en klar værdipolitisk modpol til Dansk Folkeparti.
Selv om Nationalpartiet reelt kun er en knopskydning på Hvidovrelisten – et lille, diffust og personbåret lokalparti på Københavns Vestegn – kan Yahya Hassans kandidatur være med til at vende rundt på tidens flygtige, landspolitiske positioner. For pludselig blinker de kulørte lamper ikke længere kun på højrefløjen. Pludselig tegner der sig nu en mere mangfoldig slagmark i klar opposition til Pia Kjærsgaard & co.
Med først opstillingen af Alternativet, nu spektaklet omkring brødrene Ahmads Nationalpartiet – og i virkeligheden også den stabile succes for Liberal Alliance, den tidligere afskalning fra Radikale Venstre – er det blevet tydeligt, at der stadig er puls i spændingsfeltet mellem det multikulturelle og det frisindede.
Oprøret fra midten
Medievirakken omkring Alternativet og Nationalpartiet åbner en ny samtale i Danmark, hvor spørgsmålet ikke længere kun handler om, hvor meget der skal ’strammes’. I årevis har den politiske debat ellers været udspændt mellem to borgerlige poler – hovedsageligt mellem de nationalkonservative og de købmandsliberale. Diskussionen har i al væsentlighed handlet om, hvorvidt vilkårene skulle strammes for udlændinge alene, eller om alle socialt udsatte skulle tvinges til at stramme sig an.
Da den politiske debat nu engang udfyldes af dem, der har mest på sinde – og de nationalkonservative og de købmandsliberale vitterligt har virket mest indignerede, engagerede og debatlystne – ja, så har de som oftest også fået lov til at diskutere med hinanden.
De politiske alternativer har virket uklare, og i takt med Socialdemokraternes gradvise glidning til højre har det samtidig været svært at se, hvorfra modstanden mod strammer- og nedskæringskursen skulle komme. Men sådan er det ikke længere.
De seneste måneders opbrud i dansk politik viser, at der findes andre værdipolitiske modpoler; at det kan lade sig gøre at diskutere mere og andet end stramninger. Paradoksalt nok har Radikale Venstres forvandling fra et engang humanitært husmandsparti til nu et elitært embedsmandsparti åbnet for en elektrisk kamp om at overtage det idépolitisk arvegods.
Radikaliserede radikale
Dansk politik har pludselig fået flere og vidt forskellige nye partier, som fremstår mere klassisk radikale, end de radikale selv er i dag: Alternativet og Uffe Elbæk repræsenterer den rene, fromme og humanitære vare; Nationalpartiet fremstår som den skrøbelige, etniske variant; og den tidligere Ny Alliance, Liberal Alliance, dyrker også en antiformynderisk værdipolitik, som trækker tråde tilbage til husmandstraditionerne, med de tidligere radikale frontfigurer, Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll, i spidsen.
Trængslen vil i sig selv fremtvinge nye brudflader i samfundsdebatten. I kampen om opmærksomhed mellem de nye partier, Radikale Venstre, et SF på vej tilbage og Enhedslisten – som i de senere år ofte har stået alene med en klar kritik af Dansk Folkeparti – vil der ganske enkelt ikke kunne undgå at blive ramasjang.
Den konventionelle visdom lyder, at fraktioner og fløjopgør er ødelæggende for politiske partier. Det virker åbenlyst selvmorderisk, når partisoldater bruger alt krudtet på at bekæmpe ledelsen og hinanden indbyrdes. Men uden spændinger dør debatten også. Derfor er det en enorm fordel for enhver politisk blok, når de toneangivende samfundsdebatter rykker ind i deres egen midte – og valget således kommer til at handle om nuancer af samme politiske farve.
Mænd for mangfoldighed
Det endnu ikke valgberettigede Nationalpartiet har lang vej frem mod at etablere sig som et levedygtigt parti. Uden Yahya Hassans stjernestøv ville de tre dansk-pakistanere Aamer, Asif og Kashif Ahmad ikke have haft så meget som blot en spinkel chance for at etablere sig som en landspolitisk faktor.
Med et folketingsvalg, der kan blive udskrevet meget snart, er det yderst tvivlsomt, om Nationalpartiet nogensinde vil få større bevågenhed, end det har fået her i løbet af de sidste 24 timer. Og hvis det alligevel skulle lykkes for Nationalpartiet, mod alle odds, at indsamle yderligere 12.000 godkendte underskrifter, vil det kritiske spotlys straks blive rettet mod det usammenhængende partiprogram.
Den såkaldte vision og partiets mærkesager lyder indtil videre som dét, der kaldes for ’bullshit-bingo’, altså en strøm af tomme, velmenende ord, der opløser hinanden i meningsløshed. At kandidaterne alle er mænd med indvandrerbaggrund demonstrerer heller ikke ligefrem en ny vilje til broget mangfoldighed.
Yahya Hassan og Nationalpartiets vigtigste bidrag til at forny den politiske samtale behøver heller ikke at blive, hvad de selv formår at drive det til, men snarere deres effekt på de andre partier. Partiets slogan om, at ’Vi er Danmark’ rummer en revyagtig humor, der med enkle midler viser, at Dansk Folkepartis dominans allerede er brudt.
Yahya (Jahir) Hassans tale til Nationalpartiet pressemøde - RESPEKT!
( videoen findes ca midt på siden i dette link)
http://politiken.dk/indland/politik/ECE2619006/analyse-yahya-hassans-fin...
Link til den fulde skriflig tale her, hvis det er nemmere.
http://www.politiko.dk/nyheder/laes-hele-yahya-hassans-enetale-her
Ak, så defensivt; men hvad kan man andet? Yahya Hassan er nok det mere selvsmagende, men er en retorisk fornøjelse at lytte til - og forbløffende meget bedre til faktisk at gøre rede for, hvad holdningerne i hans parti går ud på, hvilket er en lise, når man tænker på de problemer, man har set andre geråde ud i. Han har humor!
Dernæst er det jo gået noget hurtigere med at få kradset stillerblanketter ind for dem end for Elbæk - det er ikke indsamling, men godkendelse, der mangler for størstedelen; ja, det forlyder, at tallet er 18.000, og så kan det jo gå ret hurtigt med de sidste, det er den åbenbare nedprioritering i forvaltningen af denne kerneopgave, der må ses grundigt på. I øvrigt ville det jo kunne gå meget hurtigere med at blive opstillingsberettiget, hvis de rædselsfulde stramninger, som panikangsten efter 1873 har medført, blev taget af bordet igen.
Undskyld, 1973.
Først nu bliver politik alvorligt. Langt om længe.
Jeg mener, at Yahyas indtræden i dansk politik betyder virkelig meget for integrationen. Og så er det jo fantastisk at høre en dansk politiker tale med så stor dybde og så vist.
Sikke en nedladende beskrivelse fra Lars Trier Mogensen af stemmer, der i dén grad har manglet i det politiske spektrum.
Når Hassan har taget sig en uddannelse sideløbende med sin digtning,
vil han måske kunne indtage en politisk platform med rimelig tyngde.
Med 'Vilje til broget befolkning' ville det naturlige være, at nydanskere opstillede i eksisterende partier
i stedet for at oprette et parti af indvandrere/flygtninge med mærkesager kun for samme befolkningsgruppe,
som viser, at teori og praksis reelt ikke følges ad!
En ting mere jeg har tænkt på: dette bliver virkelig en udfordring for journalister og kommentatorer - en yderst tiltrængt udfordring. Trods sin unge alder formår Yahya at holde fast og insistere på at være sig selv og ikke køre med på den sædvanlige journalist/politiker måde at kommunikere på. Jeg glæder mig til at opleve dette vitamintilskud til dansk politik.
Mads Berg,
Lars Trier Mogensen færdes hjemmevant på parnasset. Adgangsbilletten til så ophøjede lag er en uforbeholden accept af 'Capital Realism'*, samt nidkær iagttagelse og overholdelse af den dekorum der forudsættes i så oplyste kredse. Han er, med andre ord, lovligt undskyldt.
*http://www.zero-books.net/books/capitalist-realism
Peter Hansen:
"I øvrigt ville det jo kunne gå meget hurtigere med at blive opstillingsberettiget, hvis de rædselsfulde stramninger, som panikangsten efter 1973 har medført, blev taget af bordet igen."
Enig. Jeg har allerede afgivet vælgereklæring til Alternativet, men pga af "2) er afgivet af en vælger, der allerede har afgivet erklæring for et parti, der er anmeldt efter stk. 1." kan jeg ikke også afgive vælgererklæring til Nationalpartiet, selv om jeg gerne ville.
Jeg blev meget overrasket over at erfare at man på den måde indskrænker vælgernes rettighed til at give støtte til et så bredt valglandskab som muligt. Det er ret tydeligt at sådanne regler er vedtaget af konservative hensyn til de eksisterende partier. Old boys network beskytter sig selv.
Interessant at der opstår flere "radikale partier" selv om jeg godt nok opfatter den som socialliberale. men hvem kan forvente at en journalist skal kende forskel. Jeg har aldrig oplevet en radikal der var utilfreds med, andre føre vores politik ud i livet, ja vi stemmer endda for med glæde.
Jeg tror ikke, lars trier overhovedet har lyttet til yahya, som ellers leverer klar tale. Hvorfor skal han angribes for ikke at have et fuldt færdigt partiprogram, som han kan lire af? Han udtaler sig for sit eget område, hvilket han gjorde helt klart og godt, og han har det vigtigste, nemlig intelligent medfølelse og evnen til at tænke ud af boksen uafhængig at gamle ronkedorpartiers fastlåste positioner. Alternativet er også et parti, der politikudvikler ad hoc - det har jeg ikke hørt lars trier beklage sig over. Eller er hans lyttefrekvens blokeret og stopfyldt med gammeldags tankegang. Skuffende, troede lars t var fritænker uden partipolitiske eller andre hensyn. I denne artikel opfører han sig som en simpel bladsmører forført af sin egen smarte retorik.
Hej Randi Christiansen.
I mange sammenhæng er det, at tænke ud af boksen, rigtigt godt.
Men netop det med at tænke ud af boksen, betyder jo også noget uforudset opstår.
Og i forbindelse med at regere et land og tilgodese mange forskellige, foretrækker jeg da så sandelig stor gennemsigtighed (ikke at vi har nok af det for nuværende), og ingen kaniner op af hatten. Gammel-kedelig eller ej. mvh nils
Nationaltpartiet har fået sin egen spindoktor.
Kjeld Smed
Hvem er det?
"Vi er Danmark" burde omskrives til "Vi tror, vi er Danmark".
Nej, Herman Hansen, når man udtrykker sig så suverænt på sproget og har så meget at byde på, så er man sågu' Danmark.
Den mest tonedøve kommentar, jeg længe har læst
Alternativet, Nationalpartiet og Enhedslisten: Dansk politik, nu med menneskelighed.
Personligt glædes jeg overordentligt over udviklingen.
Triers afslutning : " Partiets slogan om, at ’Vi er Danmark’ rummer en revyagtig humor, der med enkle midler viser, at Dansk Folkepartis dominans allerede er brudt."
Han tager fejl. DF vil styrkes, sat overfor "brødrene", uanset hvor klogt de fører sig frem, og hvor mange dannebrog de vifter med, som en ny form for rød klud for næsen af DF`s gammeldanskere.
Der vil blive afgivet etniske/indvandrestemmer og i stedet for samling vil ske en polarisering.
Min logik.
Om det bliver en sang fra de varme lande eller dagens digt, er vel i grunden ligegyldigt. Vi vil have politikere der tør og agere uden floskler og løgne. Så længe det ikke sker, er der plads til både Yahya Hassan og Jacob Haugaard.
Bodil Waldstrøm
OK
PR Agent så (er vel det samme):
5000 nye vælgererklæringer på 24 timer
Kjeld Smed
Jeg tror, du undervurderer Yahya. Han er overhovedet ikke en sælgertype. Han er så meget mere - og så anderledes på den politiske arena, at du måske ikke har fået øjnene op for det. Det har en del journalister heller ikke, erfarer jeg. De spørgsmål de stiller ... !!! Det er lige før, jeg er flov på deres vegne. De skal til at vågne op og høre, hvad han siger. Måske mange af de 5000, du nævner, faktisk har lyttet.
Jon Stephensen sagde netop, at han havde hørt ansatser til en ny Rifbjerg - og her vil jeg nu mene, at Hassan er mere fokuseret, mindre floromvunden. Det var en politisk moden tale, selvom han er så ung, at have erhvervet hårde erfaringer og gennemgået den danske højskole er nok ikke det dårligste udgangspunkt. Jeg var slået med beundring over den virtuose fremlæggelse af klare holdninger.
Fri os for flere varianter af De Radikale.
Alle hidtil kendte varianter har - som de værste religiøse fanatikere - det til fælles, at kun de har set lyset.
Er det så modlyset, du har set, Henrik Petersen? Er det ikke bare ubehaget ved at blive sagt imod og blive tvunget til at konfrontere sin egne automatholdninger?
Mogensen: Jeg har normalt respekt for dig og dine udtalelelser, men kan du være mere patroniserende?
Jeg tror hverken dem eller Alternativet kommer over 2%, men de giver begge en saltvandsindsprøjtning, som dansk politik længe har trængt til.
Nu fik jeg hørt hele Yahyas indstillingstale, og det eneste, jeg kunne være svagt uenig i, var enkelte formuleringer.
Yahya lavede en næsten MLK-agtig forestilling, og min største bekymring er om han enten bliver dræbt eller selv brænder sammen.
Den nuværende danske politik drejer sig jo kun om at sværte modstanderne til; det hørte jeg intet til der. Partier blev sat på plads pga. netop det, men ellers var budskabet samarbejde.
Og i øvrigt giver yahya en uforfalsket bredside til danmarks og alliancepartneres krigsførelse og heraf afledte - men ignorerede - ansvar for flygtningeproblemerne. Han er så uforfærdet klokkeklar, at det er pinligt for lars trier at ignorere det.
"Vi er Danmark" er Nationaltpartiets slogan. Det som først og fremmest er udtryk for danskhed er, at man opfatter dansk kultur og danske værdier for sine.
Peter Hansen, meget at byde på skriver du, så er man sgu dansk. Hvad så med dem, som har mindre at byde på og som har svært ved, at formulere sig på det danske sprog?
Det er et cirkus, Yahya er et forfriskende indslag, men come on, hvor gammel er det han er, 19?
Hvad bliver det næste, en 16 årig fra MGP der går ind i politik?
De to nye kommer til at slås med de radikale om det vælgersegment.
Bodil Waldstrøm
Jeg er blevet så gammel, at jeg ikke falder for alt.
Hvad nyt er der i, at en politiker holder en salgstale for sit parti.
Partilederrunder osv.er jo det samme. Klap din egen hest og bank de andres.
Desuden er jeg meget imod persondyrkelse som bl.a. her.
Niels valla - at tænke ud af boksen er ikke nødvendigvis i modsætning til klarhed og gennemsigtighed. En falsk modstilling. I kunsten at deltage i at regere et land, er den klare tanke og den kreative tænkning ikke modsætninger men indbyrdes supplerende. Som i alle andre forhold og naturligvis i særligt ansvarspådragende opgaver som at være med til at regere et land. At være kunstner, poet, er for mig et stort plus for en politiker. Tænk på fx vaclav havel og hvem har vi ellers. Vi har i høj grad brug for både det klare, uforfærdede og ukorrumperbare intellekt og den kunstneriske tilgang. Hvis jeg skulle frygte noget, er det netop, som også en anden nævner, at presset på ham kunne blive for hårdt. Han er trods alt kun 19 år, og formår på trods af mere eller mindre tåbelige journalisters fladpandede interviewstil at fastholde sine pointer og klare fremlæggelse. Jeg synes, at han hidtil bringer os en stor gave. Han rækker hånden ud til medmenneskelighed, omsorg, kærlighed, venskab og samarbejde. Dette unge menneske adresserer klogt nogle af vore store udfordringer, lad os møde ham åbent, og glæde os over et kunstnerisk og politisk menneske med vigtige synspunkter, som vil deltage. Nu må vi samarbejde. Politik er også kompromisets kunst, sandt nok - det muliges kunst. Lad os gøre det muligt sammen at nærme os det gode, sande, skønne og retfærdige. En stor og tilsvarende vigtig opgave globalt set. Og hvis du ønsker at anfægte den vision som værende utopisk, skal jeg gerne redegøre for mine synspunkter desangående.
Her er ikke tale om persondyrkning men om respekt for det, der bliver kommunikeret.
Jeg håber også meget, at yahya forstår denne forskel, skelner klart her og husker at være ydmyg ifht opgaven. Det er ikke hans person, det handler om, men hvilket budskab han formidler.
Dårligt sprog er det sidste, man kan beskylde hans tale for, Bent Jensen. Og så var det lidt sjovt, at han havde antaget en ansats til blixensk sound for at maskere sin svage accent. Hvad han leverede i går var under alle omstændigheder en præstation af de store.
"Hvad så med dem, som har mindre at byde på og som har svært ved, at formulere sig på det danske sprog"De er her Herman. Dine oneliners afslører, at du kender til følelsen.
"Med floskler, flom og fanfarer lyder digteren Yahya Hassan pludselig som andre leverpostejfarvede lokalpolitikere med én enkelt sag på hjerte og få løsninger i bæltet."
Det er da en meget præcis beskrivelse, Lars Trier Mogensen dér kommer med, så hvorfor så defensive – på Yahya Hassans vegne?
I sin lange ene(!)tale fik han – udover at sige "jeg" ca en gang i minuttet! – i hvert fald ikke gjort mig meget klogere på, hvad Nationalpartiets politik er. Kun på hvad Yahya Hassan står for. Og på tv-nyhederne senere på dagen samme historie: Han talte og talte; og talte hen over studieværtens forsøg på at spørge ind til, fx hvordan han/hans parti forholdt sig til andre emner. Først da værten endelig brød igennem lydmuren med spørgsmålet: "… men kan du også lytte?", blev han tavs. Helt tavs. Nærmest lammet, inden han med et forvirret grin fik sagt "Hva'behar!?". Som om det var allerførste gang, han oplevede en repræsentant fra medierne gøre andet end blot stumt henrevet at lytte til ham.
Jeg tror, man gør den unge mand – og i forlængelse deraf hans parti – en bjørnetjeneste, hvis man udelukkende stryger ham med hårene og sætter ham op på en piedestal uden hverken at forlange eller forvente andet af ham end velformulerede oplæsninger.
"Den messende oplæsningsstil er ikke længere nok […] og det mest opsigtsvækkende ved hans optræden på gårsdagens pressemøde var fraværet af originale pointer."
Helt enig. Men også enig i at:
"De politiske alternativer har virket uklare, og i takt med Socialdemokraternes gradvise glidning til højre har det samtidig været svært at se, hvorfra modstanden mod strammer- og nedskæringskursen skulle komme. Men sådan er det ikke længere.
De seneste måneders opbrud i dansk politik viser, at der findes andre værdipolitiske modpoler; at det kan lade sig gøre at diskutere mere og andet end stramninger."
Og det kan man da kun hilse velkomment? Men lad nu være med straks at helgenkåre den unge digter som det store politiske geni, udelukkende fordi han stiller op som politiker. Vis ham i det mindste den respekt, at møde hans kandidatur med samme skepsis som alle andre kendisser og wannabe-politikere, der stiller op, bliver mødt med.
Om ikke andet, må man da håbe, at han danner ny skole for politiker-retorik.
/O
Vibeke - "Først da værten endelig brød igennem lydmuren med spørgsmålet: "… men kan du også lytte?", blev han tavs. Helt tavs. Nærmest lammet, inden han med et forvirret grin fik sagt "Hva'behar!?". Som om det var allerførste gang, han oplevede en repræsentant fra medierne gøre andet end blot stumt henrevet at lytte til ham."
Netop et eksempel på hvad jeg vil kalde tåbelig og fladpandet journalistik. Yahya måtte ganske rigtigt lige fatte sig over at skulle lægge øre til et så fornærmende spgsm - der helt tydeligt udstiller journalistens egen manglende evne til at lytte - før han tro mod sig selv afleverede en ganske passende, sylespids reaktion, som tydeligvis gik hen over hovedet på dig - netop hvad kunne frygtes. Jeg håber, han fortsætter og raffinerer sin stil - gerne så indholdet når så mange som muligt.
Fornærmende dumt tidsspilde - hvad skulle han have svaret? Det sædvanlige tomgangspis, eller en parodi på en lynhurtig selvanalyse desangående? > Lytte? Nej for helvede - kan du se de her høreapparater, jeg er udstyret med? De strejker nogen gange, og hvis folk i øvrigt er for dumme, så slukker jeg sq for dem. Selv om jeg er ung af alder, er grænser for, hvad jeg har tid til.
Eller hvad - med at flå stueberberen ud af øregangen og LYT til hvad knægten siger.
En ny Klaus Rifbjerg er født .
randi:
"Netop et eksempel på hvad jeg vil kalde tåbelig og fladpandet journalistik. Yahya måtte ganske rigtigt lige fatte sig over at skulle lægge øre til et så fornærmende spgsm - der helt tydeligt udstiller journalistens egen manglende evne til at lytte - før han tro mod sig selv afleverede en ganske passende, sylespids reaktion, som tydeligvis gik hen over hovedet på dig - netop hvad kunne frygtes. Jeg håber, han fortsætter og raffinerer sin stil - gerne så indholdet når så mange som muligt."
Mener du det, helt seriøst? Fladpandet journalistik? Fornærmende spørgsmål? Udstiller journalistens(!?) manglende evne til at lytte!? Sylespids reaktion? Med al respekt – tror jeg – der var sgunte noget, der gik hen over hovedet på mig! Du og jeg er bare uenige, og oplever 'interviewet' (enetalen!) forskelligt.
Som man siger på desværre uoversætteligt engelsk, 'hope we can disagree without being disagreeable'. Ikke at din(e) kommentar(er) til mig dog giver meget næring til det håb.
"Kan du også lytte?"
"Hvabeha'r?"
Dét er sgu da humor.
Yahya ønskes held og lykke på rejsen herfra.
Det, man næsten kan frygte mest, er, om den sympatiske og begavede top i partiet ikke vil kunne holde ud at give hinanden den nødvendige plads i længden. Yahya Hassan kunne med sin optræden i går forlede folk til at tro, at det er ham, der er formand; men formanden er jo også ganske karismatisk.
Og netop, Tino Rozzo, noget af det bedste ved Hassan som digter og person i medierne er den aldrig fraværende selvironi bag den undertiden tilsyneladende selvhøjtidelige facade.
Det var dog fremragende! Herligt! Tak!
Hov, hvad, Robert Ørsted-Jensen? Trier Mogensens forkølede bekymringer eller karismatiske Hassan?
Næh Hassan! Herligt! et pragtfuldt og lovende slag i bolledejen. Lad Trier og Bent Jensner'ne i denne verden gå af h... til lol
Det her er da det bedste nyt jeg har hørt længe...
jeg håber han med dette får den mængde underskrifter han og hans venner har brug for - og at de så evner at skabe lidt mere bredde i projektet. Det her har manglet længe, endelig sker der da noget...
Ikke mindst dine bemærkninger Peter gjorde at jeg bare måtte høre fyren og uanset hvad så er det et forfriskende spark og fyren synes at have rygrad og det er sgu flot og så i hans alder
Fantastisk
Der bliver skrevet en del om nye kandidater til forskellige partier i øjeblikket, bl.a. en vis Kessler og tidligere fitnessinstruktør med baller af stål. Mig bekendt har ingen andre end Yahya Hassan formuleret nogle holdninger og konkrete ideer om, hvad de står for.
Der blev skrevet spalte op og spalte ned om radikalisering af unge indvandrerdrenge efter Omars skyderier i København, og så vidt jeg har læst mig til, så er regeringens eneste konkrete udmelding at PET har fået flere redskaber i skuffen.
Når så en ung mand, som Yahya Hassan byder ind med et konkret forslag om at gøre op med en stereotyp fremstilling af islam, (som IS nok vil elske), så er der mange etniske danskere, som bliver bange for, at han ønsker at gøre vores skoler muslimske ad bagvejen.
Hvorfor skal vi blive ved med at spekulere i at grave grøfter, og udelukkende få præsenteret en perverteret form for islam i medierne? Hvorfor er der ikke flere, der kan få øje på, at netop ved at undervise i en gammel debat tradition og kritik indenfor islam, så bliver vi alle med til at samle og modernisere islam ved at genopfriske glemte historiske traditioner? Hvorfor blive ved at undervise i religion set gennem gamle kolonimagter øjne, hvor kristendommen og europa skulle have opfundet det bedste?
Hvis vi gerne vil erkende vi nu lever i et multietnisk samfund, hvorfor så ikke gøre plads til, at vi alle kan få kendskab til historiske debatter om islam, som kan gøre os kloge på en verdensdel og vores nye medborgere? Personligt vil jeg da f.eks. meget gerne have haft Rumi på skemaet, da jeg gik i skole.
For mig at se, så er Yahya Hassan kun lige startet sit voksne liv, og vil forhåbentlig få masser af år og tid til at udtrykke sig og komme med nye indsigter og visioner for DK og hvordan vi bedst kan leve sammen uanset hvilken religion eller tro, vi end måtte have. Han er et friskt pus i debatten og på den politiske scene, for han tør at stå frem og sige, alt det som vi så længe har trængt til at høre. Vi får alle sammen en ordentlig én på hattepulen, og det er så befriende, at en del er begyndt at kalde ham den nye Rifbjerg. Om sammenligningen kan holde i længden, vil kun tiden vise, men skønt er det at høre Yahya spørge, hvorfor vi ikke gør som Sverige og anerkender den Palæstinestiske stat.
Da jeg glædes over Yahya's sproglige kunnen, og hans meningers mod, har jeg valgt at give min støtte til at Nationalpartiet kan blive opstillet til valget. Jeg er nysgerrig, og jeg tror vi trænger til at høre meget mere fra den unge mand.
Sider