Mens danskerne herhjemme diskuterer Alternativets forslag om at sætte den ugentlige arbejdstid ned til 30 timer, er svenskerne i fuld gang med eksperimentet.
Siden det røde byråd i Sveriges næststørste by Göteborg skabte internationale overskrifter ved at indføre seks timers arbejdsdag på Svartedalens Plejehjem fra årsskiftet, er Norrlands Universitetssygehus i Umeå og en ortopædkirurgisk afdeling i Mölndal gået i gang med lignende forsøg, mens Nyköping og Örnsköldsviks kommuner ifølge magasinet Dagens Arena er i gang med at finde ud af, om også de skal prøve nedsat arbejdstid. Og det er ikke så overraskende, mener professor i økonomi ved Roskilde Universitet, Jesper Jespersen. For på trods af at tænketanken Kraka i begyndelsen af ugen offentliggjorde et notat, der viste, at Alternativets forslag ville sænke bruttonationalproduktet (BNP) med 14 procent og dermed koste statskassen 270 milliarder kroner, så mener Jespersen, at forslaget med den rigtige indfasning kan gennemføres uden nedgang i hverken danskernes levestandard eller BNP.
»Hvis man laver en glidende nedsættelse af arbejdstiden med en halv time om ugen, så vil der ikke være tale om en nedgang i hverken BNP, levestandard eller løn. Levestandarden vil vokse langsommere, men til gengæld får man mere fritid. Og mange undersøgelser viser, at hvis folk får valget mellem at få en ekstra gulerod eller gå ned i tid og beholde den levestandard, de har, så foretrækker de det sidste,« siger Jesper Jespersen med henvisning til, at Finansministeriet regner med halvanden procents vækst i økonomien de kommende år.
Læs også: Nedsat arbejdstid er en god idé
Nedgang i arbejdstiden på en halv time svarer ifølge økonomen til en reduktion i arbejdstiden på én procent.
Jesper Jespersens bygger sine beregninger på samme model som Kraka, nemlig regnemodellen ADAM. Men hvor Kraka ifølge Jespersen ser på de langsigtede effekter, hæfter han sig ved de kortsigtede, som vil betyde 12.000 flere i beskæftigelse, når arbejdstiden fordeles på en anden måde. Hertil kommer reducerede udgifter til dagpenge, kontanthjælp, aktiv arbejdsmarkedsindsats og børnepasning. »ADAM-modellen skal bruges med omtanke, fordi den ikke er god til at beskrive de langsigtede effekter. Når man gør det, vil effekterne overvejende være negative, men også meget mere usikre. Jeg hæfter mig ved de kortsigtede resultater, som dels er meget mere sikre og dels viser en stigning i beskæftigelsen som følge af en nedsættelse af arbejdstiden. Det bekræfter ADAM,« siger Jesper Jespersen.
Flaskehals
I et debatindlæg i dagens Information hæfter Jesper Jespersen sig desuden ved de historiske fakta, der viser, at man tidligere har kunnet sænke arbejdstiden, mens BNP samtidig er vokset. Men Jesper Jespersen glemmer med sin historiske sammenligning, at Danmark på linje med andre vestlige lande står med en demografisk udfordring de kommende år, hvor arbejdsstyrken vil mindskes, fastslår professor i økonomi Bo Sandemann fra Aarhus Universitet. Mens økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted, afviser at regne på, hvad Alternativets forslag vil medføre, fordi »der er for store usikkerheder i sådan en beregning til, at vi tør kaste os ud i det«, vil Bo Sandemann godt lægge hovedet på blokken og forudsige flaskehalsproblemer, når store grupper som sygeplejersker, lærere og industriansatte går ned i tid og skal erstattes med andre. Det vil betyde øget lønpres og forringet konkurrenceevne over for udlandet især i visse brancher, påpeger han. Men samtidig medgiver Bo Sandemann, at nedgang i arbejdstiden ikke vil medføre et direkte fald i BNP eller levestandard.
»Hvis der i øvrigt er vækst i økonomien, så vil nedsat arbejdstid skære lidt af den. Og BNP vil vokse mindre, men der vil ikke være tale om et fald. Men uanset hvor lang tid, man bruger på at fase en arbejdsnedgang ind, så vil slutresultatet være, at BNP lander på et lavere niveau,« siger han.
Men Jesper Jespersen taler netop om, at indfasningens tempo og den aktuelle arbejdsløshed er vigtige parametre at forholde sig til i et eksperiment med nedsat arbejdstid.
»Jeg mener ikke at kunne se, at arbejdsløshed forsvinder af sig selv. Så i øjeblikket er der rigelig plads til at sætte arbejdstiden ned. Finansministeriet og samtlige økonomer er enige om, at Danmark ligger to til tre procent under fuld beskæftigelse på nuværende tidspunkt, og jeg foreslår at reducere arbejdsløsheden med én procent,« siger han og fastslår samtidig, at »det dummeste«, man kan gøre, er at forcere en arbejdstidsnedsættelse. Det vil betyde manglende folkelig opbakning og de omtalte flaskehalse på arbejdsmarkedet. Dem skal man ifølge Jespersen kunne nå at afbøde gennem mere uddannelse, efteruddannelse og praktikpladser, så arbejdsstyrken har de efterspurgte kvalifikationer. Det skal også forhindre, at virksomhederne flytter arbejdspladser til udlandet for at få den nødvendige arbejdskraft.
Han peger desuden på, at BNP ikke medregner gevinster i forhold til det velbefindende, mennesker får i form af formindsket risiko for arbejdsløshed og mere fritid. Derudover vil der være en gevinst i form af mindre stress og færre sygedage.
Småbørnsfamilier
Ud over Alternativets forslag om at sænke arbejdstiden til 30 timer over ti år har Enhedslisten gennem årene lanceret en række forslag til at reducere og dele arbejdstiden ved at indføre ret til deltid for småbørnsforældre samt orlovsrettigheder i forbindelse med efteruddannelse. Tiltag, der også vil kunne rette op på den svære balance mellem familie- og arbejdsliv, som mange småbørnsfamilier oplever, og som en række eksperter efterlyste i gårsdagens Information i kølvandet på regeringens nye børnepakke. Denne type tiltag er mindre drastiske end det, der efter alt at dømme er lagt op til i Alternativets forslag.
Bo Sandemann mener da også, at et fuldt ud gennemført forslag om 30 timers arbejdsuge for hele den danske arbejdsstyrke er urealistisk.
»Jeg kan ikke forestille mig, hvordan man kan håndhæve det. Folk i ledende stillinger eller andre, der ikke har en fast arbejdstid, hvordan vil man få dem ned i tid? Der vil være risiko for øget ulighed, fordi det typisk vil være folk med de bedre indkomster, der vil kunne omgå kravet om kun at arbejde 30 timer,« siger Bo Sandemann.
Det er svært at se en logisk sammenhæng mellem en nedsættelse af arbejdstiden, fra 37,5 time til 30 timer, og en øget velfærd. Arbejdstiden burde logisk set ikke sættes ned, men sættes i vejret, og det uden kompensation. I Frankrig har man for år tilbage indført en 35 times arbejdsuge, et venstreorienteret eksperiment som skulle løse arbejdsløsheden, men der er vist ikke kommet flere i arbejde af den grund. Tvært i mod, serviceniveauet er generelt i samfundet blevet forringet, og for tiden pågår en debat, at hospitalerne ikke kan få enderne til at hænge sammen med mindre arbejdstiden sættes op. Skolerne producerer flere tabere end før, sådan cirka 50% kan ikke følge med efter 6 klasse, men der er vist ikke råd til at ansætte flere undervisere, så måske de som er arbejdsduelige skulle undervise lidt mere, i stedet for at gå på pension som 55 årige, et fænomen vi også kender blandt piloter med livslang pension på 1st klasse. Jeg har heller ikke høje tanker om ældreforsorgen i Danmark, efter jeg i et par år har oplevet min mors demens behandlet af hjemmehjælpen. Uden jeg skal gå i detaljer her, så er det, når det gælder patienten store ord, at omtale den hjælp som et velfærdsgode. Dertil kommer, at der er stor forskel på den økonomiske virkelig som den opleves af de som er en registreret del samfundet (fagforeninger), og de som er dømt ude, som fx de selvstændige. Skal jeg lige nævne, at min søns arbejdstid i det private vist er cirka 60 timer om ugen, eller hvad der svarer til 100% mere end det professoren, som offentligt ansat, ønsker at arbejde.
"For på trods af at tænketanken Kraka i begyndelsen af ugen offentliggjorde et notat, der viste, at Alternativets forslag ville sænke bruttonationalproduktet (BNP) med 14 procent og dermed koste statskassen 270 milliarder kroner, så mener Jespersen, at forslaget med den rigtige indfasning kan gennemføres uden nedgang i hverken danskernes levestandard eller BNP."
Artiklen blander vist stat og samfund sammen. 14 % af BNP svarer til 270 mia. kr., men det er ikke staten som sådan, men den danske befolkning der går glip af disse penge i indkomst. Beløbet er den anslåede (brutto-)indkomst de danske virksomheder og lønmodtagere ville gå glip af ved at arbejde mindre.
Der er i øvrigt næppe nogen reel modsætning mellem Krakas og Jesper Jespersens grundlæggende pointe i den citerede sætning - det er blot to forskellige situationer de sammenliger. Kraka taler om forskellen på en situation hvor arbejdstiden er 37 timer i forhold til en situation hvor arbejdstiden er 30 timer, men alt andet er ens - inklusive f.eks. det teknologiske niveau. Jesper Jespersen sammenligner derimod , som artiklen også forklarer, levestandarden på to forskellige tidspunkter og indregner derfor den modsatrettede velstandsfremgang som under alle omstændigheder kan forventes at komme over tid af andre årsager.
Desværre kommer artiklen ikke rigtig ind på en væsentlig humle ved forslaget om nedsat tid: Det vil også - alt andet lige - give større finansieringsproblemer for den offentlige sektor. Omend altså trods alt ikke 270 mia kr årligt. Tilhængerne af formindsket arbejdstid bør nok have et troværdigt svar på hvordan de vil håndtere den udfordring hvis forslaget skal drøftes seriøst.
Det kunne jo bare være det vi skal ønske og gøre, fordi vi kan.
Har man ikke prøvet det i Sverige, med særdeles gode resultater? Produktionsforøgelse og øget velfærd! Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre i Danmark? Vanetænkning eller fordi det bare er bedst med en 5-6 procents arbejdsløshed?
Nedsat arbejdstid vil i hvert fald på nogle områder nedsætte presset på den offentlige sektor. Ydermere er det i den offentlige sektor, at der i forvejen er flest på nedsat tid, så her vil det simpelthen i mindre grad gribe ind i arbejdstiden.
Når det imidlertid er både ønskværdigt og muligt at nedsætte arbejdstiden, skyldes det jo, at folk på arbejdsmarkedet kan fremstille langt mere, end der efterspørges, og det kan alle. Så kan man påstå, at der så også er mange flere ting, der kan fremstilles; men her løber vi ind i, at der altså trods alt er begrænsninger i forhold til, hvad folk med rimelighed kan og vil efterspørge. Selv lever jeg i et hjem, hvor vi er ved at måtte indse, at her bare er for overfyldt og som konsekvens skille os af med noget.
Problemet består i at finde en arbejdsgiver, der vil betale 37 timers løn for 30 timers arbejde.
Med venlig hilsen
Lennart
@Felix
??
Hm jo men hvis arbejdsgiveren ikke oplever en produktionsnedgang? Arbejde udvider sig indtil det tager den tid, der er afsat til det." Var erfaringen fra Sverige, der hvor man har prøvet det ikke, at der tværtom kom en produktionsfremgang? Men ret nok, de fleste arbejdsgivere ser på tid, og ikke på hvor meget der bliver lavet!
Poul Schou:
Det er da ikke en nedgang, hvis arbejdsnedsættelsen resulterer i et fald på 14%, men effektiviteten over samme tid, resulterer i en stigning i væksten på 30%. Det er en nettogevinst på 16%, lige ned i lommen, samtidig med godt 20% mere fritid.
Man har valgt at omsætte lige under halvdelen af væksten til mere fritid. Hvordan kan du kalde dét et tab?
Det er også et spørgsmål, om ikke nedsat tid vil resultere i øget effektivitet, gennem øget velbefindende blandt arbejderne med mere fritid. Toyota kører jo som bekendt med 30 timers arbejdsuge i Sverige og har sammen med arbejdstidsnedsættelsen registreret øget produktivitet blandt medarbejderne. Toy9ta er jo ikke ligefrem et socialistisk foretagende, men fungerer på benhårde markedsvilkår, så der må være en blind vinkel her for økonomer, som argumenterer så heftigt imod arbejdstidsnedsættelse.
Poul Schou skriver:
"Det vil også - alt andet lige - give større finansieringsproblemer for den offentlige sektor. Omend altså trods alt ikke 270 mia kr årligt."
Hvorfor dét? Bedre velbefindende blandt det arbejdende folk, giver mindre sygefravær. Resulterende i lettet tryk på sundhedssystemet. 30 timers uge vil være mere inkluderende og åbne arbejdsmarkedet op for svagere arbejdere, som ikke kan klare de 37 timer, og det vil give arbejdsløse arbejde. Dvs. en masse sociale ydelser vil være unødvendige, og istedet vil vi få gode skatteborgere, som yder til kassen, istedet for at være en belastning for den.
Og som nævnt i mit sidste indlæg, hvis effektiviteten virkelig stiger hos arbejdere på 30 timer i forhold til dem på 37 timer (og det er en absolut effektivitet, ikke bare pr. time, dvs. en arbejder på 30 timer er mere effektiv end en på 37 timer), så må det da være svært, selv for en pessimist som dig at få armene ned.
Men slangen i paradiset er, at de danske lønmodtagere allerede er de suverænt mest produktive, så der vil være betydeligt mindre effektivitet at hente i den manuelle del af arbejdet - men i forhold til automatisering gælder det selvfølgelig, at the sky is the limit.
Nej, Lennart Kampmann, man skal da kun have løn for de timer, man arbejder - den skal bare være højere.
Mit bud er
At det aldrig kommer til at ske
Dansken er for konservativ,
forstokket
kassetænkende
reaktionære
selvcentreret
underdanige
OG
besidder hverken det mod ellet den innovative tanke nok
til at lave denne størrelse forandring
Suveræn idé
@Peter Hansen
Hvor har du fra at danske lønmodtagere er de suverænt mest produktive? Det er et område er er notorisk svært at måle fuldstændigt objektivt, men normalt rangerer vi ikke helt i top.
@Denis Berg
Virksomheder med meget stor grad af automation og samlebåndsforløb som fx Toyota har speciel dynamik. Der er produktionsforløbet og behovet for at undgå stop på linien helt essentielt, mere end at man har 1 time mere eller mindre fra den enkelt arbejder Fordi hun står for overvågning og vedligehold mere end det fysiske arbejde på linien.
Det er bare ikke helt så nemt i jobfunktioner hvor den enkelte medarbejders "hænder" udfører jobbet. De fleste steder indenfor offentlig service fx, hvor det vi skriger på i dag er flere hænder i flere timer, hvad enten det er sygepleje, hjemmehjælp, lægetimer og så videre.
Der er gode tanke og hensigter bag arbejdstidsnedsættelse, men arbejdsmarkedet i dag er ikke skruet sammen til en generel nedsættelse. Så vi skal tænke kreativt.
Pia Madsen:
Undersøgelser viser, at vi kun er effektive omkring 50% af vores arbejdstid. Min påstand er, at dette skyldes det store antal timer, som arbejdstiden består af. Hvis du nedsætter den, så vil effektiviteten stige, og dermed udligne (og som vi ser med Toyota, overstige) "tabet" i arbejdstid.
Vi kan kun være fokuserede i så lang tid, at bare hjernedødt kræve flere timer, vil ikke nytte noget.
@Pia Madsen 25. maj, 2015 - 10:26
Det kommer meget an på hvilke KPI'er man ser på. Vi I Nordeuropa kan altså noget. Kombinationen af selvstendighed og samarbejds vilje gør, at jeg til enhvertid ville vælge folk fra Danmark,Norden, NordEuropa, hvis jeg skal sammensætte et team. Jeg har arbejdet med folk fra det meste af verden, og ja..... Selvfølgelig er faglig dygtighed et must men det er ikke nok.
Problemet er lidt at man i bla. Danmark har alt alt for travlt med blindt at indføre amerikanske/engelske ledels værktøjer. NewPublicManagement er et af dem.
Et helt andet er hele det her offentlige udbudscirkus, hvor alt der betyder noget er at kunne gøre sætte kryds i 'Ja det kan vi' feltet, skrive buzzword bingo og så ellers skrue prisen så langt ned som muligt. Helst ved at lave en økonomisk model hvor det hele bliver lavet af importeret billig arbejdskraft, eller offshores til Umfufustan.
Når der så skal leveres så hænger tingene ikke sammen.
Og tro mig hvis du som offentlig myndighed lavede en TCO beregning på om du skal få dit project i Danmark (hvor de fleste penge kommer ind igen via skatter) og så offshore det hvor pengene ikke kommer ind igen.... så ville tingene se anderledes ud.'
Desuden så de IT-nedbrud du ser i pressen for tiden... kommer i meget høj grad fordi man har offshoret tingene, det er bare at følge hvilke IT-firmaer der har fyrrings runder.
Så ja... tingene omme bag fasaden... ser ofte anderledes ud.
// Jesper
Økonomien i et land cirkulerer, så derfor er det altid en fordel, hvis man såvidt muligt - som Jesper Frimann nævner det - kan foretage opgaveløsningen internt i landet. Når det kommer til områder, der ovenikøbet ikke er råstofafhængige, sådan som hele den virtuelle struktur, er der ingen grund til, at det ikke skulle kunne foregå indenfor den nationale cirkulære økonomi.
Problemet er jo at vi har fået en offentlig sektor, hvor det vi indbetaler ikke står mål med det vi får tilbage.
Man kan sige, at stavnsbåndet er blevet geninført af bagvejen.
Hvis du går ned og køber en økonlogisk agurk i kvickly, skal du ikke begynde at regne ud hvor meget du har matte betale til statskassen direkte og indirekte for at få en bid agurk.
Hvis agurken koster 10 kr, har du formodentlig skulle tjene 20 kr. Af de 10 kr er 2.5 kr moms. lad os sige at det har kostet 5 kroner i arbejdskraft, at sælge dig agurken og fremstille den, her er de 2,5 kr så skat, det betyder så at der er 2.5 kroner tilbage til sælger.. som der så skal betales erhvervs skat af.. det er så små 60 øre. Og så er der jo skat på de andre ikke arbejdskraft relaterede udgifter som sælger og fremstiller har haft, men det bliver nok lidt kompliceret at regne det ud. Men lad os sige at det er 40 øre bare for syns skyld.
Altså af dine 20 kr. du har tjent før skat der går kun circa 4 kroner der ikke går i skats lomme, men til firma'erne og medarbejderne der har lavet og solgt dig agurken.
Det er her at problemet ligger begravet.
// Jesper
Jeg tror på min barndoms regnelærere.
Vi havde mange regnestykker om mænd, der gravede grøfter. Det forekommer logisk at 30 mænd, der graver grøfter i 37 timer pr uge graver lige så mange meter grøft som 37 mænd, der graver 30, hvis tempoet er det samme.
Det lyder også troligt at de 37 der arbejder 30 om ugen bliver mindre nedslidte af gravearbejdet.
Så lang tid, der er rigeligt med arbejdskraft og det må der jo være så længe politikerne hårdnakket påstår at der er masser på offentlig forsørgelse, der mngler incitament til at rejse sig fra sofaen må det være oplagt at fordele det arbejde, og den lønsum incl. Understøttelsen, der er til rådighed ligeligt.
@Marianne Christensen
Problemet er ikke de 37 mænd der graver grøfter, ej heller er det de 20 koner, 10 kærester og 2 'registrerede partnere', 40 børn, skolelæreren, pædagogen, lægen, sygeplejersken.... eller murermesteren de arbejder for.
Problemet er ligger i at få lov til at grave, som kan tage måneders tovtrækkeri med forskellige offentlige myndighedder, problemet ligger i at skattesystemet er så kompliceret at muremesteren skal have et revisionsfirma til at lave sine regnskaber, at muremesteren skal have sit CVR nummer på sin bil, at der skal cirkle en JSF rundt over dem, at det IT system, som skal indrive skatten ikke virker rigtig......
Min svoger er ved at få gravet en grøft og en tunnel under en vej så hans køer kan gå under vejen, og ikke over den når de skal ud på marken og græsse (økologisk mælke producent). Det har han haft gang i ... ja et par år nu, og er nu på tredje ingeniør rapport. Sidste gang var afvisningen fra vejdirektoratet meget simpel. "Det har vi aldrig prøvet før, så det må du ikke". Det tog så at hans lokale folketingsmand måtte skrive til ministeren for at sagen kunne komme videre.
// jesper
Rystende at noget, der burde være enkelt kan være så kompliceret.
Men har i øvrigt selv stødt på helt tossede regler og sagsbehandling i det offentlige. Som nyudsprungen efterlønner må jeg stoppe med at tage min vovse med som besøgshund på et plejehjem. Selv om vovsen har præsteret fantastiske resultater som at få en gammel deprimeret mand til at snakke igen efter 3 ugers tavshed bliver jeg trukket time for time selv om det er gratis og frivilligt arbejde. Så det giver jo et kraftigt incitament til at blive på sofaen.:-)
Man kunne jo osse bare gøre det til en rettighed for den enkelte lønmodtager, der kun vil arbejde 30 eller 32 timer om ugen, at vedkommende skal kunne gøre det, og at andre der vil arbejde mere kan gøre det. Det behøver jo ikke at være et spørgsmål om tvang, den ene eller anden vej, men et spørgsmål om valgmuligheder for den enkelte lønmodtager.
@ Marianne Christensen
Et andet problem for grøftegraverne er at de er blevet overflødiggjort af maskinkraft. Ejerskabet af maskinen har de ikke, de er efterladt med ingenting.
Heri består det reelle problem: Arbejde bliver ikke længere fordelt ligeligt, men svinder ind og rigdommen koncentreres.
Klassekampen er tilbage (hvis den nogensinde var væk).
Med venlig hilsen
Lennart
@ Marianne Christensen
Et andet problem for grøftegraverne er at de er blevet overflødiggjort af maskinkraft. Ejerskabet af maskinen har de ikke, de er efterladt med ingenting.
Heri består det reelle problem: Arbejde bliver ikke længere fordelt ligeligt, men svinder ind og rigdommen koncentreres.
Klassekampen er tilbage (hvis den nogensinde var væk).
Med venlig hilsen
Lennart
@lennart kampmann
Det lidt groteske er faktisk at vi ejer ..omend indirekte. . Meget af industrien. Gennem vores opsparede pensions midler. Vi har bare ikke nogen magt og indflydelse for vores penge. Det har pensionskassen hvilket defacto i dag nok er en bank.
Som ivrig Iværksætter lyder en 30 timers arbejdesuge som et skud i tågen.
Jeg arbejder selv op imod 80 timer om ugen, og dette gør jeg med glæde.
Projekter som bl.a. vores seneste, www.recuvio.dk kan jeg simpelthen ikke stoppe med ar arbejde på. Det blomstre simpelthen hele tiden i mit hoved med mine spændende ideer, funktioner eller markedsførings strategier, hvorfor så arbejde mindre? Det at arbejde giver mig god energi og gør at jeg i weekenderne kan være fuldstændig fokuseret på min familie. Jeg elsker at arbejde og kan slet ikke forestille mig at lade værre.
Men kan det være godt for andre der ikke er i samme lykkelige arbejdssituation som jeg? Ja selvfølgelig kan det det, jeg tror vi alle ville ønske mere frihed eller tid til vores hobbyer. Min hobby er blot mine projekter ( og cykel sport ).
Som alting her i verdenen, lad os lade værre med blot at snakke om en løs ide, lad os prøve den af. Lad os "prototype" som det så fint hedder i iværksætter kredse. Giver det mere livsglæde, energi på arbejdspladsen og i sidste ende livskvalitet - så er det måske en meget god ide?
Hvem ved, måske ville en 30 timers arbejdsuge lære os at være mere effektive på arbejde og sidde mindre på de sociale medier?
Julian:
Så du påstår, at du er effektiv 80 timer om ugen? Så vil jeg kalde dig en løgner. Det kan godt være, at du nyder at sidde foran din computer i så mange timer og gasse den, men arbejde kan man ikke kalde det (hele). Det er ganske enkelt ikke muligt for mennesker at være fokuserede i så lang tid, så jeg vil stille et stort spørgsmålstegn ved, hvad du egentlig får ud af dine mange lagte timer.
Du kan heller ikke sammenligne noget, som man vel nærmere kan kalde en hobby for dig, med et rigtigt arbejde, hvor der arbejdes for eksistensen, ikke for fornøjelsen. Prøv du lige at udføre et håndværkerjob 80 timer om ugen, eller jord- og beton eller noget andet benhårdt og lident intrinsisk givende.
Jeg ser ingen grund til, at man skal tvinge folk til at arbejde mindre. Hvis du vil sidde i din stol og spilde dit liv på at kalde 80 timer om ugen effektivt arbejde, så gør dog det. Men skal du tvinge resten af Danmark til at følge dig? Eller tvinge folk til 37 timer, som der er bevis for ikke giver mere end 30 timer?
Julian:
Du siger, at du giver din familie fuld fokus i weekenden. Det må jo betyde, at du kun arbejder mandag til fredag. Dvs. at du arbejder: 80/ 5 = 16 timer om dagen.
Det var ikke så lidt! Hvordan får du tid til at børste tænder? Spise mad? Pendle? Cykelsport..!?
Jeg tror ikke på din sandfærdighed.
http://lifehacker.com/more-productivity-myths-debunked-by-science-and-co...
"Myth #1: More Hours Equals More Work
[...]
This 2011 synthesis paper (full text, PDF) by the International Labour Organization reviewed available research into the relationship between productivity and hours worked. The core conclusion: Longer hours do not make you more productive, and can in fact have the opposite effect: You'll get less done, and what you do get done is never your best work (or has to be revisited or corrected later). The ILO paper isn't the only one on the topic. A similar paper by the European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (full text, PDF) pointed out that among the 16 of the EU nations, people who worked more flexible hours or jobs that would be normally considered part-time were overall more engaged with and productive at work and happier in their off-time than people who worked more hours."
@lennart kampmann
Det lidt groteske er faktisk at vi ejer ..omend indirekte. . Meget af industrien. Gennem vores opsparede pensions midler. Vi har bare ikke nogen magt og indflydelse for vores penge. Det har pensionskassen hvilket defacto i dag nok er en bank.
Min eksmand startede egen virksomhed, mens vi stadigt var gift. Og ja- det gav i begyndelsen laaange arbejdsdage, fordi man nødigt siger nej til nye kunder, inden man har en "fast" kundekreds, men - han opdagede hurtigt, at der rent faktisk er grænser for, hvad man fysisk kan holde til. Han er grafiker, og dengang - i 1980'erne - foregik grafisk arbejde stadigt manuelt. Hånden ikke skrive eller tegne sikkert uafbrudt, øjet kan ikke se. Ligeledes kan hjernen ikke "se" det, man er i gang med, hvis man ikke træder tilbage fra det nu og da. Så 80 timers "arbejde" er med indbygget spildtid.
P.S. det "spændede" koncept, Julian henviser til, er gammel vin på nye flasker.
Jeg har adskillige gange i mit liv haft en arbejdsuge med ca. 80 timer, nemlig når man laver en udstilling. Så arbejdes der 24/7, fordi man kun har en uge. Og det er sjovt, fordi man kommer ind i et flow. MEN - når først udstillingen så er åbnet, er man smadret fysisk og psykisk 3-4 dage efter og lærer hurtigt at indlægge nogle fridag i den efterfølgende uge. Og det er kun et par gange om året, man kaster sig ud i den slags excesser - mere kan man ganske enkelt ikke holde til.
Herdis Weins
Jo det kan man faktisk godt holde til nogle år.
Men det er dyrt bagefter.
Felix:
Nej, det kan man ikke. Det er bevist.
Jeg synes ikke det er realistisk at forvente 37 timers løn for 30 timers arbejde. Et sted midt i mellem, men ellers burde det bare være lovpligtigt at tilbyde 30 timers ansættelser og så må folk "ofre" sig. En lønnedgang som resultat af 30 timer fremfor 37. Men mere fritid og mindre stress.
Prisen? - mindre forbrug, men mon ikke vi kunne sætte os lidt billigere og leve lidt billigere?
Men ideen om at vi dropper kampen om 2-3 kr mere i timen og får mindre arbejdstid i stedet er ret genial. Af en eller anden årsag har fagbevægelsen mest af alt kamp om lønkroner, men hvorfor ikke vende det om. Har vi brug for lønstigninger? Måske i forhold til inflation, men selv der kunne vi sgu da sætte forbruget en anelse ned.
For pokker da. Der bliver meget færre arbejdspladser når robotteknologien går helt amok om under 10 år. Vi kommer aldrig til at mangle arbejdskraft når vi når bare lidt frem i tiden. Så ville det være så meget mere solidarisk at dele arbejdstiden mere. Og personligt ville jeg elske langt mere tid med familien. Og jeg kommer aldrig til at forstå de karrieremennesker som lever og ånder for arbejde. Hver sine lyster, men tid med familien burde være højere prioriteret for alle almindelige mennesker.
Det er sådan noget der kunne være en vindersag for socialdemokraterne. Men de har jo spillet totalt fallit. Selv en som mig der hælder til højrefløjen pga frustration over detailreguleringen af folks liv med love og forbud, ville overveje venstrefløjen hvis den fik fokus på mindre arbejdstid og på familieliv. I stedet overgår den højrefløjen i en tvangstanke om arbejdsudbud og "12 minutter mere"...
Anders Hede:
Det er netop væksten, som Jesper Jespersen vil omsætte til mere fritid, istedet for til lønkroner. Der er så meget vækst, at vi kan få begge dele: Over en 20 års periode vil vi få beregnet 30% vækst. At gradvist sænke arbejdstiden til 30 timer om ugen, vil koste 14% af den vækst, mens de sidste 16% vil kunne bruges til lønstigninger.
Her har du en artikel fra Jesper Jespersen selv, som kom kun ganske få dage her i Information før denne, som vi kommenterer på.
http://www.information.dk/534100