Læsetid: 5 min.

Åbenhed om løn og arbejdsløshed møder kritik

Danske Universiteter og De Studerendes Fællesråd er kritiske over for Uddannelses- og Forskningsministeriets nye digitale værktøj Uddannelseszoom, der oplyser unge om løn og arbejdsløshed for enkelte uddannelsesretninger
’Forhåbentlig er der også mange unge, for hvem lønposen ikke er det eneste saliggørende i livet,’ lyder det fra Simon Torp, dekan på SDU.

Simon Læssøe

2. maj 2015

Der er intet nyt i, at nogle kandidatuddannelser giver adgang til job med højere løn end andre. Men med det nye digitale værktøj, ’Uddannelseszoom’, offentliggør Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor høj gennemsnitslønnen er for nye dimittender fra forskellige uddannelser.

Som kandidat i litteraturvidenskab fra SDU (Syddansk Universitet) kan man for eksempel se frem til en gennemsnitsløn på 19.000 kroner – hvilket er 31.000 mindre end studiet øverst på listen: kandidat i forsikringsmatematik fra KU. Og efter 10 år har kandidaten fra forsikringsmatematik en gennemsnitsløn på 84.000, mens litteraten fra Syddansk er steget til et gennemsnit på 31.000.

Og det ærgrer Simon Torp, dekan på SDU, at værktøjet fokuserer så ensidigt på beskæftigelse og løn.

»Jeg er ikke modstander af transparens, men ministeriet burde have inkluderet andre parametre, der er vigtige for fremtidige studerende – for eksempel tilfredshed på uddannelsen. Jeg er ret sikker på, at nogle af de fremtidige studerende vil lade sig påvirke til at vælge uddannelser, der har høj løn, i stedet for det, de selv brænder for at lave. Men forhåbentlig er der også mange unge, for hvem lønposen ikke er det eneste saliggørende i livet,« siger dekanen.

En lignende kritik møder Uddannelseszoom fra Designskolen i Kolding, hvis designerlinje er den tredjedårligste kandidatuddannelse i Danmark målt på gennemsnitslønnen for nyuddannede, der er 17.600 kroner om måneden.

»Det er lidt som at sammenligne pærer og bananer, for designer blev først oprettet som kandidatuddannelse for tre år siden, og derfor er lønudviklingen heller ikke på niveau med de klassiske uddannelser endnu. Men det fremgår jo ikke på hjemmesiden, når de unge klikker ind. Spørg mig igen om 10 år – der vil jeg godt lægge hovedet på blokken og sige, at lønningerne er blevet bedre,« siger Elsebeth Gerner Nielsen, rektor på Designskolen i Kolding.

Hun er dog enig i, at startlønnen og en arbejdsløshed på 53 pct. for nyuddannede designere er utilfredsstillende lav. Derfor har designskolen i efteråret 2014 oprettet et erhvervs- og karrierecenter, der skal gøre de studerende dygtigere til at karriereplanlægge og forhandle løn.

»For mange af vores studerende er det at producere og være kreativ uendeligt mere vigtigt end at få løn og et fast job. Men beskæftigelsen er for lav, og det gør vi noget ved nu,« erkender rektoren.

Adfærdsregulerende

Uddannelseszoom er en del af regeringens vækstpakke fra 2014 og blev officielt lanceret 20. april i år. Dengang sagde uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R), at værktøjet skal hjælpe de unge gennem »junglen« af oplysninger om videregående uddannelser:

»Så kan den kommende studerende finde den uddannelse, som han eller hun virkelig brænder for. Det får de en god hjælp til nu,« forklarede ministeren til Ritzau.

Hos interesseorganisationen Danske Universiteter er man skeptisk. I et brev til ministeriet 6. februar skriver formand Ralf Hemmingsen, at »Danske Universiteter tvivler på, at potentielle studerende reelt vil have gavn af et værktøj med den meget store mængde data af meget forskelligartet karakter, der her lægges op til.«

»Hverken de studerende eller universiteterne har efterspurgt et sådant sammenligningsværktøj, og det forekommer på den baggrund uklart, hvilken målgruppe værktøjet henvender sig til,« lyder det.

Ifølge De Studerendes Fællesråd er Uddannelseszoom da også snarere et forsøg på at adfærdsregulere de unge og skubbe dem i én bestemt retning. Mod pengene. Det mener formand Yasmin Davali:

»Det virker som et politisk forsøg på at presse de studerende til at vælge de uddannelser, hvor de kan tjene flest penge, snarere end at hjælpe dem med at finde det studium, der passer dem bedst og gør dem glade,« siger hun.

Ud over forventet lønindkomst og arbejdsløshed oplyser Uddannelseszoom om studiernes gennemførselstid, frafald og hvor stor en procentdel af en kandidatlinje, der bliver iværksættere. Siden er bygget op, så de unge nemt kan sammenligne tal fra forskellige uddannelsesretninger. Fra 2016 skal sitet også oplyse om blødere parametre, såsom de færdiguddannedes egne vurderinger af uddannelsernes kvalitet og jobrelevans. Men i De Studerendes Fællesråd tvivler Yasmin Davali på, at de blødere parametre uden videre kan lægges ind i Uddannelseszoom-værktøjet.

»Jeg vil i hvert fald gerne se det, før jeg tror det. Mange af de oplysninger, man har brug for som fremtidig studerende er meget svære at beskrive gennem tal. Det er parametre som faglighed, arbejdsmetoder og beskrivelser af studiemiljøet, som du ikke bare kan sammenligne statistisk mellem to studieretninger,« siger Yasmin Davali.

Minister aviser kritik

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) afviser kritikken af Uddannelseszoom, som hun mener er et brugbart værktøj for fremtidens studerende.

»Jeg var ude og prøve Uddannelseszoom på et gymnasium i Herlev for nylig, og der var de unge meget optagede at, hvilke brancher de kommer ud i efter endt uddannelse, og hvor høj ledigheden er. Det her er oplysninger, der allerede er tilgængelige, men som har været svære for de unge at finde. Dem har vi så samlet. Mere hokuspokus er der sådan set ikke i det,« forklarer Sofie Carsten Nielsen.

– Danske Universiteter siger, at hverken de eller deres studerende har efterspurgt det her værktøj. Er det forkert?

»Nej, men det er heller ikke rigtig dem, det handler om. Det handler om de unge på ungdomsuddannelserne og studievejlederne, som værktøjet er rettet mod. Det er lavet på baggrund af Kvalitetsudvalget anbefalinger på baggrund af de rapporter, de har udarbejdet.«

– Flere studieretninger er ærgerlige over, at der kun fokuseres på parametre som løn og arbejdsløshed, frem for kvalitative parametre som studieglæde. Giver Uddannelseszoom så ikke kun halvdelen af fortællingen om et studie?

»Det her værktøj supplerer alt det andet, såsom Uddannelsesguiden.dk, hvor der er mange kvalitative oplysninger om de enkelte uddannelser. Og målet er jo fra 2016 at udbygge siden med nuværende og tidligere studerendes egne vurderinger af uddannelsen.«

– Formanden for De Studerendes Fællesråd mener, at værktøjet er et politisk forsøg på at presse de studerende til at vælge uddannelser, hvor de tjener flest penge og er sikret arbejde. Er det rigtigt?

»Nej, det er det på ingen måde. Jeg vil aldrig selv rådgive mine børn til, at de skal kigge efter løn, når de skal vælge uddannelse. De vælger efter hjertet, og forhåbentlig har de også hjernen med. Det er jeg helt overbevist om, at de fleste unge mennesker vil fortsætte med.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Nørgaard

Af tekniske årsager vil mange fortsat være forvirrede. Uddannelseszoom er nemlig et lærebogseksemel på, hvordan man ikke skal lave et website:

Navigationen bryder unødvendigt med årtiers forskning om optimale softwarebrugerflader. Den tvinger også folk på bærbare og stationære computere at bruge sitet, som om man havde en tablet. At programmørerne så »mesterfuldt« har kunnet få siden til at hakke i det på min computer, som kører tunge filer i Photoshop og Premiere Pro uden slinger i valsen, er mig en gåde og skammeligt for brugen af skattepenge. De fleste uddannelser, jeg søgte på, havde tal på noget som helst. Enkelte kunne jeg slet ikke finde i søgningen, selv om, at de findes på UddannelsesGuidens almindelige website, fx Economics and Business Administration på Aarhus Universitet. Jeg ser, at de heller ikke differentierer mellem forskellige linjer på kandidatuddannelser. Der er dog temmelig stor forskel på Informationsvidenskab linje A og så linjen 'Digitalt Liv'. Den ene handler om softwaresystemer og forudsætter, at man har lært sig noget programmering. Den anden handler udelukkende om internettet, sociale medier og digitale organisationer.

Man ville gerne sige »godt forsøgt,« men det er det altså VIRKELIG ikke.

Carsten Nørgaard

»De fleste uddannelser, jeg søgte på, havde IKKE tal på noget som helst,« naturligvis.

Steffen Gliese

Jeg forstår ikke helt, hvordan folk med videregående uddannelser og overenskomst kan ende på 17-19.000 om måneden. Det er næppe en løn, de tjener på fuld tid.
Og så er det rent ud sagt skrækkeligt med denne tilpasning til et stort uddannelsesmarked indenfor EU, når der er vidt forskellige behov for uddannelser i de forskellige lande - og vidt forskellige traditioner, hvilket burde være den vigtigste årsag til, at unge mennesker f.eks. vælger at tage en uddannelse på én institution fremfor en anden. Dette kan jo f.eks. i høj grad handle om, hvad underviserne/forskerne har publiceret af bøger, som man på forhånd kan have stiftet bekendtskab med.
Hvorfor skal kunstneriske uddannelser efter den dødssyge amerikanske model skæres til, så den kan rummes indenfor rammerne af kandidatsystemet, hvilket det jo i øvrigt er en tilsnigelse at tale om efterhånden med baccalaur og philosophiae doctor. Som vi heller aldrig skulle have nedladt os til at antage.