Læsetid: 5 min.

’Vi har en agenda, som definerer mennesker primært som arbejdskraft’

Hverken den nuværende eller den tidligere regering har gennemført væsentlige forbedringer for de stressede børnefamilier. Det vurderer en række eksperter i kølvandet på regeringens børneudspil. De ønsker et mere fleksibelt arbejdsliv – både for familiens og samfundets bedste
regeringens_boerneudspil

Så stor en andel af barselsorloven tager fædre i Skandinavien.

Kilde: Nordisk Statistik Årsbog 2014

iBureauet

22. maj 2015

Danske forældre har brug for hjælp til at få hverdagen til at gå op. Og hjælpen skal komme fra Folketingets politikere. Det siger flere arbejds- og familielivseksperter, der mener, at regeringen har forsømt at tilgodese de ophængte børnefamilier.

»Den nuværende regering har ikke gjort noget for børnefamilierne eller for ligestillingen for den sags skyld,« siger direktør for Center for balance mellem arbejdsliv og familieliv, Helle Rosdahl Lund.

LÆS OGSÅ: Forskere: Politikere mangler visioner for familierne

Regeringen har ellers netop præsenteret en ny børnepakke, der skal afsætte 2,5 milliarder kroner til ansættelse af flere pædagoger, efteruddannelse og forbedring af de fysiske rammer i daginstitutionerne. Pakken minder om et tiltag fra sidste år, hvor regeringen afsatte en milliard kroner til ansættelse af flere pædagoger. Men det er altså ikke nok ifølge Helle Rosdahl Lund. Hun efterspørger et langt mere radikalt opgør med indretningen af arbejdsmarkedet, som skal sikre, at forældrepar, hvor begge er i arbejde, ikke bliver revet midt over i forsøget på at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen.

 

»Vi har en agenda, som definerer mennesker primært som arbejdskraft. Hvis ikke vi bidrager på fuldtid hele tiden, er vi dårlig arbejdskraft. Flere og flere går ned med stress, og det smitter af på børnene, som også går ned med stress. Der er noget fuldstændig galt,« siger Helle Rosdahl Lund.

Hun bakkes op af arbejds- og familielivsforsker på RUC Thomas P. Boje. Ifølge ham er danske småbørnsfamilier blandt dem i Europa, der tilsammen arbejder allermest. Fædrene arbejder i snit 44 timer om ugen, mens mødrene arbejder 36 timer. I gennemsnit ønsker danske fædre og mødre at gå henholdsvis syv og seks timer ned i arbejdstid. Også selv om det ville betyde en nedgang i løn.

»Det er jo et udtryk for stress,« siger Thomas P. Boje.

Han har en række forslag til, hvordan arbejdsmarkedet kan indrettes mere fleksibelt. For det første bør der være mere ligelig fordeling af barslen mellem mænd og kvinder, mener Thomas P. Boje.

Han foreslår med inspiration fra Island en model, hvor forældrene deles om 15 måneders barsel. Fem måneder til moren, fem til faren og fem til forhandling.

Både af hensyn til ligestilling mellem kønnene, og fordi svenske undersøgelser viser, at familier, hvor begge forældre har passet barnet, har større sandsynlighed for at få barn nummer to. Fertiliteten i Danmark lå sidste år på 1,69 barn pr. kvinde.

Thomas P. Boje foreslår desuden en lovfæstet ret til at gå på »deltidsorlov« som en del af forældreorloven med en dagpengelignende kompensation. Forældrene skal ifølge ham have denne ret til at gå på deltid, indtil barnet er 8-10 år. Retten til deltid har man for eksempel i Sverige og Norge. Han mener også, at forældre bør have ret til flere betalte sygedage ved barns sygdom. I dag bliver retten til sygedage aftalt mellem arbejdsmarkedets parter.

Endelig foreslår Thomas P. Boje en såkaldt »tidsbank«. En ordning, der vil gøre folk i stand til at arbejde meget i nogle perioder og på den måde »spare timer op« for på et senere tidspunkt i livet at kunne arbejde lidt mindre.

»Det ville gøre arbejdslivet meget mere fleksibelt, og samfundet kunne vinde ved, at folk gik ned i tid i perioder med store omsorgsforpligtelser i familien for at få tid til uddannelse eller noget andet, de gerne vil,« siger han.

Visionerne i baggrunden

I 2007 afleverede den såkaldte Familie- og Arbejdslivskommission sine anbefalinger for et mere fleksibelt arbejdsmarked til den daværende regering. Kun to af kommissionens anbefalinger til politikerne er siden blevet fulgt.

Blandt kommissionens øvrige forslag var en tidsbank, som den Thomas P. Boje foreslår, retten til barnets sygedage, bedre betingelser for mænds barselsorlov og afskaffelsen af lukkedage i daginstitutioner på almindelige hverdage. Det var daværende familieminister Lars Barfoed (K), der nedsatte kommissionen.

»Men jeg ved ikke helt, hvorfor han gjorde det,« siger tidligere medlem af kommissionen stressforsker Bo Netterstrøm til Information.

regeringens_boerneudspil

Regeringens børneudspil mødes af kritik.

Selv om Socialdemokraterne ved valget i 2007 ønskede minimumsnormeringer i daginstitutionerne, og en samlet rød blok kort tid før valget i 2011 stemte for et beslutningsforslag om minimumsnormeringer, blev både SF og Enhedslisten skuffede, da regeringen i går fremlagde dens børneudspil.

Frem mod 2019 ønsker regeringen at sætte 2,5 mia. kr. af til bedre forhold i daginstitutionerne. Halvdelen skal gå til flere og dygtigere pædagoger, mens den resterende halvdel øremærkes til bl.a. bedre sprogudvikling blandt børn og øget fokus på arbejdsmiljø.

»Regeringen er på rette vej, men jeg savner ambitioner for vores børn i regeringens udspil. Der mangler penge, så vi for alvor kan få vendt den negative udvikling med for få voksne i vuggestuer og børnehaver,« siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

»Det her er er altså mest af alt et babyskridt i den rigtige retning,« siger hun, mens Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen ærgrer sig over, at regeringen ikke ønsker minimumsnormeringer.

»Vi er rigtig ærgerlige over, at regeringen ikke vil være med til at realisere den fælles målsætning, vi havde før valget. Nemlig at give vores børn nogle konkrete rettigheder gennem minimumsnormeringer,« siger hun.

Ifølge ham er presset på børnefamilierne kun blevet større, siden kommissionen afleverede sine anbefalinger. Den økonomiske krise har skubbet visionerne om et fundamentalt reformeret arbejdsmarked i baggrunden til fordel for »ren overlevelse«, mener Bo Netterstrøm. Han tilføjer dog, at en stor del af den stress, familierne oplever, er forældrenes egen skyld.

»Ambitionsniveauet blandt yngre mennesker er meget højt i dag. Der skal både være børn, fin bolig, dyre ferier og karriere på én gang. Det presser familien helt vildt,« siger Bo Netterstrøm.

S ville afskaffe lukkedage

Socialdemokraterne gik tidligere ind for flere af kommissionens anbefalinger. Det fremgår af et interview i Kristeligt Dagblad fra 2007 med daværende socialordfører Mette Frederiksen.

Her erklærede ordføreren, at alle lukkedage skulle afskaffes, offentligt ansatte skulle have en tidsbank, som senere skulle udbredes til også det private arbejdsmarked, ligesom tre måneder af barslen skulle øremærkes til fædrene, hvilket også blev gentaget i regeringsgrundlaget fra 2011.

Men ingen af forslagene er blevet omsat til virkelighed i den nu snart afsluttede regeringsperiode.

Plads til trivsel

Forslagene fra Thomas P. Boje minder i høj grad om det familiepolitiske udspil, Enhedslisten lancerede tidligere på foråret. Partiet taler om et »familievenligt arbejdsmarked« og foreslår både retten til deltid, bedre barsel, retten til sygedage og minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

»Grundlæggende handler det om, hvorvidt vi ønsker et samfund, hvor der er plads til familier, plads til børn og plads til, at vi trives. Det, synes jeg ikke, er højt nok prioriteret i dag,« siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun understreger, at grænserne mellem familie- og arbejdsliv er blevet mere udflydende, og at det derfor ikke er så underligt, at forældrene bliver stressede, når de samtidig arbejder gennemsnitligt mere end folk uden børn.

Socialdemokraternes familieordfører, Julie Skovsby, understreger, at flere af forslagene kræver forhandling mellem arbejdsmarkedets parter og ikke politiske tiltag.

»Det er en utroligt vigtig debat, men det er ikke noget, vi alene på Christiansborg kan bestemme over. Vi er nødt til at værne om den danske model,« siger Julie Skovsby.

Hun understreger samtidig, at regeringen har afsat flere penge til daginstitutionerne, og at Socialdemokraterne fremadrettet vil arbejde for, at fædre tager mere barsel. Dog ønsker hun ikke at indføre øremærkning, da hun frygter, at det vil betyde, at forældrene tager mindre barsel til sammen.

Venstres familieordfører, Tina Nedergaard, mener ikke, at vi som samfund har råd til at »købe flere mennesker ud af aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet«. Derfor går hun ikke ind for en længere barselsperiode, ligesom hun heller ikke går ind for, at Folketinget skal øremærke barsel, lovgive om mulighederne for deltid eller på anden måde blande sig yderligere i familiens eller arbejdsmarkedets indretning.

»Venstre mener ikke, at Folketinget skal lovgive ret meget om arbejdsmarkedet. Selvfølgelig skal der være styr på misbrug og arbejdsmiljø. Men ellers har vi jo en godt og vel 100 år gammel tradition for, at arbejdsgiver og arbejdstager laver prioriteringen på det område,« siger hun.

Tina Nedergaard er dog enig med eksperterne i, at der er et pres på børnefamilierne, som skal tages alvorligt. Hun opfordrer til, at politikerne på Christiansborg i højere grad overvejer konsekvenserne for børnefamilierne, når et lovforslag skal vedtages.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Silberbrandt
  • Anne Schøtt
Jakob Silberbrandt og Anne Schøtt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Schøtt

"Regeringen har ellers netop præsenteret en ny børnepakke, der skal afsætte 2,5 milliarder kroner til ansættelse af flere pædagoger, efteruddannelse og forbedring af de fysiske rammer i daginstitutionerne."

Lappeløsning og valgflæsk.

Ole Hansen, Gert Selmer Jensen, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

En "tidsbank" vil hurtigt blive udnyttet af arbejdsgivere til at sende lønmodtageren hjem når der ikke er nok opgaver og beordre lønmodtageren på overarbejde når der er travlt. Og det uden overabejds betaling.

Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Kristine Skøtt-Jensen, Preben Haagensen, Anne-Marie Krogsbøll og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Børnearbejde er jo forbudt, så hvordan skule de dog udgøre en værdi??

Vibeke Hansen, Steffen Gliese, Torben Nielsen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Synes de ikke, hr Fusi, at det er på tide, De tager skeen i den anden hånd og begynder at spare lidt. …..’’Det kan de tro jeg vil, hvad skal jeg gøre’ svarede Fusi. ’Jamen kære ven’, sagde agenten og hævede øjenbrynene, ’de må da vide hvordan man sparer tid. De må for eksempel til at arbejde hurtigere og droppe alt det overflødige…

http://mindtool.dk/tidsrovere-og-travlheds-neuroser/

Elisabeth Andersen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Se det i øjnene - vi er ikke mennesker længere, vi er udelukkende produktionsenheder, ligesom køerne og grisene. Produktionsenheder der ikke kan udnyttes er ikke rentable, og der bruges ikke kapital på unyttige enheder.
Vore politikere fra højre til venstre er købt og betalt af erhvervslivet (jeg har dog en smule tvivl om EL endnu), og den der betaler gildet bestemmer også musikken.

Elisabeth Andersen, Søren Roepstorff, Kim Houmøller, Ole Henriksen, Niels Duus Nielsen, Ole Hansen, Lise Lotte Rahbek, Kirsten Lindemark, Freddy Andersen, Kristine Skøtt-Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Torben Nielsen, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen, Jakob Silberbrandt, Ture Nilsson, Marianne Christensen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

"Stressede børnefamilier, og en opfattelse af mennesker som arbejdskraft." Sandheden er at samfundet har en arbejdskraftreserve som kan aflaste, men som samfundet ikke vil hyre, før end de underkaster sig sulteløn.

Og venstres familieordfører, Tina Nedergaard, mener ikke, at vi som samfund har råd til at »købe flere mennesker ud af aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet«. Derfor går hun ikke ind for en længere barselsperiode, øremærket barsel, ret til deltid osv.

...man fornemmer ridefogede genet spjætter.

Elisabeth Andersen, Søren Roepstorff, Ole Hansen, Morten Lind, Lise Lotte Rahbek, Vibeke Hansen, Kirsten Lindemark, Torben Nielsen, Gert Selmer Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Jakob Silberbrandt og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

Det lyder mere som en kvægbestand og deres afkom de beskriver, end mennesker med sjæl og følelser.

Anne Eriksen, Ole Hansen, Torben Nielsen, Gert Selmer Jensen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Dennis Berg

Mændene i Danmark ønsker at gå ned i tid - til omkring 37 timer.
Hahah, det er da grinagtigt, at ønske at ville gå ned til det, som anses som fuldtids.

Dorte Sørensen

I P1-morgen kritiserede Karen Elemann (eller hvordan det staves) Venstres socialordfører den fremlagte børnepakke. Men på spørgsmål om hvad Venstre selv vil gøre sagde hun , at Venstre ville hjælpe ved at bevarer Håndværkerordningen, hvor familierne kunne få skattefradrag til hjælp i hjemmet samt udvide private pasningsordninger mv.

Anne Eriksen, Søren Roepstorff og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Mange forældre i de pressede børnefamilier, ligner noget "katten har slæbt ind". !
Man ser det i køen i netto. Selvomsorg er for længst valgt fra.!

Ole Hansen, Anne Eriksen, Morten Lind, Anne Schøtt, Sabine Behrmann, Felix Austin og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

'Vi har en agenda..'

På dansk hedder det dagsorden.

Kim Houmøller, Morten Lind, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Kristine Skøtt-Jensen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

@ Mikkel Bech, det er rigtigt at et hvert valg har en konsekvens, men det har ethvert fravalg også. Hvis du fx vælger karrieren og fravælger børnene, så kan du jo både nå at tjene og spare flere penge, men hvis alle fravælger børn vil der jo, på godt gammeldags dansk, ikke være nogen til at tørre dig røven med dine penge når du bliver gammel og ikke kan selv.

Elisabeth Andersen, Søren Roepstorff, Morten Lind, Anne-Marie Krogsbøll, Slettet Bruger og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er værre end som så, Kristian Jensen, for det er jo et komplet værdikollaps, hvor midlet - at ernære sig og sine - får prioritet over målet: at have nogle "sine" at ernære.

Kristian Jensen, Niels Duus Nielsen, Morten Lind, Sven Elming, Anne-Marie Krogsbøll og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Helene Kristensen, din sidste sætning rammer godt og grundigt, hvordan vi er ophørt med at være den civilisation, vi faktisk var på vej til at blive efter krigen. Staten har opgivet sin rolle som ultimativ normsætter, hvor berigelsen af menneskers liv igennem stadig bedre oplysning, indflydelse og reguleret øget velstand udbredte det gode liv til flere og flere grupper i samfundet, hvilket er den demokratiske stats formål, men også eneste mulighed for at overleve: kun ved at ekspandere blandt stadigt flere dele af samfundets hidtil ubeskyttede kan demokratiet opnå tilstrækkeligt fodfæste til ikke at blive antastet af de magtfulde minoriteter, som stækkes i deres personlige ambitioner af de fælles interesser.
Desværre er svækkelsen af målene for det demokratiske menneske brutaliseringen: magt uden ånd, en leflen for laveste fællesnævner, en proletarisering af de magthavende klasser, fremfor en demokratisering af overklassens eksklusivitet; den er det virkelige mål, men også det virkeligt nødvendige, hvis folket virkelig skal have og kunne bestride magten i samfundet - og det skal den for ikke at blive knust af de fås interesser.

Leo Nygaard

Tilgiv forældrene - de ved ikke hvad de gør.
De kunne sige fra, men gør det ikke.
De burde prioritere anderledes, men kan det ikke.
De burde kunne vælge frit, men det må de ikke.

Christa If Jensen, Kirsten Lindemark og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Objekt og funktions tænkningen.

Mennesker ses som objekter og som funktioner og det giver os problemer overalt.

Forslagene i artiklen videreføre denne uheldige tænkning og bidrager ikke til en løsning men til problemets opretholdelse.

Peter Nielsen

Klynk....
Der skal jo være tid til fitness, løbetræning, cykling, fodbold, caféer.
Har selv 3 sønner i alderen 11, 10 og 8 år. Vi når både sport, hygge og indkøb. Samtidig arbejder jeg væsentlig mere end 44 timer. Min kone er på fleksjob pga piskesmæld, og har derfor en del dage i løbet af året hvor hun har det dårligt. Vi når det nok alt sammen alligevel, men det er jo "vigtigt" at vi har de nyeste biler, rejser 2 eller 3 gange om året og deltager i alt muligt i fritiden, for vi ved ellers ikke hvad vi skal gå tiden til at gå med hvis vi keder os. Vores børn går til sport hver 3 gange om ugen. ..
Selvfølgelig er det regeringen og produktionsapparatets skyld. Men sig op og få mere tid det er ikke en mulighed.

Michael Bruus

Først var jorden flad, så fandt man ud af at den var rund, og når man finder ud af, at den er lige så meget indhold som overflade, vil objekt og subjekt ophøre med at være modsætninger/eller adskilte.

Og subjektet vil give objektet indhold og objektet give subjektet overflade.

I dag er vores verden objekter uden indhold, politiske, kulturelt og menneskeligt.
Og derfor bliver folk syge og stressede, de mangler deres indre.

Som altid langhåret, men bestemt ikke uden indhold.

Freddy Andersen

Gad vide hvornår svinene tager sig sammen til at få rodet op i lortet, det er jo en ufattelig megen gylle det bliver spredt af forvalterne.

Anne-Marie Krogsbøll

Peter Nielsen:
Det lyder som om, du som mange andre i toppen af samfundet, som har gjort det godt) går ud fra den fejlagtige antagelse, at "Når jeg kan, så kan alle andre også".
Men ikke alle er skruet sammen i hovedet på samme måde som dig.

Hvorfor skal samfundet fungere på den stærkeste trediedels betingelser? Hvad med resten?
Bør samfundet ikke fungere på en måde, så de fleste, ikke kun den øverste trediedel, kan følge med?

Elisabeth Andersen, Niels Duus Nielsen, Ole Hansen, Anne Eriksen, Gert Selmer Jensen, Sven Elming, Torben Nielsen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Egon Maltzon

Hvem er egentlig "vi" i denne sammenhæng.
Jeg syntes oftere og oftere at "vi" og "samfundet" tillægges alle mulige holdninger, som jeg i hvert tilfælde ikke på nogen måde deler.
Er der regeringen ?, DR ? Eller Tidsånden vi taler om her ?
Eller måske er der bare Stråmanden, som man bekvemt kan polere sine egne forkromede meninger med.

Peter Nielsen

Anne-Marie Krogsbøll, indtil for fem år siden havde jeg et alm kontorjob men arbejdede også dengang væsentlig mere end 37 timer. Dengang havde min kone også piskesmæld. Der var lige så meget at tage sig til dengang som nu i fritiden, og oveni dette byggede vi selv et hus, uden entreprise på. Folk skal bare lære at sige fra og tage sig tid til familien. Det andet er sgu klynk. Vi har det godt herhjemme men lider af stress pga alt det vi alle skal nå at gå til. Det er faktisk godt engang imellem at sige stop og kede sig.

Anne-Marie Krogsbøll

Peter Nielsen:
Enig i, at det kan være godt at sige stop og kede sig ind imellem.
Men det er jo tydeligt, at du har nogle ressourcer, som gør, at du kan få det hele til at hænge sammen. Du har et godt liv og magter det hele. Er god til at prioritere og sige fra. Men hvis du nu faktisk IKKE kunne klare at skulle nå "både sport, hygge og indkøb" - hvis du er udaset, når du kommer fra job, fordi kravene vokser og vokser - eller hvis din økonomi er sådan, at den sluger al din energi (det er faktisk tilfældet for en del), hvordan ville du så have det?

Måske er dit svar, at den situation ville du aldrig komme i fordi du da ville sørge for....bla. bla. osv....
Men hvorfor så ikke bare glæde dig over, at du har ressourcer til at klare alle udfordringerne og skabe dig et godt liv, i stedet for at blive vred på dem, der IKKE har disse ressourcer? Jeg kunne jo f. eks. gætte på, at du har en fleksibel arbejdstid og en god indkomst, som giver dig mulighed for at købe dig til de lette løsninger som aflastning?

Selvfølgelig er det godt for andre at øve sig i også at klare udfordringerne. Det tror jeg også, at rigtigt mange forsøger. Men når nu du har det rigtigt godt og kan klare det hele, hvorfor så ikke bare være rigtigt glad over, at du er en af de heldige, der har ekstra kræfter og magter det?

Du ved ikke noget om, hvad andre har at slås med, uanset om din kone har piskesmæld eller ej, så det er meget skråsikkert blot at kalde det "klynk".

Selvfølgelig er der nogle, som har både i pose og i sæk, og som kunne vælge at sortere nogle belastninger fra, som mest har at gøre med at ville leve op til for høje standarder og ambitioner. Det er jo ligesom, at der er nogen, som har i både pose og sæk, og som alligevel får ondt et vist sted og brokker sig, hvis de skal betale lidt skat.

Men for mange andres vedkommende kan det opleves som om, at "enten hænger vi på, eller også ryger vi af i svinget" - en meget skræmmende følelse. Det er ikke givet, at man blot kan vælge at arbejde det antalt timer, man reelt kan klare. Og hvis der gennem længere tid er overtræk på energikontoen, så ender man med at blive stresset.

Når nu det er sådan, mange efterhånden føler det, hvorfor så fortsætte med at tvinge samfundet i den retning? Skal samfundet ikke være for alle?

Elisabeth Andersen, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen og Ole Hansen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Anne-Marie Krogsbøll, folk der arbejder mere end 37 timer ugentligt har enten behov for ekstra penge eller fri eller også er det ambitioner. Folk skal engang imellem indse at de selv vælger hvor meget de vil nå og skal nå. Vi er endt i et samfund hvor vi måler PS op mod andre og vi skal helst ikke ligge under for noget, om det er fritidsaktiviteter, ferier, biler, huse. Man burde lære kompromisets kunst. Men hvad er det egentlig der stresser så ulideligt meget? Hente børn, lave mad, gå til sport eller er det fordi man arbejder mere for at få råd til mere. Vi klarede os fra 2003 til 2010 for en fast indtægt under 30.000,- og havde ikke meget at gøre med men vi sætte os ikke hårdere og undgik at presse os mere end hvad godt er for psyken. Uagtet at mange vi kendte havde friheder vi kun kunne drømme om. Stress , kviklån til at klare skærene, og en stræben efter at være mindst lige så priviligeret som andre er en dårlig kombination, men det er folks eget valg. Skru ned for hastigheden hvis I ikke kan følge med.

Peter Nielsen

Og jeg bliver vred fordi det er klynk og skabt af jagten på at nå alt med den halve indsats. Så hellere nå det halve med fuld indsats.

Anne-Marie Krogsbøll

Peter Nielsen:
Al respekt herfra, for at I er lykkedes med at få enderne til at mødes og sætte jer ud over hamsterhjuelt. Jeg har selv i perioder foretaget lignende valg.
Og i det omfang, det virkeligt ER folks eget valg, så er jeg langt hen ad vejen enig - jeg kan da undre mig, hvis det er rigtigt, at småbørnsfamiler arbejder MERE end andre.

Men samtidig er de fleste vel enige om, at kravene på arbejdspladserne er vokset. Og de politiske signaler er vel også hele tiden, at der skal ydes mere og mere for at hænge på i konkurrencestaten? Der lyder bestemt ikke fra politisk side en opfordring til, at man drosler ned, går på halvt blus arbejdstidsmæssigt, tvært imod. Det kan være risikabelt at gøre, hvis man ikke hører til de mere priviligerede.

Så det er måske ikke kun, fordi folk vil have det sidste nye samtalekøkken (måske allerede passé?), at man hænger på i højere grad, end man faktisk orker. For mange opleves det måske som et "alt eller intet", hvis man vil holde sin plads på arbejdsmarkedet og ikke risikere at blive evigt marginaliseret.

"I gennemsnit ønsker danske fædre og mødre at gå henholdsvis syv og seks timer ned i arbejdstid. Også selv om det ville betyde en nedgang i løn."
Læg mærke til sidste sætning. Det er altså ikke fordi, man ikke er villige til at sige farvel til lidt af flødeskummet på lagkagen - det må jo være fordi, man ikke kan finde måden, dette kan lykkes på.

Engang så samfundet det som en af sine opgaver at forholde sig til det dejlige udtryk "mentalhygiejne". Nu er det blevet en helt individualiseret opgave, og hvis den enkelte ikke magter denne opgave i den stride modvind fra arbejdsmarkedets krav, ja, så går det, som i så mange andre forhold - Fanden tar de sidste.

Hvorfor dog indrette samfundet på den måde, hvis vi kan gøre det bedre for familier og andre borgere?

Elisabeth Andersen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Kristian Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Peter Nielsen-14:23-
Det var dog en mærkværdig logik.??? Jeg ville da mere hælde til, maksimalt udbytte, med minimal
indsats.??? Det modsatte er vel nærmest en form for selvdestruktion.? (Skal man bære det, i stedet
for at køre det).? Hallo! hjulet ER opfundet.!

Torben Nielsen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, og hamsterhjulet, Gert Selmer Jensen.

Gert Selmer Jensen, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Vibeke Hansen, Jens Thaarup Nyberg, Anne-Marie Krogsbøll og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Gert Selmer Jensen, jeg er absolut tilhænger af at gøre ting rationelt og fornuftigt iht. Omstændighederne, men problemet er at mennesket pt. Mangler evnen til at indse at hvis du vil nyde så må du yde. Men hvis du yder så sker det på bekostning af den tid du har til at byde. Det handler kort og godt om at indse at du skal indgå kompromisser hver eneste dag , men i sidste ende er valget dit og der skal du leve med .

Peter Nielsen: hvis jeg, I mine to seneste job, satte tempoet ned, ville jeg blive fyret. Jeg var kronisk kvæstet, mens jeg var i de job. Hvad er så dit forslag? Hvor er det frie valg, du taler om? Og man kan jo ikke bare finde sig et nyt job, hvis man fyres, fordi man ønsker at passe bare lidt på sig selv. Arbejdsgiverne på mange arbejdspladser er rene slavepiskere, fagforeningerne er reelt væk, arbejdstilsynet er nærmest ikke-existerende.

Peter, man kan ikke gøre, som du siger. Jeg er heller ikke overbevist om, at du kan. Nok siger du, at du kan, men jeg tager ikke uden videre din udmelding for gode varer.

Gert Selmer Jensen, Elisabeth Andersen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Anne Schøtt, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen, Anders Barfod og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Ja, den er meget god Peter.
Men viser den ikke også at begrebet vækst, er blevet fanget i ren økonomisk tænkning.

Vækst kan jo forekomme på alle mulige områder hvis den altså får lov til det.
Kulturel vækst, social vækst, følelsesmæssige vækst, menneskelig vækst, åndelig vækst osv. osv.
Global bevidsthed, er vækst fra lokal bevidsthed osv.

Peter Nielsen

Selvfølgelig kan man det. Det er da op til en selv. Hvis man bliver misbrugt i sit arbejde så må man jo gå til fagforeningerne eller domstolene. Man skal jo heller ikke tro at arbejdsgiverne driver et socialt eksperiment, så hvis de forvenenter X og man kan levere Y så er der et misforhold.
Der findes grelle eksempler på begge sider af arbejdsgiver og arbejdstager bordet, men man bærer selv et ansvar for det hektiske program man lægger for dagen. Ingen kan være tjent med at gå ned på stress men så læg da tilværelsen om, og gå på kompromis med nogle af dine ambitioner.
Men det bliver kun værre når curling børnene står på arbejdsmarkedet, så skal I se nederlag.

Til mit indlæg ovenfor kan jeg tilføje, at udtrykket 'en agenda' (som i overskriften til artiklen) jo blot viser den stadig mere udbredte sproglige forarmelse, det danske sprog er udsat for.

Som bekendt er 'agenda' en pluralisform af agendum. 'En agenda' - 'agendaen' i singularis er følgelig helt hen i vejret sprogligt set.

Men man lærer vel ikke latin mere(?), og når nogen nu, via dårlig engelsk indflydelse, gerne vil virke smarte og med på noderne, så...

Sprogfornyelser er det ikke - blot dårligt sprog.

Gert Selmer Jensen

Peter Nielsen-22:37/9;42-
Jo tak.! Jeg lever udmærket med mine valg. Og de er forholdsvist "kompromisløse".
Og dernæst har jeg egentlig et indtryk af at arbejdsgiverne ( DA), er i færd med et "socialt eksperiment".! Og tilmed, et rigtig dårligt et, af slagsen.!!
Hvis jeg læser din doktrin rigtigt, så er vi helt tilbage i "stavnsbåndet", og "slavementaliteten".
Behøver jeg nævne at vi befinder os i det 21. århundrede. Og burde være rimeligt "oplyste".??
Hvis du mener du får et godt liv af at "knokle røven ud af bukserne", så fred være med det.!
Derfor behøver du ikke, absolut at skulle trække denne " filosofi", ned over hovedet på alle,.
der også ønsker et liv ved siden af sit arbejde.! Bare giv den gas Peter. Til du segner.

Peter Nielsen

Gert Selmer Jensen, hvis du ellers formåede at læse korrekt, så ville du se at jeg mener at folk selv har ansvaret for at skrue ned eller op som det passer dem, og at meget er selvforskyldt grundet alskens gøremål som er affødt af stræben efter naboens goder.
Jeg har det fint og er i balance så jeg klager ikke. Men vent du bare til curling generationen springer ud...

Steffen Gliese

Michael Bruus, skal vi henholde os til at bruge "vækst" om det imbecile, kvantitative og bruge "udvikling" og "fremgang" om det, der er reelt progressivt, hvilket jo i realiteternes verden er det modsatte af det, vi nu kalder "vækst"?

Steffen Gliese

Det er ikke rigtigt, Ole Olsen, allerede på latin er agenda et flertalsord, en gerundiv i flertal fra verbet -agere, der betyder det samme, altså handle. Agenda betyder altså "de ting, der skal gøres".